Der er tidspunkter i livet, hvor kroppen og hverdagen skifter retning på en måde, man ikke helt kan forberede sig på. Overgangen til moderskabet er et af dem, og netop denne overgang blev indgangen til et behov, som viste sig langt større end forventet. Momkind opstod i krydsfeltet mellem personlige erfaringer, praktiske udfordringer og ønsket om at skabe reel værdi for kvinder i en periode, der ofte er mere rå end romantisk. Hvordan finder man styrke i den proces, og hvad driver egentlig udviklingen af et brand, der tager udgangspunkt i efterfødslens realitet? Momkind giver sit eget svar.
Fra tidlige erfaringer til et modent iværksætterblik
Nanna Schultz har i mange år bevæget sig mellem kreative miljøer, mediebranchen og senere akademiske og internationale sammenhænge. En ungdom præget af spilleglæde og en fascination af at tage chancer blev senere et naturligt udgangspunkt for iværksætteri. De store skift kom dog først senere i livet, hvor uddannelse, job og internationale ophold gav en bredere forståelse for både muligheder og begrænsninger. Erfaringerne fra Columbia University stod særligt stærkt, hvor en underviser prægede hendes tilgang til problemløsning med tankegangen om at fejle hurtigt og rette til med samme hast.
Der skal laves fejl, de skal bare laves hurtigt, og så skal du fixe det og videre igen.
Det var en tilgang, der formede den ro, hun senere skulle bruge i en langt mere krævende situation. Selvom modet til at prøve nye ting havde fulgt hende i årevis, viste der sig et andet lag af risikovillighed og refleksion, da ideerne bag Momkind begyndte at tage form.
Et arbejdsliv før iværksætteriet
Efter rollen som tv-vært og tiden i medieverdenen bevægede Nanna Schultz sig ind i en mere klassisk karriere med fokus på rekruttering og talentudvikling i en global virksomhed. Her opbyggede hun kompetencer, der senere viste sig at være fundamentale for hendes egen forretning. Det analytiske arbejde, forståelsen for menneskelig adfærd og evnen til at strukturere processer gav en ballast, som blev afgørende, da hun senere stod alene med etableringen af virksomheden.
Det var dog først i mødet med moderskabet, at det næste afgørende skift opstod. At gå fra et etableret arbejdsliv til at identificere og udforske et konkret behov skete gradvist og på et tidspunkt, hvor erfaringerne var mange nok til at kunne overskue konsekvenserne af en ny retning.
En fødsel, der ændrede udgangspunktet
Første barn blev født i New York under en ekstrem hedebølge, og tiden efter fødslen udviklede sig til en fysisk og mentalt udfordrende periode. Kombinationen af smerter, manglende netværk og en krop i chok gjorde indtryk, og forskellen mellem forventning og realitet var markant. Det mest slående var følelsen af at stå uden redskaber til at håndtere efterfødselsperioden. Der var fokus på barnet, men meget lidt på morens behov. Oplevelserne med smerter, blødning, sår på kroppen, ammeudfordringer og manglende guidance skabte en indsigt, der senere blev afgørende for Momkind: at der var et hul i markedet og i omsorgen.
En lokal bemærkning i New Yorks gader satte ord på oplevelsen af den første tid: et granatchok. Et billede på kontrasten mellem det forventede og det oplevede. I Danmark blev oplevelsen mildere ved andet barn, men erkendelsen stod tilbage. De samme udfordringer var til stede, blot lettere at navigere i, fordi overskuddet som flergangsmor var større. Netop forskellen mellem de to oplevelser skabte rummet til refleksion og idéudvikling.
De første spirer til Momkind
Momkind idéen tog form under barslen med hendes anden datter, hvor der for første gang var plads til at observere sit forløb udefra. Nanna Schultz begyndte at udforske, hvorfor der manglede konkrete produkter til mor. Inspirationen blev blandt andet hentet fra en amerikansk podcast, hvor en iværksætter havde skabt en efterfødselsboks målrettet mødre. Konceptet var ikke nyt i sig selv, men tanken om at systematisere omsorgen for mor i et produktunivers vækkede en tydelig resonans.
