Udviklingen inden for sundhedsteknologi bevæger sig ofte langsomt, men behovet for nye løsninger vokser konstant. Radiologer verden over oplever et stigende pres, og mulighederne for at aflaste dem med intelligent teknologi bliver stadig tydeligere. I dette spændingsfelt befinder Radiobotics og Stine Mølgaard Sørensen sig, hvor arbejdet med algoritmer og automatisering gradvist åbner nye perspektiver for både klinikere og patienter. Samtidig viser hendes egen rejse, hvordan erfaringer fra tidligere startups kan skabe fundamentet for langsigtet innovation. Kan teknologiske gennembrud for alvor ændre måden, vi arbejder med billeddiagnostik på?
Fra corporate karriere til ønsket om at skabe selv
Stine Mølgaard Sørensen begynder sin rejse med en ambition om en klassisk karriere i den etablerede del af erhvervslivet. Et CVR-nummer i 2013 bliver dog det tidlige tegn på en spirende lyst til at arbejde mere selvstændigt. Erfaringerne fra Lundbeck giver både fagligt afsæt og en voksende erkendelse af, at tempoet og de politiske processer i store organisationer ikke matcher hendes tilgang. Hun vælger derfor at undersøge, om behovet for at skabe sit eget udspringer af nysgerrighed eller uro.
Et forløb hos en erhvervspsykolog hjælper hende til at forstå, at hendes interesser har ændret retning. Hun har udviklet sig mod en verden, hvor mindre struktur og større råderum passer bedre til hendes faglige identitet. Dermed bliver ønsket om at skabe egen virksomhed gradvist mere tydeligt.
Hun forlader sit job og opbygger en konsulentforretning, hvor hendes erfaringer fra arbejdet med digital transformation og teknologi får konkret værdi. Opgaverne spænder fra strategiske digitale indsatser til foredrag, og samtidig bruger hun store dele af sin tid på at rejse til internationale tech-konferencer for at forstå, hvor teknologien bevæger sig hen.
Teknologisk nysgerrighed har fulgt hende siden studierne på RUC. Allerede fra bachelor-niveauet har hun undersøgt, hvordan digital udvikling påvirker kommunikation, interaktion og fællesskaber. Det bliver en rød tråd gennem alle senere projekter.
Vejen til Silicon Valley og exit af Spectral
Under sine rejser og gennem sit netværk møder Stine en gruppe ingeniører fra DTU, der arbejder på algoritmer, som kan fritlægge video i realtid. Teknologien kan skabe en form for green screen-effekt direkte på telefonen, hvilket på tidspunktet er både teknisk krævende og eftertragtet. De er i tvivl om anvendelsen, og Stine kan gennem sine indsigter se et klarere potentiale.
Samarbejdet udvikler sig, og gruppen rejser til Silicon Valley for at teste markedets interesse. Et lille netværk af danskere åbner de første døre, og mødet med en tidligere kommunikationschef fra Facebook bliver afgørende. Han vurderer, at teknologien har potentiale, men vil se tydeligere beviser.
For Stine bliver processen en demonstration af den arbejdsform, hun trives i: at række ud, før alt står perfekt, indsamle feedback og omsætte krav til konkrete udviklingsmål. En prototype bliver bevist hurtigere end forventet, og efter en række iterative præsentationer lander teamet en investering på 20 millioner kroner.
“Hvis man kan skynde sig at gøre det, investorerne beder om, og komme tilbage en måned senere, så får man en helt anden troværdighed.”
Tre måneder efter investeringen sælges virksomheden. Erfaringerne fra Spectral bliver et centralt fundament for de valg, Stine senere træffer med Radiobotics. Ikke kun teknologisk, men også i forhold til tempo, vedholdenhed og vigtigheden af at opsøge muligheder, før andre gør det.
De første skridt mod Radiobotics
Parallelt med arbejdet omkring Spectral møder Stine Mads, der allerede arbejder på de tidlige tanker bag Radiobotics. Teknologien bygger på de samme principper om billedgenkendelse, men nu applikeret i sundhedssektoren, hvor både kompleksitet og ansvarsniveau er langt højere.
