Peakon – Kasper Hulthin – fra 4 stiftere til +80 medarbejdere på 3 år

Kasper Hulthin Peakon

Hvad gør man når man har solgt sin virksomhed for 300 millioner kr. til en stor amerikansk virksomhed? Jo man arbejder noget tid i virksomheden, for at gøre sine ting færdige, og så starter man en ny start-up. Det er præcis hvad Kasper Hulthin fra Peakon har gjort. I denne episode fortæller han om, hvordan han og resten af Peakon teamet har startet en virksomhed som netop har gennemgået sin 4. investeringsrunde på blot 3 år, og nu gør klar til at indtage det amerikanske marked.

Hvordan ideen til Peakon opstod

Kasper arbejdede i Podio sammen med Christian Holm og Phil Chambers, og efter at trioen havde arbejdet for Citrix i nogle år besluttede, de at starte en virksomhed sammen. De teamede op med den tidligere medarbejder Dan Rogers, og sammen gik de i gang med at skabe ideen til Peakon. Kasper fortæller, at ideen til Peakon opstod, fordi teamet gerne ville skabe en virksomhed, de faktisk gerne ville arbejde for. Det er en opgave, som teoretisk er utrolig simpel, men som praktiskt er meget svært og gøre forklarer Kasper.

“Ideen til Peakon kom egentlig ud af, at vi gerne ville lave en virksomhed vi gad at arbejde for”

Med den vision satte teamet sig derfor gentagende gange ned, og snakkede om ideer. Dan kom efter nogle seancer med ideen om at sætte data på medarbejder trivsel og performance, i samme stil som det er gjort med marketing processer – Et område, som har ændret sig radikalt og som alle i teamet kendte fra deres tid i Podio.

Idegenereringsprocessen som Kasper og Peakon teamet har brugt kalder jeg for den disruptive ide proces. Den og andre måder at få ideer på, kan du høre i podcasten omkring iværksætter ideer.

Hvordan opstod teamet i Peakon

I interviewet udtrykker Kasper vigtigheden af at have et godt team fra starten. Han siger dog også, at Peakon teamet blev sammensat lidt specielt fordi Christian, Phil og Kasper havde arbejdet sammen i nogle år forinden. Samtidig havde Dan og Phil arbejdet sammen i en anden start-up. Derfor kendte teamet hinanden godt, og vidste at de kunne arbejde sammen på forhånd.

Hvad er Peakon?

Peakon er en platform, som har specialiseret sig i at sætte data på HR arbejde, og medarbejdernes trivsel. Ved at bruge Peakon vil ledelsen derfor ikke blot have målinger for engagement, lyst og produktivitet efter den årlige medarbejdertilfredsheds-undersøgelse, men i stedet have dataen i real time. På den måde kan store virksomheder hurtigt se om specifikke teams mister engagement i deres arbejde, og dermed tage handling på det. Det er en revolutionerende ny måde, at forbedre engagement i virksomheden på, og derfor har Peakon lige fra starten arbejdet sammen med store virksomheder som Momondo, og amerikanske Opera

Først analyserede de markedet

Man hører tit, at iværksættere får ideen. Derefter tester de, og til slut eksekverer de. I Peakon brugte de i midlertid en anden tilgang. Kasper fortæller, at de var en par stykker, som var nød til at blive noget tid i Podio af kontraktmæssige årsager.

Dan Rogers havde i midlertid friheden til at analysere markedet, og derfor kunne Peakon gå meget systematisk til værks, da hele teamet til slut blev samlet.

Herefter fortæller Kasper at Dan brugte megen tid på, at snakke med potentielle kunder, og på at forstå kundernes problemstillinger. De udarbejdede herefter en PDF for at teste metoden, og den feedback brugte de til at skabe 1. version af produktet.

“Jeg tror, at den metodiske tilgang til markedet gjorde, at vi var gode til at holde fokus på at skabe produkt market fit” Forklarer Kasper

Senior talent er en af nøglerne til Peakons succes

Da jeg spørger Kasper til nogle af de punkter, som er årsagen til Peakons succes, nævner han: Tidlig ansættelse af talent, som har vækstet virksomheder før som den største årsag. Han forklarer ligeledes, at han ikke havde de samme midler da han startede Podio, og derfor var det anderledes, at starte Peakon op. Peakon teamets erfaring og midler er sandsynligvis også den bærende forklaring på den høje vækst.

Kasper fremhæver i interviewet to medarbejdere, hvor den første er Neil Ryland. Neil bliver ansat som Chief Revenue Officer (CRO) og får ansvaret for at strømline salget i England. Et marked som i dag danner platformen for Peakons salg.

Den anden medarbejder er Patrick Cournoyer. Patrick har bygget HR afdelingen op for Virgin America, og har derfor den HR erfaring, som Peakon teamet efterspørger. Han bliver derfor ansat som VP af Customer Success. Kasper fortæller, at Patricks baggrund fra Virgin er med til at skabe en god potion troværdighed omkring Peakon.

