Lars Seier – Startede som 18 årig værtshusejer i Spanien

Lars Seier Saxo Bank

Lars Seier Christensen behøver næppe en introduktion til læseren her. De fleste danskere kender ham og har en holdning til ham. Sådan er det ofte når man på en og samme tid er milliardær, investor og medejer af alt fra sportsklubber, restauranter og blockchain startup, politisk aktiv, bosat i Schweiz og vært på eget tv show om iværksætteri selvfølgelig. 


Episodens annoncør er Weply – Få flere leads med deres døgnåbne chat. Prøv det gratis nu og få dobbelt så lang en prøveperiode med Iværksætterhistorier.

Efter Lars Seier Christensen blev klassisk sproglig student fløj han som 19 årig sammen med en kammerat til Malaga, Spanien for at drive den af i et halvt år. Da pengene begyndte at tynge ud, blev de i fællesskab enige om, at de ligeså godt kunne stå på den anden side og tjene penge samtidig.

“Vi havde ikke ret mange penge til at komme igang for. Typisk betalte man nogle nøglepenge for at komme ind på markedet, men det havde vi jo ikke råd til. Så vi var nødtil at finde en rimelig ussel lokation, hvor stedet havde været lukket i noget tid og ejeren bare gerne ville have lejet det ud. Så vi fandt en baggyde i torremolinos, hvor vi faktisk fandt et ret stort lokale, som vi så byggede om og malede borde og stole til. Så det var rimelig fra bunden og op uden de helt store etableringsomkostninger” – Lars Seier Christesen

Julegløgg, solskin på strand og fest om natten

I 4 år kunne de få tingene til at køre rundt. I disse 4 år var der mange læringer at tage med fra det spanske eventyr. Lars og hans forretningspartner opdagede hurtigt, at det var nemt om sommeren og svært om vinteren at tjene penge i denne branche. De blev derfor nødt til at omstille sig om vinteren. De vidste at alle danskere godt kunne lide gløgg til juletid. Det var derfor en fremragende forretning at købe 5 liters dunke og sælge dem til de små lokale danske barer i nærområdet. Dette lærte Lars meget om seasonality og omstillingsparathed.

3-dage gamle Financial Times blev indgang til børsmarkedet

Lars forsøgte efter sin hjemvenden fra Spanien, at søge ind hos forskellige banker i Danmark. Hans baggrund som barejer i Spanien imponerede ikke ligefrem potentielle arbejdsgivere. Lars var dog så heldig, at en kammerart blev børsmægler i London med en lignende, i nogle øjne, mangelfuld baggrund i den finansielle verden. “Hvis han kan, så kan jeg også”. Denne tanke førte til en flytning til London, hvor der blev kigget mindre på baggrunde og hvor der var mere fokus på learning by doing. Hvis bare du vidste lidt, så kunne du komme langt. Imens han havde været i Spanien, havde Lars læst Financial Times artikler og det kom ham til gode nu. Det havde givet ham den nødvendige viden og efter et par uger gav han allerede gode råd til hans kollegaer, som havde arbejdet der i mange år.

Den spæde start for Saxo Bank

Valutahandel var Lars’ arbejdsområde og da de store banker gav så dårlige priser, så var det let at skaffe kunder. Den mulighed havde Lars’ ven Kim Fournais også set og han ønskede at lave en børsmægler virksomhed. Han havde ikke kapitalen, så Lars finansierede virksomhedens start. Efter noget tid på sidelinjen og optaget af sit velbetalte job i London, så mærkede Lars en interesse for det at arbejde uden en chef og nød de gange, han var I Danmark for at “ferieafløse”. Lars forlod derfor et job, som årligt indbragte ham millioner i løn, for at arbejde for den nye virksomhed. Da Lars kom til var det stadig en telefonbaseret virksomhed med 20-30 mand i et tilrøget lokale over Café Victor. En virksomhed, som ikke kunne hamle op med de store virksomheder. De andre tog ikke internettet alvorligt og det blev Lars og Kims mulighed. En mulighed for at være bedre end de store spillere. De fik derfor en elektronisk handelsplatform 3-4 år før de andre og oplevede at være first mover. Det var et stort sats, da der Ikke var mange på internettet på dette tidspunkt, men det viste sig, at det der internet ikke bare var en forbigående dille, som mange troede.

