Der er en voksende erkendelse af, at den grønne omstilling ikke kun handler om teknologi og politiske målsætninger, men også om materialer, hverdagsprodukter og de valg vi træffer, når vi indretter vores hjem og vores byrum. SmallRevolution er opstået i denne bevægelse, hvor genanvendt plast får nyt liv og nye funktioner gennem design. SmallRevolution drives af ønsket om at skabe reel forandring i måden, vi producerer og forbruger plast på, og virksomheden bruger design som bærer af både funktion, æstetik og værdikædeforståelse. I denne fortælling står SmallRevolution og Arendse Ekegren Baggesen centralt i arbejdet for at vise, at cirkulær økonomi kan realiseres i praksis.
Fra embedsværket til ønsket om en mere direkte impact
Arendse Ekegren Baggesen beskriver sin baggrund som jøf’er og sine første år i arbejdslivet som en periode, der gradvist førte hende frem til ønsket om at skabe konkret forandring gennem entreprenørskab. Hun læste internationale udviklingsstudier og havde fra studietiden en ambition om at arbejde i NGO’er eller internationale organisationer. Efter endt uddannelse fik hun sit første job i London, hvor hun arbejdede med analyser for investeringsvirksomheder. Det var et markant skifte fra de idealistiske ambitioner, hun havde båret med sig.
Da hun vendte hjem og fik arbejde i Erhvervsministeriet, oplevede hun både spændende opgaver og dilemmaer. Hun blev involveret i arbejdet med iværksætterstrategier og udviklingsprojekter og blev samtidig konfronteret med politiske prioriteringer, hun ikke altid kunne identificere sig med. Særligt arbejdet med minedrift i Grønland blev afgørende. Hun beskriver det som fagligt interessant, men personligt konfliktfyldt.
Her opstod fornemmelsen af, at hun ønskede at arbejde på en anden måde. Hun ville skabe noget, der var i tråd med hendes egne værdier.
“Jeg savnede virkelig at kunne mærke mig selv, og kunne spille mig selv mere ind i det, og være helt inde i bolledegnen.”
Denne erkendelse kombineret med de første, små iværksætterforsøg under barsel – hvor hun solgte sølv brillekæder med sin baby på maven – blev starten på en ny retning.
Et samarbejde, der satte idéen i gang
Gennembruddet kom, da hendes kusine introducerede hende for to kvinder, der også ønskede at skabe et nyt projekt. De tre mødtes, og uden at kende retningen besluttede de at prøve at udvikle en virksomhed sammen. Deres fælles afsæt var et ønske om at etablere et projekt med et feministisk islæt, men indholdet var endnu ikke defineret.
De fandt et lille kontor på Refshaleøen og begyndte at idéudvikle. Undervejs tog tanken om legepladsprodukter form. De ville undersøge, om man kunne skabe legepladselementer, der ikke var konkurrenceorienterede, men inviterede til andre typer leg. Det skulle være farverigt, finurligt og anderledes end de klassiske legeredskaber.
Valget af materiale faldt hurtigt på plast, fordi det er holdbart og velegnet udendørs. Og lige så hurtigt opstod beslutningen om, at materialet skulle være genanvendt, ikke nyt.
“Vi skulle jo ikke lave noget i jomfruelig plastik. Selvfølgelig skulle det være genanvendt plast.”
Det blev begyndelsen på arbejdet med at forstå plastaffald, kilderne til det og mulighederne i genanvendelse.
Jagten på genanvendt plast og de første store barrierer
For at forstå materialet tog Arendse og hendes medstiftere rundt til affalds- og genbrugsstationer i Danmark. De ville finde ud af, hvem der håndterede plasten, og om man kunne købe den i mindre mængder. Det viste sig at være vanskeligt. Mange affaldsaktører var ikke vant til at se plastaffald som en vare, og de store operatører arbejdede kun med meget store partier.
Der var dog enkelte ildsjæle. En waste manager i Jylland blev den første, der solgte dem plast i små mængder til en højere kilopris, end han normalt tog. Det åbnede døren til at udvikle de første materialetest.
Samtidig forsøgte de at finde produktionsfaciliteter, der kunne bearbejde affaldsplast. Også det var svært. På det tidspunkt fandtes næsten ingen virksomheder i Danmark, der producerede i 100 procent genanvendt plast. Derfor måtte de eksperimentere selv og begyndte at teste plastikgranulat i kemikalietanke for at se, hvordan materialet reagerede ved forskellige temperaturer.
