Det kan være overraskende, hvor længe velkendte strukturer får lov at bestå, selv når de skaber unødige barrierer for både virksomheder og unge. I byggeriet har manglen på lærepladser i årevis været et tydeligt eksempel, hvor gode intentioner og komplekse systemer ofte trækker i hver sin retning. I dette spænd mellem behov og praksis opstod Zeeker med Ronni Steinfeldt, der oplevede udfordringerne indefra som uddannet tømrer. Hans drive udspringer ikke af teknologien i sig selv, men af ønsket om at gøre et vigtigt uddannelsesflow mere tilgængeligt. Hvordan skaber man et værktøj, der både er enkelt nok til at blive brugt og stærkt nok til at skabe reel forandring?
Udgangspunktet i håndværksfagene
Ronni Steinfeldt kommer fra byggebranchen og har gennem sin egen læretid og senere som svend fulgt udviklingen tæt. I hans tid som lærling fik alle en plads uden større besvær, men senere så han, hvordan skolerne fik sværere ved at få eleverne videre, og hvordan virksomhederne i stigende grad valgte vikarer frem for lærlinge. Det skabte en skævvridning, hvor unge stod uden muligheder, mens virksomheder blot dækkede et akut behov.
På et ophold i Grønland hørte han en radioudsendelse om politiske bødestraffe til virksomheder, der ikke tog lærlinge. Det blev tydeligt for ham, at udfordringen ikke udsprang af motivation, men af mangelfuld kommunikation og uigennemsigtige processer. Han oplevede, at “det må være en tilgang, som gør det nemmere… det må være en app-løsning, fordi det er der, de unge er.”
Den tanke plantede kimen til Zeeker. En digital løsning, der skulle gøre det lettere for unge at finde lærepladser, men også give virksomhederne et hurtigt og praktisk værktøj, der passede ind i deres arbejdsdag.
Det grundlæggende princip var enkelt. De unge skulle kunne oprette en levende profil, hvor deres opgaver, projekter og erfaringer kunne dokumenteres med billeder, små videohilsner og konkrete kompetencer. For virksomhederne skulle processen være tilsvarende simpel. De skulle kunne tilgå et samlet overblik over lærlinge, svende og ufaglærte, når behovet opstod. Det blev et brud med traditionelle jobportaler og tidskrævende ansøgninger, der ofte hverken passede til branchens tempo eller kulturelle praksis.
Ronni så løsningen som et helt system og ikke blot en kanal. Skolerne kunne sende pushbeskeder ud til virksomheder, når et hold nærmede sig afslutning, og virksomheder kunne melde konkrete behov ind med kort varsel. Ideen var en platform, der forbandt led mellem skoler, virksomheder og unge, som hidtil havde fungeret i hver deres lukkede struktur.
Fra idé på papir til validering i branchen
Da kontrakten i Grønland udløb, vendte Ronni hjem med ideen, men uden produkt. Han fortsatte som tømrer og tog rundt til omkring 50 virksomheder, han ikke kendte i forvejen, for at forstå, om Zeeker havde relevans. Det var bevidst, at han ikke valgte sit eget netværk. Han ønskede ufiltreret feedback fra virksomheder med forskellige størrelser, behov og kulturer.
Han mødte interesse og bekræftelse på, at et digitalt værktøj kunne lette hverdagen. Flere pegede på problemer i den eksisterende tilgang. Både skoler og virksomheder havde svært ved at tiltrække hinandens opmærksomhed i tide, og lærlinge stod ofte selv med opgaven at navigere mellem løsrevne portaler, opslag og tilfældige kontakter.
På det tidspunkt eksisterede Zeeker kun som skitser og en “pixiebog”, som han brugte til at præsentere konceptet. Alligevel tog Business Lolland Falster ham ind til sparring. Han pitchede i 40 minutter, og deres vurdering var klar. Der var brug for løsningen, og han havde faglig ballast og indsigt til at drive projektet videre.