Efter exit og en periode med rejser til New Zealand og Sydafrika vender Stine hjem med klarhed over, at Radiobotics er det næste kapitel. Sammen begynder de at udvikle de første ansøgninger, finde relevante kliniske samarbejdspartnere og identificere, hvilke trin der skal tages for at kunne bygge sundhedsteknologi i praksis.
I den tidlige fase investerer hun primært sin tid frem for løn. Ressourcerne prioriteres til ansatte inden for udvikling, så teknologien kan modnes hurtigere. Det vigtigste er at skabe en prototype, der kan valideres af radiologer og senere danne grundlag for regulatoriske processer.
De første fondsmidler fra EIT Health giver mulighed for at ansætte en ekstra ingeniør. Det bliver startskuddet til en flerårig proces, hvor små, men afgørende skridt gradvist gør virksomheden mere robust.
Produktudvikling, erkendelser og tidlige fejlslutninger
Radiobotics arbejder med machine learning og billedanalyse på et felt, hvor kravene til kvalitet og dokumentation er markant højere end i traditionel softwareudvikling. Derfor skal hver ændring dokumenteres, forklares og kunne reproduceres. Det stiller særlige krav til struktur og proces.
En af de vigtigste læringer handler om, hvordan produktet udvikles fremadrettet. I starten fokuserer teamet primært på at bygge selve analysealgoritmen, der kan identificere fund på røntgenbilleder. Først senere bliver det tydeligt, at automatiseret rapportering er lige så vigtig, fordi det afspejler radiologernes arbejdsgange.
Det betyder, at Radiobotics i begyndelsen bygger funktioner i en anden rækkefølge, end de ideelt ville have ønsket. Men erfaringen bliver værdifuld, fordi netop brugen af teknologien i klinisk praksis giver dybere indblik i de behov, hospitalerne har.
Alligevel er der få reelle fejltagelser i den tidlige fase. Der bygges sten for sten, og hver ny indsigt kommer fra reel eksponering ude på hospitalerne.
Regulering, adgang til data og sundhedssektorens kompleksitet
At udvikle teknologi til sundhedssektoren indebærer en række barrierer. Regulatoriske krav, procedurer for dataadgang og hospitalernes interne processer gør, at vejen mod anvendelse er langt mere kompleks end i forbrugerteknologi.
Adgang til sundhedsdata kræver både sikkerhed, godkendelser og administrative ressourcer fra hospitalernes side. Ofte er den nemmeste løsning for dem at sige nej, hvilket gør iterationer langsomme. Samtidig kan store dele af processen ikke forceres, fordi der er krav til dokumentation, testforløb og kliniske protokoller.
De nødvendige godkendelser tager tid, og Stine og teamet må balancere mellem langsigtede visioner og kortsigtede, beslutningsunderstøttende funktioner, som hospitalerne kan bruge allerede nu.
“Visionen er fuld automatisering, men vi bygger lige nu teknologi, der hjælper radiologen med at tage bedre beslutninger.”
Det er en løbende påmindelse om, at fremtidens mål først kan nås, når fundamentet er solidt, og når brugerne føler sig trygge ved teknologien.
Soft funding som motor for udviklingen
Radiobotics har hentet cirka 20 millioner kroner i soft funding. Midlerne kommer fra både danske og europæiske programmer, hvor ansøgningsprocesserne er omfattende og kræver detaljeret dokumentation.
For Stine er det en fordel. Ikke kun fordi pengene ikke kræver equity, men fordi ansøgningerne i sig selv er en grundig validering af både produkt, metode og problemforståelse. Det giver en anden form for kvalitetssikring end klassiske investorprocesser.
Et projekt i EU-regi kræver eksempelvis omkring 65 siders dokumentation. Det skaber robusthed, fordi teknologi, marked og strategi skal beskrives med præcision.
