Iværksætter ideer – Sådan får du ideen til din næste start-up

Iværksætter ideer – Sådan får du ideen til din næste start-up
25% rabat med "IVHPODCAST"
Iværksætter ideer kan være svært at få. Derfor fortæller jeg (Uffe Aalborg Nielsen) i denne episode om forskellige teorier til at få iværksætter ideer. Jeg kommer også ind på en model, jeg selv har udviklet og anvendt. Og til sidst fortæller Tobias Lindhart Jesen om hvordan han fik ideen til sin virksomhed Nearcrowd. 


Mine venner og bekendte begyndt at spørge mig om, hvordan iværksætterne får deres ideer. Ja nogen antyder endda, at de finder det unfair, at iværksættere er født med evnen til at få gode ideer.

Det er naturligvis noget sludder. For iværksættere er ikke født med bedre evner til at få ideer end andre. Alligevel har jeg tænkt over, om det er mangel på iværksætter ideer, som holder nogen tilbage – i så flad er det utrolig synd.

Derfor har jeg besluttet, at jeg vil give nogle værktøjer til hvordan man får iværksætter ideer.

Grundlæggende elementer til at få iværksætter ideer

Gode iværksætter ideer falder ikke bare ned fra himlen. Ellers ville vi jo alle være kreative genier. Nej, iværksættere træner derimod deres hjerne til at få ideer. Og det skal du også gøre. Det gør du ved at sætte det som en prioritet at få ideer, for du skal have din underbevidsthed til at arbejde for dig.

Derfor skal du starte med at sætte en deadline, for hvornår du vil have en god iværksætter ide. Derudover skal du afsætte 10 min. hver dag til at tænke over iværksætter ideer. Når du gør det fortæller du din hjerne, at den skal ligge mærke til alle mulige ting, som kunne være iværksætter ideer. Herefter vil du opleve at du får gode ideer de mærkeligste steder. F.eks. når du er ude at løbe, står og børster tænder, eller står i badet. Det er ofte tidspunkter, hvor du er afslappet. For så får din hjerne frit spil til at tænke på det den har lyst til. På den måde kan du lade iværksætter ideerne begynde at komme.

Det er første step til at få gode iværksætter ideer, og det tager nogle uger at vende hjernen til den nye vane.

Du kan læse mere indgående omkring denne teori i bogen I bad med picasso. Skrevet af Lene Tangaard og Christian Stadil. Ja – det er ham fra Hummel og Løvens Hule.

3 teorier til gode iværksætter ideer

Jeg har snakket med rigtig mange iværksættere, om hvordan de fik deres ideer. Samtidig har jeg læst mange bøger om emnet, og jeg har fundet 3 fremgangsmåder til at få gode iværksætter ideer. Der er ikke nogen af teorierne, som er mere rigtige end andre, og alle teorier har tidligere været benyttet med succes.

1. Disruptive iværksætter ideer

Disruption er blevet et buzzword i de seneste år, hvilket er enorm synd, for det er teoretisk et rigtig godt ord.

Når man bruger disruption fremgangsmåden, til at få ideer med, låser man sin hjerne fast på, at den skal få ideer, som kan ændre en bestemt industri. Ved at låse sig fast på en bestemt industri, giver man sin hjerne en ramme at få ideer ud fra, og så er det nemmere for hjernen at få konkrete ideer.

Det med at give sin hjerne, en ramme at få ideer ud fra, er gennemgående for de tre teorier jeg vil gennemgå i dette indlæg. Teorien bag rammeopdelingen er, at hjernen dermed, kan bruge mere energi på et snævert emne, i stedet for at skulle overveje alle andre muligheder også.

Iværksættere, som benytter sig af disruption metoden, har både netværk og viden om den branche de gerne vil disrupte. Det hænger sammen med, at man skal have viden om et konkret emne for at kunne få ideer indenfor det. Du skal altså vurdere om du ved nok om en branche, før du beslutter dig for at få disruptive ideer, ellers må du ud og skaffe den. Til gængæld, er disruptive ideer, også tit svære at kopiere, og har en høj succesrate.

Albert Iversen fra RaskRask, som var med i 3. episode af iværksætterhistorier, benyttede sig af disruption. Albert havde forinden været igennem et længere genoptræningsforløb, efter en fodbold skade, og da han får ideen til RaskRask, går han efterfølgende i dialog med 50 fysioterapeuter, som giver ham den ekspert viden han har brug for. Han ender efter adskillelige tests ud med en platform, som har potentiale til at disrupte den måde du køber massørtjenester på i fremtiden.

Sara Green Brodersen fra Deemly brugte også disruption metoden. Hun interviewede under sin kandidatafhandling en lang række deleøkonomiske virksomheder, her i blandt Gomore. Under interviewsne med virksomhederne opdagede hun, at virksomhedernes største udfordring var at skabe tillid imellem brugerne af de deleøkonomiske sites. Efter sit studie havde Sara både netværk og viden til at skabe en læsning, som passede til de deleøkonomiske virksomheders behov, og dermed var hun i stand til at skabe Deemly.

