Lasse Skjønning Andersen har skabt GRØD ud fra en usædvanlig personlig rejse, hvor et opgør med ungdommens ballade førte til en passion for grød og ønsket om at vise danskerne, at noget så enkelt kan være både velsmagende og udviklende. I denne artikel fortæller han, hvordan GRØD blev til, hvordan konceptet voksede frem fra et lille kælderlokale på Nørrebro, og hvilke erkendelser han gjorde sig undervejs. Det er fortællingen om stædighed, originalitet og om at bygge en virksomhed på passion frem for hurtige genveje. GRØD står i dag bag restauranter, detailprodukter og kogebøger, og Lasse arbejder målrettet mod at bringe konceptet ud i verden.
Fra ungdomskaos til de første skridt mod GRØD
Lasse Skjønning Andersen beskriver sin teenageperiode som alt andet end harmonisk. Han røg hash, lavede graffiti, småstjal og var, som han selv siger, en af de drenge der skabte uro i skolen. Da han som 15-årig blev taget på fersk gerning i et ambassadekvarter på Østerbro, satte oplevelsen sig dybt. Anholdelsen, natten på politistationen og konfrontationen derhjemme blev et vendepunkt.
Han stod samtidig midt i en periode, hvor skolen gik dårligt, han var overvægtig og netop blevet vurderet uegnet til gymnasiet. Den samlede følelse af skyld og skam pressede ham til at tage et opgør med sig selv. Han satte sig for at få det bedre fysisk og mentalt, begyndte at dyrke motion og lagde sin kost om. Grød blev hurtigt et centralt element i forsøget på at skabe et mere stabilt liv.
“Jeg begyndte at tvangsfodre mig selv med den her kedelige, klistrede havregrød hver eneste morgen.”
Selvom grøden i starten mest handlede om sundhed, udviklede den sig til et dagligt ritual og et symbol på et nyt liv. Han eksperimenterede med forskellige kornsorter, teknikker og toppings, og efter nogle år var passionen blevet dyb og nørdet. Grød var ikke længere et sundhedsredskab, men en kreativ interesse.
Musikken, London og beslutningen der ændrede alt
Efter gymnasiet havde Lasse ingen klar idé om, hvad fremtiden skulle bringe. Et tilfældigt møde med jazzmusikeren Miles Davis’ biografi førte ham ind i tre år med intens musikforståelse, øvning og spirituel søgen. Han spillede elbas, gik på konservatoriet i London og udforskede meditation, selvhjælp og træning. Men midt i musikken voksede tanken om grød stille og roligt videre.
I London mødte han også et marked, hvor convenience- og morgenmadsløsninger var langt mere udviklede end i Danmark. Det gjorde tanken om en grødbar mere konkret. Grød fandtes allerede to-go i England, mens det hjemme mest blev forbundet med barndom, sygdom eller højtider.
Da hans ven Martin besøgte ham i London i 2011, præsenterede Lasse idéen om at åbne en grødbar i København. Kort efter sagde Martin ja. Beslutningen blev for alvor reel, da Martin nogle uger senere solgte sit Rolex-ur, sagde sit job op og lånte penge af sin svigerfar.
“Nu har jeg solgt mit Rolex-ur. Jeg har sagt op, og jeg har lånt nogle penge af min svigerfar.”
Det blev startskuddet. Lasse stoppede på konservatoriet, flyttede hjem og gik all in på projektet. Ingen af dem vidste noget om at starte virksomhed, men de samlede viden fra netværket, fandt en advokat, fik styr på en bank og begyndte at lede efter et lokale.
Kælderlokalet på Nørrebro og den kaotiske opstart
I sommeren 2011 fandt de et lille kælderlokale i Jægersborggade – en gade kendt både for hashhandel og for at være blevet et gastronomisk hotspot. Lokalet var på 46 kvadratmeter og tidligere brugt som trykkeri. De overtog det for 110.000 kroner i afståelse og en husleje på 4.500 kroner.
Kaosset startede allerede på første arbejdsdag. Uden større byggeteknisk forståelse begyndte de at banke vægge ned og udvide et dørhul. Først da en ingeniør fra andelsboligforeningen kom forbi, blev de stoppet. Han forklarede dem, at de var i færd med at ramme en bærende væg i en bygning med fem etager ovenpå.
“Hvis vi havde åbnet det hul, kunne vi potentielt have ødelagt hele ejendommen.”