“Man får sit projekt valideret fra to sider – både akademisk og kommercielt – og det gør os mere sikre på, at Radiobotics bevæger sig i den rigtige retning.”
Stine understreger samtidig, at vedholdenhed er afgørende. Mange ansøgninger får afslag, før de lykkes. Radiobotics’ seneste EU-bevilling kom efter tre afslag, hvilket blot er et eksempel på, at timing og modenhed spiller en central rolle.
Globalt udsyn og beslutningen om USA
Det danske marked er for lille til en teknologi som Radiobotics. Derfor har globalt udsyn været en integreret del af strategien fra start. De første analyser retter sig mod sundhedssystemer, billedvolumen, reimbursement-modeller og regulering i andre lande.
USA skiller sig ud af flere årsager. Der tages markant flere røntgenbilleder pr. patient, forsikringssystemet skaber større behov for dokumentation, og reguleringsprocessen for medicinsk teknologi er mere formaliseret og ofte hurtigere end i Europa.
Derudover findes nogle af verdens største health tech-miljøer i Minneapolis, Boston, New York og ikke mindst Texas. Radiobotics søger optagelse flere steder, men bliver udvalgt til et af de mest prestigefyldte programmer: TMCX under Texas Medical Center.
Her behandler hospitalerne mere end 10 millioner patienter om året, og inden for få kilometer findes en koncentration af kliniske miljøer, der overgår hele Danmarks samlede kapacitet. Programmet tager ingen equity, hvilket gør valget endnu mere attraktivt.
“Hvis der var ét sted, Radiobotics gerne ville have deres teknologi hen, så var det Texas Medical Center.”
Optagelsen indebærer en 14-dages bootcamp og en omfattende screening af både teknologi og team. 9 virksomheder ud af 200 bliver udvalgt.
Value inflection points og en langsigtet kommerciel rejse
For Radiobotics handler succes ikke kun om en fremtidig fuldautomatiseret løsning. Det handler om en serie af synlige fremskridt, der tilsammen skaber værdi. Det er disse trin, der afgør, om virksomheden får adgang til mere funding, bedre samarbejdspartnere og de rette medarbejdere.
Stine og Mads arbejder derfor systematisk med value inflection points – konkrete mål, der markerer, at Radiobotics bevæger sig mod højere værdi. Det kan være optagelse i programmer, fondsmidler, kliniske samarbejder eller nye teknologiske funktioner.
Eksemplerne viser tydeligt arbejdsformen: Resultaterne skal være målbare og bygge videre på hinanden. Netop denne tilgang gør virksomheden i stand til at udvikle både teknologi og kommerciel retning på samme tid.
Råd til iværksættere der arbejder med funding og internationale muligheder
Gennem hele rejsen går en pointe igen: Man må starte kontakten tidligt. Stine beskriver processen som iterativ, hvor feedback på ansøgninger, partnerskaber og investor interesse danner grundlag for næste skridt.
Et stærkt kommunikationsniveau er afgørende. Svaret på, hvorfor teknologien er vigtig lige nu, skal altid stå klart og kunne formidles uden teknisk kompleksitet.
Desuden er der en opfordring til at udfordre forestillingen om, at markedet først skal valideres, når produktet er færdigt. Tværtimod skaber tidlig eksponering mere retning og gør det lettere at ramme det reelle behov på sigt.
Innovationen i Radiobotics udspringer af konkrete problemer i sundhedsvæsenet, men også af viljen til at bevæge sig ud over det nære marked og bruge global eksponering som drivkraft. Historien viser, at langsigtet arbejde med regulering, validering og samarbejder kan skabe muligheder, der rækker langt ud over den første prototype. For iværksættere med teknologiske ambitioner ligger der en central læring her: Det kræver tid og vedholdenhed at skabe reel forandring, men værdien bygges op trin for trin.
Du kan GRATIS høre Stine Mølgaard Sørensen fortælle hele iværksætterhistorien om bl.a. Radiobotics, ved at klikke herunder.
