Clio Online – 10.000 i skraldespanden og salg på trecifret millionbeløb

Episoden er sponsoreret af Copenhagen Venture Exchange.

At brainstorme med tømmermænd

i 2006 arbejdede Louise som praktikant på et museum i Seattle. Hun læste historie og da hun kom tilbage om sommeren, så ville hun gerne på Skanderborg Festival. Da kæresten havde travlt, så tog Louise hans søster med i stedet. De kom hjem om søndagen fyldt med tømmermænd og oplevelser. Kæresten Janus, som også læste historie, tog de tømmermændsramte piger med ud og fiske. Under fisketuren kom en mand ned til dem og fortalte, at han boede inde i skoven og arbejdede på en hjemmeside, som hed danskedyr.dk. De spurgte ham så, om der fandtes noget til historie, og det mente manden ikke, at der gjorde. Og så simpelt opstod idéen om at lave historieundervisning på nettet.

Janus kunne ikke tie med sine gode idéer, og han fik sagt det i omklædningsrummet efter fodbold. Vennen Lasse hørte det og syntes idéen var fantastisk. Han arbejdede på det tidspunkt hos Danica Pension, men var så inspireret af idéen, at han sagde op og gik “all in”. Janus havde lige afleveret sit speciale i historie, og Louise studerede stadig.

“Historie det er fandeme et fucking fedt fag, men alle de tørrede jo sådan støv af skuldrene på os. Så vi tænkte, at det er simpelthen fordi, at det her fag ikke bliver solgt godt nok.” – Louise Herping Ellegaard

De ville “sælge” faget Historie bedre og ville derfor lave en online platform med film, tekster, lydklip og interaktive opgaver. Lasse kodede deres hjemmeside i Typo 3, og han lavede en forretningsplan. Så etablerede de en enkeltmandsvirksomhed i Louises navn i 2006, og så var Clio Online grundlagt.

Starten på Clio Online

De kaldte firmaet Clio Online, da Clio er historikernes muse, og hun nu var gået online. Dengang var det unikt at være online og bruge computere i undervisningen. Der skulle bookes et EDB lokale, og det var noget, som der vakte elevernes interesse. Det var et travlt lokale, og det var derfor vigtigt at lave supplerende opgaver, som kunne laves væk fra computeren. Det var vigtigt, at eleverne skulle “gøre” historie. Det kunne være at skrive med blæk eller på anden måde leve sig ind i rollerne fra historierne.

“Ambitiøse som vi er, så tror vi, at vi kan skrive hele Danmarkshistorien selv. Det kan vi så overhovedet ikke” – Louise Herping Ellegaard

De fandt studerende på de forskellige museer, som skrev de forskellige tidsperioder for dem, og så redigerede de teksterne, som der kom ind.

Unik måde at undervise på

Det, der gjorde Clio Online unik, og gav dem en fordel overfor de traditionelle undervisningsmaterialer i Historie, var deres evne til at skrive nyheder, når de skete. De holdt sig kontant aktuelle, så eleverne kunne diskutere nyheder og historien, mens den udspillede sig.

Platformen gav også eleverne mulighed for at få læst teksten højt. Artiklerne var også lavet i forskellige sværhedsgrader, så alle elever fik det samme udbytte. Ydermere, så hørte de om en hollandsk fyr, som havde lavet en skrifttype, som hed Dyslexie. Denne skrifttype gjorde det nemmere for ordblinde at skildre bogstaverne fra hinanden. Den skrifttype købte de og implementerede, så ordblinde nemmere kunne læse deres tekster. Hele klassen kunne altså bruge det samme materiale, men få differentieret undervisning. Dette var meget unikt på dette tidspunkt.

Ekskæreste og forretningspartner

Forholdet til Janus holdt ikke og allerede et par måneder efter stiftelsen sluttede deres forhold. Janus måtte derfor, sammen med Louise, meddele Lasse om bruddet. De forsikrede dog Lasse om, at de stadig var i stand til at arbejde sammen, og de fortsatte derfor ufortrødent. De mente, de havde gang i noget unikt, og der var ikke dårlig stemning. De var i deres 6 år sammen bare vokset fra hinanden.

