I denne artikel fortæller Ole Hasholt og Rasmus Øgelund historien om Copenhagen Surf School. Det er en rejse, der begynder med tilfældig nysgerrighed, fortsætter gennem årevis med passioneret windsurfing og munder ud i en sæsonorienteret virksomhed på Amager Strandpark. Artiklen giver et nøgternt indblik i deres valg, erfaringer og udvikling. Her kan læseren forvente at møde en fortælling om konkrete handlinger, praktiske løsninger og et makkerskab, der bygger på tillid og fælles engagement.
Begyndelsen på passionen for windsurfing
Rasmus Øgelund beskriver, hvordan interessen for windsurfing opstod tilbage i 2007, hvor han første gang prøvede sporten på en ferie. Da han kom hjem, boede Ole Hasholt på den modsatte side af vejen, og gennem Ole fik han adgang til onkel Pers gamle strandhytte, som var fyldt med udstyr, de frit kunne benytte. Det blev hurtigt til en fast rutine, og de to var ude næsten hver dag. Rasmus fortæller, at de første år tilbagelagde de omkring 300 dage på vandet, primært i Tåsinge og det sydfynske øhav.
Ole forklarer, at de ikke havde surfet, før de opdagede onkel Pers udstyr, men at de hurtigt blev ekstremt grebet af sporten og brugte hver ledig stund på at blive bedre. De slider igennem adskillige boards og sejl, men onkel Per tager det med ro, fordi han gerne vil støtte deres udvikling. Deres træning bliver intens, og både konkurrencer, surfture og mesterskaber begynder at fylde i deres liv.
“Vi var ude 300 dage det første år.”
Begge beskriver oplevelsen af windsurfing som et rush. De nævner den særlige følelse af at flyve henover vandet, og hvordan modvind på cykelstien pludselig bliver noget positivt, fordi det betyder gode forhold på vandet. Danmark med sine 8.000 km kystlinje og hyppige vindforhold bliver et næsten ideelt træningssted for dem.
Konkurrencer, mesterskaber og tæt udvikling
Gennem årene deltager de i mange konkurrencer. De rejser blandt andet til internationale stævner uden for Danmark, hvor de møder windsurfere fra hele verden og får erfaringer fra meget forskellige forhold. Ole fortæller, at de begge opnår gode resultater og udvikler sig til et niveau, hvor de deltager i verdensmesterskaber. I Danmark skiftes de til at vinde titler i freestyle-windsurfing.
Rasmus pointerer med et glimt i stemmen, at Ole godt kan finde på at stille færre gange op, hvilket gør konkurrencen lettere, men begge understreger, at oplevelsen af at være i fællesskab fylder mere end selve resultaterne. De fremhæver også glæden ved at rejse ud og surfe nye steder, fordi det giver en anderledes oplevelse af naturen og et afbræk fra hverdagen.
Det er også i disse år, at deres venskab udvikler sig markant. De tilbringer stort set al fritid sammen, og deres makkerskab bliver gradvist til et fundament for det, der senere bliver Copenhagen Surf School.
Flytningen til København og de første idéer
Da de begge flytter til København for at studere, har de ingen planer om at starte en virksomhed. De ønsker blot at finde steder at windsurfe tæt på byen. Her opdager de, at Amager Strandpark har nogle af de bedste betingelser i landet, men næsten ingen windsurfere benytter området.
Det giver dem en idé om at gøre sporten tilgængelig for københavnere. Deres tanke er at starte en mobil surfskole, hvor de kan køre udstyr ud til de steder, hvor forholdene er bedst. Det kræver dog både bil, udstyr og tilladelser.
Ole studerer på CBS, mens Rasmus læser naturressourcer på Københavns Universitet. Begge har begrænsede midler, så projektet må bygges op med dét, de har adgang til. SU fungerer som et grundlag, men budgetterne er små, og deres forventninger er mere rettet mod oplevelser end økonomisk overskud.
“Vi var studerende og på SU, og vi boede begge to på mit kollegieværelse.”
Den ikoniske Mercedes Sprinter og den mobile surfskole
Et afgørende skridt bliver købet af en gammel Mercedes Sprinter, som de finder på Den Blå Avis. Købsprisen er omkring 18.000 kroner, og bilens tidligere ejer introducerer sig selv som “kongen af Tølløse”. Bilen er udstyret med store lædersæder, guldfarvede pokaler i forruden og en cd-afspiller, der kun kan spille en hjemmerippet Kim Larsen-cd.
Bilen går dog i stå allerede på vej hjem mod København. De får den bugseret til Sydfyn, hvor en mekaniker reparerer den til en pris, de kan betale. Sprinteren bliver derefter centrum for alt i virksomheden: lager, base, transport og omklædningsrum. De parkerer den ved Rigshospitalets kollegium, hvor de også tørrer våddragter på badeværelset og opbevarer alt grej.
