I folkeskolen havde hun svært ved at sidde stille og kæmpede med læsning og skrivning. I mange år troede hun derfor, at hun ikke var bogligt stærk, så forestillingen om at hun senere ville modbevise sig selv ved at tage en universitetsuddannelse, lå langt væk.

Det var i stedet idrætten der blev frirummet, hvor drømmen om at blive professionel håndbåndspiller fulgte hende ind i teenageårene.

I en tidligere alder udviklede hun en stærk retfærdighedssans. Hendes mor gentog ofte:

Camilla, du kan ikke redde hele verdenen

For Camilla holdt ikke sig tilbage, når hun oplevede uretfærdighed også over for ældre elever.

Fra Afghanistan til en PTSD-diagnose

Forskellen for andre drog Camilla Bøgh Erlang med sig ind i forsvaret. Efter værnepligten blev hun udsendt til Afghanistan.

Efter hjemkomsten kastede hun sig ind i uddannelse og træning. Hun blev gift, fik barn og stillede op i bodyfitness i 2017.

Fokusset på præstation blev en måde at holde indre uro på afstand, men undertrykkelsen havde en pris, da hun efter konkurrencen blev indlagt på psykiatrisk afdeling.

Da hun blev udskrevet havde hun en følelse af, at behandling og medicin ikke var nok. For Camilla kunne stadig ikke styre symptomerne, når hun trådte ud ad døren. Og alkohol forstærkede kun reaktionerne. En episode i nattelivet udløste således en aggressiv respons, som hun tidligere ikke ville have haft. Hun beskriver:

Systemet kan ikke kende forskel på, om du står over for en fuld person i byen, der bare er træls, eller om du står over for en fjende med et våben. Det er alarmsystemet, der slår til. Der er ikke noget fornuft, når det sker. Kroppen reagerer, før tankerne gør.

Når hun trådte ind i et rum registrerede hun udgange og potentielle farer. Om aftenen kunne hun ikke beslutte, om gardinerne skulle være trukket for eller fra. Hun ville både – kunne se ud – og undgå at blive set. Ligeså kunne fjernsynet skabe ro, men samtidig forhindre hende i at høre, hvad der skete omkring hende. Hun oplevede altså en konstant årvågenhed.

Først efter halvandet års samtaler med en militærpsykolog blev det tydeligt, at der var tale om PTSD og ikke blot en midlertidig stressreaktion.

Camilla Bøgh Erlang på ingeniørstudiet

Midt i kaosset stod Camilla Bøgh Erlang ved en skillevej. Hun skulle vælge mellem førtidspension og fleksjob, men hendes mand påpegede på ingeniøruddannelsen og sagde:

Du kan godt mere end hvad du tror

Den støtte gjorde en forskel. For hun ønskede at bruge sin civile uddannelse og skabe noget selv. Blive til noget.

Så i 2019 begyndte hun på adgangskurset og opdagede, at hun for første gang kunne opnå høje karakterer. De rette rammer og modenhed gjorde forskellen.

Det var her omkring at de tidligste tanker til Reelieve opstod. Tanken var at kombinere sundhedsteknologi og psykisk regulering. For smartwatches og sensorer var allerede på markedet, så måske kunne man udvikle en løsning, der automatisk reagerede på kroppens signaler?

Så Camilla valgte sundhedsteknologi og gik allerede på den første dag til den uddannelsesansvarlige for at undersøge, om hun kunne udvikle projektet som bacheloropgave.

Reelieve som konkret løsning på et konkret problem

Der er 15 millioner europærer der lider af PTSD og i Danmark er det 2 %. En stor del af dem er veteraner og flygtninge.

Sammen med medstuderende, som syntes det var et godt projekt at arbejde med, begyndte Camilla med spørgeskemaer blandt veteraner og flygtninge. De ønskede at afdække, om oplevelsen af PTSD var ens på tværs af baggrunde.

Resultatet viste at der var slående ligheder. Mistillid, overstimulering, konstant scanning af omgivelser og koncentrationsbesvær gik igen.

På markedet fandt man mindfulnessapps og stressmålinger, men de krævede ro og aktiv handling. Problemet opstod, når kroppen allerede var i alarmberedskab. For selvom man rationelt lærer hvilke metoder man skal benytte, så glemmer man dem i kaosset, når man står midt i et supermarked eller på passagersædet i en bil

Hun oplevede selv at få så kraftige reaktioner som passager ved hendes mand – som er en almindelig god bilist – at hun havde mere lyst til at springe ud af bilen end at blive siddende. I de øjeblikke kunne hun ikke finde f.eks. vejrtrækningsøvelser frem på telefonen.

Reelieve blev derfor tænkt som et system, der registrerer fysiologiske ændringer og guider automatisk. Ikke kun en måling af stress, men en konkret handling i situationen. Først som et akut værktøj, senere udvidet til at arbejde med før, under og efter reaktioner.

Efter flere års udviklingsfasen stiftede Camilla Bøgh Erlang og flygtningen Abdul Rahman Hasan i Marts 2024 officielt Mental Assistant, som Reelieve navnet går under.

Fra studieprojekt til virksomhed

Med støtte fra The Kitchen i Aarhus og midler fra det statslige Innofounder-program, brugte Camilla Bøgh Erlang og Abdul Rahman Hasan – det første år på at lære at drive Reelieve.

En central beslutning handlede om, hvem der skulle betale for løsningen. Slutbrugeren havde behovet, men ofte ikke midlerne. Strategien pegede derfor mod samarbejde med forsikringsselskaber, psykiatri og forsvar.

Valideringen i Reelieves forretningsmodel mangler endnu, men Camilla, som drev det videre uden Abdul, har altid været tydelig omkring motivationen for Reelieve:

Jeg laver det her, fordi jeg gerne vil hjælpe nogle andre mennesker. Selvfølgelig skal virksomheden kunne fungere, men det er ikke slutbrugerne, der skal betale. Forretningen skal nok komme, men det er ikke derfor, jeg gør det.

Reelieve fik derfor iværksætter Bo Petersen med som forretningspartner til at dække det kommercielle fokus, hvor Camilla fortsætter med at være frontfigur og historiebærer.

United Productions tog hensyn under løvens hule optagelser

Camilla Bøgh Erlang kom i Løvens Hule efter at redaktionen havde set hende på Dansk Erhvervs liste over “25 kvindelige iværksættere du bør kende i 2025”.

Når op mod 1 million danskere ser med og man sidder overfor velansete iværksætterkoryfæer, kan det være en anstrengt affære at stå på krydset i programmet.

For ikke at trigge PTSD reaktioner tog United Production, som er hyret af Danmarks Radio, særlige hensyn under optagelserne. Hun besøgte således studiet på forhånd, fik klarhed over rammerne og kunne medbringe en stressbold.

Du kan her se et kort recap fra danmarks radio af Camillas tur med Reelieve i løvens hule:

Reelieve modtog “foræring” af Jesper Buch i Løvens Hule

Værdiansættelsen for Reelieve blev sat bevidst lavt. Målet var synlighed og netværk frem for maksimal investering. Camilla Bøgh Erlang gik fra løvens hule med 60.000 kroner fra Jesper Buch for 0 % af Reelieve – med en opfordring til at hun så gav de 5 % til hans bror Ronnie Gram.

Allerede et par dage efter optagelserne satte Jesper Buch dem i forbindelse og matchet kunne ikke have været bedre.

For Ronnie Gram er tidligere udsendt soldat i 1995 på Balkan for FN – den danske internationale brigade og har arbejdet 14 år i kriminalforsorgen (Statsfængslet Midtjylland).

I dag er han veterankoordinator i Kolding Kommune, hvor han er kontaktpunkt for 763 veteraner og deres pårørende mens han selv er iværksætter i Danish Nature Brew, hvor han fremstiller gourmetmjød.

Siden optagelserne er appen blevet færdigudviklet og udgivet. Organisationen omkring Reelieve er vokset, og nye partnere er kommet til. En væsentlig læring har været at give slip på alt selv at skulle bære idéen og lade andre tage ansvar for dele af driften.

Dette er fortællingen for dig, der arbejder med mental sundhed, teknologi eller offentlige indsatser og ønsker at forstå, hvordan personlig erfaring kan omsættes til en struktureret løsning. Hvis du interesserer dig for iværksætteri med samfundsmæssigt sigte, giver Camilla Bøgh Erlangs rejse et konkret indblik i både udviklingsarbejde og de menneskelige omkostninger undervejs.

Du kan GRATIS høre Camilla Bøgh Erlang fortælle iværksætterhistorien om Reelieve, ved at klikke herunder.

I dag står Sara og Nicolaj Ågaard Baudler bag et brand, der er vokset ud af kærlighed, afmagt, håndkraft og stålsat vilje. Det er historien om at miste fodfæste, genfinde det og skabe noget, som andre familier nu kalder uundværligt. 

Fra søvnmangel til idéen bag Hush Little One

Alt begyndte med et barn, der ikke sov, og to forældre, der var tæt på at knække. De kendte til kugledyner fra psykiatrien, men ikke til løsninger til helt små børn. Efter utallige mislykkede behandlinger og produkter opstod et pludseligt klarsyn. En tyngdedyne. En simpel idé, født af desperation og kærlighed. En snefyldt søndag købte de to kilo ris i Bilka, syede dem ind i et dynebetræk og lagde dynen over deres lille søn. Det virkede. Ikke bare én nat, men igen og igen.

Herfra voksede et stille håb. Måske kunne deres løsning også hjælpe andre, der lå vågne i de samme mørke timer. Den spirende idé var endnu ikke en forretning, men en mulighed der ikke slap dem igen.

De første skridt og de første bump

Sara sad på barsel og syede de allerførste testdyner ved spisebordet. Økonomien var stram, og hver investering føltes stor. Selv en saks til 349 kroner var et overvejende køb. Men lysten til at udvikle et ordentligt produkt var større end frygten for at bruge penge.

De testede granulat, kirsebærsten og vindruekerner, før de fandt et materiale med den helt rigtige tyngde. Imens arbejdede Nicolaj fuldtid og skaffede forhandlere, mens Sara syede, testede og eksperimenterede fra hjemmet.

De første 100 producerede dyner fra en systue i Jylland blev et dyrt nederlag.

“De var så grimme”, beskriver Sara.

Dårlig kvalitet, skæve syninger og en følelse af at være kastet tilbage til start. Men i stedet for at give op fandt de en lokal syerske, som kunne lave små mængder i den kvalitet, de ønskede.

Så kom corona. Markedsføringskroner blev opslugt uden effekt, og alt gik i stå. Efter måneder i tomgang besluttede de at sælge de fejlbehæftede dyner som anden sortering. Det blev deres første livline. En langsom start på en reel kundestrøm til Hush Little One.

Fra stuebord til kontor – det første skift i identitet

I begyndelsen af 2021 fik de en opringning, der ændrede kursen. En caster fra Løvens Hule havde set dem og opfordrede dem til at søge. Det blev katalysatoren for et skifte. De måtte se virksomheden udefra, forberede sig og fremstå som en reel forretning. Det blev også beslutningen om, at de ikke længere kunne sidde hjemme i et køkkenalrum og bygge en virksomhed.

De fandt et kontor i et kontorfællesskab. Et lille, åbent lokale, men for dem føltes det stort. Et navn på en dør med Hush Little One på. Et sted man kørte hen, hvor arbejdet begyndte og sluttede. Det gav dem et nyt blik på sig selv. Nu var de ikke længere to trætte forældre med en idé, men to iværksættere med et produkt og en virksomhed.

Løvens Hule: trappen, sveden og det store valg

Pitchdagen i Løvens Hule blev en oplevelse, de aldrig glemmer. Svedige hænder, røde kinder og et øjeblik, hvor Sara kiggede fortvivlet på trappen, de skulle gå op af, før de kunne gå ned igen til løverne. Men så snart de talte om deres produkt, overtog erfaringerne og passionen.

Anne Stampe viste hurtigt interesse for idéen. Det gav dem et håb midt i den enorme nervøsitet. Men det største øjeblik kom senere, da to tilbud lå på bordet: De kunne sælge deres brand og blive en del af MoonBoon, eller tage imod Annes investering og beholde Hush Little One som deres eget hjertebarn.

Nicolaj vaklede mod sikkerheden. Sara mærkede en anden vej.

“Hvis du føler den, så føler jeg den også”, siger Nicolaj.

