Siccaro – Sangerinden der skabte forretning på at gøre hunde tørre

Mads Peter Veiby - Foto: Martin Bubandt

I Løvens hule sæson 5 modtog Lissen Marschall 1.125.000 kr af Christian Arnstedt mod 33,3% af hendes virksomhed Siccaro, som sælger absorberende tørredækken til hunde og heste. Lissen Marschall fortæller her for første gang om hele sin iværksætterhistorie. Glæd dig til at høre anekdoter om dengang hun i al hemmelighed fik en tyrkisk leverandør til at teste tekstiler af om natten, om de udfordringer der opstod under en vigtig messe i London og om hvordan ideen opstod noget utraditionelt da hun opdagede et problem til at tøre sit eget hår imens hun var i praktik hos sin opfinder far.


Denne episode er produceret af Podtribe media.

Episodens annoncør er Labfresh – Verdens smarteste bomuld er dansk. Få 10% rabat med Iværksætterhistorier.

Hvordan bliver en sangerinde smykkedesigner?

Lissen Marshall har en fortid som professionel sangerinde, hvor hun blandt andet har optrådt i flere prominente musicals. De mange aftener på teateret passede ikke til det familieliv, som Lissen ønskede at have. Derfor besluttede Lissen sig for at gøre hendes hobby og interesse for ædelsten og smykker til en forretning. Sideløbende med hendes koncerter tog hun kurser i lodning og gjorde sig klar til sin nye karriere. Lige så stille og i takt med at Lissen med sin mand flyttede 3 år til Paris, så begyndte hun at lave flere smykker end hun sang.

Et klik og alt var væk

Det er ingen hemmelighed at Paris er et modemekka og derfor var Lissen kommet til det rigtige sted. Hun solgte smykker til deres bekendte og internationale netværk og hun fik nogle gode kontakter derigennem. Lige inden at Lissen og hendes mand vendte snuden mod Danmark, så fik Lissen hul igennem til et stort forlag, som havde flere modeblade under deres fold. Flere af bladene er interesseret i at lave en ‘feature’ af nogle af Lissens smykker. Fyldt med selvtillid og tro på sit smykkefirma fik Lissen taget nye billeder og lavet sin hjemmeside super skarp. Det virkede som hendes gennembrud. Lige indtil hun en dag skulle opdatere hendes hjemmeside, for at gøre den hurtigere. I processen slettede hun alt og stod kun tilbage med “skelettet” af hendes tema. Der var ingen backup og Lissen besluttede sig for at hjemmesidens forsvinden blev smykkefirmaets ende.

I praktik hos sin opfinder far

Kort tid efter hendes nedlukning af smykkevirksomheden, så tog Lissen hen til jobcentret og meldte sig arbejdsløs. Vejlederen gav hende en bog så tyk, at Lissen troede det var biblen. Og så blev hun ellers bedt om at finde en uddannelse, som hun ønskede at tage. Lissen faldte over “Event Koordinator” og skulle nu “blot” finde sig en praktikplads.

Hendes far er opfinder og har sin egen virksomhed, så Lissen ringede til ham og bad om at komme i praktik i hans virksomhed. Efter lidt overtagelse, så sagde hendes far ja. Dette blev starten på Siccaro – i høj grad fordi hendes far havde konstant fokus på idéudvikling. Så da Lissen tog en evighed om at tørre hendes hår, så mente faderen, at det kunne gøre bedre og hurtigere. Dette førte til en masse research og messebesøg. På en af messerne mødte Lissen en tyrkisk mand, som skulle vise sig at blive et godt bekendtskab.

Hemmeligt tyrkisk nattearbejde startede Siccaro

Da Lissen først talte med sit nye bekendtskab, så ville han have hende til at bestille 10.000 meter i det absorberende materiale, mens Lissen blot var på udkig efter 10-20 meter til at teste det af. De holdte kontakten og Lissen fik overtalt manden til, i ly af natten, at lave en hemmelig produktion på 200 meter til hende. Varerne kom hjem og Lissen fik kontakt til en eventuel køber. De var dog kun interesserede i produktet, hvis det kunne laves i sort. Dette ville fjerne en stor del af den absorberende effekt, så ordren blev ikke til noget. I stedet kom en ny idé, da en veninde spurgte om hun måtte låne et par meter til at tørre hendes hunde med. Det var en stor succes og skabte grobund fra at skifte fokus. Siccaro blev derfor skabt og Lissen fik lavet en sammensætning af bambus stof fra Kina og absorberende tekstil fra Tyrkiet, som blev samlet i Letland. Nu skulle produktet laves attraktivt og smart. Lissen ansatte derfor sin første medarbejder og sammen tog de rundt på messer.

Badekåber og containerproblemer

Siccaro og deres produkter blev godt modtaget af jagtmiljøet og på de messer de kom på. Da de skulle til Tyskland, så havde de en idé om at skabe opmærksomhed ved at tage badekåber på, som matchede deres produkter. Opmærksomhed fik de masser af, da resten af messedeltagerne var fint klædt på i jakkesæt og lignende.

Dette er dog ikke den messeoplevelse, som står klarest for Lissen og Siccaro. Det var deres besøg på en 5 dags messe i London, hvor de skulle sende alle deres ting via en container. Se mere i teaseren nedenfor.

Løvens Hule

Siccaro fortsatte sin vækst og endte sågar med at klæde hele Oslo politis hundekorps på. I hele rejsen havde Lissen ingen investeringer taget ind og hun havde 2 gange takket nej til United Productions, som står bag Løvens Hule. Anden gang havde hun gjort dem opmærksom på, hvor dårlig programmet var og hvor tarvelige de var overfor iværksætterne. Dette var Lissen indtryk, da hun på daværende tidspunkt kun havde set sæson 1. Hun faldt i snak med United Productions, som fik hende overtalt til at se sæson 4 og de store ændringer, som der var fra sæson 1. Lissen gjorde som de sagde og de store ændringer, gjorde at Lissen ansøgte om at komme med i sæson 5.

Hendes deltagelse var en succes, da hun forlad de 5 løver med en investering på 1,125 millioner kroner fra Christian Arnstedt.

Hvis du synes godt om denne episode, så anbefaler vi disse:

Aryze – Bitcoin Jack og hans rejse mod Forbes 30 under 30
GamerzClass – Afbrudt af Corona midt i amerikansk accelerator 
Les Deux – Sure fodboldfans, lange ørkenløb og god energi