Arendse beskriver udviklingsarbejdet som en proces med mange forsøg, men også hurtige indikationer på, at materialet havde potentiale. Farverne kunne bevares gennem brug af plastpulver som binder, og granulatet kunne give produkterne forskellige udtryk alt efter affaldets oprindelse.
De første konturer af en designvirksomhed
Selvom målet stadig var legepladser, begyndte en anden fortælling langsomt at tage form: SmallRevolution var i praksis i gang med at udvikle et designudtryk og en produktionsmetode.
Arendse kæmpede længe med betegnelsen designvirksomhed, fordi hun ikke selv er designer. Men hendes evne til at skabe visioner, forstå strategi og åbne døre viste sig at være afgørende.
“Nu kalder jeg mig en designvirksomhed med ro i maven, uden at jeg har en designbaggrund.”
Hun begyndte samtidig at lære af andre danske designvirksomheder og erfarede, at mange succesfulde stiftere heller ikke er designere, men strateger og forretningsudviklere. Det gav plads til at omfavne den identitet SmallRevolution i virkeligheden havde udviklet.
Det første produkt og gennembruddet hos Mads Nørgaard
Det første produkt i SmallRevolution blev skamlen Mabel, inspireret af en cirkusartist ved samme navn. Den timeglasformede skammel skulle blive virksomhedens klart bedst sælgende produkt, og den udgør fortsat en stor del af omsætningen.
Gennembruddet kom, da Arendse kontaktede Mads Nørgaard og præsenterede en lille kemikalietank-test som eksempel på materialets udtryk. Hun havde ikke en færdig form, men hun havde fortællingen om genanvendt plast og potentialet i et visuelt stærkt produkt.
Det resulterede i en ordre på 120 skamler som julegave til medarbejderne. På det tidspunkt fandtes der ikke en eneste færdig produceret skammel. Alligevel sagde hun ja og igangsatte arbejdet med at finansiere og udvikle værktøjet.
Leverancen blev gennemført 21. december efter en intens produktionsperiode, hvor de i en 3×34 transporterede alle skamlerne til strøget. Skamlerne endte hos medarbejdere, hvor mange var mikroinfluencere, og billederne spredte sig hurtigt på Instagram.
Denne uforudsete markedsføringseffekt blev afgørende for næste kapitel.
Corona og det uventede strategiskifte
SmallRevolution havde investeret i værktøjer til legepladsprodukter, men da corona ramte i 2020, stoppede dialogen med kommunerne brat. Fokus flyttede sig til drift og håndtering af pandemien, og ingen ville tale om udvikling af byrumsprojekter.
Det tvang virksomheden til at ændre retning. De oprettede hurtigt en webshop og begyndte at arbejde strategisk med Instagram. Ved at iscenesætte skamlen som interiørprodukt kunne de gøre brug af den synlighed, der allerede var opstået gennem influencerne.
Interessen voksede hurtigt, og skiftet fra legepladsmarkedet til interiørmarkedet blev en nødvendig og vellykket tilpasning.
“Vi fik taget en masse billeder, der viste, at den også kunne være et interiørprodukt. Og så begyndte det at rulle.”
Funding, teamændringer og professionel struktur
Finansiering var fortsat en udfordring, og Arendse søgte derfor Innofounder. Første ansøgning blev afvist, men hun søgte igen og kom videre til pitch – og denne gang fik SmallRevolution bevillingen. Midlerne gav 12 måneders løn og et engangsbeløb pr. stifter.
Kort efter blev stifterteamet reduceret fra tre personer til to, og Arendse orienterede Innofounder for at sikre transparens. Fonden valgte at fastholde bevillingen i justeret form.
Senere rejste hun kapital fra to investorer: hoteliværksætter Henning Arp Hansen og modeprofilen Jacob Kampp Berliner. De investerede i 2021, og underskrifterne blev sat 8. marts – Kvindernes Internationale Kampdag.
Det markerede et vigtigt skifte mod en mere struktureret vækstfase.