Og på den måde valgte de sammen drømmen. De valgte sig selv. De valgte Hush Little One.

Den hårdeste periode: Panikangst, tabuer og frygten for at miste alt

I månederne før optagelserne var presset så højt, at Nicolaj næsten dagligt blev ramt af panikangst.

“Man har bare lyst til at ligge i fosterstilling og græde”, siger Nicolaj

Ubetalte regninger, krigen i Ukraine, inflation og forsyningskriser skabte en følelse af kontroltab.

Sara bar en dobbelt byrde: Hun skulle støtte sin partner, passe børnene og holde Hush Little One kørende. De talte åbent om skyld og skam, og om den gamle rangorden i Nicolajs familie, der forfulgte ham. Det var tunge måneder, hvor de begge sov for lidt og bar for meget.

Men de var i det sammen. De tog ikke afstand. De tog hinandens vægt. For hver panikperiode var der en samtale, et blik og en fælles beslutning om at fortsætte.

Kvaliteten først: Krammegåsen, diskussionerne og turen til Polen

Efterhånden som brandet voksede, voksede også ambitionerne for nye produkter. Men hver prototype blev mødt med en kritisk kærlighed, som er blevet en del af Hush Little Ones DNA. Krammebamsen Gertrud Gås blev et symbol på deres kompromisløse tilgang.

Den første produktion var for hård, for stiv og ikke i nærheden af den kvalitet, de ville stå for. Diskussionerne omkring den fyldte meget, og forskellen mellem deres syn på økonomi og kvalitet stod tydeligt. Men konflikten førte til løsningen. En tur til Polen, en fælles forståelse og en funktionel bamse med aftagelige dele, som endelig levede op til deres standarder.

Vugge der endte i skammekrogen

Sara arbejdede i månedsvis på en ny vugge med flad bund. Den skulle være deres næste store produkt. Men da en konkurrent til Hush Little One kom dem i forkøbet, mistede hun pusten. Prototypen fungerede ikke, kreativiteten gik i stå, og ideen blev lagt på hylden. Den står der endnu. En påmindelse om, at ikke alle idéer skal føres helt ud i livet, og at man nogle gange må give slip for at komme videre.

Det uventede tilbud fra Kina

Mellem udviklingsprojekter kom også et fristende tilbud fra en kinesisk producent, der tilbød at levere et færdigt produkt, som de blot skulle logo-brand’e. Det lignede et hurtigt spring mod vækst for Hush Little One. Men det lignede også et farvel til deres værdier. De afviste tilbuddet. Kvalitet og kontrol var vigtigere end hurtige genveje.

Fra fejl til forretning: lancering i Salling og Junior Plus

I dag står Hush Little One stærkere end nogensinde. Pladsen i Salling var et af de øjeblikke, der gav dem følelsen af, at deres arbejde virkelig bar frugt. De lancerede også modellen Junior Plus, som imødekommer de lidt større børn – uden at bevæge sig væk fra deres kerne: søvn til de små.

Deres lagre er store, investeringerne tunge, men salget er stabilt. Og selvom fremtiden stadig kræver hårdt arbejde, har de fundet ro i at vide, at de har en partner som Anne, der tror på dem. Og at de gennem kriser, søvnløshed, tvivl og kærlighed altid er kommet igennem sammen.

Strukturen, børnene og styrken i tosomheden

Deres hverdag er bygget på disciplin og rytme. De arbejder i faste tider, henter børn på faste tidspunkter og lægger mobilen væk, når familien har brug for dem. Børnene har været med hele vejen. De har fået mere tid med deres forældre, end de fleste børn gør. For selvom iværksætterlivet kan stjæle alt, så har Hush Little One tvunget dem til at være til stede.

For Sara og Nicolaj er det en styrke, at de arbejder i de gode timer. At de kan grine midt i presset. Og at ingen af dem bruger ordet skilsmisse som et trumfkort. De skændes, men de skændes for at forstå – ikke for at vinde. Det er måske deres hemmelighed.

Vejen frem: søvn, små børn og nye markeder

Deres mål er klart. Hush Little One skal være stedet, man går hen, når man vil give sit barn tryg søvn. Sortimentet udvides langsomt og med omhu. De åbner ikke farver og varianter bare for at gøre det. De udvikler med omtanke og formål.

Næste skridt bliver det tyske marked, som de allerede er begyndt at snuse til. Og selvom Junior Plus er et skridt mod større børn, fastholder de deres fokus. Det er børnenes søvn, der er deres kerne. Alt udspringer herfra.

Det er måske netop deres hemmelighed: tålmodighed, kompromisløshed og en dyb forståelse af, hvad der virkelig betyder noget.

I dag står Hush Little One som et brand, der er skabt af to mennesker, der både er forældre, partnere og iværksættere. De bygger ikke bare produkter. De bygger tryghed. Én lille dyne ad gangen.

**Du kan GRATIS høre Sara og Nicolaj fortælle hele iværksætterhistorien om bl.a. Hush Little One, ved at klikke herunder.**

Udviklingen tog fart efter hendes anden deltagelse i Løvens Hule, hvor brandet fik opmærksomhed for både forbedringerne siden første besøg og den målrettede måde, hun havde arbejdet videre med produktet på. Det gav øget efterspørgsel, flere forhandlere og en mængde nye dialoger, der skulle håndteres sideløbende med driften.

Derudover blev hun fulgt i et halvt år i programmet Velkommen til virkeligheden, hvor store dele af hendes arbejdsdag, beslutningsprocesser og udfordringer blev dokumenteret. Formålet for hende var at vise, hvordan iværksætteri faktisk ser ud bag kulissen, og hvorfor udviklingen af KongWalther ikke kun handler om vækst, men også om konsekvent håndtering af pres og ansvar.

Arbejdet med at styrke forretningen gennem konkrete forbedringer

Et centralt tema i Tine Lands fortælling er evnen til at bruge kritik som brændstof. Efter sin første deltagelse i Løvens Hule modtog hun fem afslag, men valgte at bruge investorerne kommentarer som direkte arbejdsopgaver. Hun beskriver det som en tilgang, hvor et nej er det bedst tænkelige udgangspunkt, fordi det giver klare retninger at forbedre sig på.

I praksis førte denne tilgang til en række konkrete forbedringer i både produkt, præsentation og forretningsstruktur. For eksempel blev handskerne forbedret på både kvalitet og produktionsniveau, og der blev arbejdet systematisk med optimeringer i design og funktion. Hun gik tilbage til produktionen med en detaljeret liste over punkter, der skulle ændres, og arbejdede derefter intensivt frem mod en relancering.

Det førte til en markant anderledes oplevelse ved hendes andet besøg i Løvens Hule, hvor hun fik tilbud fra to investorer og dermed en helt ny position i virksomhedens udvikling. Den erfaring har senere gjort det nemmere for hende at navigere i andre beslutninger, fordi hun kender processen med at tage kritik ind, omsætte den og rykke hurtigt.

Overgangen til et større marked og flere forhandlere

En væsentlig del af den senere rejse har handlet om at håndtere den stigende efterspørgsel. Med næsten 400 forhandlere og en voksende international interesse har Tine Land arbejdet på at sikre både leveringssikkerhed, produktion og struktur. Hun har indgået aftaler med agenter på nye markeder, optimeret lager- og logistikprocesser og løbende vurderet, hvordan virksomheden bedst skaleres uden at gå på kompromis med produktkvaliteten.

Derudover har hun arbejdet med finansiering i takt med, at behovet for større produktion er vokset. Hvor de tidlige batch-ordrer kunne finansieres løbende, kræver større produktioner større kapitalbindinger, og det har påvirket både tempoet og prioriteringerne i virksomheden. Hun forklarer, at vækst ikke gør virksomheden rigere på kort sigt, men tværtimod kræver kapital for at kunne bestille flere varer og fastholde momentum hos forhandlerne.

Dette er en af de indsigter, hun fremhæver tydeligst: at vækst og likviditet ikke er det samme, og at det ofte overrasker folk udefra, hvor dyrt det faktisk er at vokse.

Kampen for at sikre kapital til væksten

En af de mest intensive perioder i virksomhedens udvikling handlede om at sikre en kassekredit, der kunne bære de næste produktionsordrer. I transskriptionen fremgår det tydeligt, at denne proces blev mere tidskrævende og kompleks end forventet.

Hun havde i månedsvis arbejdet mod et mål om at sikre en million kroner i kredit. Det var et beløb, der var regnet præcist ud, og som var nødvendigt for at dække produktionen af både barnevognshandsker og andre produkter. Processen trak ud, og flere banker tilbød kun mindre beløb, der reelt ikke kunne bruges, fordi produktionen krævede fuld finansiering for at blive sat i gang.

Det skabte et pres, som bl.a. kom til udtryk på en messe, hvor hun stod med nye kunder, men ingen mulighed for at bestille varer. Hun beskriver situationen som en periode, hvor virksomheden var tæt på at gå i stå, fordi produktionen ikke kunne finansieres, og nye ordrer derfor ikke kunne effektueres.

For at reagere hurtigt valgte hun at oprette et opslag på en platform for virksomhedsmatch, hvor både investorer, långivere og potentielle samarbejdspartnere kunne se hendes case. Indenfor kort tid modtog hun opkald fra ti personer, som alle ønskede at høre mere og potentielt hjælpe. Den reaktion gav en mærkbar selvtillid og bekræftelse på, at casen var stærk.

Kort efter ringede banken tilbage og godkendte kassekreditten. Tine Land vurderer, at kombinationen af hendes vedholdenhed, investorer i ryggen og den eksterne interesse var afgørende for, at banken ændrede holdning. Resultatet blev, at virksomheden kunne producere de varer, der allerede var efterspørgsel på.

Det offentlige blik på KongWalther

Med to optrædener i Løvens Hule og et stort tv-program, der følger hendes hverdag, er Tine Land blevet en mere offentlig person, end hun havde forventet. Hun oplever nu ofte, at folk genkender hende, kommenterer på KongWalther og forbinder hende med brandet på en måde, der påvirker både hendes arbejdsdag og privatliv.

Hun fortæller, at hun tænker mere over, hvordan hun udtrykker sig i offentlige rum, fordi hendes udtalelser hurtigt kan blive koblet til hendes rolle som founder. Det gælder især, hvis samtalen handler om iværksætteri, politik eller erfaringer fra branchen. Det betyder dog ikke, at hun ændrer sine holdninger, men at hun er blevet mere opmærksom på konsekvensen af at være virksomhedens ansigt udadtil.

I transskriptionen fortæller hun også om situationer, hvor folk direkte henvender sig og kobler hendes søn sammen med brandet. Det er en ny erfaring for hende, og noget hun løbende navigerer i.

Personlige erfaringer: at stå i drift og være menneske samtidig

De seneste år har budt på en intens kombination af modgang, vækst, store beslutninger og konstant ansvar. I samtalen fortæller Tine Land åbent om tidligere erfaringer, der har formet hendes måde at arbejde på. Hun nævner perioder med mobning i barndommen, udfordringer på tidligere arbejdspladser og et liv, hvor hun gentagne gange har skullet bevise sig selv i nye sammenhænge.

Disse erfaringer har været med til at præge hendes tilgang i KongWalther, hvor hun arbejder konsekvent, direkte og med en stærk forventning om kvalitet – både til sig selv og dem omkring hende. Hun siger blandt andet: “Jeg går ud i verden og forsøger at gøre mig umage,” hvilket er et af de få citater, der står særligt tydeligt i hendes formulering.

Samtidig er hun bevidst om, at hendes høje tempo og direkte stil ikke altid er let for andre at følge. Det gælder både samarbejdspartnere, medarbejdere og privatpersoner. Hun arbejder derfor aktivt med at kommunikere forventninger mere præcist og med at skabe en hverdag, hvor hun ikke alene løfter hele driften.

Balancen mellem vækst og personligt overskud

Et vigtigt tema i denne episode er balancen mellem drivkraft og udmattelse. Tine Land fortæller ærligt, at perioderne med stress, stort ansvar og økonomisk pres har været udfordrende. Særligt kombinationen af lille organisation, højt tempo og voksende efterspørgsel har krævet, at hun lærer nye måder at arbejde på.

Hun beskriver, at hun tidligere kunne klare sig med minimal søvn og konstant drift, men at hun nu er begyndt at arbejde mere bevidst med pauser, sceneskift og bedre struktur. Dette skyldes både de erfaringer, hun har gjort sig, og de mennesker i sit netværk, der har rådet hende til at tænke mere langsigtet.

