Signifly – Vil bevare sin Start-up kultur trods vækst

Signifly - Patrick

Patrick Rønning startede allerede i 3. klasse med at bygge hjemmesider og lege “Hyret eller Fyret” med sin tvillingebror. Patrick troede han skulle være læge, men skabertrangen var tilbagevendende og pressede på. Han tog derfor på filmskole, hvor han mødte Michael Valentin. De ønskede begge at starte noget, men manglede designer kompetencer. De fandt derfor, efter lang tids søgen, Alexander Spliid gennem iværksætternetværket Amino. De 3 unge iværksættere startede sammen Signifly. Hør historien om, hvordan de gik fra at lave små projekter i en kælder til at være et prisvindende innovations bureau med 40+ ansatte og afdelinger i både København, Oslo og Montréal.


Denne episode er produceret af Podtribe Media i samarbejde med Canute og 2 af deres partnere Danske Bank og Deloitte.

Hvis du vil støtte vores lille medie med en mønt, så kan du gøre det her på Patreon.

Vil du se vores nye dokumentarserie, så gå ind og ‘subscribe’ til vores YouTube kanal.

Skabte sin første indkomst i 3. klasse

Patrick Rønning har altid haft en skabertrang og en interesse for IT. Derfor skabte han allerede i 3. klasse en hjemmeside, som samlede spil og film fra populære sider. Patrick fik opsat nogle reklamer og lokkede sine klassekammerater til at skifte startsiden på skolens computere til hans side. Det gav blod på tanden og lyst til mere. Patrick havde svært ved at slippe tanken om iværksætteri og forretningsudvikling, så da hans jævnaldrende brugte tid på fodboldbanen, så legede han “Hyret eller fyret”med sin tvillingebror, et format som bedst beskrives som datidens Løvens Hule. Signalerne var tydelige, Patrick skulle skabe noget. Selv om drømmen var at blive læge, så blev det hurtigt ændret, da han tog på filmskole og mødte Michael Valentin. De havde samme mindset, men manglede bare en designer, for at starte deres fælles projekt.

Signifly startede i en lille kælder

Patrick og Michael fandt heldigvis Alexander Spliid på Amino og sammen stiftede de Signifly. De startede i Patricks forældres kælder og Patrick gik fuld tid, så snart han havde afsluttet STX. Projekterne og budgetter var ikke de største, men motivationen fejlede intet og teamet gav den altid 110%. Deres hårdtarbejdende attitude fik skaffet dem et kontor på Bredgade, hvor de både oplevede at have co-founder Alexander boende, overtage ansvaret for en virksomhed med 15 mennesker og have et kundemøde, som mildest talt endte uheldigt. Se mere i teaseren herunder.

Mærsk som kunde og tilbage på skolebænken

Aftalen om overtagelsen af den anden virksomhed holdte ikke og de skiltes ad. Det havde dog givet Signifly mere erfaring og nogle større projekter. De brugte derfor medvinden til at udvide deres team og skifte lokation til endnu et delt kontormiljø. De oplevede nu at deres medarbejdere kunne udføre opgaver uden deres indblanding og landede i denne periode også Mærsk som kunde. På trods af succesen i Signifly, så besluttede Patrick sig for at studere ved siden af. Han startede derfor på CBS og det kom han ikke til at fortryde. Forelæsningerne blev ganske vidst brugt mere på Signifly end at høre efter, men netværket som han fik opbygget var guld værd og har ført til både nye kunder og kollegaer på længere sigt.

Holder Start-up kulturen i live

Signifly voksede og det sammen gjorde antallet af medarbejdere. Da de nåede en vis mængde, så besluttede de 3 stiftere sig for at udvide til en ny lokation. De ønskede at bevare start-up kulturen, så i stedet for at have én stor afdeling, så ønskede de at have mange små. De skulle derfor på udkig efter et nyt marked at erobre og da Patricks tvillingbror skulle flytte til Canada, så undersøgte de muligheder på den anden side af Atlanten. Alt faldt i hak og de åbnede et kontor i Canada og senere kom de også til Norge, hvor Patrick bl.a. lærte at hans norske måske ikke var så godt, som han gik og troede. Hør mere om deres indtog på disse markeder i episoden.

De globale ambitioner

Signifly har ikke tænkt sig at stoppe deres indtog på de europæiske markeder. Det digitale innovationsbureau har 40+ ansatte og er et af de hurtigste voksende bureauer i Danmark, hvilket deres 5 gazelle priser fra 2016-2020 bevidner om. De har lavet over 1000 projekter for globale brands og ambitiøse start-ups og ser sig nu om efter det næste marked, som de kan udvide til.

Hvis du synes godt om denne episode, så anbefaler vi disse:

WeldingDroid – Kevin fandt lykken efter 3. uddannelse
MapsPeople – Ambitioner om at blive markedsleder
Ladybox – Modbeviser de kritiske løver