Kvindelige iværksættere og erfaringerne fra to barsler
En væsentlig del af Arendses fortælling handler om erfaringerne som kvindelig iværksætter, særligt i forhold til barsel. Hun oplevede, at der manglede rollemodeller og konkrete eksempler på, hvordan andre kvindelige founders havde grebet det an.
På sin første barsel havde hun udviklet og solgt brillekæder. På sin anden barsel havde hun ansvaret for SmallRevolution, der voksede, investorer i ryggen og medarbejdere, der skulle have løn.
“Jeg lå på hospitalet og den første sms var: ‘Hvad er koden til lønsystemet?’”
Hun og hendes partner i SmallRevolution valgte at dele barslen anderledes anden gang, så begge fik plads. Erfaringerne har fået hende til at tale mere åbent om, hvordan iværksætteri og familieliv kan kombineres – og hvor vigtigt det er, at flere kvinder tør tage springet, også selvom balancen kan være krævende.
Udviklingen af SmallRevolution som moderne designvirksomhed
I dag arbejdes der målrettet på fortsat produktudvikling og samarbejde med brands, der ønsker at bruge deres eget affald i produkter. SmallRevolution sourcer alt plasten selv, så sporbarhed og historiefortælling følger produktet fra råmateriale til færdigt design.
Arendse beskriver alle produkter som små fortællere, der gør cirkulær økonomi konkret.
“Jeg ser dem som små soldater i min rejse mod en mere cirkulær økonomi.”
Virksomheden arbejder både med granulat og plastpulver, som gør det muligt at skabe ensartede udtryk og bevare farver fra forskellige affaldstyper. Produkterne gennemgår tests for holdbarhed og sikkerhed, og selv den oprindelige skammel er legepladsgodkendt.
International efterspørgsel og ønsket om lokalt producerede materialer
SmallRevolution oplever i dag voksende efterspørgsel fra udlandet. Tyskland, Norge og Sverige er i vækst, og der er opstået efterspørgsel i både Sydkorea og Israel uden aktiv markedsføring.
Det får Arendse til at tænke i lokal produktion som næste store skridt. Hun ønsker ikke at sende dansk plastaffald til fjerne markeder, men i stedet etablere regionale produktionsenheder, der bruger lokalt affald.
Det kan på sigt føre til større opskalering og franchise-lignende modeller, hvor SmallRevolution leverer værktøjer og processer, mens lokale aktører leverer affald og distribution.
Den grønne opgave: At flytte plast fra affald til ressource
En stor del af Arendses passion handler om at ændre danskernes opfattelse af plastens potentiale. Hun peger på, at Danmark genanvender meget lidt plast sammenlignet med resten af Europa, og at der er et stort uudnyttet marked for genanvendt plast.
Hun understreger, at plast er et af de mest velegnede materialer til genanvendelse. Det kan oparbejdes op til syv gange, mister kun en mindre del af sine egenskaber og kan bruges til en bred vifte af produkter.
Derfor ønsker hun, at fokus skal flyttes fra nye interiørprodukter til en gennemgribende omlægning af de store produktgrupper.
“Vi har brug for, at vores indkøbskurve bliver lagt om. Vi har ikke brug for flere skamler, men for at omlægge produktionen fra jomfruelig plast til genanvendt plast.”
En vision om global cirkulær produktion
Arendse afslutter med et fokus på mod, handlekraft og troen på, at flere kan bidrage til en reel forandring. Hun håber, at flere vil turde springe ud som iværksættere, særligt kvinder, der ofte føler sig hæmmet af forventninger til familieliv og perfektion.
Hun holder fast i sin ambition om at gøre SmallRevolution til en global aktør inden for cirkulært plastdesign – med lokale produktioner, stærke brand-samarbejder og en tydelig grøn fortælling.
Hvis du arbejder med bæredygtighed, design, cirkulær økonomi eller mærker en stigende interesse for ansvarlige materialer i produktudvikling, vil netop denne samtale give værdifuld indsigt. Det er episoden for dig, der ønsker konkrete erfaringer med at udvikle reelle bæredygtige materialer, forstå sporbarhed i praksis og følge en iværksætter, der kombinerer strategi, politisk forståelse og grønt entreprenørskab i én samlet retning.
Du kan GRATIS høre Small Revolution – Arendse Ekegren Baggesen fortælle hele iværksætterhistorien om bl.a. SmallRevolution, ved at klikke herunder.