Erkendelsen består ikke i at arbejde mindre, men i at arbejde anderledes. Hun oplever, at virksomheden ikke mister fart af den grund, men tværtimod bliver stærkere af de mere strukturerede beslutninger.

Erkendelsen af, at vækst kræver nye ledelsesmønstre

En af de mere strukturelle indsigter i samtalen handler om, at den person, der starter en virksomhed, ikke nødvendigvis er den samme, der skal drive den i de næste faser. Tine Land fortæller, at hun gradvist har ændret sin rolle, og at hun nu arbejder mere med planlægning, prioritering og overblik.

Det betyder ikke, at hun slipper energien eller tempoet, men at hun fokuserer på de beslutninger, der bygger virksomheden bæredygtigt videre. Der er eksempelvis behov for flere hænder, men samtidig kræver produktion og vækst mere kapital. Derfor vurderer hun løbende, om pengene skal bruges på medarbejdere, produktion eller andre investeringer.

Det er en balance, som mange iværksættere kender, og som hun håndterer ved at kombinere mavefornemmelse med budgetter, prognoser og indsigter fra netværket.

Fremtiden for KongWalther

Fremtiden for KongWalther handler om internationalisering, fortsat vækst og en ambition om at blive et globalt brand inden for barnevognshandsker. Målet er klart formuleret: produkterne skal være det naturlige valg i alle markeder, hvor klimaet kræver varme og funktionelle løsninger.

Hun ønsker samtidig at skabe en virksomhed med kollegaer, et stærkt arbejdsmiljø og en struktur, hvor hun selv kan have mere frihed og mere tid. Den langsigtede ambition er økonomisk uafhængighed og muligheden for at drive KongWalther på en måde, der både fremmer vækst og giver en mere stabil hverdag.

Hun ser de kommende år som afgørende for brandets position og arbejder systematisk frem mod at udvide både sortiment, markeder og organisatorisk kapacitet.

I afrundingen af samtalen slår hun fast, at hun fortsat arbejder målrettet efter den første drøm: at gøre KongWalther til det førende brand for barnevognshandsker.

Dette er en episode for dig, hvis du arbejder med vækst, produktudvikling, eksport eller leder en virksomhed, hvor tempo og kapacitet hele tiden balanceres. For dem, der interesserer sig for praktisk iværksætteri uden filter, giver denne samtale et konkret blik på, hvad der sker, når en idé bliver til en virksomhed i hurtig udvikling.

Du kan GRATIS høre Tine Land fortælle hele iværksætterhistorien om bl.a. KongWalther, ved at klikke herunder.

Udgangspunktet for Neglefeber

Neglefeber opstår som en konkret løsning på et problem, Signe har kendt siden teenageårene. Hun var neglebidder og oplevede, at professionelle behandlinger ofte gav et resultat, hun enten skulle rette til eller ikke følte sig helt tryg ved. Hun begyndte derfor selv at lede efter produkter til hjemmebrug, men fandt hurtigt ud af, at det marked stort set ikke eksisterede. De fleste produkter var udviklet til professionelle og krævede branchegodkendelse for at købe.

Denne erfaring bliver et tidligt fundament for Neglefeber. Signe beskriver, hvordan hun manglede produkter, hun både kunne stole på og arbejde med derhjemme:

“Jeg fandt ret hurtigt ud af, at der ikke var særligt mange produkter, som var specifikt egnet til hjemmebrug.”

Da hun og Kristoffer møder hinanden i 2014, begynder de at tale om at skabe noget sammen. Begge har en iværksættermæssig baggrund fra barndommen, og tanken om at udvikle et fælles projekt ligger derfor naturligt. I slutningen af 2020 åbner de webshoppen Neglefeber.dk – i første omgang som forhandlere af andres maskiner og UV-lamper. Interessen overrasker dem, og allerede inden fødslen af parrets søn lukker de kortvarigt shoppen, fordi ordreantallet overstiger, hvad de kan håndtere fra stuebordet.

Fra forhandler til udvikler af egne produkter

I månederne efter fødslen står det klart, at forhandlerrollen ikke er den rigtige vej. De oplever, at populære varer bliver udsolgt hos leverandørerne, og at kvaliteten ikke altid matcher de krav, Signe stiller. Samtidig er visionen om at skabe en specifik serie til hjemmebrugere blevet tydeligere.

Processen ændrer derfor retning mod at udvikle Neglefebers egne UV-hærdende gelprodukter. Parret kontakter danske kemiingeniører, der hjælper med at kortlægge ingredienser i eksisterende produkter. Listen over uønskede stoffer bliver omfattende, og på den baggrund udvikler de en blacklist med 21 typer skadelig eller uønsket kemi.

“Vi har lavet en blacklist af over 21 typer af skadelig kemi, enten for kroppen eller miljøet.”

Da der ikke findes UV-produktion i Danmark, rejser de i Europa for at finde en producent. Rejserne planlægges omkring et lille barn og familiens hjælpere, og flere producenter testes af, før de finder en partner, der kan levere den ønskede kvalitet.

Det bliver starten på The Gel Collection – deres egen produktserie udviklet til hjemmebrug, nem at påføre, nem at fjerne og uden de ingredienser, de vurderer som mest uhensigtsmæssige. Udviklingen tager omkring to år, hvor et dedikeret kundetestcrew løbende afprøver hver sample.

Den afgørende beslutning: At starte forfra

Selvom prøverne gennem lang tid har været tæt på målet, oplever Signe til sidst, at produktet stadig ikke matcher visionen. Efter en lang aften på Neglefeber kontoret vender hun hjem og siger, at formularen ikke er helt rigtig.

Det betyder, at de må afbryde processen, selvom de allerede har investeret omkring 30 procent af deres kapital.

“Det var vigtigere for os, at produkterne var helt rigtige. Så vi startede forfra.”

Deres kompromisløshed bliver et vendepunkt. De finder en ny producent og begynder igen. Beslutningen viser sig senere at være afgørende, både for produktkvaliteten og brandets troværdighed.

Rollen som par og forretningspartnere

At arbejde sammen som ægtepar er en central del af Neglefebers struktur. De to har klart adskilte ansvarsområder: Signe står for produkt, vision og kundeuniverset, mens Kristoffer varetager økonomi, likviditet, analyser og styring.

Den klare fordeling skaber et samarbejde, hvor de undgår unødige konflikter. Signe beskriver, at hvis en beslutning ligger inden for Kristoffers område, bakker hun af – og omvendt.

“Det handler om respekten for den andens evner og at kende grænsen.”

Deres måde at løse uenigheder på er konkret og systematisk. Hvis de er uenige, fremlægger begge deres argumenter. Nogle gange ender løsningen med en tidsforskydning: produktet købes, men måske først om tre måneder. Modellen gør, at de sjældent sidder fast i konflikter.

Når de går på kontoret, er fokus at fungere som ledere for et team i vækst. De er åbne om, at virksomheden er i konstant udvikling, og at arbejdsdagen kan være kaotisk. Det bliver også kommunikeret til medarbejderne – både for at afstemme forventninger og for at skabe et realistisk billede af hverdagen i en vækstvirksomhed som Neglefeber.

Balance mellem familieliv og skalering

Med små børn og en hastigt voksende virksomhed er hverdagen tæt pakket. Neglefeber iværksætterne  understreger begge, at balancen ikke altid er perfekt. Fleksibiliteten som iværksætter hjælper i hverdagen, fx når børn skal hentes tidligt eller uforudsete situationer opstår.

De deler åbent både internt og udadtil, når tingene er pressede. Ifølge Signe giver ærlighed medarbejderne en bedre forståelse af tempo, prioriteringer og forventninger.

Kristoffer beskriver, at de arbejder aktivt med at justere adfærd og kommunikere, når de har overført en dårlig energi ind i rummet. Det gælder både i forhold til hinanden og teamet. Den løbende justering afspejler en arbejdsform, hvor de tager ansvar for den kultur, der skal bære virksomheden fremad.

Kundernes rolle i udviklingen af Neglefeber

Neglefeber bygger i høj grad på tæt dialog med brugerne. De har opbygget et community med over 11.000 medlemmer, som dagligt deler egne billeder, stiller spørgsmål og hjælper hinanden. Signe og Kristoffer følger med i alle tendenser, tone og behov.

Kunderne er involveret i alt fra produktudvikling til design og forbedringer. Testcrew-ordningen betyder, at de får ærlige vurderinger, inden noget rammer webshoppen. For Signe er det afgørende, fordi det sikrer relevans og kvalitet:

“Kunderne er alt afgørende i vores forretning.”

Denne tilgang gør, at de ofte oplever en stor mængde forslag og ønsker. Det skaber et konstant udviklingspres, men også en tydelig retning for, hvilke produkter og funktioner der skal prioriteres.

Omsætning, skalering og en klar vision

På tre år er Neglefeber gået fra 0 til 35 millioner kroner i omsætning, har vundet Danish Beauty Award og har opbygget en organisation i vækst. Parret fremhæver kombinationen af højt tempo og stor omhyggelighed som en central del af udviklingen.

De arbejder målrettet med langsigtet skalering. Nye datastrukturer, ny hjemmeside og organisatoriske processer er blandt de ting, de prioriterer, samtidig med at virksomheden fortsat drives med kundefokus.

Visionen for brandet formuleres meget klart:

“Visionen er at blive det største neglebrand i verden for hjemmebrugere.”

Den ambition afspejler både produktkvaliteten, community-strukturen og den internationale planlægning, som allerede er i gang.

Internationale planer og næste skridt

Neglefeber planlægger i første omgang at ekspandere til Sverige og Norge. Både købekraft og markedsstruktur gør disse lande til naturlige første skridt. Norge bliver fremhævet som et særligt attraktivt marked, hvis man kan operere effektivt på trods af momsregler og valutakurs.

De understreger, at en hurtig udvidelse er nødvendig, hvis visionen om global position skal realiseres. Samtidig fortsætter de med at forbedre de interne systemer og processer, så virksomheden kan bære den kommende vækst.

Erfaringer og råd til andre iværksættere

Signe og Kristoffer runder deres rejse med Neglefeber af med flere konkrete råd baseret på deres egne erfaringer. Et af dem handler om at undgå at blive fastlåst i planlægning:

“Det er sindssygt vigtigt at eksekvere og lade være med at overtænke.”

Derudover fremhæver de betydningen af at forbedre eksisterende koncepter frem for nødvendigvis at opfinde noget helt nyt. Det har været fundamentet for deres egen tilgang til UV-hærdende gelprodukter.

Kristoffer peger også på vigtigheden af at anvende data aktivt og ikke kun indsamle den. Samtidig anbefaler han, at man udnytter nye værktøjer, herunder AI, når de giver praktisk værdi i driften.

Afrundende er deres råd præget af nøgternhed: byg videre på noget, der virker, og vær ikke bange for at gøre kendte løsninger bedre.

Dette er episoden for dig, hvis du interesserer dig for branding, fysisk e-commerce, produktudvikling eller opbygning af community. Hvis du arbejder med beauty, retail eller scaleup-processer, giver historien om Neglefeber et sjældent indblik i, hvordan man udvikler et stærkt produktunivers i tæt kontakt med kunderne. For dem der overvejer at starte virksomhed sammen med en partner, giver fortællingen en konkret forståelse af, hvordan ansvarsfordeling og respekt bliver centrale værktøjer i hverdagen.

Du kan GRATIS høre Signe og Kristoffer Hartung Rosling fortælle hele iværksætterhistorien om bl.a. Neglefeber, ved at klikke herunder.

Idéen til Petit La Busch opstår på en helt almindelig handletur

“Jeg søgte på alt, jeg kunne finde, og alt lignede hinanden. Jeg kunne ikke finde det, jeg havde i mit hoved.”

Hjemme undersøger hun udvalget mere grundigt og ser, at markedet mangler netop det, hun efterspørger: en fut, der slutter tæt, ikke glider af og samtidig har et roligt, nordisk udtryk, der passer til moderne børnetøj. Det bliver udgangspunktet for Petit La Busch.