2. Find en pain og løs den

Iværksættere, som benytter teorien omkring at løse en pain fortæller hjernen at nu skal den begynde at lede efter ideer. Iværksætterne fokuserer på dagligdagsproblemer, som irriterer dem selv, eller deres nærmeste.

De har altid noget at skrive med, for de ved aldrig hvornår den gode ide opstår, og det kunne se ud som om de blot går og venter, men meget af deres tid går med at tænke på mulige iværksætter ideer – indtil den en dag er der.

Det er en fordel for iværksætteren at snakke med andre om deres ideer. Det stimulerer tankevirksomheden, og de indput som kan komme fra sparringspartneren, kan være præcis det, som får ideen til at opstå.

Anders Wiese fra Deleboks, som er med i anden episode af iværksætterhistorier. Fortæller at de aktivt gik og søgte efter en pain til en ide, og da Anders, en dag, sad og snakkede med sin kommende partner, Joackim fandt de ud af, at det er træls at flytte med pap flyttekasser. De vurderede lidt på hvorfor det var en pain, og gik derefter igang med en løsning til at løse problemet med flyttekasserne.

Dagens gæst: Tobias Lindhart Jensen fra Nearcrowd, benyttede sig også af pain strategien til at finde deres ide. De opdagede at Tobiases partners far, havde en udfordring med, at hans visitkort altid blev outdatede når han skiftede telefonnummer, stilling, eller mailadresse. Derfor gik de igang med at lave Nearcrowd, som kan løse præcis den problemstilling.

Den strukturerede model til at få iværksætterideer

Når man får ideer, kan man gå struktureret til værks, det har jeg lært af at være kæreste med en grafisk designer.

Under mit master studie i iværksætterbranding, udformede jeg derfor en model til at få iværksætter ideer. I modellen blander jeg teori fra design thinking, branding, projektledelse og fra the lean startup metodikken. Modellen er i 5 faser, og dem vil jeg nu gennemgå. Samtidig inddrager jeg en case fra et iværksætterhold, som jeg endnu ikke har interviewet, men forhåbentlig kommer til engang.

En Vision skaber den nødvendige tankeramme. 

Under mit master studie i branding fandt jeg ud af at nystartede virksomheder, som sørger for at skabe et brand, har en signifikant højere vækstrate efter 5 år. Branding bygger på at skabe et koncept på baggrund af en vision. Derfor er det vigtigt, at din iværksætter ide er fundet på baggrund af en vision. Ellers kan du ikke skabe et stort og autentisk brand.

Og hvad er en vision så?

Jo en vision er et mål som har et større formål. Et eksempel på en vision kunne være “at hjælpe unge som rejser ud i verdenen til bedre forhold”, at “sikre danske arbejdspladser ikke flytte ud af Danmark”, eller som Facebook ”to connect everyone”. Dette kunne også være at udrydde ordblindhed eller mobning i folkeskolen.

Jeg vælger fremover at bruge eksemplet med udflytning af danske arbejdspladser.

Ved at vælge en vision har man givet sin hjerne en ramme at få iværksætter ideer indenfor. Nu kan hjernen kun tænke på løsninger omhandlende visionen, og så begynder ideerne at komme.

En bonus information omkring hvorfor visionen virker, er at vi mennesker følger virksomheder som vi tror på kan løse de problemer vi har, og derfor er en autentisk vision et meget stærkt værktøj til at skabe et brand.

Den gaggede brainstorm

Brandstorm iværksætter ideer

Næste fase er en brainstorm, og inden du tænker ”det ved jeg alt om” og springer videre, så hæng lige på.

I den gaggede brainstorm er det vigtigt, at man laver et kreativt rum, hvor man ikke bedømmer sine ideer på forhånd, men bare siger dem som de kommer – for det er først når en ide er sagt højt, at man kan vurdere om den er god.

I den gaggede brainstorm er der to regler:

  1. Man skal tænke stort – Så kan man altid koge det ned senere.
  2. Man må kun svare andre med ”ja fortæl mere” eller ”ja, hvis vi gør sådan så får vi”.

Reglerne skal sikre at alle føler sig trykke, ved at komme med deres indput til ideer.

Det er vigtigt at tænke stort i braninstormen, for det snyder din hjerne til at tænke kreativt, og det er nemmere at koge en vild ide ind til benet i konceptfasen, end at bruge en ide som ikke blev sagt.

Når man skal til en brainstorms session, er det meget normalt at man har fået nogle ideer på forhånd. Derfor bør den gaggede brainstorm starte med at alle skriver de ideer de har med i forvejen ned på en tavle. Herefter parkerer I dem, for at kunne bruge dem senere.

Herefter kan I med fordel anvende dobbelt diamond modellen. Den model går ud på at man først laver nogle sessions, som provokerer hjernen til at få anderledes ideer, og derefter går i dybden med en eller flere ideer.

Et Eksempel på en session kunne være “samfundsudfordringer”. Her braninstormer man så typisk i 3 min. alene, og bagefter fortæller man hvad man har skrevet. Hvert unikt problem sættes herefter op på et whiteboard, og I går videre til næste session. Det kunne være positiv brainstorm, hvor i igen bruger 3 minutter på at skrive ned, og dernæst snakker i om hvad i hver især har skrevet.