4 succesfulde investeringsrunder på 3 år

“Jeg synes generelt man taler alt for meget om investeringer”

Kasper hentyder til, at der er mange andre vigtige ting end investeringer i at vækste en start-up.

Kasper har i hele sin iværksætter karriere været med til ca. 15 succesfulde investeringstunder. Derfor er det et punkt han har meget erfaring i, og derfor bruger mindre tid på, end andre start-ups ville gøre.

Han fortæller ydermere, at Peakon fik den første investering lige efter de var gået i gang. Den kom fra private investorer her i blandt Tommy Ahlers som Kasper kendte fra sin tid i Podio. Kasper fortæller, at den investering kunne lade sig gøre, fordi de havde ‘team fit’, og da Peakon samtidig kunne fremvise stort potentiale i markedet.

“Investeringer er et game, og det handler om at forstå det game. Hvad er det man leverer? Hvad er mulighederne? Og hvad er det der skal være på plads før virksomheden kan tage næste step?”, udtrykker Kasper, om hele spillet med konstant at finde penge.

Der er forskel på at arbejde med angel investorer og investeringsfonde

Jeg spørger Kasper hvad forskellen på seed, a, b, og c fundingsrunder er. Her svarer han, at det er et spørgsmål om fakta. I seed runden får man f.eks. oftest investeringen baseret på potentialet i virksomheden og teamet. I takt med at virksomheden vokser, og foretager a, b, og c runder bliver fundingen i højere grad givet på baggrund af fakta, så som vækstrader, omsætning og overskud.

Kasper startede med at sælge job annoncer

Når, man analyserer nogle af Danmarks dygtigste iværksætteres rejse, så starter de tit med at fejle og lukke en virksomhed. Det skete også for Kasper, som efter universitetet startede to virksomheder. Den første lukkede han hurtigt og den anden levede af at sælge jobannoncer. Desværre var det lige omkring 2008 hvor verden var i financiel krise. Derfor valgte Kasper og hans makker, at lukke ned og fokusere på noget andet. Kort efter sluttede Kasper sig til Podio.

“Jeg plejer at sige det bedste jeg har gjort var at starte min første virksomhed. Den anden bedste var at lukke den igen” fortæller Kasper

Kasper ændrer hele tiden sin rolle i Peakon

Jeg spurgte Kasper hvordan hans leder rolle havde ændret sig igennem Peakons levetid. Hertil svarede han, at det er en stor udfordring generelt i start-ups, at lederne skal flytte sig i takt med virksomheden. Hans egen rolle har således også ændret sig. I starten skulle teamet gøre mange ting selv, fordi de var få. I dag sidder han udelukkende med langsigtede projekter, hvor han er mere leder. Derudover gør Kasper meget for at ændre rolle med måneders frekvens for at udfordre sig selv, og dermed lære nyt. Han udtrykker også at hans rolle ligger i at bygge ting op, få det forankret i organisationen og så videregive det til en anden, som er bedre til drift.

Peakon vil være globale

I Peakon snakker de i øjeblikket om, hvor langt de kan drive virksomheden. De arbejder i øjeblikket med nogen af verdens største organisationer, og de kan se at Peakon skaber forbedringer.

“Vi vil ikke være en europærisk version. Vi vil være dem som tegner markedet fremover” siger Kasper.

Derfor har de nu åbnet et kontor i Tyskland og et i New Zealand. Samtidig gør de nu klar til at åbne et kontor i USA som globalt er det største marked.

Kasper startede Podios kontor op i San Fransico, og kender derfor meget til de amerikanske forhold. Alligevel udtaler han, at de er ydmyge overfor opgaven og samtidig godt ved, at det handler om hårdt arbejde for at lykkes.

En opblomstring i det danske iværksættermiljø

Da jeg spørger Kasper om talentudviklingen i Danmark, svarer han:

“Vi har en spændende situation i Danmark lige nu, hvor der ligesom begynder at være talent som har prøvet hele møllen før”.

Da jeg spørger Kasper hvem han gerne vil anbefale til podcasten, fortæller han at flere danske iværksætter profiler, er vendt hjem og i dag bidrager til oplæring af nyt talent. Her nævner han David Helgason fra Unity og Morten Primdahl fra Zendesk som begge har bygget start-ups i USA og nu er vendt hjem. Samtidig nævner han også Tommy Ahlers og Jakob Jønck fra Simplefeast.

Kasper vurderer, at det er en af årsagerne til opblomstringen i det danske iværksættermiljø. En klar forskel fra San Fransico, hvor talentet har været fundamentet for den store iværksætter klynge i Silicon Valley.

Kasper ender med at anbefale en iværksætter, som er gået i gang med noget ganske utraditionelt. Nemlig Mark Emil og Lars Williams fra Emperical spirits som har kastet sig over at transformere den måde vi tænker spiritus på.

Comment

There is no comment on this post. Be the first one.

Leave a comment