Esben, vært, ejer, medstifter og producer fra Iværksætterhistorier

Tiimo – ‘Nej’ i Løvens Hule blev vekslet til endnu bedre app

Rabatkode banner morningscore

Helene Lassen Nørlem og hendes partner Melissa Würtz Azari har udviklet appen Tiimo til neurodivergente mennesker, som er en betegnelse for mennesker med f.eks. ADHD eller autisme. Virksomheden havde under de to iværksætteres specialeprojekt fokus på børn med diagnoser. I dag er 90 % af appens brugere dog voksne, og virksomheden har siden pivoteret flere gange undervejs. Sådan som man så ofte gør når man starter en virksomhed. Du kender måske Tiimo fra Løvens Hule sæson 2019, hvor det desværre blev et nej fra alle løverne. Det nej har virksomheden siden vendt til noget positivt. I det seneste år er der virkelig kommet fart på forretningen. 

Det her er Helene Lassen Nørlem iværksætterhistorie, som også findes mere dybdegående som podcast.

Tiimo opstod under specialeprojekt

Tiimo er en app til at styre dagligdagslivet ved at vise tidsforbrug på forskellige opgaver. Oprindeligt var målgruppen familier med børn med neurodivergente udfordringer som ADHD og autisme. Helene og Melissa læste begge på kandidatgraden Digital design og kommunikation på ITU i København, og i forbindelse med det afsluttende speciale valgte de at fokusere på denne gruppe. Efter eksamen kunne de to kvinder ikke slippe projektet, og de grundlagde virksomheden Tiimo. Undervejs har både appen og målgruppen udviklet sig og nu er ca. 90 % af de 13.000 betalende brugere voksne. Produktet er inkluderende og folk uden diagnoser har også gavn af appen.

”Jeg kan stadig huske første gang jeg skulle ringe til en af de her testbrugere, vi havde. De havde haft det iet par uger og jeg skulle høre, om det havde givet værdi. Det var første gang det skulle stå sin prøve. Det var virkelig god feedback og det havde gjort en kæmpe forskel for dem. De havde fået en gladere datter og en familie der hvilede mere i sig selv. Jeg fik næsten tårer i øjnene, og en følelse af at vi have gjort en forskel.” – Helene Lassen Nørlem, Medstifter Tiimo

Nordic Innovators hjalp med at søge Soft Money

TiimoGennem processen med at gøre specialeprojektet til en levedygtig virksomhed, har Tiimo af flere omgange rejst penge, både fra investorer og fra fonde, de såkaldte soft money, hvor man ikke afgiver andele i sin virksomhed. Noget de fik hjælp til af Nordic Innovators til at søge. Tiimo deltog også i flere acceleratorprogrammer, dpg med svingende succes. I en konkurrence vandt de for eksempel en tur til Silicon Valley, men da arrangøren skulle bestille flybilletter, var der pludselig ikke flere penge i kassen. En ret dårlig oplevelse.

Helene fortæller også, hvordan teamet har haft succes med influencere i forbindelse med deres løbende ekspansion til nye markeder og sprogområder. I Tiimo er der generelt et stort fokus på at inddrage brugerne i den videre udvikling af appen. Ifølge Helene er det også nødvendigt, når appen koster penge. Hun ser dog tendenser til, at folk er mere villige til at betale for software på abonnement nu end for 5-10 år siden. Udfordringen med at få og fastholde betalende kunder har også gjort, at virksomheden har arbejdet meget med deres prisstruktur. Til slut fortæller Helene om drømmende for Tiimo og hvor virksomheden skal være på den lidt længere bane.

Lyt fra Podimo
podhero video podcast produktion priser