Kvindernes fremtog

Anders Fogh

Anders Fogh er CEO & Founder af Startup CentralI dette blogindlæg beskriver Anders kvindernes fremtog over de seneste 6 måneder. Han har foretaget interview og set på tendenser i det danske iværksættermiljø. Der er stadig rigeligt med udfordringer at tage fat på og dem taler Anders også om. 


For lidt investering til kvindelige iværksættere

De seneste 6 måneder har kvinderne virkelig gjort sig bemærket i iværksætter Danmark. Selvom det stadig er et åbenlyst faktum, at der er for lidt investering som går til kvindernes iværksætterlandskabet, så er der gang i flere positive tendenser i de brancher, som ikke behøver investering. Hen over sommeren har jeg holdt over 50 interviews med kvinder fra alverdens brancher lige fra frisøren til tech iværksætteren og flere ting springer i øjnene. COVID-19 har haft en indvirkning på den frihed iværksætteri kan skabe og den livsbalance som følger med.

Der er mange typer iværksættere, men der er 2 karakterer af iværksættere:

1. Den som ønsker frihed til at gøre lige hvad de vil

I de senest 6 måneder har vi hos Startup Central set, at denne type er i heftig tilgang efter COVID-19 og selvfølgelig også under. Det skyldes at de ikke gider hamsterhjulet mere, de ønsker at arbejde når det passer dem.

Mine interviews og insight i medlemsbasen viser, at kvinder evner denne business balance langt bedre end mænd. Kvinder formår at skabe økonomisk vækst, uden ekstra arbejde og har mere tid til familien og sig selv. Manden lykkedes ikke på samme måde i den ene eller anden del. Denne karakter vil jeg selv gerne blive klogere på, for det er jo fantastisk at skabe økonomisk frihed og finde tid til familien. Noget min familie nok så, at jeg var bedre til at finde tid til.

  1. Den som jagter international eller national anerkendelse

Det er nok denne type hele debatten, om flere kvinder i iværksætteri, har handlet om. Det er kampen om at skabe endnu en unicorn, men denne gang med en kvinde i stifter rollen. Denne er klart et mandsdomineret marked, og vi skal da kigge ind i det, men jeg er usikker på, at vi skal presse nogle til at gå denne vej. Jeg kan nok godt finde de første 5, som jeg tror har potentialet til at nå denne status. Jeg holder dog fast i, at det bedste som kan ske er, at vi lader markedet udvikle sig at sige selv og virksomhederne ligeså. Vi ser flere kvinder tage IT-uddannelser, som gør de har en lettere adgang til den tech verden, som skaber flest unicorns pt.

Unicorns og investering

Jeg vil dog understreget, at det er de færreste mandlige iværksættere som har potentielt til at blive unicorns og det tager lang tid at blive, medmindre vi kigger forbi Vivino, Pleo og Lunar, som har været kanon hurtige til enten at blive eller at være tæt på en unicorn!

Men der er ingen tvivl om, at vi skal have modnet investorer, og de kvindelige iværksættere i kapital rejsning gamet, det er en tosidet sag, men jeg er sikker på, at økosystemet nok skal få løst den snarest!

Uanset så er kvinder på et vildt indtog i iværksætter Danmark og du skal vide, at vi ved Startup Central gør vores for flere kvinder og vi oplever allerede stor tilgang, så vi har et mangfoldigt iværksætter Danmark.