Da de udenlandske løsninger ikke kunne sendes til Danmark, blev researchfasen mere grundig. Hun analyserede produkterne, kontaktede leverandører og bestilte de første prøvevarer hjem. Det skabte en overgang fra idé til afprøvning, hvor den praktiske del bestod af sammenligning, evaluering og test. Bind, nettrusser, skyldeflasker og andre basale produkter blev vurderet ud fra funktion, komfort og relevans i en dansk kontekst.
Testfase og brugerindsigt
Forud for Momkind lanceringen blev der foretaget en systematisk test. Nanna Schultz fik opbygget en panelgruppe af mødre med forskellige behov, baggrunde og geografiske tilhørsforhold. Denne diversitet gav vigtig indsigt i forskelle mellem landsdele, forbrugsvaner og forventninger til produkterne.
Det var ret vigtigt for mig fra starten at lave noget, som ikke var elitært og som ikke var ekskluderende.
Et større survey med over 600 respondenter gav en klar indikation af, at behovet var reelt og bredt funderet. Data viste både, hvilke produkter mødre havde brugt efter fødslen, hvad de manglede, og hvad de ville betale for en samlet løsning. Det gav en struktureret base for at vurdere markedsmuligheder og potentielle produktkombinationer.
Testfasen afslørede også, hvor forskelligt mødre oplevede perioden efter fødslen, alt efter fødselsform, økonomi og personlige præferencer. Indsigterne blev integreret i konceptet og dannede baggrund for en ikke-elitær tilgang, hvor funktion og komfort vægtede højere end luksus.
Springet fra idé til fuldtidsprojekt
Først da et konsulentarrangement skabte økonomisk tryghed, tog Nanna Schultz beslutningen om at sige sit job op. Idéen havde vist sit potentiale, og testene understøttede retningen. Det afgørende blev følelsen af, at det ville være vanskeligere ikke at prøve end at tage springet.
Det var dog ikke uden overvejelser. En samtale med en erfaren iværksætter fra hendes tid i USA stillede skarpt på forretningsmodellen og tvang en dybere refleksion om rentabilitet, skalerbarhed og økonomi. Den samtale skærpede projektet og gjorde det tydeligt, at Momkind skulle udvikles med en kommerciel kerne og ikke alene på baggrund af personlig erfaring.
En bevidst beslutning om at være solo-founder
Nanna Schultz valgte bevidst at opbygge virksomheden alene. Selv om nære relationer udtrykte interesse for at indgå i projektet, stod én ting klart: kapacitet og kompetencer skulle være det, der definerede en eventuel partner.
Der var ingen værdi i at tilføje en medstifter for hyggens skyld. Rollen skulle tilføre noget, hun ikke selv kunne bidrage med. At finde denne person viste sig vanskeligt, og derfor fortsatte projektet som et solo-foretagende. Det skabte større frihed i beslutningsprocesserne, men også en markant grad af ensomhed i dagligdagen.
Samtidig blev virksomhedens udvikling understøttet af klare krav til potentielle samarbejdspartnere og investorer: kun bidrag med reel værdi ville kunne retfærdiggøre partnerskabet.
Produktudvikling og praktisk skalering
Momkinds første private label produkt blev en efterfødsels-trusse, udviklet som et mere komfortabelt og anvendeligt alternativ til hospitalets standardmodel. Målet var ikke at efterligne, men at tilbyde en løsning, der både fungerede efter fødslen og kunne bruges lang tid efter. Kombinationen af blødhed, pasform og funktion gjorde den til et centralt element i sortimentet.
Produktionen blev placeret i Europa, og der blev løbende arbejdet med mulighederne for recycled materialer. Begrænsningen lå i, at kvaliteten ikke måtte forringes, da komfort var afgørende for målgruppen.
