About Vintage – Åbenhed kan skabe et hav af muligheder

Thomas Andersen - About Vintage
Thomas Gyvelgaard Andersen ville gerne købe et dyrt ur, for hvert specielt øjeblik i sit liv. Det havde han ikke råd til. Så på en strand i Mexico startede idéen om About Vintage med hans co-founder Sebastian Skov Regeser og en spand fyldt med Coronas. Hør Thomas fortælle om verdens største influencer indenfor urbranchen, som tilfældigvis boede i Slagelse. Hør ligeledes, om hvordan Thomas og Sebastians nysgerrighed og gåpåmod førte til deltagelse på amerikansk national tv, snak med Helena Christensen og møde med Pilou Asbæk.


Episoden er sponsoreret af Copenhagen Venture Exchange

Starten på About Vintage

En generel interesse for design og ure førte til et køb af et vintage “pepsi” Rolex ur til 27.000 kr. Thomas kort blev afvist første gang. Derefter anden gang. Han blev derfor nødt til at ringe til banken, for at få købet til at gå igennem. Sebastian får også købt et dyrt ur på cirka samme tidspunkt. Deres ure symboliserede nemlig at de var færdige med universitetet. Et specielt øjeblik i deres liv. Da de så sad på en strand i Mexico sammen nogle måneder senere, så var de allerede i gang med at fantasere deres næste ur køb. Hvilket specielt øjeblik skulle det symbolisere og hvilket ur skulle det være. Der var bare et lille problem. De havde ikke råd.

“Vi har sku da ikke råd til det. Vi har ikke råd til det næste rigtige ur, som vi sagde, “Without breaking the bank”. Det var ligesom der det kom til os: Hvad er alternativet?” – Thomas Gyvelgaard Andersen

Dermed startede idéen til alternativet til uret i bankboksen. Deres kærester grinede af dem, men de kunne ikke få tanken ud af hovedet. De fik derfor bygget deres hjemmeside op, og gennem en mellemmand fik de lavet en 300 styks limited edition ur serie og så var About Vintage i gang.

Dansk influencer med 1,3 millioner følgere

Thomas og Sebastian ville bruge de sociale medier til, at øge deres kendskabsgrad. De ville derfor finde den største Instagram konto indenfor ure. Den hed “Daily Watch” og havde 1,3 millioner følgere (i dag 2,4 millioner). Thomas var optimist og var klar til at flyve verden rundt for at finde ejeren af kontoen. Dette var dog ikke nødvendigt, for det viste sig at ejeren, Alex, er en 21-årig dansk mand fra Slagelse. De fik opsat et møde og han ville gerne støtte et nyt dansk ur mærke. Med den støtte, så blev den første kollektion udsolgt på 3-4 uger. De stod dog hurtigt med et tomt varelager. De besluttede sig derfor for, at de fremover ville producere deres egne ure. På den måde ville de være sikre på at kvaliteten var høj hver gang og at de kunne følge med efterspørgslen.

Jagten på de rigtige leverandører

De købte begge en billet til Hong Kong og besøgte et hav af forskellige fabrikker i det sydlige Kina. De så skræk eksempler, som en fabrik, hvor en 9-årig pige sad og arbejdede med farlige stoffer under dårlige forhold. De så dog heldigvis også fabrikker, hvor kvaliteten og forholdene var i top. De gjorde deres research grundigt og fik indhentet mange produktprøver for at teste kvaliteten. Kvalitetstests samt de mange fabriksbesøg endte ud i, at de fandt 3 leverandører, som producerede i en høj kvalitet og under ordenlige forhold. Dette er også grunden til at About Vintage stadig bruger disse 3 leverandører i dag.

“The price is right”!

De næste kollektioner blev hurtigt udsolgt via effektiv marketing, men de stod efter hver kollektion i den samme situation. Uden varer i 2-3 måneder mellem kollektionerne. Dette skyldes ikke dårlig planlægning, men derimod uventet markedsføring fra USA. En amerikansk tv-station skrev en december til Thomas og Sebastian, om de ikke måtte få tilsendt et par ure, som de måske ville bruge i fremtiden. About Vintage havde igennem tiden fået mange af disse former for beskeder fra blandt andet bloggere. De valgte at tage chancen, sendte nogle ure til USA og tænkte ikke mere over det.

En tirsdag, et halvt år senere, kommer der lige pludseligt vildt mange ordrer fra USA. Sebastian og Thomas kunne ikke forstå hvorfor. De havde glemt alt om de ure, som de sendte til USA. De fandt derefter ud af at deres ure har været en del af tv programmet “The price is right”. De har i 30 sekunder vist deres ure på national amerikansk tv foran 6-7 millioner seere.

De kloge penge

I 2016 var begge ejere nu gået fuldtid og kunne mærke at interessen voksede. Samtidig med den voksende interesse, så tilbød flere sig som mulige investorer. About Vintage mantra er: “Aldrig sig nej til en mulighed og et møde”. De mødtes derfor med mangle mulige investorer, men de ledte efter de kloge penge. En investorer som kunne hjælpe til og havde erfaring i urbranchen. Den investorer finder de i STÆHR A/S, som er en familievirksomhed med stor erfaring i branchen. De solgte derfor 25% af About Vintage i 2018. De har med STÆHR i dag en god sparring og en aktiv partner. Dette var at have, da de skulle ud til urmagere, finde ud af hvordan et personale læres op i udlandet og hvordan et butiksdisplay skulle se ud.

Pilou Asbæk og hans families galleri

About Vintage får gennem en kontakt fat i Pilou Asbæk. Han tager forbi butikken og de “smalltalker” en smule med den kendte “Game Of Thrones” skuespiller. Efter en halv times sludder, så bliver Pilou betaget af den flotte byggestil i det tidligere galleri, som huser About Vintage. Det er der en hel særlig grund til, som du kan høre i teaseren nedenfor.

Dette førte til at Pilou lavede en meget oprigtig deling af historien ud til hans store følge på de sociale medier. Autentisk og uvurderlig markedsføring for About Vintage.

SoMe besked til Helena Christensen

Et andet eksempel på en vigtigt kontakt, som virksomheden har haft, er Helena Christensen. Thomas skrev til tilfældigt til modelikonet, om hun ikke kunne tænke sig, at gå med deres ur. Hun svarede efter et par uger. Hun gik ikke med ur, men støttede gerne dansk design, så de måtte gerne tage en chance og sende hende et ur. Hun lovede dog ikke noget. Efter 4 måneder fik Thomas et billede tilsendt fra Helena. Hun har været til et event i New York, hvor hun brugte deres ur og det billede måtte About Vintage godt bruge i markedsføringssammenhæng. About Vintage har med hjælp fra kendte personligheder holdt sig yderst relevant. På Instagram har de da også i skrivende stund over 42 tusind følgere.

Hvis du synes godt om dette afsnit, så kan vi anbefale disse episoder:
Watery – hvordan man som 19 årig skaber Danmarks største svømmebutik
Coolshop – Jacob Risgaard fortæller sin Iværksætterhistorie 
Soundboks – Om Y combinator, kickstarter og produktionsudfordringer

[jetpack-related-posts]
25% rabat med "IVHPODCAST"

Få 25 % RABAT MED KODEN: IVHPODCAST