Det gik dog ikke helt gnidningsfrit, og de måtte på et tidspunkt forbi en erhvervspsykolog. Her lærte de at have forskellige arbejdsområder og ikke gå for meget op og ned ad hinanden. Selvom det lykkedes, så vil Louise ikke anbefale nogen at stifte virksomhed med deres ekskæreste, for det var bestemt ikke nemt. De er dog stadig gode venner den dag i dag. Måden de opdelte arbejdsopgaverne på var, at Janus blev ansigtet udadtil, mens Lasse og Louise sad og arbejdede mere på platformen og indholdet.

Gyldendal kopierer konceptet

De 3 stiftere bag Clio Online bestemte sig hurtigt, at det skal være en abonnementsmodel med 30 dages prøve. Derefter ville de ringe ud til kunden og spørge, om de vil købe 1 eller 3 års abonnement. Det var en anerledes salgsmetode i en branche, som normalt klarer kommunikationen på messer o.lign. Både Janus og Louise havde tidligere arbejdet med telemarketing, så det var naturligt for dem at introducere den “nye” form for salgsmetode i branchen.

Når de først havde fat i kunderne, så vidste de sig meget loyale og bidragede med forbedringsforslag. Skolerne ville gerne købe abonnementer til langt ud i fremtiden, og de fik endda solgt et 10 års abonnement på et tidspunkt. På trods af lange aftaler, så hvilede Clio Online bestemt ikke på laurbærerne. De udviklede sig nemlig hurtigt fra en historie platform til også at udvikle til andre fag. Det gik så godt, at Gyldendals direktør fortalte om dem til et europæisk forlagsmøde, da han skulle fortælle om tendenser i branchen. Han argumenterede for, at man ikke længere blot kunne udgive bøger. Man blev nød til at gøre som Clio Online og lave digitale læremidler. Ifølge Louise, så førte det til at Gyldendal kopierede konceptet bag deres platform.

Dette tvang dem til at forbedre deres produkt og differentiere sig. Det gjorde de blandt andet ved at ansætte nogle UX’ere (uddannede indenfor “User Experience”.), som skulle arbejde på at gøre platformen mere brugervenlig. De renskrev alt deres indhold og opdaterede til platform 2.0. På den måde holde fast i deres fortsatte rolle som markedsleder inden for digitale læringsmidler.

Staldknægt på messe

De havde ingen investor og brugte deres egne sparepenge på at købe en stand på 4 kvadratmeter for 12.000 kroner, hvilket var meget, da pengene var små på dette tidspunkt. Efter denne investering, så havde de ikke penge tilbage til roll-ups og diverse materialer til standen. De måtte tænke kreativt og lånte derfor en projektor til at vise deres produkt. De mente ikke, at det var nok, så de ringede til Frilandsmuseet og lånte kostumer. De ankom derfor til messen udklædt som herremand, frue og staldknægt med halm og træsko. Folk var nysgerrige efter “tosserne i de historiske dragter” fremfor de store forlag med deres professionelle stande og polo-shirts. Det er derfor blevet en del af Clio Online’s identitet, at de altid er udklædt på messer.

10.000 kroner glemt blandt brugte tamponer

Det er ikke altid en succes at være udklædt på messer. Da de er til Danmarks Læringsfestival, er en medarbejder udklædt som politibetjent for at promovere Clio Online’s portal til Samfundsfag. Det gør, at kunderne trækker sig. Messen udvikler sig dog positivt, da de vinder andenpladsen i Undervisningsmiddelsprisen i 2010. Det er en check på 10.000 kr., som Louise putter i lommen sammen med en DSB-billet. Da hun kommer til København, så er der dog kun DSB-billetten tilbage. Hør hele historien i teaseren nedenfor.

Denne, næsten fortabte, check er en af de eneste former for investeringer, som Clio Online har fået. Udover dette har de søgt mange fonde og fik blandt andet også 10.000 kroner af Arbejdernes Landsbank.

Pressede medarbejderne til det yderste

De år, hvor Louise og resten af holdet spytter produkter ud til mange fag og klassetrin, så går det rigtigt stærkt. De hører, at Alinea har opkøbt et system til naturfagene fra Polen, som de vil oversætte til dansk, og samtidig er der rygter om, at Gyldendal vil lave noget lignende. Clio Online beslutter sig for, at de vil lave deres eget, og de vil først på markedet med det.