Fra de første skitser til et fuldt færdigt Petit La Busch design

Line Busch Agergaard begynder hurtigt at arbejde med konkrete skitser og idéer. Selvom hun ikke er uddannet i design, arbejder hun som autodidakt og bruger sin kreative tilgang til både tegninger, formgivning og dialog med producenter. Hun tester markedet ved at gennemgå eksisterende produkter og får bekræftet, at den pasform, hun forestiller sig, ikke findes.

Hun beslutter sig fra starten for, at designet ikke skal ligne de eksisterende futter. I stedet arbejder hun med en konstruktion, der lukker rundt om anklen, hvor foden er smallest. Hun ændrer hælstykker, syninger og pasform, så futten sidder tæt uden at klemme. En dobbelt velcrolukning skal gøre det svært for små fingre at få futterne af, og materialerne skal være bløde, slidstærke og behagelige for små børn.

Hendes første designs udvikles i neopren via en producent i Kina. Det giver hende en hurtig indkørsel, men hun opdager hurtigt, at materialet slides for hurtigt. Hun gennemfører tests i datterens dagpleje og konstaterer, at løsningen ikke holder i praksis. Det får hende til at ændre retning og lægge større vægt på bæredygtighed, lang holdbarhed og materialeudvikling.

Petit La Busch skifte fra Kina til Polen og en tæt relation til en lille systue

Efter erfaringerne med neopren leder Line Busch Agergaard efter en produktion, der kan levere højere kvalitet, bedre holdbarhed og en bæredygtig profil. Hun kontakter producenter i Portugal og Polen og ender hos en lille familieejet systue i Polen, der specialiserer sig i babysko. Det bliver et afgørende samarbejde.

Producenten i Polen leverer løbende sparring og hjælper med at tilpasse detaljer, og samarbejdet vokser med tiden. Hun beskriver, hvordan hun har daglig kontakt med ham, og hvordan små justeringer i millimeter kan ændre hele futtens funktion.

“Jeg har aldrig været nede og besøge ham endnu, men vi skriver sammen 40-50 gange om dagen. Han er fantastisk og hjælper mig enormt meget.”

Produktionen i Polen gør det muligt for Petit La Busch at lave præcise små serier og hurtige justeringer. Samtidig er det lettere at arbejde med bæredygtighed, transport og kvalitetssikring. Line og hendes familie har planer om at besøge systuen, når udviklingen har lagt sig.

To års produktudvikling for at ramme det helt rigtige

Det færdige design på Petit La Busch-futten er resultatet af en toårig udviklingsproces. Line Busch Agergaard arbejder målrettet på at få alle detaljer på plads, før produktet lanceres. Hun vil undgå, at kunder får et halvfærdigt produkt, og hun vil sikre en høj førstehåndsoplevelse, der skaber tillid til brandet.

Hun fastholder ét grunddesign som brandets kernen. I stedet for at udvikle mange forskellige modeller vælger hun at perfektionere én model, der kan skaleres og produceres stabilt. Hendes tilgang er, at det første indtryk er afgørende, og hun ønsker, at kunderne oplever konsistent kvalitet fra start.

“Jeg ville hellere bruge to år på at gøre det helt rigtigt, end at sende noget ud, jeg ikke selv synes var perfekt.”

Det færdige produkt er en fut i ruskind med pasformsydninger, dobbelte lukkemekanismer, nul 90-graders hæl og en form, der er udviklet gennem mange prøver. Hun har et stort arkiv af tests derhjemme, som dokumenterer udviklingen.

Finansiering uden lån: Petit La Busch bygges op for egne midler

Line Busch Agergaard finansierer udviklingen uden eksterne investorer. De første halvandet år betaler hun alle udgifter løbende af sin egen løn. Hun holder omkostningerne lave ved at forhandle skarpt, arbejde direkte med små producenter og gøre så meget som muligt selv.

Da hun skal placere sin første ordre, planlægger hun en bestilling på 2.000 par, men ender med 200 par. Producenten i Polen bibeholder alligevel den oprindelige pris, hvilket reducerer hendes risiko og giver hende mulighed for at teste markedet uden at investere unødigt stort.

Hun og familien omlægger senere lidt af lånet i deres hus, men Petit La Busch bygges primært på egne midler og en høj grad af praktisk arbejde. Det giver hende fleksibilitet og ro i udviklingen.

Hverdagen som iværksætter: fuldtidsjob, to børn og byggede messestande

Ved siden af Petit La Busch arbejder Line Busch Agergaard fuldtid som leder for ti medarbejdere. Hun beskriver, hvordan hun organiserer sin tid nøje, besvarer henvendelser i pauser og aftentimer og bruger weekenderne på produktarbejde og messer.

Familiens støtte spiller en afgørende rolle. Hendes kæreste hjælper med praktisk arbejde, tager børnene, når hun arbejder om aftenen og deltager i blandt andet arbejdet med messestanden. Hun bygger selv virksomhedens første stand til CIFF Kids – en omfattende opgave, der involverer konstruktion, maling, transport og installation.

Messestanden får stor opmærksomhed på messen og er med til at øge synligheden over for både danske og internationale forhandlere.

Gennembruddet på CIFF: international opmærksomhed og branchenedslag

På CIFF Kids deltager Petit La Busch i kategoriområdet for upcoming brands. Line Busch Agergaard afleverer futterne til vurdering ved den internationale brancheprofil, der står bag udvælgelsen til “Coupe de Cœur”-listen. Det bliver en afgørende oplevelse.

I første omgang får hun ikke respons, men næste morgen opdager hun, at Petit La Busch er blevet udtaget. Hun beskriver, hvordan udvælgelsen fører til nye følgere, mere trafik og interesse fra internationale profiler.

“Da jeg så skiltet hænge på min stand, stod jeg midt i hallen og jublede. Det var en kæmpe drøm.”

Udvælgelsen styrker hendes troværdighed som brand, skaber synlighed på blogs og sociale medier og bliver et vigtigt skridt i etableringen af Petit La Busch på det internationale marked.

Forhandleraftaler i Danmark, Holland og Island

Allerede inden lanceringen har Petit La Busch fem danske forhandlere. Efter CIFF udvides netværket til syv, og der kommer interesse fra både Holland og Island. Line Busch Agergaard indgår aftaler med en luksusbutik i Holland og en større, veletableret forretning i Island.

Hun anvender en enkel og direkte tilgang: hun ringer, skriver og præsenterer produktet. Mange af relationerne opstår gennem dialoger på messer og sociale medier. For at sikre en bæredygtig forretningsmodel betaler forhandlere selv for fragt, hvilket accepteres uden modstand.

Hun kører selv rundt til fynske forhandlere med personlige leverancer, hvilket giver en tættere relation og en god introduktion til brandet.

Bæredygtighed som designprincip – ikke som markedsføring

Bæredygtighed integreres i alle led af Petit La Busch. Line Busch Agergaard beskriver det som en naturlig del af produktet, ikke som en brandingstrategi. Hun arbejder med ruskind af høj kvalitet, kort transport, europæisk produktion og genanvendte materialer.

Emballagen til futterne består af en lille taske fremstillet i recycled polyester, økoteks-certificeret og trykt med bionedbrydeligt blæk. Tasken er designet til at blive brugt som makeuppung, pusletaskepose eller opbevaring efterfølgende.

“Jeg skal alligevel bruge penge på emballage – så kan jeg lige så godt bruge dem på noget, kunderne faktisk kan bruge.”

Den kommende suttesnor får samme farver og materiale og leveres i en taske, der også kan bruges i hverdagen. Fokus er at reducere engangsprodukter og give kunderne funktionelle løsninger, de kan få gavn af i længere tid.

Læs eller lyt til andre iværksætterhistorier om bæredygtige iværksættere her.

Testgrupper, surveys og 22 mødre i felten

Inden lanceringen tester Line Busch Agergaard produktet hos 22 mødre. De bruger futterne i hjemmet, institutioner og på ture, og alle giver struktureret feedback via en survey. Det giver præcise indsigter og små men værdifulde justeringer.

Hun gennemfører også en større survey i Facebook-grupper for forældre. 60 mødre svarer på spørgsmål om behov, pasform og deres oplevelser med eksisterende futter. Resultaterne bekræfter, at faldende futter er et udbredt problem, og at en løsning som Petit La Busch har et reelt marked.

Hun ændrer blandt andet på indvendig markering af venstre og højre fut, da flere forældre vendte dem forkert. Det bliver en naturlig del af det færdige produkt.

Fra barndommens små iværksætterprojekter til et selvstændigt brand

Selv om Petit La Busch er hendes første store projekt, har Line Busch Agergaard mange års erfaring med små iværksættertiltag. Hun beskriver, hvordan hun som barn solgte flasker på loppemarkeder, byttede varer og lærte at se muligheder i små ting.

Som voksen har hun blandt andet syet puslemåtter, som hun solgte, efter der kom interesse via sociale medier. Hun vidste længe, at hun ønskede at være selvstændig, men ikke at det skulle være via egen produktion. Derfor er det vigtigt for hende at arbejde med outsourcing og en effektiv arbejdsdeling.

“Jeg skulle ikke være producenten. Jeg skulle styre det og udvikle det. Det er der, jeg er stærk.”

Hendes baggrund i detailhandel og ledelse giver erfaring med kundekontakt, struktur og eksekvering, som hun bruger aktivt i Petit La Busch.

Familieliv, respekt og opbakning som fundament

Et centralt tema i Line Busch Agergaards fortælling er balancen mellem iværksætteri og familieliv. Hendes kæreste støtter projektet og hjælper med både praktiske opgaver og daglige rutiner. For Line er åben dialog og gensidig respekt afgørende for, at det kan lade sig gøre.

Hun beskriver, hvordan de taler pænt til hinanden og navigerer i perioder, hvor arbejdet kræver ekstra tid. De minder hinanden om at holde jordforbindelsen, og hun fremhæver, at deres evne til at give plads og bakke hinanden op er en vigtig del af hendes iværksætterrejse.

Vejen videre for Petit La Busch: add-ons og markedsudvidelse

Petit La Busch står foran at udvide sortimentet med få men relevante produkter. Line Busch Agergaard arbejder på en suttesnor i samme materiale og farver som futterne. Den kræver særlige sikkerhedscertificeringer, og udviklingen følger samme metode: tests, feedback og gennemtænkte materialevalg.

Derudover er hun optaget af at styrke tilstedeværelsen på markeder og messer, blandt andet via FindersKeepers i København. Produktionen i Polen kan øges efter behov, og hun har potentielle producenter i Portugal klar som backup, hvis brandet skal udvides til større størrelser eller større produktion.

Petit La Busch er etableret i Danmark, men de internationale reaktioner på CIFF viser, at produktet også har relevans uden for landets grænser.

Afrundingen
Petit La Busch er et eksempel på, hvordan et konkret hverdagsproblem kan udvikle sig til et dansk brand med international resonans. For dig, der arbejder med produktudvikling eller overvejer at starte en virksomhed inden for børn, design eller detail, giver denne fortælling et detaljeret indblik i, hvordan gennemarbejdede løsninger skabes. Hvis du interesserer dig for bæredygtigt design, produktion tæt på hjemmemarkedet eller praktiske processer i en tidlig iværksætterfase, rummer historien om Petit La Busch mange konkrete erfaringer.

Du kan GRATIS høre Line Busch Agergaard fortælle hele iværksætterhistorien om bl.a. Petit La Busch ved at klikke herunder.

De første tanker bag Zoles og idéens oprindelse

Idéen til Zoles opstod, da Cecilie Lea Lisberg og hendes far talte om fremstillingsmetoder i mode- og skobranchen. Hendes far arbejdede på en rapport om bæredygtighed og produktion, og her stod én ting klart: sko var en af de mest miljøbelastende kategorier. Samtidig var teknologien stadig ikke moden nok til, at man kunne 3D-printe en hel sko lokalt.

Derfor begyndte de at undersøge, om der var en delkomponent i skoen, de faktisk kunne forbedre allerede nu. Fokus faldt naturligt på indlægssålen. Det var den del af skoen, der havde direkte kontakt med foden, og hvor komfort, præcision og støtte var vigtigst.

Cecilie selv havde gået med indlægssåler siden hun var 13 år på grund af sportsskader, og hun kendte til udfordringerne med traditionelle såler. De passede dårligt i sko, var ofte ubehagelige og blev fremstillet manuelt. Det var tydeligt, at der fandtes et hul i markedet.

“Det eneste vi vidste noget om, var såler – hvor irriterende de er at bruge, fordi de ikke passer til noget af det, vi gerne vil gå i.”

