Hvordan er det at starte virksomhed?

Anders Fogh

Vores faste blogger, Anders Fogh fra Startup Central, fortæller om hvordan det er at starte virksomhed. Han deler egne erfaringer og fordele samt ulemper.


Spændende og skræmmende!

Det er helt igennem fantastisk og skæmmende på samme tid at starte virksomhed. Jeg taler dagligt med
erhvervsdrivende, som er fortvivlede og glade på samme tid. For at finde ud af om, man kan holde til at være selvstændig (det er ikke alle, som kan det og det er helt okay at indrømme), bør man lave et skema, hvor man stiller fordele og ulemper overfor hinanden. Der er nogle gense fordele og ulemper, men udover dem er det subjektivt hvordan man føler.

Fordele ved at starte virksomhed

Fordelene er, at man bestemmer selv, man er sin egen chef og styrer derfor selv slaget gang i virksomheden. Der er ingen man skal konsultere med og få godkendelse fra før man går videre med en idé. Har man en idé, så kører man bare videre på den. Dertil bestemmer man også, hvornår man vil bruge tid på sin virksomhed. Der er ikke nødvendigvis en fast arbejdstid fra 8-16, det kommer selvfølgelig an på branchen og kunderne. Men hvis du arbejder bedst om aften, så er det der du klør på. Du bestemmer selv om, du vil arbejde intenst i en uge og så holde den næste fri. Måske får du og en ven en spontan idé om at spille tennis midt på dagen og så gør I det bare, for du kan tillade dig at skubbe dit arbejdet til senere på dagen.

Ulemper ved en startup

På den anden side kan det hurtigt blive en ensom rejse, man har ikke nogen at dele sine op- og nedture med eller spare med. Måske tænker du, at du har et stor netværk, som er mere end villige til at hjælpe, men jeg hører fra medlemmer i Startup Central, at dette netværk ikke helt forstår rejsen, da de ikke selv er en del af den eller gennemgår det samme. Så er der selvfølgelig det økonomiske aspekt. Det er altid en risiko man løber, men flere af Startup Central medlemmer giver rådet som lyder: start småt ud, gør dit forarbejde, ha’ en god opsparing eller ha’ arbejde ved siden af. Med et godt forarbejde kommer du udenom mange ellers uforudsete udgifter, du bygger langsomt noget på, så der er råd til det hele, og skaber et solidt fundament. Med arbejde ved siden af har du et sikkerhedsnet, som sikrer dig hvis din virksomhed ikke lykkedes eller hvis den tager længere tid at få i gang end forventet. Når din virksomhed tager fart, kan du opsige dit job ved siden af og fokusere 100 % på din drøm.

Du kan godt!

Når jeg kigger tilbage på den tid inden jeg startede selvstændigt, så havde jeg også nogle bekymringer, det er helt normalt, men jeg vil så også sige, at det er det hele værd! Jeg fortryder bestemt ikke at jeg startede.
Så mit råd til dig er, bare at gøre det, har du en drøm om at være selvstændig og en kæmpe passion for noget, så kombiner de to ting. Selvstændig om din passion. Det kan kun blive godt, hvis du selv tror på det og hvis du arbejder hårdt for det, for hårdt arbejde skal der til. Vi må endelig ikke negligere det hårde arbejde, for det er hårdt at starte og drive virksomhed. Jeg har flere medlemmer, som har fortalt mig, at hvis de vidste det de ved nu, at det ville være så hårdt, så havde de overvejet det en ekstra gang. Når det er sagt, så siger de også at de ville have ærgret sig utrolig meget, hvis de aldrig var startet, for det har været og er stadig en fed rejse. Så du kan sagtens gøre det, din drøm er lige om hjørnet!