Oplevelsen illustrerede meget præcist deres tilgang: passion, naivitet og en høj grad af learning by doing. Men de kom igennem renoveringen, fik skabt et rum med rå murstensvægge og en enkel indretning. Og 24. september 2011 åbnede verdens første grødbar dørene.
Åbningen af GRØD og det tidlige momentum
På åbningsdagen var der kø langt ned ad gaden. Både venner, familie og nysgerrige Københavnere dukkede op, og opmærksomheden var forstærket af en pressehistorie, som en ven havde hjulpet dem med at udsende. Historien om to 21-årige, der åbnede en grødbar på en pusherstreet, var perfekt mediestof, og både aviser og tv-programmer tog den op.
De første måneder levede de af grød og billige øl, arbejdede konstant og havde næsten ingen ansatte. Alligevel formåede de at skabe et lille overskud. Grød var nyt, mærkeligt og interessant nok til at skabe omtale, men kunderne kom ikke af sig selv hver dag, og uforudsigeligheden prægede driften.
Lasse beskriver perioden som intens, sjov og ekstremt hård. Alligevel var fundamentet skabt, og der var momentum omkring GRØD, som ingen af dem havde forventet.
En afgørende mavepuster og vejen videre alene
Efter et halvt år valgte Martin at trække sig. Han var ikke drevet af den samme passion for konceptet som Lasse, og han ønskede ikke at fortsætte med det tempo og den usikkerhed, virksomheden krævede.
Det slog hårdt. Lasse var usikker på, om han kunne løfte projektet alene, og han beskriver perioden efter Martins exit som en af de mest udfordrende i sin rejse. Han kæmpede med tvivl, økonomisk pres og følelsen af at stå uden erfaring og støtte.
Det blev dog også et vendepunkt. I starten af 2013 ansatte han Julie som butikschef. Hun kom med erfaring og strukturer, som GRØD manglede, og hendes tilstedeværelse gjorde det muligt at frigøre tid til udvikling.
“Julie havde kompetencer, jeg ikke havde. Det gjorde, at vi kunne åbne butik nummer to.”
Kort efter åbnede GRØD i Torvehallerne, og fra da af voksede virksomheden mere stabilt.
Udvidelser, festivaler, kogebøger og nye ben i forretningen
I de følgende år åbnede GRØD flere restauranter, deltog på festivaler og etablerede sig på Sydhavnen med en café. Samtidig begyndte Lasse at arbejde med produkter til detailhandel og udgive kogebøger.
Den første kogebog blev til i samarbejde med et forlag, men senere valgte han at self-publishe. Han hyrede selv fotograf, designer og fik trykt bogen uden om de traditionelle strukturer. Bogen solgte overraskende godt og blev en værdifuld del af forretningen.
GRØD udviklede sig til en virksomhed med flere ben: restauranter, detailprodukter, kogebøger og events. Men samtidig var det tydeligt for Lasse, at han ikke havde alle kompetencerne til at løfte en større organisation. Han beskriver sig selv som umoden i de tidlige år, og mange beslutninger blev truffet på intuition frem for struktur.
Detailprodukterne og 7-Eleven-samarbejdet
Et af de mest markante skridt i GRØDs udvikling begyndte, da McDonald’s lancerede havregrød i Danmark. Lasse smagte produktet og vurderede, at kvaliteten ikke matchede ambitionerne. Det fik ham til at kontakte 7-Eleven, som på tidspunktet ønskede at opgradere deres sortiment.
Han skrev en besked til en medarbejder, han havde fundet via LinkedIn, og præsentationen førte hurtigt til et møde. Først bad 7-Eleven om prøver, som Lasse lavede i hånden i det lille kælderlokale. De bad derefter om 1.000 stk. og kort efter 25.000 stk. Havde det kun været op til GRØD selv, ville produktionen have været umulig, men gennem et samarbejde med en mølle i Hjørring lykkedes det at få produkterne ud på hylderne.
“Jeg troede, det bare var et papbæger med gryn og et klistermærke. Det fandt jeg hurtigt ud af, at det ikke var.”
Samarbejdet tændte en ny forståelse for, hvor forskelligt restaurations- og retailbranchen fungerer, og hvor komplekst det er at udvikle produkter, der skal leve i supermarkedernes univers.