Ingen af dem havde erfaring med fødder, anatomi eller biomekanik, men de begyndte alligevel at undersøge mulighederne. Første skridt blev at:

• kontakte eksperter inden for fysioterapi, fodterapi og bandagister
• få adgang til DTU’s 3D-printere
• samle viden om, hvordan fødder reagerer under belastning
• forstå hvordan en digital fremstilling kunne automatisere processen

De brugte flere år på research, før den første prototype kom til syne. Men de kunne se, at efterspørgslen ville opstå, i takt med at teknologien udviklede sig, og at det gav mening at investere tidligt i udviklingen.

De tidlige år med teknologiudvikling og manglende software

Da arbejdet begyndte, fandtes den nødvendige software ikke. Cecilie og hendes far måtte derfor bygge Zoles’ teknologiske fundament selv – helt fra bunden.

De udviklede tre centrale stykker software:

• et system til at forstå fodens belastning og struktur
• en algoritmeplatform til at beregne præcise såler
• en digital assistent, Sola, der skulle automatisere hele processen

I starten var stort set alt manuelt. De lavede opmålinger i hånden, arbejdede med tidlige prototyper og brugte 3D-printere til at afprøve former og materialer. Først senere kom 3D-scanneren ind, hvilket blev et afgørende skridt.

Den tekniske udvikling tog langt længere tid end forventet. Cecilie fortæller, at de troede, de kunne færdiggøre hele teknologien på halvandet år. I praksis tog det fem år.

“Vi vidste ikke noget om fødder og biomekanik, men vi så et hul i markedet.”

Alligevel holdt de fast, fordi de hele tiden kunne se, at der var store forbedringsmuligheder i forhold til traditionelle såler. Hvor markedet globalt bestod af manuelle processer og subjektive vurderinger, kunne Zoles skabe et præcist, databaseret produkt.

De første eksterne interesser og det afgørende nej til ASICS

Allerede tidligt i forløbet blev Zoles kontaktet af den internationale løbeskofabrikant ASICS. De havde lagt mærke til, at Cecilie og hendes team arbejdede med teknologi ud fra nogle af de samme principper, som ASICS selv var i gang med at udforske.

Zoles blev inviteret til at indgå i et acceleratorprogram i Spanien. Programmet indebar viden, netværk og teknologisk sparring, men også krav om, at store dele af virksomheden skulle sælges til ASICS efter programmets afslutning.

Cecilie og hendes far valgte derfor at sige nej – selv om de på det tidspunkt ikke havde et færdigt produkt.

“Vi endte med at sige nej tak, fordi det ville blive på deres præmisser.”

Det blev et af de vigtigste strategiske valg i opstartsfasen. Zoles beholdt kontrollen over teknologi, metode og vision – og bekræftede samtidig, at markedet så potentiale, længe før produktet var klar.

Kort efter begyndte skobutikker og internationale aktører at kontakte dem. Det var et tegn på, at teknologien havde værdi langt ud over Danmark.

Opbygning af et internt team og de første ansatte

I starten var Zoles kun Cecilie og hendes far. Cecilie håndterede markedsføring, teknologiudvikling, kundekontakt og drift. Hendes far stod for det tekniske overblik og den strategiske retning. Senere kom Cecilies søster med som programmør.

I takt med at udviklingsopgaverne voksede, byggede de et team op af:

• programmører
• biomekaniske ingeniører
• produktionsmedarbejdere
• fysioterapeuter som sælgere

Det blev hurtigt tydeligt, at rollen som iværksætter ændrede sig, når virksomheden fik ansatte. Cecilie beskriver, at det var svært at slippe kontrollen, fordi hun havde været involveret i alle dele fra starten.

Hun arbejdede samtidig uden løn gennem lange perioder, hvilket var en nødvendighed for at finansiere udviklingen. De første penge kom fra et legat og et PreSeed-lån, som gjorde det muligt at udvikle software og ansætte et mindre team. Alle midler gik direkte til udvikling.

Coronapandemien og det strategiske skift fra B2B til detail

Da pandemien ramte, stod Zoles midt i en plan om at udrulle teknologien til forhandlere som bandagister og fysioterapeuter. De havde allerede aftaler på plads, men i løbet af få uger faldt langt de fleste fra.

Forhandlerne turde ikke investere i nye løsninger, fordi deres kunder udeblev, og økonomien var usikker. Pludselig stod Zoles med et færdigt produkt, men uden en distributionskanal.

“Vi forsøgte at holde fast i forhandlerstrategien, men pengene fossede ud.”

De valgte derfor at skifte retning. I stedet for at vente på, at forhandlerne kom tilbage, besluttede de at åbne egne butikker. De havde allerede en butik i Asnæs, og den klarede sig bedre end forventet – også under pandemien. Derfor åbnede de i Odense og senere København.

Det viste sig, at én butik kunne sælge det samme som syv forhandlere. Omkostningerne var de samme som ved én forhandler, men indtjeningen var langt højere. Det var et markant vendepunkt.

Corona ændrede også kundesegmentet. Hvor Zoles tidligere primært havde henvendt sig til Herre Danmark 45+, begyndte de nu at tiltrække:

• løbere
• fodboldspillere
• tennisspillere
• golfspillere
• forældre til børn med fodskavanker

Folk kunne ikke komme til lægen, og de begyndte selv at søge løsninger på fod-, knæ- eller underbensproblemer. Her blev Zoles et naturligt valg.

Finansiering, investorer og en virksomhed bygget gennem kriser

De første investorer kom ind under corona, da virksomheden havde brug for kapital til at overleve og fortsætte udviklingen. Andreas blev første business angel og investerede i virksomheden, selv om Zoles stadig kæmpede med effekterne af pandemien.

Senere kom Thomas og René ind som investorer. De så vækstgrundlaget, men var også klar over, at virksomheden havde brug for kapital til at skalere, ikke kun til at overleve.

Under pandemien valgte Zoles endda at producere værnemidler for at holde gang i produktionen og medarbejderne. De fik ikke betaling for det, men det skabte aktivitet og sammenhængskraft i teamet.

Da pandemien sluttede, opstod en ny udfordring: krigen i Ukraine. Den udløste inflation, usikkerhed og faldende forbrug. For Zoles betød det, at de måtte skære ned i medarbejderstaben.

“Det gjorde ondt at opsige medarbejdere, men vi omsatte ikke nok til at bære omkostningerne.”

Denne periode lærte Cecilie vigtigheden af at træffe hurtige beslutninger og ikke ansætte for mange for tidligt. Det ændrede deres tilgang til vækststrategi og planlægning.

Beslutningen om at gøre Zoles mobilt og fremtiden som tech-platform

Efter flere års erfaringer med fysiske butikker og kompleksiteten i at skalere dem, begyndte Zoles at arbejde på næste teknologi­spring: en fuldkommen mobil løsning.

Planen blev at gøre det muligt for kunder at scanne deres fødder hjemmefra. På den måde kunne Zoles blive en global tech-løsning uden fysisk begrænsning. Sola – chatbotten og det digitale omdrejningspunkt – skulle gøre det muligt.

Zoles fik Innobooster-støtte fra Innovationsfonden, som finansierer udviklingen af den mobile løsning. Den forventes lanceret i begyndelsen af næste år.

På sigt skal teknologien kunne integreres direkte på andre platforme. Zoles arbejder derfor på, at fx sportsklubber, webshops eller e-commerce-aktører kan implementere Sola og scanningsteknologien direkte.

Ultralokale butikker bliver ikke nedlagt, men mobilstrategien bliver hovedfokus. Målet er international skalering uden store fysiske omkostninger.

Hverdagen som iværksætter og balancen mellem familie og virksomhed

Cecilie stiftede Zoles samtidig med, at hun var nybagt mor og studerende. Hendes første barn var et par måneder gammel, og hun havde en mere på vej, da idéen opstod.

Derfor har hendes børn været en naturlig del af virksomheden fra starten. Hun har taget dem med på rejser, til messer, til møder og til opgaver i udlandet. For hende har det været en måde at skabe balance – ikke ved at adskille familieliv og arbejdsliv, men ved at kombinere dem.

Hun fortæller, at de korte afstande mellem hjem, institution og kontor har gjort en stor forskel. Samtidig har hendes familie været ekstremt støttende, blandt andet hendes mor, som ofte har været med som barnepige på rejser.

“Mine piger har altid været en del af min arbejdsdag. De har siddet på kontoret, været med på messer og rejst med.”

Det har gjort det muligt for hende at holde fokus på Zoles uden at gå på kompromis med tiden med børnene. Men hun understreger, at dårlig samvittighed er en uundgåelig del af iværksætterlivet – og at den balance opstår ved hele tiden at mærke efter.

Rådene til andre iværksættere og betydningen af baglandet

Som en af de 25 kvindelige iværksættere, man bør kende i 2023, bliver Cecilie i dag anerkendt for både sin indsats og sin rejse. Hun holder fast i, at ingen iværksætter lykkes alene, og at ét forhold især har overrasket hende: betydningen af baglandet.

“Når man er selvstændig, går man igennem alle følelser på én arbejdsdag. Det kræver et stærkt bagland.”

Hendes vigtigste råd er:

• at være realistisk omkring tidsperspektiver – alt tager længere tid end forventet
• at have en solid buffer, både økonomisk og tidsmæssigt
• at tale åbent med sin familie om, hvad iværksætterlivet kræver
• at stole på mavefornemmelsen og træffe klare valg – også når de er svære
• at holde fokus, men samtidig være parat til at ændre strategi hurtigt

For hende har motivationen gennem alle årene været klar: hun elsker arbejdet, processen og udviklingen. Men mest af alt er det meningsfuldt, at andre tror så meget på projektet, at de vælger at blive en del af det.

Dette er artiklen for dig, der vil forstå, hvordan en teknologivirksomhed kan bygges fra bunden uden forudgående fagviden – og hvordan man holder fast, selv når både pandemi, økonomiske kriser og markedsforandringer rammer samtidig. Hvis du arbejder med teknologi, sundhed, sport eller iværksætteri, giver Cecilie Lea Lisbergs erfaringer et konkret indblik i, hvordan man udvikler, skalerer og tilpasser en virksomhed over tid.

Du kan GRATIS høre Cecilie Lea Lisberg fortælle hele iværksætterhistorien om bl.a. Zoles ved at klikke herunder.

De første år efter Løvens Hule

IX Studios fik stor synlighed, da Louise Mygind Andersen gik i Løvens Hule og fik en investering på 400.000 kroner fra Christian Arnstedt. I året efter oplevede brandet en vækst på over 300 procent, og det skabte en ny fase med større efterspørgsel og mere strukturarbejde. Investeringen gav både kapital og et bredere strategisk rum, hvor hun kunne udvikle forretningen med sparring fra erfarne profiler. Den øgede opmærksomhed havde dog også en bagside, da navn, branding og identitet hurtigt blev genstand for offentlig debat.

Louise forklarer, at de store udsving i både omtale og efterspørgsel gjorde det nødvendigt at træffe beslutninger i et hurtigere tempo, end hun tidligere havde været vant til. Det blev et af de første tegn på, at virksomheden var på vej ind i en ny skala, hvor både udfordringer og muligheder voksede samtidigt.

Navneskiftet og rebrandingen af IX Studios

Navneskiftet fra Frederik IX til IX Studios blev et af de mest markante kapitler i perioden. Forbrugerombudsmanden satte efter Løvens Hule fokus på brandets oprindelige navn, selvom Louise Mygind Andersen havde de nødvendige varemærkeregistreringer. Sagen endte i en mindelig aftale med Kongehuset, og virksomheden skiftede navn.

Rebrandingen blev omfattende og strakte sig over et år. Selvom navneskiftet var en nødvendighed, valgte hun at se det som en mulighed for at forberede virksomheden til international udvidelse. Den nye identitet blev udviklet med fokus på skarpere visuel retning og tydeligere positionering. Processen blev både omkostningstung og tidskrævende, men hun beskriver resultatet som et vigtigt skridt, der nu understøtter brandets udvikling langt bedre.

At balancere vækst og omstilling

De seneste år i IX Studios har været præget af både global usikkerhed og markante skift i markedet. Louise Mygind Andersen fortæller, at corona, krigen i Ukraine og inflationen hver især påvirkede driften – særligt på logistik og råvarepriser. Guld og sølv steg markant, samtidig med at leveringsruter blev ustabile.

