Goodiebox – Et gyldent netværk og den rette mængde held

Nikolaj & Rasmus - Goodiebox

Rasmus Schmiegelow er medstifter af virksomheden Goodiebox. Levevejen som iværksætter lå dog ikke lige for. Begge Rasmus’ forældre er skolelærere og Rasmus indledte da også sit arbejdsliv som advokat. En investering fra Rasmus og hans ven Nikolaj Leonhard-Hjorth i iiamo ledte dem dog på andre tanker. De mente at de kunne tage virksomheden til nye højder. De fik også skaffet hele 35 millioner i kapital, men forretningen overlevede ikke uenigheder med de andre ejere og finanskrisen. Rasmus vendte derefter for en kort periode tilbage til livet som advokat, inden han med Nikolaj fik idéen til Goodiebox. Hør Rasmus fortælle historien om vigtigheden af netværk, key hires, internationalisering med hjælp fra Canute og en forfærdelig fyringsrunde, som følge af Corona krisen.


Denne episode er produceret af Podtribe media i samarbejde med Canute.

Episodens annoncør er Labfresh – Verdens smarteste bomuld er dansk. Få 10% rabat med Iværksætterhistorier.

Den unikt designede sutteflaske

Rasmus Schmiegelow havde indledt sit arbejdsliv indenfor advokatbranchen og det var hans gode løn, som gav ham mulighed for at dufte til iværksætteri for alvor. Han havde nemlig råderum til at investere i et dansk startup, som hed iiamo. Dette gjorde han sammen med vennen Nikolaj Leonhard-Hjorth. Efter lidt tid på sidelinjen blev de enige om, at de ville kunne vækste virksomheden og de gik derfor helhjertet ind i projektet. De fik bl.a. sneget sig ind til et event med den verdenskendte designer Karim Rashid, som de fik til at designe en unik sutteflaske til deres virksomhed og succesen fortsatte da de skulle rejse penge. De fik nemlig indsamlet hele 35 millioner danske kroner.

Derefter ramte finanskrisen og der opstod uenighed mellem de to venner og resten af ejerkredsen. Projekt sutteflaske blev derfor lagt til side, men de to venner var ikke færdige med at arbejde sammen eller med iværksætteri.

Goodiebox fik boost af deres netværk

Efter et par år som advokat, så var Rasmus igen klar til at kaste sig over en ny idé. Han havde set et abonnementskoncept i USA indenfor kosmetik. Han mente, at idéen havde et stort potentiale i Danmark og han overbeviste Nikolaj, om at hoppe med på idéen. Dette var på trods af at ingen af de to havde erfaring med abonnementsforretninger eller kosmetik. De ansatte derfor Nikolajs søster, Lise, som havde et stort netværk efter at have arbejdet for Eurowoman. Hendes netværk førte gyldne kontakter med sig og gjorde bl.a. at de første 500 abonnementer kom i hus efter en artikel i det kendte modemagasin “Elle”.

Internationalisering

En stabil vækst, gjorde at Goodiebox hurtigt begyndte at kigge mod udlandet. Sammen med investor Morten Strunge, så havde de udset Holland som et potentielt marked. Så da der kort tid efter tikkede en LinkedIn besked ind fra Mieke Jansen med en plan for Goodiebox i Holland, så var det en nem beslutning. Holland tog godt imod dem og det samme gjorde de i Norge, da de udvidede dertil. For hvert nye land blev Goodiebox klogere på internationalisering af deres brand. Der var dog stadig meget, som de endnu ikke vidste og derfor tog de fat i Canute, som bl.a. hjalp dem med at komme ud på det tyske marked. Her gav Canute dem dyrebare råd, som at det er uvurdeligt at have PayPal, når man skal handle med tyskere over nettet.

Vækst og fyringsrunde under Corona

Corona krisen har ført både gode og dårlige ting med sig. Goodiebox har oplevet en stigende interesse for deres forretning, men har oplevet af det har været sværere at få investeringer. De manglende investeringer har derfor sat en kæp i hjulet for Goodiebox’s videre internationalisering og førte derfor desværre til afskedigelsen af mange medarbejdere. Hør mere i teaseren nedenfor.

Hvis du synes godt om denne episode, så anbefaler vi disse:

Aryze – Bitcoin Jack og hans rejse mod Forbes 30 under 30
GamerzClass – Afbrudt af Corona midt i amerikansk accelerator 
Les Deux – Sure fodboldfans, lange ørkenløb og god energi

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kontaktinformationer

Iværksætterhistorier ApS
Lochersvej 4
3100 Hornbæk
CVR: 40092358

Esben Brandborg Østerby
esben@ivaerksaetterhistorier.dk
+45 53 83 36 33

 Find os på Facebook Find os på Instagram  Find os på LinkedIn

 

Støt os her

© Copyright – Iværksætterhistorier 2020