Anodyne – Fra hobbyvirksomhed til salg i 18 lande

Anodyne – Fra hobbyvirksomhed til salg i 18 lande

I denne episode taler jeg med Kenneth og Mia stifterne af e-handelsvirksomheden Anodyne. Anodyne sælger holdningskorrigerende tøj, og har i dag eksport til 18 europæriske lande. Samtidig er Mia og Kenneth gift. Derfor var det spændende at høre deres iværksætterhistorie, hvor vi bl.a. snakker om, hvordan de fik ideen, hvorfor de hurtigt vendte blikket internationalt, hvordan de fordeler arbejdet imellem sig, og hvad de forventer der skal i fremtiden.

Kenneth fik ideen efter mange års rygsmerter

Kenneth havde igennem 10 år levet med rygsmerter og gennem tiden prøvet alle de behandlinger, lægerne kunne finde på. Derfor havde han ikke store forventninger, da han blev anbefalet at prøve den holdningskorrigerende t-shirt fra den amerikanske teknologi virksomhed Alignmed.

“Vi havde virkelige ikke nogen forventninger til at det ville virke. Derfor var der heller ikke nogen pseudo effekt snarre tværtimod”  fortæller Mia

Men efter nogle uger begyndte Kenneth stille og roligt at ligge medicinen fra sig, og så kom iværksætterlysten.

“Vi tænkte: Hvis den kan hjælpe os. Hvor man andre kan den også hjælpe?” udtaler Kenneth

Startede med at sælge i Facebook grupper

T-shirtsne var reletivt dyre i indkøb, og derfor var det en stor beslutning for de to iværksættere. For at teste om der var efterspørgsel efter produktet købte de derfor først 50 t-shirts ind, og solgte dem til venner, bekendte og kunder i Facebook grupper. Da de første 50 var solgte, brugte de pengene til at købe 100, og i 2016 åbnede de en officiel webshop.

“Produkterne er dyre i indkøb. Derfor startede vi med at købe 50, og da de var solgt købte vi 100 og dernæst 200” fortæller Mia

Advokat overbeviste Kenneth og Mia om, at Anodyne kunne blive stort

Parret var meget i tvivl om, hvorvidt de selv skulle gå videre med Anodyne, eller om de skulle give ideen videre til en anden. Derfor holdte de møde med en advokat de kendte.

“Vi holdt et møde med en advokat vi kendte af omveje, fordi vi var meget i tvivl om hvad vi skulle gøre herfra. Han sagde dog hurtigt, at vi skulle finde nogle investorer, for det her kunne blive stort”

Herefter fik Kenneth og Mia kontakt til ejerne af Lasertryk, og de valgte at investere i det lille firma.

Anodyne tog til USA, og vendte hjem med licens til salg i 4 lande

Omkring samtidig med at Lasertryk kom med en investering, tager Kenneth til Californien for at snakke med Alignmed om en licens til at sælge produkterne i Danmark og Tyskland. Mødet tog dog en uventet drejning fortæller Kenneth:

“Jeg tog afsted med målet om at købe licens til Danmark og Tyskland, men pludselig sagde de: Hvad med østrig og Schweiz – de taler også tysk? Hvad med at, du også køber dem? Så havde vi pludselig licens til salg i fire lande”

Fremtiden for Anodyne

Anodyne har netop købt retten til at sælge i 42 europæriske lande samt producere produkterne på egen fabrik. Det skaber større fleksibilitet ved lager og ordrebehandlingen, og det er en stor investering siger Kenneth

“En store hovedpine for os, var at vi før kun var en ud af 5 leverandører på verdensplan, som skulle deles om produktionsfaciliteterne. Så vi har jo bare været et nummer i køen. Derfor har vi kun kunne bestille hvert halve år. Hvilket har givet et kæmpe varelager”

Kenneth og Mia forventer sig meget af de nye muligheder. Parret er dog bevidste om der vil gå lidt tid inden procedurerne for de nye produktionsfaciliteter er på plads.

“Nu får vi et år, hvor der skal komme styr på organisationen, og så kommer det til at gå rigtig stærkt” fortæller Kenneth

Startede Anodyne op som par

Noget af det specielle ved Anodyne, er at virksomheden er startet af Kenneth og Mia, som havde været kærester en del år forinden. Derfor spurgte jeg dem hvordan de havde båret sig ad med at bevare foreholdet til hinanden samtidig med at de startede en vækst virksomhed. Til det svarede Kenneth at noget af hemmeligheden lå i forskelligheden mellem de to og kompromier.

“Der er ikke nogen der er mere uenige end Mia og jeg. Derfor har det været nødvendigt at vi har delt virksomheden op i nogle områder hvor vi hver i sær har kontrollen” Siger Mia

“Jeg tror aldrig at Anodyne var blevet hvis en af os havde kørt det videre alene. Jeg tror hvis Mia havde drevet det videre kunne jeg ikke sætte mig ind i hvad det kræver at have en virksomhed i den her størrelsesorden. Samtidig havde jeg drevet det videre ville det have været ekstremt svært for vores forhold, hvis jeg skulle have arbejdet 70 timer om ugen, og Mia ikke var en del af det”

De to iværksættere ser det derfor som en nødvendighed at de startede op sammen. Samtidig fortæller de at deres forskellige personligheder er en vigtig del af Anodynes succes.

“Jeg tror den nemmeste måde at sige det på er at Mia sørger for at der er noget at sælge, og jeg sælger produkterne” fortæller Kenneth

“Kenneth han er lidt speederen og jeg er lidt bræmsen” griner Mia

Kontaktinformationer

Iværksætterhistorier

Navn: Esben Brandborg Østerby

Tlf: 53 83 36 33

E-mail: esben@ivaerksaetterhistorier.dk

 Find os på Facebook Find os på Instagram Find os på Youtube Find os på LinkedIn Kontakt os på mail

Tilmeld dig vores podcast

Iværksætterhistorier