De har tjent penge siden 10 måneder efter stiftelsen og er kun vokset og har haft overskud lige siden. På trods af dette, så var der meget forsigtighed efter finanskrisen og IT-boblen braste. Derfor ville banken ikke låne dem penge til udviklingsarbejdet. De lånte i stedet 500.000 kroner af en privatperson med høje renter. De fik hyret nogle redaktører, som kunne lave Geografi, Biologi og Fysik/Kemi og satsede butikken fuldstændigt. De kørte deres medarbejdere rigtigt hårdt, og det er en af de ting, som Louise ville have gjort anerledes, hvis hun havde chancen. Grundlæggerne vidste ikke, om der var til løn fra måned til måned, og de var meget hårde med specielt deres deadlines. De SKULLE først på markedet. Senere har hun lært, at hun kunne have motiveret sine medarbejder ved at fortælle dem mere.

“Jo mere du fortæller folk, om hvad der er på spil, og jo mere info og kontekst de får, jo mere villige er de til at gå de ekstra mil for dig.”  – Louise Herping Ellegaard

Alle fag på en platform

Deres projekt med naturfag lykkedes, og de fik bygget en ekstra gren på platformen. Så kom der en dag en idrætslærer og pitchede idéen til, at de også skal begynde at lave materiale til idræt. Deres første tanke var, at behovet ikke var der, men han pitchede det så godt, at de gav det en chance. Kort efter blev idræt et eksamensfag, og så skulle lærerne pludseligt have mere undervisningsmateriale, så der var de heldige med timingen.

Det eneste fag, som de ikke udviklede til, var matematik, da der var et firma, som hed EduLab, som havde lavet “Matematikfessor”. Det var meget kendt og brugt og derfor lavede de en samarbejdsaftale med dem, så de kunne tilbyde alle fag. Deres vækst forsatte og de endte med at have over 200 mennesker ansatte fordelt i Danmark, Ukraine og Sverige. Det gik rigtigt stærkt i alle Louises år hos Clio Online og som hun siger, så har deres HR-chef altid haft masser af arbejde.

Salg af de første 60%

I 2014, efter 8 år med Clio Online, så begynder de at tænke på et salg. De vil gerne prøve noget nyt, og er alle i en periode, hvor de har lyst til at sælge. Et tysk forlag, som blandt andet havde hørt Gyldendals oplæg om tendenser i branchen, fulgte dem tæt og tog fat i dem. Eftersom interessen kom samtidig med lysten til at sælge, så ansatte de Clearwater International, som er en form for “ejendomsmægler” for virksomheder. De står for at finde den rigtige køber og sælge din virksomhed. Louise, Janus og Lasse brugte lang tid på at gøre Clio salgsklar. Louise endte faktisk med at bruge alt sin tid på det. Udarbejdelse og udlevering af budgetter, ordreeksempler, lejemålsaftaler, leverandøraftaler osv. Samtidig skulle hun opretholde en facade over for medarbejderne, når de spurgte, hvad hun lavede. Louise beskriver processen som hård og opslidende, men sjov. Heldigvis var de tre stiftere, så de kunne supplere hinanden godt i denne tid.

De endte med at sælge til Bonnier Business Press, som ville ind på det svenske marked. De solgte 60% for et 3 cifret millionbeløb.

Opstart i Sverige og sidste salg

Bonnier Business Press havde en ambition om, at Louise og resten af holdet skulle lave en “kopi” af Clio i Sverige. De skulle derfor ansætte en masse nye medarbejdere, som skulle oplæres af Louise og hendes “roll-out” team. De var stadig medejere, men ønskede efter 2 år på det svenske marked at gå i forhandlinger med Bonnier om at sælge resten til dem. De var ikke så risikovillige, der var mere bureaukrati, og nu var det tid til at træde helt ud. De fik derfor solgt resten af virksomheden. Beløbet ramte endnu engang et 3 cifret millionbeløb. De valgte at gå helt ud af Clio og har i dag ingen tilknytning til virksomheden.

Hvis du synes godt om dette afsnit, så kan vi anbefale disse episoder:
Kashmir – Første del af historien fortalt af trommeslager og en af musikkens mange iværksættere Asger Techau
Good Monday – Mik Strøyberg presser citronen
About Vintage – Åbenhed kan skabe et hav af muligheder