Det gjorde det nødvendigt at være mere omstillingsparat end tidligere. IX Studios opererer både online og med fysisk tilstedeværelse, og forholdet mellem de to kan skifte hurtigt. Hun beskriver, hvordan virksomheden har skullet bevæge sig fleksibelt mellem online-fokus og B2B-initiativer, alt efter hvilke kanaler der fungerede bedst på et givent tidspunkt. Erfaringen blev, at tempo og beslutningskraft ofte var afgørende, når omgivelserne ændrede sig fra måned til måned.

Overgangen fra online til fysisk tilstedeværelse

Da Louise Mygind Andersen startede, ønskede hun primært at skabe en onlineforretning med fleksibilitet og mobilitet. Smykkemarkedet viste sig dog at have andre behov. Særligt mænd efterspørger muligheden for at røre ved smykkerne, mærke vægten og se kvaliteten fysisk. Det ændrede strategien, og IX Studios åbnede siden en flagship store i København.

Butikken gav virksomheden en væsentlig ny kanal for vækst og styrkede den personlige kundeoplevelse. Samtidig blev det en måde at imødekomme det stigende behov for fysisk tilstedeværelse, selvom visionen oprindeligt var mere digital. Louise beskriver butikken som en investering, der har løftet omsætningen og skabt større nærvær mellem brand og kunder.

At lære at drive forretning i en ustabil tid

De tre år efter Løvens Hule bragte nye læringskurver, også på de områder Louise Mygind Andersen ikke tidligere havde haft erfaring med. Investorer, nye kontrakter, et voksende team og ekspansion til nye markeder gjorde det nødvendigt at tilegne sig nye kompetencer hurtigt. Hun fortæller, at hendes tilgang har været at finde svarene, når behovet opstod, og søge rådgivning hos både branchefolk, familie og netværk.

I praksis betød det, at hun måtte arbejde struktureret med planlægning, tempo og prioritering. Der blev opbygget processer, der kunne bære virksomheden i perioder med skiftende omsætningsmønstre og uberegnelig efterspørgsel. Erfaringen blev, at grundigt strategisk arbejde i roligere perioder gjorde det lettere at navigere, når omverdenen igen ændrede sig.

Væksten i IX Studios og de praktiske konsekvenser

Selvom markedet udfordrede, lykkedes det IX Studios at fordoble omsætningen i 2022 og sikre en ny investering i 2023. Væksten kom samtidig med stigende råvarepriser og store udsving i omkostninger. Det gjorde det vigtigt at forstå økonomien i hver kollektion og sikre, at priser og marginer kunne følge med uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Louise Mygind Andersen fortæller, at de strukturelle valg bag væksten – som butikkens åbning, rebrandingen og en tydeligere segmentering – har været afgørende for at skabe et stabilt fundament. Hun understreger samtidig, at vækstperioder også kræver klare grænser for tempo og fokus, da de ellers kan føre til uhensigtsmæssig arbejdsbelastning.

At bygge et team og lære at dele ansvaret

IX Studios består i dag af 11 medarbejdere. At opbygge et team har været en væsentlig del af udviklingen, og Louise Mygind Andersen beskriver det som en overgang fra “kan selv, vil selv” til at skulle dele både ansvar og beslutninger. Det var nødvendigt for at løfte virksomheden fra iværksætterstadiet til en mere professionel drift.

Hun understreger, at medarbejdere aldrig kan brænde for helheden på samme måde som en founder, og derfor handler det om at skabe rammer, hvor de kan trives i deres egen rolle. Det indebærer klare prioriteringer, synliggørelse af små succeser og løbende dialog om opgaver og forventninger. Samtidig fremhæver hun betydningen af at have en partner, der kan dele både de svære perioder og de store milepæle. Hendes søster, som i dag er en central del af virksomheden, har været en støtte gennem hele rejsen.

Brugen af netværk og sparring

Et af de vigtigste resultater af deltagelsen i Løvens Hule blev adgang til et bredere netværk af iværksættere. Louise Mygind Andersen fortæller, at netværket giver motivation, forståelse og et forum for sparring om daglige udfordringer. Det har gjort det lettere at håndtere perioder med pres, fordi hun kan spejle sig i andre, der har stået i lignende situationer.

Særligt samarbejdet med Blazar Capital har skabt faste mødefora, hvor sparring er en integreret del af processen. Det har ændret måden, hun prioriterer brugen af eksterne relationer på og gjort netværk til en aktiv del af den måde, virksomheden udvikles på.

Rollen i medierne og den personlige eksponering

Efter Løvens Hule begyndte Louise Mygind Andersen at optræde regelmæssigt i medierne. Synligheden skabte både muligheder og udfordringer. Hun beskriver rollen som uvant, især fordi intentionen aldrig var at være et offentligt ansigt. Alligevel er det blevet en naturlig del af hendes virke, fordi brandet ofte forbindes med hende.

Hun har arbejdet med at forholde sig til omtalen på en måde, der ikke tager fokus fra virksomheden. Det indebærer at sortere i, hvilke historier hun engagerer sig i, og at være bevidst om, hvordan hun udtaler sig. Processen har gjort hende mere opmærksom på den balance, der følger med at være både person og brandbærer.

At holde sig forankret i en travl periode

For at bevare fokus i et højt tempo lægger Louise Mygind Andersen vægt på rutiner, der giver mental og fysisk energi. Hun træner, vinterbader og prioriterer tid med familie og venner. De aktiviteter fungerer som modvægt til perioder med høj belastning og hjælper hende med at fastholde klarhed i beslutningerne.

Hun arbejder desuden aktivt med at skabe realistiske planer sammen med teamet, så arbejdsopgaverne fordeles efter kompetencer og kapacitet. Det er blevet en del af virksomhedens kultur at synliggøre små sejre og bruge dem som energikilde i hverdagen.

Internationale planer og det engelske marked

IX Studios er i gang med en international ekspansion, hvor England er første marked. Valget er truffet på baggrund af en stærk samarbejdspartner og en agent, som deler brandets tilgang og ambitioner. Louise Mygind Andersen beskriver samarbejdspartneren som afgørende for, hvilket marked der blev prioriteret først.

England har dog vist sig at have krav, der adskiller sig markant fra Danmark, blandt andet i form af særlige stemplingsregler for smykker. Disse krav krævede ekstra forberedelse, men er nu implementeret, og IX Studios arbejder på både kollektioner og nye kategorier, der skal introduceres på det britiske marked.

Den langsigtede udvikling af IX Studios

Louise Mygind Andersen er optaget af at skabe en virksomhed, der kan udvikle sig på både design, distribution og brandniveau. De kommende måneder byder på nye kollektioner og samarbejder, som markerer en videreudvikling af IX Studios’ sortiment. Hun ser frem til at udbygge den struktur, der gør det muligt at bevæge sig ind på flere markeder, men holder fokus på at gøre ét marked ad gangen.

Udvidelserne sker med bevidsthed om, at tempo og ressourcer skal følge hinanden. Derfor arbejder hun løbende med at justere de interne processer, så virksomheden kan styrke sin internationale tilstedeværelse uden at miste den kvalitet og nærhed, der kendetegner brandet.

Louise Mygind Andersens fortælling viser, hvordan IX Studios er blevet udviklet gennem både medgang, modstand og tydelige valg undervejs. For dig, der interesserer dig for vækst, teamopbygning og internationalisering i praksis, giver denne episode indblik i en rejse, hvor fokus, struktur og fleksibilitet spiller tæt sammen. Hvis du arbejder med detail, e-commerce eller livsstilsprodukter, vil du især få værdi af at høre, hvordan hun håndterer skiftende markedsvilkår og holder forretningen rettet mod udvikling.

Du kan GRATIS høre Louise Mygind Andersen fortælle hele iværksætterhistorien om bl.a. IX Studios ved at klikke herunder.

En rejse, der begyndte med en golf og en håndfuld møbler

Da Louise Holm startede SalesStyling, var det med egne møbler læsset ind i en gammel bil og en forventning om, at Falster kunne rumme den første kundekreds. Det kunne det – men ikke nok til, at hun kunne leve af det. Derfor tog hun et af de valg, der siden har defineret hendes iværksætterrejse: hun flyttede sin base til København, tættere på det marked, hvor salget skete.

Her begyndte virksomheden for alvor at tage form. Fra små stylingopgaver til dødsboer og ejerboliger voksede efterspørgslen hurtigt, og Louise lærte tidligt, at hendes tilgang til indretning – praktisk, æstetisk og målrettet salg – ramte noget i markedet. Hun fik samtidig øje på nye behov: projektboliger, udlejning, permanente indretningsløsninger og efterhånden også kunder, der ønskede hjælp til deres eget hjem, selv uden salg i sigte.

Løvens Hule, 1,4 millioner og en beslutning, der ændrede alt

Da Louise trådte ud af studiet efter sin deltagelse i Løvens Hule, var det med en investering på 1,4 millioner kroner mod halvdelen af virksomheden. En beslutning, der blev truffet hurtigt – drevet af mavefornemmelse og et ønske om stærke partnere.

“Jeg tog beslutningen med hjertet. Jeg vidste, sådan en chance fik jeg ikke igen.”

Det viste sig senere at være både en gave og en udfordring. Kort efter investeringen forlod Mia Wagner og Anne Stampe Freeway-koncernen for at starte Nordic Female Founders. Louise stod tilbage med en halv virksomhed solgt til partnere, hun knap nåede at lære at kende. Chokket ramte hårdt, men samarbejdet med Morten Wagner og Freeway udviklede sig siden til et af de stærkeste elementer i hendes vækstrejse.

Corona, aflysninger og et boligmarked i uforklarligt boom

Timingen var brutal. En måned efter investeringen ramte corona, og alle markedsføringsplaner blev bremset. Stylingaftaler blev aflyst, og hverdagen blev omstillet til restriktioner, toholdsskift og konstant krisehåndtering.

Alligevel voksede SalesStyling fra fire til 14 ansatte i det år. Boligmarkedet tog uventet fart, og Louise og teamet stod klar. De holdt aktiviteten kørende, omlagde kundemøder, intensiverede salgsindsatsen og høstede effekten af et marked, der eksploderede, fordi danskerne begyndte at investere i deres hjem.

Louise beskriver bedst selv den periode: hård, intens og formende. Overlevelsesmodus blev til fremdrift.

Når en virksomhed vokser – og lederrollen vokser med

Med den hastige vækst fulgte også et skift i ansvar. Louise gik fra at være den, der gjorde alt selv, til den der ansatte, delegerede og ledte. Ansvar for medarbejderes løn, trivsel og fremtid ramte hende hårdt i starten, men samarbejdet med Freeway gav både ro og sparring.

Hun lærte at skelne mellem Louise som ejer og Louise som direktør.

“Nogle gange skal jeg sige til mig selv: er det ejeren, der taler nu, eller direktøren?”

I dag er SalesStyling bygget op med mellemledere, klare strukturer og et team, der er stærkere end nogensinde. Det har kostet relationer og krævet svære beslutninger, men har også givet en virksomhed, der kan skalere uden at vælte.

Et brand i bevægelse: fra styling til helhedsdesign

SalesStyling er ikke længere kun styling af boliger til salg. Efterspørgslen fra kunder, der ønskede Louise og hendes teams æstetiske hånd i deres egne hjem, førte til et nyt forretningsben: private indretningsforløb.

I dag tilbyder SalesStyling både styling, permanente indretningsløsninger, møbelsalg og rådgivning. Fra almindelige danske hjem til store erhvervsprojekter og boligresorts. Louise og hendes stylister arbejder ud fra kundens stil – ikke deres egen – og finder løsninger, der skaber helhed, funktionalitet og nærvær.

Den tilgang er mulig, fordi teamet har håndteret mere end 125 møblerede boliger på én gang og ejer møbelsæt til hundredvis af opgaver. Når noget ikke længere bruges, sælges det i outlet eller doneres videre. En praktisk og cirkulær tilgang, der samtidig giver variation og fleksibilitet.

Et brand, der blev et verbum

I dag taler mange om at “sales-style” en bolig. Et ord, der opstod fuldstændig tilfældigt, da Louises datter som fireårig spurgte, om mor skulle ud og “sales-style”.

Ordet blev hængende. I dag bruger både kunder, branchen og konkurrenter det. Det er en del af fortællingen om, hvordan SalesStyling er blevet mere end et firmanavn – det er blevet en metode, et udtryk og en bevægelse i sig selv.

