Ind til benet på Legal Monster

Niklas Stephenson Legal Monster
Legal Monster blev i 2018 stiftet af Niklas Stepenson, Søren Finnemann Viuf og Stine Mangor Tornmark, som alle er tidligere ledende key ansatte fra det succesfulde danske scaleup Trustpilot. 3 venture fonde har allerede investeret over 8 millioner kroner i selskabet. De arbejder for at udbyde en platform der hjælper marketingansatte med juridisk at få tilladelse til at kunne sende marketing via email markedsføring. Bøderne kan være på helt op til 19.000 dollars per mail uden den rette tilladelse og det er med tilbagevirkende effekt. Legal Monster er kreative i deres egen markedsføring og sender blandt andet kærlighedsbreve til deres leads. Læs mere om virksomheden her.


Episoden er sponsoreret af Copenhagen Venture Exchange.

Legal Monster er skabt for at forsøge at hjælpe virksomheder med at overholde marketingslovgivningen i de lande, hvor de har deres kunder. Legal Monster vil gøre det let og overskueligt at sende e-mails med den rigtige sammentykke. Når man opsamler en e-mail adresse, så skal man have en samtykke til at bruge denne e-mail i marketingsammenhæng. Selv indenfor EU, hvor der er GDPR, så er lovgivningen forskellig.

Niklas og hans co-founder Stine, som er advokat, tager rundt til lokale advokathuse i de forskellige lande og får klarlagt lovgivningen. Lovgivningen og den korrekte sammentykke bliver derefter implementeret i en software, som kan finde ud af hvor brugeren opholder sig. Så har virkomheden embeded en lille widget fra Legal Monster, som tilpasser sig efter brugeres lokation og får opfanget den rigtige sammentykke. Sammentykken bliver derefter gemt, så det kan bevises fremadrettet. Softwaren fungerer også sammen med bl.a. Hubspot og Pardot, så man som virksomhed ved, hvornår samtykken er indhentet og man kan sende e-mails uden risiko.

Virksomheder i risiko for bøderegn

Det er farligt at sende e-mails ud til leads, hvis man ikke har styr på markedsføringlovgivningen. Det er endnu farligere, hvis man har en stor mailliste med kunder fra forskellige lande, da lovgivningen varierer meget. Niklas fortæller om, hvor store bøder man kan risikere at få.

“Risikoen er faktisk ret stor. Så for at starte det vildeste sted, så i USA, så koster det en bøde på over 19.000 dollars per email sendt, som man ikke har haft ret til at sende. Selvfølgelig er USA altid det helt ekstreme tilfælde, men derover der er bøderne rigtigt høje. I et land som Danmark, så er det 100-150 kr. per email sendt, uden det rigtige samtykke. Bøderne varierer i hvert land, men lad os sige at du har en mailliste med 50.000 medlemmer. De er måske spredt i 6-7 lande. Så ville bøden være noget, som du kan få i hvert enkelt af de her lande. Hvis man så bliver targeted af det her lokale datatilsyn, så må de gå tilbage og finde hver eneste mail, som du nogensinde har sendt ulovligt.” – Niklas Stepenson

Bedre vilkår for investeringer

Legal Monster startede i maj 2018 og lukkede allerede en investering i januar 2019. Investering lød på 8 millioner kroner fra 3 venture fonde. Penge som skal bruges til produktudvikling, hvorfor størstedelen af deres 10-mands team består af udviklere. Niklas fortæller, at de skal ud og have mere investering, når produktet er mere udviklet. Niklas er iværksætter fra barnsben og fortæller om, hvordan det som virksomhed er lettere at skaffe investeringer nu. Der er flere, som konkurrerer om de gode cases og vilkårende som bliver tilbudt er mere attraktive i sammenligning med, da Niklas med Firmafon fik en investering i 2010.

Kærlighedsbreve og kreative kampagner

Legal Monster kæmper for, at få en fod indenfor døren hos de forskellige virksomheder. Når de har samtaler, så lukker de tit aftaler og mange virksomheder kan nikke genkendende til det problem, som de løser. De prøver derfor en masse kampagner af, for at finde den bedste måde, at få kontakt til virksomhederne på. De sender lige nu kærestebreve ud til marketingsfolk fra deres maskot Svend.

Indtjening kommer i anden række

Legal Monster har meget kodeskrivning, søgningen efter den rette salgskanal og juridisk arbejde foran sig. Virksomheden kommer til at tilpasse sig, hvor de kan se, at deres kunder er. De understøtter lige nu 7 land og vil  lige så stille udvide til 15 og senere bygge yderligere på.

Alle websites i verden har brug for deres produkt. Derfor er Legal Monsters målsætning at sælge til så mange som muligt i verden. Det vil også forbedre brugerernes oplevelse og gøre det så etisk så muligt. De vil i år bevise, at de kan gå ud og lave noget omsætning, men det generelle mål er, at få mange brugere til deres software.

Det største problem, som Niklas og Legal Monster ser er, at alle bryder loven. Dette er vigtigere at løse denne problemstilling, fremfor at maksimere deres profit. I den forbindelse udelukker de heller ikke, at der vil komme et gratis produkt på et tidspunkt.

Vil du deltage i vores nye miniformat?

Hvis du også ønsker at deltage i vores nye miniformat “Ind Til Benet”, så gå ind og anmod om et møde her.

Klik på et af nedenstående links, hvis I ønsker at høre episoder fra vores A til Z format:
Nicehair – Sådan blev Nicehair.dk Danmarks webshop for skønhedsprodukter
Holdsport – Afviste 4,5 millioner fra løverne
Spiir – En Fintech succes i norden

25% rabat med "IVHPODCAST"
[jetpack-related-posts]