Et trick er at køre på med ideer i 45 min. Hernæst holdes en pause på 15 min. hvor alle deltagere får til opgave at gå en tur alene og komme tilbage med en ide yderligere. Hver deltager går nu en tur og lader underbevidstheden arbejde imens de bliver inspirerede af noget de ser på vejen. Herefter skriver i alle de nye ideer ned, og holder fri indtil næste dag.

I løbet af aftenen, og natten har flere af deltagerne, fået nye ideer, fordi deres underbevisthed, har arbejdet for dem, imens de har holdt fri. Derfor startes dag 2 med at alle ideerne skrives ned, og sættes på whiteboardet.

Herefter kigger deltagerne på sedlerne på whiteboardet i nogle minutter. Dernæst afholdes en sektion hvor man skriver flere ideer ned. Det kan eksempelvis være 3 min.

Nu er man klar til at gå ind i double diamonds anden fase, hvor det handler om at gå i dybden med en ide.

Her vælger hver deltager en ide, uden at sige hvilken, til de andre. Hver deltager arbejder nu 20 min, på hvordan man kan en løsning, til ideen.

Det skulle der gerne komme en rigtig god ide ud af 🙂

Kunde indsigt skaber viden til ideer

Nu er ideen på plads, men inden i bygger en løsning skal I først have kunde indsigt, for at sikre at iværksætter ideen er skabt på et korrekt vidensgrundlag. I skal derfor undersøge om jeres kunder også ser jeres ide, som løsningen på deres problem. Det var hvad Albert Iversen fra RaskRask gjorde, da han gik ud og spurgte 50 fysioterapeuter, om feedback på hans ide.

I skal derfor ud og snakke med mulige kunder, og muligvis nogen som kan give jer noget branche viden.

I skal bl.a. spørge kunderne om hvorfor, hvornår og hvordan de oplever et problem, og hvorfor jeres ide kan være løsningen på udfordringen.

I finder kunder at spørge ved at skrive et opslag på linkedin eller sende en mail. Her forklarer I ,at I er i gang med at starte en virksomhed, og gerne vil have noget indsigt. Gør I det, stiller de fleste gerne op til interview.

Efter interviewet skal i spørge om i må holde kontakten, for i får brug for sparringspartnere når i kommer ned i koncept fasen.

Det kan virke som om at indsigtsfasen tager lang tid, når i bare gerne vil igang, men jeg lover at det er guld værd for fremtiden.

Forretningsmodelens udvikling

Herefter skal I udforme koncept 1.0 som skal tests. Jeg anbefaler i bruger Alexander Osterwalders ”Business model Canvas” til at strukturere konceptet i en forretningsmodel.

Når forretningsmodellen er udformet går I tilbage, til de 20 virksomheder som i tidligere talte med. Her spørger I om, hvad de synes om jeres forretningsmodel. På den måde for i en pejling af om I er på rette vej.

Her skal i også spørge om de vil være med til at teste beta versionen – På den måde får i relevante betatestere.

Det er vigtigt, at det koster penge at være med til at teste betaversionen. På den måde finder I ud af, om beta testerne tror de får værdi ud af jeres produkt i fremtiden, eller bare siger ja for at gøre jer glade. Det kan være et lille beløb som 200 kr. om måneden, men det skal naturligvis tilpasses efter værdien af jeres produkt.

Testen som skaber sikkerhed for ideen

Det er meget sandsynligt, at det koncept som I har udformet ikke kommer til at virke i praksis fordi kunderne, leverandørerne, samarbejdsparterne osv. ikke agerede på den måde I forudsagde i forretningsmodellen.

Derfor skal I nu teste om alle de forudsigelser I har skrevet ned i modellen i virkeligheden passer.

Eksempel.

I fandt under indsigts fasen ud af at Danske virksomheder flytter arbejdspladserne ud, fordi det er billigere, men at det også er meget besværligt og mange derfor flytter dem hjem igen. Derfor beslutter I at bygge en app som indeholder skabeloner, til de regler man skal have på plads i de forskellige faser af tilbageflytningen. I beslutter, at appen skal koste 100 kr. at bruge om måneden.

I forventer at kunderne gerne vil betale pr. måned, og derfor forsøger I at sælge det til jeres betatestere, men det viser sig, at de hellere vil betale pr. skabelon de downloader.

I laver derfor betalingsmuligheden om, og begynder at måle brugerens adfærd med det nye betalingssystem.

Sådan gør i med alle dele af forretningsmodellen indtil forretningsmodellen fungerer og I er klar til at sætte strøm på.

Afsluttende bemærkning

Det tager naturligvis længere tid at bruge den strukturerende metode, i stedet for at gå direkte i gang med at udvikle. Desværre har jeg selv prøvet at udvikle et produkt som ikke passede til markedet, og derfor måtte stoppe efter at have brugt penge og måneder på en løsning som simpelt ikke virkede.

Nu håber jeg at du kan bruge indlægget, og teorierne, til selv at få nogle fantastiske iværksætter ideer.

[jetpack-related-posts]