I de første år er Copenhagen Surf School derfor en ren mobil løsning. De rigger alt udstyr til fra bilen hver eneste dag, og selvom kurserne i begyndelsen kun tiltrækker to eller tre deltagere, gennemfører de altid lofte kurserne. Det viser sig at blive en vigtig faktor i opbygningen af virksomhedens omdømme. De er overbeviste om, at hvis bare to personer går derfra med glæde og entusiasme, vil de fortælle det videre.
Markedsføring med plakater, flyers og cykelture
Da Copenhagen Surf School iværksætterne hverken har ressourcer eller kompetencer til onlinemarkedsføring, vælger de en analog metode. En god ven fra DTU hjælper dem med at printe store mængder plakater til studievenlige priser, og de hænger dem op på uddannelsesinstitutioner rundt om i byen. Derudover cykler de rundt og deler flyers ud i forskellige kvarterer, blandt andet Kartoffelrækkerne, hvor de ikke får en eneste kunde, men som de alligevel tildeler stor indsats.
Effekten af disse tidlige markedsføringsaktiviteter viser sig især gennem mund til mund-principper. Deres kursister fortæller om gode oplevelser til venner, som igen tager andre med. Langsomt begynder telefonen at ringe mere regelmæssigt, og flere københavnere opsøger dem, fordi de har hørt om deres windsurfkurser.
Ole og Rasmus fortæller, at de prioriterede høj kvalitet i oplevelsen fra start. Uanset om der var to, fem eller ti deltagere, gjorde de en indsats for, at træningen var grundig, tryg og lærerig. Denne tilgang til kvalitet bliver senere et centralt element i Copenhagen Surf Schools identitet.
Udstyrsjagt, byttehandler og opbygningen af en flåde
I begyndelsen har Copenhagen Surf School næsten intet udstyr. De køber nogle få våddragter gennem tidligere forbindelser og får enkelte boards til rådighed. For at skaffe flere windsurfboards finder de ud af, at mange danske haveejere stadig har gamle boards liggende fra 80’erne og 90’erne. De beslutter sig for at bytte kasser med øl for de ubrugte boards.
Det fører dem rundt på Sjælland i Sprinteren, hvor de ringer på døre og spørger, om de må tage udstyret med. De bliver mødt af stor imødekommenhed, og på kort tid får de samlet en begyndende flåde. Flere familier giver også andet gammelt sportsudstyr med, da de alligevel er i gang med at rydde op.
“Vi fyldte Sprinteren med 20 kasser øl og kørte rundt og byttede med folk.”
Bilen bryder ofte sammen, og Falck bliver jævnligt tilkaldt. På et tidspunkt skifter de til SOS, fordi Falck ikke ønsker at have dem som kunder længere. Alligevel fortsætter de med at bygge Copenhagen Surf School op, og de lærer at håndtere risikoen for hyppige nedbrud som en del af driftsmodellen.
Copenhagen Surf School første kursusår og et voksende kundegrundlag
Fra 2016 til 2019 bruger de stort set al fritid på at gennemføre kurser. De er til stede på Amager Strandpark hver weekend og mange hverdage. I denne periode bliver strukturen i Copenhagen Surf School tydeligere. De begynder at hyre instruktører fra deres netværk, primært venner fra Tåsinge, som også har lang erfaring med windsurfing.
Deres tilgang er at ansætte mennesker, de godt kan lide, og som deler entusiasmen for sporten. Det giver et stærkt instruktørfællesskab, der senere bliver en vigtig del af kulturen i Copenhagen Surf School.
De arbejder længe og ofte i hårdt vejr, men fordi de gør det sammen med venner, opleves arbejdet som meningsfuldt og realistisk at fastholde. Den sociale del bliver et uundværligt aspekt af driften.
Fra mobil til fast base i Strandstation 3
Efter fire år som mobil virksomhed får Copenhagen Surf School i 2020 tilbudt at overtage et lejemål i Strandstation 3 på Amager Strandpark. En ven, der driver Copenhagen Segway, giver dem mulighed for at søge lejemålet, og kommunen vælger deres projekt. Lejemålet bliver et vendepunkt. Med en fast base kan de kortere tid rykke udstyr ud, skabe et fysisk mødested og udnytte kapaciteten mere effektivt.
“At kunne møde ind og åbne døren til sin egen skole, det er kæmpestort.”
Med en base kan kursister opholde sig før og efter kurset, og der opstår nye sociale lag og muligheder for oplevelser. De får også mulighed for at udvide deres udstyr og gøre undervisningen i Copenhagen Surf School mere fleksibel.
Instruktørteamet og betydningen af Copenhagen Surf School fællesskabet
Ole og Rasmus har i dag omkring 20 instruktører tilknyttet Copenhagen Surf School. Det er en kombination af venner og dygtige windsurfere, som de gradvist har inddraget. De beskriver teamet som et fællesskab, hvor man hjælper hinanden og har et stærkt socialt sammenhold.