Udfordringer i et marked med få reguleringer

Jeg tror sq ikke, at der var mange andre end mig i det space, der havde haft en reel udenlandsk karriere og rent faktisk vidste hvad det her gik ud på. Det er svært at differentiere sig fra folk, som der bare havde åbnet en dør og var blevet børsmægler for 14 dage siden. – Lars Seier Christensen

Deres erfaring og måde at gøre tingene på var med til at gøre, at de var nogle af de første til at blive godkendt i 96-97, da der kom mere lovgivning på området. En anden udfordring var den fortsatte tro på internettet. Det var farligt og kunne virke som at kaste penge i et sort hul til tider. Denne tro på internettet skulle dog vise sig at være starten på gennembruddet. En anden finansiel institution efterspurgte en wide-label løsning med deres platform og infrastruktur. 1 er i dag blevet til 100 finansielle institutioner, som kan “klistre” deres egen identitet på den fungerende platform. Det blev for alvor en vigtig del af forretningen samtidig med at Lars og Kim var langt foran de fleste i digital markedsføring i de tidligere år.

Fra 1 million til 10 milliarder uden investorer

Lige pludselig så begyndte kapitalfondene at ringe hele tiden og ville give en masse penge til en høj værdiansættelse, som overraskede Lars. Investeringer var ikke noget de havde taget ind før. De havde via bootstrapping lært ikke at bruge flere penge end de havde. Det havde samtidig også givet dem mere tålmodighed og forsigtighed. De havde dog på dette tidspunkt lyst til at se udbytte på mange års hårdt arbejde og besluttede at tage penge ind. Så kunne Lars købe sin første ferrari, som havde været en drengedrøm, siden han var 10 år. De har dog altid sørget for at have mere end 50% og Lars fortæller, hvor vigtigt det er, at iværksættere kun tager penge ind, når det er absolut nødvendigt. Det kan pludselig blive rigtigt dyre penge på et tidligt stadie. Det kan være forskellen på 50 millioner og 3 milliarder.

“Man kan altså godt gå fra 1 million til 10 milliarder, uden at tage penge på. Det er vi et bevis på” – Lars Seier Christensen

Han opfordrer iværksættere til at passe på med ikke at blive lokket. Pludselig har man kun 10% af virksomheden og så bliver man som founder måske sparket ud.

Små fejltagelser er vigtige

Lars har været god til at være opportunistisk. Det har været vigtigt for ham Ikke at ligge alle æg i en kurv. Opsøge de forskellige muligheder med en klarhed om at nogle vil lykkes og andre vil ikke. Man skal tabe penge og prøve nogle forskellige ting af. Lars nævner som eksempel, at hvis man har 100 forretninger og 99 fejler, men den sidste er google, så kan den betale for de andre muligheder.

Lars bruger meget at sin tid på at investere i projekter og hvordan den process foregår kan man i hans helt eget TV program “Vejen til seier” på TV2 Play. Dette er meget tæt på, hvordan Lars investeringsprocess er og programmet er blevet fulgt op på efterspil.nu

Blockchain projekt tager noget af iværksættertrangen

Lars føler stadig, at han får afløb for sin iværksættertrang ved at arbejde med blockchain. En af de store fejltagelser med Bitcoin er, ifølge Lars, at det ikke er blevet mainstream grundet anonymiteten. Dette kan løses ved at lave en form for trusted identification, som bekræfter identiteten, men stadig beholde noget anonymitet på platformen. Lars vil forsøge at lave noget, som kan blive mainstream på en måde, som Bitcoin for eksempel ikke kan.

Lyt til vores seneste episoder:
Coolshop – Jacob Risgaard fortæller sin Iværksætterhistorie 
Soundboks – Om Y combinator, kickstarter og produktionsudfordringer
Shaping new tomorrow – Mere end 10 doblet omsætning efter Løvernes Hule

[jetpack-related-posts]