Mindcamp arbejder med en grundlæggende forståelse af, at bekymringer ikke er et personlighedstræk, men en vane. Tanker opstår af sig selv, men det er den tid og opmærksomhed, man bruger på dem, der afgør, om de udvikler sig til bekymringer. I Mindcamp opereres der med fire typer bekymringer, som går igen hos mange.
Den første type handler om forestillinger om fremtiden, ofte formuleret som hvad nu hvis. Den anden kredser om, hvad andre tænker. Den tredje type viser sig som gentagen overtænkning af beslutninger, mens den fjerde er den indre kritiker, der konstant vurderer, om man gør det godt nok. Fælles for dem er, at de sjældent fører til handling, men ofte til mental udmattelse.
En bekymring opstår ikke i det øjeblik, en tanke melder sig, men når man dvæler ved den og lader den give anledning til flere tanker. Mindcamp tager derfor udgangspunkt i at ændre relationen til tankerne frem for at forsøge at fjerne dem.
Mads Hyldigs vej gennem militæret og psykologi
Mads Hyldig stiftede første gang bekendtskab med mentaltræning i forbindelse med sin udsendelse til Afghanistan i 2013. Forud gik et krævende forløb med højt arbejdspres, mange prøver og et stort mentalt ansvar, både over for sig selv og sin familie. Bekymringer og tankemylder begyndte at fylde mere, end han kunne håndtere.
Et kursus i militær mentaltræning blev et vendepunkt. Her arbejdede han med at give slip på tanker om forhold, han ikke kunne kontrollere, og bruge sin energi mere målrettet. Effekten viste sig hurtigt i form af større overskud, bedre fokus og mere nærvær, både professionelt og privat. Erfaringerne førte til et valg om at læse psykologi efter hjemkomsten og arbejde mere systematisk med mentale processer.
Martin Kastrups sygdom og mødet med mentaltræning
Martin Kastrups indgang til arbejdet med mental ro kom gennem et alvorligt sygdomsforløb. I 2015 blev han ramt af en sjælden kræftsygdom, som førte til flere operationer og et år, hvor han næsten mistede evnen til at tale. Sygdommen viste sig at være kronisk og genetisk betinget, hvilket betød vedvarende kontrol og usikkerhed.
Bekymringerne var mange og velbegrundede, men den konstante gennemgang af mulige fremtidsscenarier førte primært til øget stress og udmattelse. Gennem psykologiske redskaber begyndte han at arbejde med at lade tankerne være, uden at dyrke dem. Erfaringen med, at bekymringer kunne opstå uden at få lov til at dominere hverdagen, blev afgørende for hans videre arbejde.
Mødet mellem Mads Hyldig og Martin Kastrup
Mads Hyldig og Martin Kastrup mødte hinanden under psykologistudiet, hvor de arbejdede sammen om flere projekter. Begge havde en personlig erfaring med, hvordan bekymringer kunne fylde for meget, og hvordan konkrete mentale redskaber kunne gøre en forskel.
Samtidig havde Mads erfaring fra et tidligere iværksætterprojekt, hvor et intenst arbejdspres og en kultur med fokus på mange arbejdstimer førte til udbrændthed og konflikter i teamet. Erfaringen skærpede ønsket om at skabe en virksomhed, der byggede på noget, han selv ville bruge, og som tog højde for menneskelige begrænsninger.
De første skridt med Mindcamp
Mindcamp startede som et enkelt testkoncept. I stedet for at bygge en stor teknisk løsning blev der sendt korte videoer ud flere gange om ugen med simple mentale redskaber. Formålet var at afprøve, om der var et reelt behov i markedet.
De første kunder var primært virksomheder, men arbejdet var i lang tid ulønnet. Det viste sig, at gratis løsninger sjældent blev brugt i praksis. Det første betalte samarbejde, selv for et beskedent beløb, markerede et vigtigt skifte, fordi det tydeliggjorde værdien af arbejdet og gjorde engagementet gensidigt.
Pres, rådgivere og et forkert fokus
Som mange andre iværksættere blev Mindcamp trukket i retning af teknologisk skalering, udvikling af avancerede løsninger og jagten på hurtig vækst. Rådene pegede mod software, funding og brugerantal, selvom ingen af stifterne havde en teknisk baggrund.
Fokus flyttede sig gradvist væk fra det oprindelige formål, og arbejdet blev præget af usikkerhed og manglende retning. Energien forsvandt, og virksomheden stod på et tidspunkt uden klar identitet og uden reel fremdrift.
Tilbage til kernen i Mindcamp
Et afgørende vendepunkt kom, da teamet valgte at stoppe op og genoverveje retningen. På en café blev det klart, at det, der gav mening, var arbejdet med mental ro og bekymringer, ikke teknologisk kompleksitet.
Beslutningen førte til udviklingen af Hjernero, et online forløb med fokus på færre redskaber og mere adfærdsændring. Den første version indeholdt meget viden, men erfaringer og data viste, at brugerne blev overvældede. I stedet blev indholdet skåret ned og struktureret over fire uger med ét konkret redskab ad gangen.
Bekymringer er en vane, og vaner kan ændres, hvis man arbejder systematisk med dem.
Et enklere produkt og større effekt
Den nuværende tilgang i Mindcamp bygger på korte videoer, faste strukturer og gentagelse frem for mængde. Fokus er flyttet fra at informere til at skabe varig adfærdsændring. Erfaringen viser, at færre input giver større effekt, især for mennesker med lavt mentalt overskud.
Virksomheden er vokset langsomt og primært gennem egen finansiering. Undervejs har der været perioder med økonomisk usikkerhed, men valget om at holde fast i kerneydelsen har givet stabilitet og en tydelig retning.
Denne episode er relevant for dig, der interesserer dig for iværksætteri uden vækstretorik, og for dig der arbejder med mentale vaner, pres og fokus i en kompleks hverdag. Samtalen giver indblik i, hvordan personlige erfaringer kan danne grundlag for en bæredygtig forretning med klar faglig retning.
Du kan GRATIS høre Mads Hyldig & Martin Kastrup fortælle hele iværksætterhistorien om bl.a. Mindcamp, ved at klikke herunder.