At bygge uden investorer og holde fast i passionen
En vigtig del af GRØDs DNA er, at virksomheden har været selvfundet gennem hele sin levetid. Lasse beskriver det som et købmands-gen, han har med hjemmefra: brug ikke penge, du ikke har. Det har betydet langsommere skalering, men også fuld kontrol.
Han har oplevet pres fra folk, der mente, at GRØD burde vokse hurtigere eller åbne langt flere restauranter, men han har bevidst valgt, at virksomheden skal udvikle sig organisk. Først under corona blev lån nødvendige.
Denne langsomme opbygning har også gjort det muligt at holde fast i det, han ser som kernen: originalitet og passion frem for rutineprægede koncepter.
Over årene blev han også klar over, at hans drivkraft ikke peger mod at åbne traditionelle bistroer eller standardiserede restauranter. Det, der motiverer ham, er at skabe noget nyt og skævt, ligesom da han malede graffiti eller dykkede ned i musikken.
“Jeg tror, jeg har brug for at lave noget, som er originalt. Det er passionen, og ikke pengene, der driver det.”
Mod nye markeder og en mere bæredygtig fremtid
GRØD passer ind i flere globale trends: plantebaserede måltider, convenience, lokale råvarer og mindre kødforbrug. Det har styrket Lasses motivation for at skalere konceptet internationalt. Han peger på, at danskernes kødeforbrug stadig er højt, men at omstillingen er i gang, og her kan GRØD spille en rolle.
Virksomheden satte i 2020 en fireårsplan i gang, hvor målene var klarere end tidligere. GRØD skulle udvides i Danmark, men også testes internationalt – først i Oslo. Samtidig skulle detailprodukterne udbredes, og restauranterne gøres endnu mere rentable.
Corona ramte dog virksomheden hårdt. Anden nedlukning kostede GRØD omkring to millioner kroner på tre måneder. Alligevel arbejdede de videre mod målene og så stadig muligheder i det norske marked.
Lasse er bevidst om udfordringerne ved at komme ind i Norge, især den stærke lokalpatriotisme og høje omkostningsstruktur. Men hans optimisme og tro på konceptet fylder mere end bekymringerne.
Han ser fortsat GRØD som et projekt, der kan udvide sig kulturelt, gastronomisk og geografisk. Ikke som et massemarkedskoncept, men som en original idé med globalt potentiale.
At skabe noget, der flytter noget
Når Lasse taler om GRØDs fremtid, handler det ikke kun om forretning. Det handler også om betydningen af at skabe noget, der kan rykke mennesker. Grød ændrede hans eget liv, og han tror på, at det kan give andre et nemt, sundt og bæredygtigt alternativ.
“Jeg er stolt af, at vi har rykket til noget. Det er det, jeg vil kigge tilbage på en dag.”
Det er også derfor, han fortsætter med at udvikle retter, eksperimentere med korn, og arbejde med nye produkter. For ham er GRØD ikke et færdigt koncept, men en platform for kreativitet.
Ambitioner, modstand og en langsigtet rejse
Rejsen fra en anholdelse på en Novembernat til en virksomhed med restauranter, detailprodukter og internationalt potentiale har været præget af modstand. Alligevel fortæller Lasse om GRØD som noget, der har været meningsfuldt fra første dag.
Han har lært at navigere i en hård branche, at strukturere en voksende organisation, og at holde fast i sin egen retning. Og selvom vækstrejsen har været langsom sammenlignet med andre startups, har den været bæredygtig – både økonomisk og menneskeligt.
For ham handler det ikke længere kun om grød, men om at skabe ting, der har originalitet, kant og betydning. Mere end at bygge en kæde af restauranter, vil han skabe noget, der skubber grænser og inspirerer.
Den fortælling, Lasse deler, giver et sjældent indblik i, hvordan GRØD blev til gennem passion, fejl, eksperimenter og hårdt arbejde. Dette er episoden for dig, hvis du vil forstå, hvordan et nichekoncept kan vokse organisk og samtidig skabe en ny kultur omkring et helt almindeligt råvareprodukt. Hvis du arbejder med mad, detailhandel eller brandudvikling, giver historien et dybtgående blik ind i, hvordan et personligt projekt kan blive en landsdækkende virksomhed. For dem der interesserer sig for langsigtet iværksætteri, giver denne samtale indsigt i, hvordan man holder fast i originalitet, selv når virksomheden vokser.
Du kan GRATIS høre Lasse Skjønning Andersen fortælle hele iværksætterhistorien om bl.a. GRØD, ved at klikke herunder.