Rollen som offentlig figur og kvindelig iværksætter

Louise er blevet et kendt ansigt gennem tv-programmer, artikler og lister over iværksættere, man bør kende. Hun er stadig ydmyg over opmærksomheden og understreger, at hun aldrig har set sig selv som hverken kendt eller særlig.

Men reaktionen fra danskerne har været overvældende positiv. Ingen had, ingen storme – kun varme og opbakning. Hun mærker det i supermarkedskøen, på sociale medier og i de mange beskeder, hun får.

Hun er blevet en rollemodel, særligt for kvindelige iværksættere, selvom hun selv siger, at hun mest af alt bare er iværksætter – ikke kvindelig iværksætter. Alligevel tager hun den rolle på sig, hvis det kan inspirere andre.

Webshoppen, der blev bygget på 10 dage

Da tv-programmet Boligstylisterne skulle i luften, var SalesStylings webshop ikke klar. Koderne haltede, fejlraterne steg, og der var ingen tid tilbage. Louise tog en af de beslutninger, hun er kendt for: hurtig, skarp og modig.

Hun skrottede hele projektet. Og på 10 dage byggede hendes team og Freeways udviklere en ny webshop fra bunden med 3600 varer. Et af de tydeligste eksempler på Louise Holm, når hun er mest effektiv: beslutninger før tvivl, handling før tøven.

Råd til andre iværksættere

Louises råd er enkelt: tag chancerne, selv når de gør ondt. Mange af de skridt, der har formet SalesStyling, har været svære. Men uden dem var virksomheden aldrig blevet det brand, det er i dag. Hun tror på handling, på at træffe valg, og på at omgive sig med mennesker, der kan mere end en selv.

Afslutning

Louises rejse med SalesStyling er en fortælling om mod, intuition og en evne til at skabe rytme i kaos. Hendes udvikling som leder og menneske spejler virksomhedens vækst: fra små skridt til store beslutninger, fra tvivl til tro, fra idé til identitet. Og historien fortsætter – ikke som begyndelsen på en ny rejse, men som næste kapitel i en udvikling, der allerede har sat sit aftryk på en hel branche.

Vil du høre hele iværksætterhistorien fra Louise Holm selv, kan du lytte til podcast episoden herunder.

Udgangspunktet for Adplenty og den første vision

Adplenty blev skabt som en alt i én-platform, der skulle gøre digital annoncering lettere for virksomheder med mange fysiske lokationer. Susan Poulsen beskriver deres udgangspunkt som et ønske om at simplificere et område, der i mange år har været præget af tekniske termer, dyre bureauer og høje kompetencekrav. Platformen blev bygget til at gøre opsætning af kampagner så intuitiv, at enhver uden marketingbaggrund kunne navigere i processen.

“Kan man tage noget så komplekst som annoncering på tværs af kanaler og gøre det så nemt, at man kan gøre det på fem trin uden marketingforståelse?”

Den oprindelige plan var at udvikle et værktøj til alle lokale virksomheder, som ofte føler sig fanget mellem dyre bureauer og manglende viden. Visionen blev hurtigt udfordret af pandemien, som lukkede store dele af målgruppen. Det blev startskuddet til at se nærmere på, hvem platformen faktisk skabte størst værdi for, og hvordan løsningen kunne tilpasses en mere specifik kundetype.

Coronaens påvirkning og skiftet mod kædebaserede virksomheder

Pandemien ramte netop i det øjeblik, hvor teamet bag Adplenty stod klar med deres første go-to-market-plan. Langt størstedelen af deres lokale målgruppe måtte pludselig holde lukket. Den udefrakommende påvirkning tvang teamet til at revurdere deres strategi og finde nye retninger for produktet. Susan beskriver perioden som et mentalt pres, hvor hun måtte arbejde sig tilbage til energien og den oprindelige vision.

“Vi havde en plan, den lykkes ikke. Der var en virus, der kom i vejen.”

Skiftet skete, da de opdagede, at mange kæder manglede et værktøj til lokal annoncering, der både gav fleksibilitet og kontrol. Nogle kæder forbød helt lokal annoncering, fordi ressourcerne på hovedkontoret ikke rakte. Andre gav for stor frihed, hvilket betød kampagner med forkerte farver, tilfældige billeder eller budskaber, der ikke passede til brandet. Adplenty udviklede derfor værktøjet, så kædekontorerne kunne styre rammerne, mens de lokale enheder stadig kunne eksekvere kampagner, der passede til deres område.

De første kunder og samarbejdet med Home

Ejendomsmæglerbranchen blev det første marked, hvor Adplenty for alvor fik fodfæste. En enkelt mæglerkæde udfører ofte flere hundrede lokale kampagner om måneden, og her så Susan og teamet en oplagt mulighed for automatisering. Home blev den første store kunde, og samarbejdet står fortsat stærkt.

“Vi var heldige, at Home-kæden syntes, det var en mega fed teknologi, vi var ved at bygge, og købte ind på den.”

Home viste, at værktøjet kunne løse et reelt problem. Derfra blev det tydeligt, at udfordringerne ikke kun fandtes i ejendomsmæglerbranchen. Tøjkæder, optikere og andre detailkæder havde de samme behov. Det skabte en naturlig udvidelse mod et bredere marked, hvor Adplenty i dag hjælper kæder på tværs af seks lande.

Arbejdet med automatisering og fjernelse af kompleksitet

En central del af Adplentys udvikling er ønsket om at reducere den manuelle håndtering, der ofte følger med digital annoncering. Teamet har haft fokus på at automatisere dele af processen, så selv små budgetter bliver brugt effektivt.

Susan fremhæver, at over 2.000 kampagner om måneden bliver eksekveret automatisk gennem Adplenty, uden at en medarbejder manuelt skal sætte dem op. Det er en bevidst strategi, der gør platformen attraktiv for mindre forretninger, hvor det meste af marketingbudgettet ellers ville gå til håndtering i stedet for annoncering.

“Vi oversætter alle marketing-buzzwords til noget, man kan forstå.”

Forenklingen handler ikke kun om teknikken, men også om oplevelsen. Brugeren skal kunne vælge et behov, hvorefter systemet oversætter det til marketingfaglige parametre. Det giver en oplevelse af at have styr på annonceringen, selv uden ekspertviden.

Baggrunden i mediebranchen og vejen ind i iværksætteri

Susan Poulsen begyndte sin karriere i den etablerede medie- og marketingbranche, blandt andet hos TV3. Hendes tilgang var præget af et højt tempo og et ønske om at lære mere og tage større ansvar. Allerede tidligt i karrieren forhandlede hun om uddannelse i stedet for løn, fordi hun prioriterede viden over kortsigtede gevinster.

Det første skridt mod iværksætteri kom, da en tidligere chef inviterede hende med i en amerikansk startup, som skulle bygges op i Danmark. De opkøbte 16 virksomheder på ét år, men alle gik efterfølgende konkurs. Perioden var intens, men det var også dér, hun mødte sine senere co-founders, Jacques og Christian.

“Vi nåede at blive fløjet til San Francisco og prøve alle de der startup-historier… og så ramlede det hele.”

Erfaringerne fra den amerikanske startup lærte hende meget om tempo, risici og vigtigheden af at kunne eksekvere realistisk.

Co-founder-teamet og valget om at bevare kontrol

Da Susan, Jacques og Christian besluttede at starte egen virksomhed, havde de alle erfaringer med, hvad der kan gå galt, når man skalerer for hurtigt eller sælger for stor andel for tidligt. Det gjorde dem mere forsigtige end tidligere, og kontrollen over deres eget selskab blev en central prioritet.

De valgte at bootstrappe Adplenty i starten. Jacques arbejdede deltid, mens Susan og Christian var fuldtid i virksomheden, og de byggede teamet stille og roligt op med få medarbejdere.

“Det har været vigtigt for os at bevare kontrollen så lang tid som muligt.”

Navnet ændrede de tidligt fra Advative til Adplenty, da det første navn blev misforstået som et medicinsk produkt. Det viste deres villighed til at justere i takt med, at de fik feedback og blev klogere på markedet.

At starte virksomhed mens man er gravid

På et tidspunkt, hvor den tidligere startup vaklede, og de første idéer til det nye projekt var i spil, blev Susan uventet gravid. Det gav udfordringer i møder med investorer, hvor hun i starten forsøgte at skjule graviditeten.

“Jeg sad og sugede maven ind til møderne.”

Efter barslen var hun klar til at starte Adplenty, og sammen med sine co-founders besluttede hun, at nu var tidspunktet rigtigt. Erfaringerne havde givet dem både ro og et klart billede af, hvad de ville gøre anderledes denne gang.

Energi, arbejdsliv og balancen i iværksætterhverdagen

Susan beskriver arbejdet med Adplenty som noget, der giver energi. Den energi er afgørende for at kunne håndtere lange arbejdsdage og et højt mentalt pres, især når man samtidig har en familie med små børn.

Hun skelner mellem opgaver, der giver energi, og dem der dræner. Det er hendes vigtigste værktøj til at mærke efter og justere kursen. Samtidig har hendes co-founders været en støtte. Teamet har en kultur, hvor det er tilladt at være ærlig om frustrationer, og hvor de hjælper hinanden igennem svære perioder.

“Man er nødt til at blive fyldt op af det. Ellers skal man ikke råde sig ud i det.”

Den interne kommunikation i founder-teamet har været en vigtig del af virksomhedens stabilitet. De har udviklet egne måder at håndtere konflikter, nedture og beslutningsprocesser.

Innovationsfonden og udviklingen af den globale SaaS-platform

Da Adplenty søgte midler gennem Innovationsfonden, var ambitionen at udvide fra et enkelt værktøj til en international SaaS-platform. De fik støtte gennem InnoBooster-programmet, men pandemien betød, at fondens midler måtte bruges på udvikling mod kæder frem for lokale virksomheder.

Det blev en afgørende drejning, der senere viste sig at være rigtig. Allerede midt i corona begyndte de første kæder at købe ind i produktet, fordi de kunne se behovet for lokal markedsføring, når samfundet skulle åbne igen.

Samarbejdet med investorer og valget af business angel

Adplenty har bevidst ventet med at hente ekstern kapital. Først da behovet for erfaringsbaseret sparring blev tydeligt, tog Susan kontakt til deres advokat for at finde “et voksent menneske” at tale med. Det førte til et møde med Nikolaj Højre, som gav ærlig feedback og viste, at han forstod både styrker og fejl i virksomheden.

Efter et halvt års sparring indgik han som business angel.

“Han pillede det hele fra hinanden. Det var faktisk en enormt fed session.”

Valget blev truffet ud fra et ønske om kompetence frem for kapital alene. Det har givet Adplenty et stærkt grundlag for de næste vækstryk.

Markedet, talentudfordringer og det danske iværksættermiljø

Susan oplever det danske iværksættermiljø som hjælpsomt og åben for sparring. Hun har deltaget i flere netværk, blandt andet Tech Nordic Advocates, der arbejder målrettet med at støtte kvindelige iværksættere og skalering.

Mangel på talent er en af de største udfordringer, de har mødt. Det har taget tid at bygge et team, der både trives og skaber resultater. De har også mærket effekten af økonomiske kriser, især i form af sværere rekruttering og usikkerhed hos kunder og investorer.

“Man ligner sådan nogle, der farer rundt og er eksperter… men vi ved jo ikke noget som helst om noget.”

Det understreger hendes syn på iværksætteri som en proces, hvor man konstant lærer nyt og må træffe beslutninger på ufuldstændigt grundlag.

Personlige erfaringer og den største læring

Når Susan tænker tilbage, er det ikke en enkelt fejl, der har lært hende mest. Det er udefrakommende forhold som pandemien og økonomiske nedgangstider, der har været de største mentale udfordringer. Hun fremhæver betydningen af at kunne finde ro og fastholde fokus, selv når planerne ændrer sig.

“Nogle gange går tingene ikke, som jeg gerne vil have det. Det skal man lige lære.”

Hendes største personlige win er at have bygget et stærkt team og fundet det rette market fit. Det har været afgørende for virksomhedens udvikling, og i dag oplever hun en stabil organisation med medarbejdere, der trives og tager ansvar.