De bruger mange ressourcer på at sikre, at instruktørerne trives, lærer hinanden at kende og støtter kursisterne. Instruktørerne er centrale for oplevelsen, og de ønsker, at teamet føler ejerskab og ansvar. Det betyder, at de investerer meget i sociale aktiviteter og intern kultur, selvom det økonomisk fylder mere end i mange andre virksomheder.
Drift, økonomi og det langsomme tempo i opbygningen af Copenhagen Surf School
Opbygningen af Copenhagen Surf School har været en gradvis proces, hvor hver beslutning er taget i små skridt. Ole og Rasmus har aldrig haft investorer, lån eller kapitalfond involveret. De har bootstrap’et alt og anvendt SU, ekstrajob og kreative løsninger for at få økonomien til at hænge sammen.
De understreger, at deres mål ikke har været at maksimere profit, men at skabe noget meningsfuldt og bæredygtigt. De beskriver økonomistyring som noget, der først er kommet senere, efter mange erfaringer i feltet.
“Det skal være sjovt – og så må vi finde ud af resten.”
Det langsomme tempo har gjort det muligt at teste idéer af og se, hvad der fungerer. De fremhæver, at netop denne metode har givet dem mulighed for at udvikle konceptet bag Copenhagen Surf School.
Fokus på kvalitet, udstyr og oplevelse
Over årene har de finpudset alle elementer af Copenhagen Surf School. I dag har de to fokus på tre ting: dygtige instruktører, et stærkt fællesskab og noget af det bedste udstyr på markedet. De går op i detaljer og har opgraderet deres flåde til et niveau, hvor de beskriver det som “Formel 1-grej”.
De er optagede af, at kursisterne får den bedst mulige oplevelse, også selvom prisen for godt udstyr er høj. De ser nemlig udstyrskvaliteten som en direkte forudsætning for gode resultater, komfort og sikkerhed.
Makkerskabet som motor i Copenhagen Surf School udvikling
Ole og Rasmus forklarer, at de ofte er uenige, men at deres samarbejde fungerer, fordi de diskuterer sig frem til gode løsninger. De ser forskellighederne som et aktiv og bruger tid på at vende beslutninger flere gange. Gennem årene har de lært, at venskabet altid vægter højere end forretningen.
“Venskab betyder mere end forretningen.”
De understreger, at mange af Copenhagen Surf School bedste idéer er opstået ved at kombinere deres to perspektiver og give plads til den andens synspunkt. Det betyder, at de er villige til at give sig for hinanden og arbejde hen imod fælles løsninger fremfor individuelle sejre.
Små eksperimenter og fejl undervejs
Gennem årene har de prøvet mange projekter af, som ikke nødvendigvis har været økonomisk bæredygtige. Et af dem var et tømmerflådeprojekt i Inderhavnen, hvor de ville tilbyde stand up paddle-undervisning direkte fra en flydende platform. De byggede tømmerflåden af blå fodertønder og brædder, men projektet viste sig hurtigt at være logistisk udfordrende.
Da de byggede flåden ved Christiania, blev de kontaktet af en civilbetjent, som undrede sig over materialerne og den grafittimalede Sprinter. Betjenten viste sig blot at være nysgerrig, men episoden understregede, hvor improviseret projektet var. De fik flåden i vandet med hjælp fra venner, men den forsvandt senere uden forklaring.
Selvom projektet ikke blev en succes, ser de det som en vigtig del af deres læringsproces. Det viser deres tilgang til udvikling: at teste idéer i praksis og evaluere dem løbende.
Perspektiver på iværksætteri og rådgivning til andre
Copenhagen Surf School iværksætterne giver flere nøgterne råd til andre iværksættere. De anbefaler, at man ansætter mennesker, man kan lide og stoler på, især i begyndelsen. De opfordrer også til at afprøve idéer i lille skala og tage små risici, inden man gør noget større.
Rasmus fremhæver, at åbenhed for fejl, eksperimenter og justeringer har været en forudsætning for deres rejse. Ole supplerer med, at det sociale miljø omkring både instruktører og kursister er afgørende for at skabe en stærk og bæredygtig virksomhed.
Episoden er relevant for dig, der arbejder med oplevelsesbaseret iværksætteri, eller som overvejer at bygge en serviceorienteret virksomhed op fra bunden. Hvis du er optaget af, hvordan man udvikler et projekt uden ekstern finansiering, og hvordan man bruger passion og fællesskab som drivkraft, giver Ole Hasholt og Rasmus Øgelund en konkret og jordnær indsigt i processen. For iværksættere, der søger inspiration til at arbejde i små skridt og teste idéer i praksis, tilbyder deres historie et realistisk og brugbart blik ind i daglig drift og udvikling.
Du kan GRATIS høre Ole Hasholt og Rasmus Øgelund fortælle hele iværksætterhistorien om bl.a. Copenhagen Surf School ved at klikke herunder.
