WeldingDroid – Kevin fandt lykken efter 3. uddannelse

Kevin Christensen - WeldingDroid

Kevin Christensen måtte som ung ligge sine fodboldstøvler på hylden efter en slem skade. Skaden havde også umuliggjort arbejdet som gulvlægger. Kevin forsøgte sig derefter som smed. Det blev til en længere arbejdskarriere som bl.a. rejsemontør. I denne tid forsøgte Kevin sig også med sit første CVR nummer, som var indenfor træningsvejledning. Kevin blev træt af de 200 årlige rejsedage og virksomheden havde ingen stor succes. Kevin sagde derfor sit job op og begyndte som produktionsteknolog. Under uddannelse startede han KEC Consult og det virkede til at Kevin havde fundet sit kald. En dag kom Christian Olsen så på uanmeldt besøg. Dette besøg blev starten på WeldingDroid, deltagelse i Løvens Hule, lang tids udvikling og skift fra kold kanvas til forhandlernetværk. Hør mere om Kevins iværksætterhistorie lige her.


 Denne episode er produceret af Podtribe media.

Hvis du vil støtte vores lille medie, så kan du gøre det her på Patreon.

Skader og byture stod i vejen for fodbold succes

 Kevins lovende fodboldkarriere blev i første omgang ødelagt af lysten til byture. Kevin var ubeslutsom og impulsiv, så da en holdkammerat foreslog en gulvlægger uddannelse, så tøvede Kevin ikke med at søge ind.

Kevin havde, på trods af byturene, udviklet sig til en habil fodboldspiller, men så ødelagde en skade samt en meget forkortet genoptræning hans muligheder både på fodboldbanen og som gulvlægger. Kevin måtte derfor ned på kommunen og have vejledning. De hjalp ham videre og foreslog en uddannelse som smed. Kevin vidste ikke selv hvad han ville, så endnu engang fulgte han et udefrakommende råd og startede på en ny uddannelse.

Det første CVR nummer og endnu en uddannelse

Kevin blev uddannet smed og kom ud på arbejdsmarkedet. Han blev efter et par år rejsemontør, hvor han havde hele 200 årlige rejsedage. I denne tid startede Kevin ved siden af sit første CVR nummer, hvor han vejledte indenfor træning og kost. Virksomheden blev ingen succes og Kevin begyndte at blive træt af de mange rejsedage og de manglende muligheder for at stige i graderne hos hans daværende firma. Kevin fik derfor, endnu engang, et råd om en ny uddannelse. Og for 3. gang fulgte Kevin et uddannelsesråd og sagde sit job op. Det var dog ikke alle, som var lige begejstrede. Se mere i teaseren herunder.

Kevin startede som produktionsteknolog og var glad for den nye uddannelse. Ved siden af stiftede han KEC Consult, som stadig er aktiv med to medarbejdere i dag. Det var netop en KEC Consult, som var med til at sætte gang i tankerne om WeldingDroid.

Den uanmeldte gæst og starten på WeldingDroid

Kevin fik en dag et uventet besøg af Christian Olsen. Christian havde set Kevin på Linkedin og var blevet fascineret af hans væremåde. Christian søgte job hos KEC Consult, men han havde ikke de rette kvalifikationer. Dette skulle dog også vise sig, at det ikke var et job, som Christian var interesseret i. Han dukkede nemlig endnu engang uanmeldt op og denne gang med en prototype til WeldingDroid i sin hånd. Han ville starte en virksomhed med Kevin og de to stiftede sammen WeldingDroid ApS. Virksomheden skulle lave automatiske svejsemaskiner og de fik hurtigt solgt den første prototype. Kunden fik en god pris og vendte løbende tilbage med forbedringsforslag, så de to co-founders kunne finde produktets børnesygdomme.

Løvens Hule og problemer med salg

De kom dog hurtigt til at mangle kapital til produktet, som i dag koster hele 285.000 kroner per styk. Kevin tilmeldte derfor WeldingDroid til Løvens Hule. Deltagelsen blev en succes, da både Jesper Buch og Jacob Risgaard lagde 200.000 kroner i virksomheden. Disse investeringer blev brugt til optimering og udvikling.

I dag har WeldingDroid en velfungerende maskine, som de skal have ud på markedet. Kevin har haft svært ved at sælge, da han ikke er en stor tilhænger af kold kanvas. De har derfor ændret taktik. WeldingDroid vil skabe et globalt forhandlernetværk og de første aftaler er allerede i hus.

Vil du læse eller høre historier fra vores serie “globale ambitioner”, så tjek disse her ud:
TrainAway – Fitnesskoncept Born Global
Canute – Skaleringprogram for danske iværksættere med globale ambitioner
Lift – Fra 5 årig toiletpasser til international SaaS virksomhed

 

 

Kontaktinformationer

Iværksætterhistorier ApS
Lochersvej 4
3100 Hornbæk
CVR: 40092358

Esben Brandborg Østerby
esben@ivaerksaetterhistorier.dk
+45 53 83 36 33

 Find os på Facebook Find os på Instagram  Find os på LinkedIn

 

Støt os her

© Copyright – Iværksætterhistorier 2020