De første paller ankom til Nanna Schultzs private adresse, og den indledende proces var håndholdt. Familie, venner og studenterhjælpere pakkede produkter, mærkede emballage og håndterede lageret. Den periode skabte forståelse for supply chain, logistik og kunderejse.
Jeg har pakket mindst 3.000 pakker, og der er en charme ved at være så tæt på produktet i starten.
Sideløbende blev kundeservice, ordrehåndtering og lagerstyring udført manuelt. Det gav dyb indsigt i behovet for senere automatisering og skabte et stærkt fundament for at kunne opskalere professionelt, når tiden var moden.
Community som en integreret del af forretningen
Et centralt omdrejningspunkt for Momkind er opbygningen af et community, der rækker ud over produkterne. Instagram-profilen og en lukket Facebook-gruppe voksede hurtigt og skabte et stærkt fællesskab, længe før produktet blev lanceret. Med vækst i følgere og delt erfaring blev fællesskabet et sted, hvor kvinder kunne udveksle viden, stille spørgsmål og finde ro i realiteterne omkring graviditet og efterfødsel.
Et ugelangt pressemoment, hvor Nanna Schultz deltog i Aftenshowet inden produktlanceringen, fik yderligere fart på interessen. Synligheden gjorde fællesskabet større og skabte en platform, der gav mening for den kommende lancering.
Communityet blev senere en vigtig del af produktudviklingen. Når nye produkter skulle testes, blev medlemmerne inviteret ind i processen. Det gav en reel brugerforståelse og samtidig en stærk relation til brandet.
En virksomhedsmodel i bevægelse
Efter en periode med salg, test og optimering blev det tydeligt, at Momkind skulle løftes fra en bred portefølje af både egne og eksterne produkter til et mere strømlinet univers. Det førte til arbejdet med en ny webshop og en klarere struktur, hvor private label produkter skulle være kernen. Det var ikke blot en teknisk opgave, men en strategisk beslutning, der skulle styrke brandets identitet og position.
Samtidig begyndte tankerne om international skalering at tage form. Holland og Belgien blev nævnt som attraktive markeder, både på grund af markedets størrelse og befolkningens købekraft. Indtrædelsen kræver dog målrettet forberedelse, rådgivning og sikre forsyningskæder, og derfor sker ekspansionen i et tempo, hvor kvaliteten af processerne kan følge med.
Nanna Schultz arbejder desuden på at opbygge B2B-salg i højere grad, hvor eksempelvis klinikker, forhandlere og internationale partnere kan være med til at udbrede produkterne. Det kræver struktureret salgsarbejde, og derfor er ambitionen at finde en stærk kommerciel profil, der kan trække denne del af virksomheden videre.
Finansiering, drift og ambitioner
Selv om likviditeten i virksomheden har gjort det muligt at vokse uden eksterne investeringer, er tanken om investorer ikke udelukket. Formålet vil ikke være at sikre overlevelse, men at skabe acceleration, hvis internationale markeder skal åbnes med den rette hastighed.
Momkind er født af et dybt personligt behov, men drives med klare forretningsmæssige ambitioner. Målet er at skalere på en måde, der bevarer virksomhedens formål med at styrke mødres trivsel, samtidig med at det økonomiske fundament styrkes. Visionerne rækker ud over Danmark, og mulighederne er mange, hvis både ressourcer, kompetencer og fællesskab kan følge med udviklingen.
Momkind viser, hvordan personlig erfaring kan blive til et professionelt projekt, når det kombineres med data, test, praktisk tilgang og en stærk bevidsthed om målgruppens behov. For mange læsere kan historien være en påmindelse om, at robuste virksomheder ofte opstår i krydsfeltet mellem erfaring, timing og modet til at handle på en idé, der bliver ved med at presse sig på.
Du kan GRATIS høre Nanna Schultz fortælle hele iværksætterhistorien om bl.a. Momkind ved at klikke herunder.