Dette er historien for dig, hvis du arbejder med digitale kampagner i kædebaserede virksomheder eller ønsker indblik i, hvordan man bygger en skalerbar marketingplatform fra bunden. Hvis du interesserer dig for automatisering, iværksætteri eller udvikling af SaaS-produkter, giver Susans fortælling et konkret og praksisnært indblik i processerne bag Adplenty.

Du kan GRATIS høre Susan Poulsen fortælle hele iværksætterhistorien om bl.a. Adplenty ved at klikke herunder.

Da hun begyndte at gentænke, hvordan en personlig træningsrejse kan se ud, blev Trainn en måde at samle hendes erfaringer i ét digitalt univers. I en tid, hvor sundhedsteknologi fylder mere, minder hendes tilgang om, at teknologi først giver værdi, når den bygger på menneskelig indsigt og forståelse. Med Trainn forsøger hun at gøre noget komplekst mere tilgængeligt for flere – og give brugerne et rum, hvor træning bliver en del af hverdagen uden at fylde alt.

Sarah Louises baggrund som personlig træner kickstartede Trainn

Trainn er skabt ud fra mange års arbejde som personlig træner, hvor Sarah Louise gennem mere end et årti har hjulpet mennesker i gang med træning og sundere vaner. Hun oplevede igen og igen, at mange godt vidste, at træning var vigtigt, men manglede struktur, støtte og et sted at begynde. Hun beskriver Trainn som personlig træneren i lommen, fordi appen kombinerer personaliserede træningsprogrammer med mål, ugentlige anbefalinger og muligheden for at kommunikere direkte med hende gennem appen.

Appens opbygning læner sig op ad den klassiske første samtale, man normalt har med en personlig træner. Brugerne svarer på spørgsmål om mål, erfaring, eventuelle skader og præferencer, og herfra genereres programmer og ugentlige mål automatisk. Det er en algoritme designet af Sarah Louise selv, og formålet er at gøre det muligt at hjælpe mange flere uden at gå på kompromis med faglighed og progression. Programmerne justeres løbende i takt med, at brugeren bliver stærkere, og ugentlige delmål gør rejsen overskuelig.

Hun understreger, at mange mennesker falder fra, fordi de står i et træningscenter uden plan og ender med de samme øvelser hver gang. Her adskiller Trainn sig ved at give struktur og udvikling, men uden at skabe et pres. Det handler om at møde brugerne på det niveau, hvor de reelt er, og skabe en rejse, der kan holdes ved.

“Din succes er min succes.”

Se her en dansk kursusplatform, der er langt billigere end de fleste.

Et marked fyldt med træningsapps og hvad der mangler

Selvom der findes mange træningsapps, oplevede Sarah Louise et hul i markedet. Hun havde selv brugt forskellige apps, men manglede den personlige fornemmelse, der normalt følger med en fysisk træner. Mange ved, at de skal bevæge sig og spise sundere, men savner nogen, der guider dem gennem processen og skaber en plan, de kan stole på.

Appen skulle derfor være et alternativ til et fysisk træningsforløb, især for dem, der ikke har økonomi til en personlig træner. Hun lagde vægt på at skabe et produkt med samme værdi, bare mere fleksibelt og tilgængeligt. Det gælder især i et marked, hvor brugere mødes af hurtige løsninger og markedsføring, der lover resultater på rekordtid. Sarah Louise peger på, at mange hurtige løsninger virker kortvarigt, men sjældent holder i længden. Trainn er bygget til netop det modsatte: langsigtet udvikling og bæredygtige vaner.

Hun arbejder aktivt med motivation, ikke kun for at få folk i gang, men for at holde dem gående gennem de uundgåelige udsving, der følger med en livsstilsændring. De fleste oplever perioder, hvor vægten står stille, hvor hverdagen fylder, eller energien svinger. I hendes tilgang er det en naturlig del af processen, ikke et tegn på fiasko.

“Det er kun en fejl, hvis du ikke lærer af det.”

Fra København til London: et miljøskifte der åbnede for nye muligheder

Inden appen eksisterede, havde Sarah Louise opbygget en velkørende karriere som personlig træner i København. Men hun havde længe haft en nysgerrighed efter at opleve et større fitnessmiljø og rejste derfor alene til London for at udvikle sig fagligt. Hun havde ingen kontakter og intet netværk, men brugte sin hjemmeside, erfaring og mund til mund-anbefalinger til at opbygge en ny kundebase.

London blev rammen for en periode med høj aktivitet, nye indsigter og møder med forskellige personer i branchen. Det var også her, hun begyndte at tænke i større skala. Samtidig oplevede hun behovet for et produkt, der kunne hjælpe mennesker uden for hendes egne fysiske træningstimer. Flere begyndte at kontakte hende fra andre byer og lande, og hun mærkede tydeligt, at efterspørgslen rakte længere end hendes kalender.

Da lockdown ramte, ændrede hverdagen sig igen. Træningsstudier lukkede, og hun begyndte at undervise online via videokald og programmer sendt digitalt. Det gav en ny forståelse for, hvor fleksibel træning kan være. Hun oplevede, at mange kunder faktisk blev mere opmærksomme på deres mentale helbred, og hvor meget træning kunne gøre, netop fordi hverdagen var vendt på hovedet.

Lockdown som et uventet vendepunkt

Coronaperioden blev på mange måder et afgørende tidspunkt. Selvom det var usikkerhed for mange virksomheder, opdagede Sarah Louise, at værdien af træning blev endnu tydeligere for hendes kunder. Online træning gjorde det muligt for dem at holde fast i rutiner, og hun bemærkede et øget fokus på velvære og energi.

Det var også her, idéen om Trainn for alvor tog form. Med mere tid og ro i lockdown begyndte hun at samle tanker, funktioner og behov, hun havde observeret gennem årene. Hun tog fat i en veninde, som hjalp hende med at strukturere projektet, og derefter begyndte hun at undersøge markedet for appudvikling.

At træde ind i tech-verdenen uden erfaring krævede opmærksomhed, særligt fordi mange tilbyder udvikling uden reel kvalitet. Hun fandt et udviklingsfirma, som kunne udfordre idéerne og gøre dem realistiske. De hjalp hende med at prioritere funktionalitet og skabe en første version af Trainn, der kunne lanceres uden at indeholde alt fra dag ét.

“Det handler om at lære sine styrker og sine svagheder.”

At bygge en app uden teknisk baggrund

At udvikle Trainn krævede økonomi, mod og tålmodighed. Sarah Louise valgte at finansiere projektet med sin egen opsparing, fordi hun troede så stærkt på idéen. Det gjorde prioritering afgørende. Udviklerne gennemgik hendes ønsker og vurderede, hvad der var realistisk nu, og hvad der kunne bygges senere.

Det var nødvendigt at acceptere, at den første version ikke kunne indeholde alt. Hendes vision var større end det mulige startpunkt, men udviklingen af Trainn blev en øvelse i at fokusere på kerneproduktet: personaliseret træning, der fungerer. Samtidig var det en læringsproces i at stole på eksperter i et felt, der ikke var hendes eget.

Hun beskriver udviklingen som en investering, ikke blot i penge, men i forståelsen af at bygge noget, der kan vokse lag for lag. At have en app betyder en kontinuerlig udviklingsproces, hvor hver funktion skal vedligeholdes og forbedres. Derfor blev det vigtigt for hende ikke kun at skabe appen, men også at forstå dens drift.

At finde sin plads i et stort internationalt marked

Fitnessmarkedet er enormt. Det er globalt, konkurrencepræget og præget af stærk markedsføring, hurtige løsninger og store brands. Sarah Louise skulle derfor finde en vej ind i et marked, hvor mange kæmper om opmærksomheden. Hendes strategi var at fokusere på autenticitet og personligt nærvær – noget hun oplevede, at mange apps mangler.

I Trainn er det hendes stemme, hendes programmer og hendes tilgang, der bærer oplevelsen. Brugerne får ikke automatiske beskeder fra et team af anonyme assistenter. De får klare, roligt formulerede anbefalinger, der bygger på årtierfaringer. Det skaber tillid og et fællesskab, som minder om det, man har med en personlig træner.

Hun peger samtidig på, at fitnessindustrien ofte præges af markedsføring, der promoverer proteiner og hurtige resultater. Trainn er bevidst fri for det. Her er fokus på progression, realisme og glæden ved bevægelse.

“Lille fremgang er stadig fremgang.”

Fokus på motivation og realistiske vaner

Motivation fylder meget i Sarah Louises arbejde. Hun arbejder med processer, der ikke kun handler om at komme i gang, men om at holde ved. Mange af hendes brugere har tidligere forsøgt forskellige træningsforløb, men mistet modet ved de første tegn på stagnation eller tilbagefald.

Her bruger hun både erfaring og struktur. Hun minder brugerne om, at kroppen naturligt svinger. At vægt ikke er et dagligt facit. At tilbagefald ikke ødelægger en rejse, men blot viser, hvor der kan justeres. Det gælder både for træning og iværksætteri.

Hun sammenligner ofte en træningsproces med den måde, man bygger en virksomhed på. Der vil være perioder med fremdrift og perioder med stilstand. Nøglen er at analysere, justere og fortsætte. Det er den langsigtede bevægelse, der giver resultat, ikke den perfekte dag.

Det er også derfor, hun fraråder at gå all in fra første dag. For mange forandringer på én gang skaber stress og øger risikoen for at stoppe helt. Trainn er designet til at skabe realistiske progressioner, hvor brugeren lærer at mærke, hvad der faktisk giver energi i hverdagen.

Iværksætteri, energi og bæredygtige arbejdsvaner

Mange af Sarah Louises brugere er iværksættere, og hun oplever, at netop denne gruppe ofte undervurderer betydningen af energi og fysisk overskud. Lange dage, højt tempo og mange opgaver gør det let at nedprioritere træning, selvom netop det kan være et af de vigtigste redskaber til at holde et højt performance-niveau.

Hun anbefaler iværksættere at se træning som en investering, ikke som en ekstra opgave. Det handler ikke om at bruge mange timer, men om at skabe vaner, der giver overskud, klarhed og mental ro. En gåtur, en kort træning eller en rutine, der passer ind i kalenderen, kan være nok til at forbedre energien markant.

Sarah Louise understreger samtidig vigtigheden af netværk og støtte. Hun ser ofte, at iværksættere forsøger at løse alt selv, både i forretningsudvikling, markedsføring og administration. Her anbefaler hun at finde samarbejdspartnere, der kan dække områder, hvor man ikke selv er stærk. Det frigør energi til det, der motiverer.

For hende selv er næste skridt at finde en co-founder eller investor, der kan være med til at drive Trainn videre, særligt på udviklings- og markedsføringssiden. Målet er at skabe et stærkt team, der kan videreudvikle appen og udvide universet med flere trænere og specialer.

Trainns fremtid og ønsket om fællesskab

Trainn er både dansk og internationalt fra begyndelsen. Fordi den blev udviklet i London, og fordi platformen er digital, kommer brugerne fra hele verden. Den dobbelte tilgang – dansk tryghed og international rækkevidde – giver en fleksibilitet i virksomhedens udvikling.

Sarah Louise ønsker på sigt at udvide trænerteamet i appen, så brugere kan vælge mellem forskellige træningsstile. Det gælder styrketræning, mobilitetstræning og andre discipliner, der kan styrke oplevelsen og inspirere flere.

Hun drømmer også om at skabe et community, hvor brugerne kan genkende hinanden i centret, præcis som hun selv oplevede, da hun brugte PDF-programmer i starten af sin egen træningsrejse. Tryghed og fællesskab kan ændre hele måden, man går til træning på.

Trainn skal fortsat være et univers, hvor træning er tilgængeligt, personligt og realistisk – og hvor brugerne føler sig mødt i deres niveau og behov.

For dig, der arbejder med sundhed, tech, iværksætteri eller ønsker at forstå, hvordan man bygger et digitalt produkt på faglige erfaringer, giver denne fortælling et klart indblik i processen. Hvis du interesserer dig for træningsvaner, motivation eller livsstilsændringer, vil Sarah Louises tilgang tilbyde praktiske perspektiver, der kan bruges i hverdagen. Og hvis du overvejer at skabe et produkt i et konkurrencepræget marked, viser Trainn, hvordan man kan skille sig ud med faglighed, nærvær og en tydelig forståelse af brugernes behov.

Du kan GRATIS høre Sarah Louise fortælle hele iværksætterhistorien om bl.a. Trainn, ved at klikke herunder.