Herefter blev næste skridt at finde en partner, der kunne udvikle selve appen. Det blev Morten, som siden er blevet fast medstifter af Zeeker. Sammen lagde de en køreplan for både teknikken, markedet og den fremtidige drift.
Fondsmidler gjorde det muligt at bygge en første, simpelt fungerende beta, der kunne bruges til demonstrationer. Den var langt fra færdig, men gav et billede af flowet. Den fungerede som uvurderlig bro mellem idé og produkt, fordi den gjorde det muligt for virksomheder at forstå Zeeker som en konkret løsning fremfor en tanke.
Et citat, der indrammer fasen, lyder:
Det kom helt bag på mig, når du fortæller mig det nu, for processen kørte jo bare.
Det illustrerer den arbejdsform, der bar projektet frem. Ingen store armbevægelser. Bare kontinuerligt arbejde, test og forbedringer.
Balancen mellem iværksætteri, fuldtidsjob og familieliv
I denne periode arbejdede Ronni fuld tid som tømrer og næsten fuld tid på Zeeker ved siden af. Det betød ofte besøg hos virksomheder efter fyraften og et hjemmeliv, hvor tiden var knap. Hans kone tog en stor del af ansvaret for familiens tre børn, samtidig med at hun selv var i gang med en uddannelse og stadig var relativt ny i Danmark.
Presset blev tydeligere, jo længere de kom i udviklingen. Når projektet ramte modgang, var det ofte hende, der trak ham videre. Hun insisterede på, at hvis de sagde A, måtte de også sige B – og acceptere den tid, det krævede.
Der var perioder, hvor økonomien var så stram, at Ronni solgte personlige ejendele for at betale regninger. Det gjaldt både hans ur og en Tom Brady-trøje, han havde sat stor pris på. Et af de stærkeste citater fra denne periode opsummerer mentaliteten:
Jeg sagde til hende, at jeg selv sælger mit ur. Og så måtte jeg jo gøre det.
Selv om beslutningerne var hårde, blev de en del af fundamentet for Zeekers fortsættelse.
Coronaens chok og en afgørende beslutning
I begyndelsen af 2020 var Zeeker klar til at komme bredere ud. Der var de første samarbejder med erhvervsskoler, betalingskunder og en klar køreplan for Sjælland og senere resten af landet. Planen var, at Ronni skulle sige sit tømrerjob op for at arbejde fuld tid på virksomheden.
Men så ramte corona.
Virksomheder kunne ikke tage imod fysiske besøg, og beslutningstagere ønskede ikke at mødes af hensyn til smitterisiko. Zeekers vækstmodel var baseret på netop disse møder. Alt blev forsinket, og virksomhedens økonomi kunne ikke bære en løn.
Derfor tog Ronni imod en ny mulighed i Grønland. Fem måneder uden mulighed for at rejse hjem på grund af karantæneregler. Her arbejdede han fuld tid på en byggekontrakt og samtidig deltid på Zeeker – med fem timers tidsforskel. Klokken tre hver nat ringede han hjem til danske virksomheder for at sælge og indgå aftaler, før hans egen arbejdsdag begyndte klokken seks.
Jeg står faktisk op klokken tre om natten og ringer til virksomheder i Danmark.
Indtjeningen på Grønland gjorde det muligt at vende hjem og fortsætte arbejdet uden løn i flere måneder. Men omkostningen var høj. Da han kom hjem, havde de yngste børn svært ved at genfinde kontakten. Det blev et vendepunkt, hvor han besluttede aldrig igen at være væk så længe.
Dog var projektet nu modent nok til at gå videre. Der var kunder, der var traction, og teknikken blev stabil. Zeeker bevægede sig fra idéfase til reel virksomhed.
De første store gennembrud
I 2021 begyndte tingene at accelerere. Der kom opmærksomhed fra organisationer, fagforbund og store virksomheder, som så potentialet i at kunne kommunikere direkte til unge gennem en platform, de rent faktisk brugte.
Et vigtigt gennembrud kom, da Zeeker blev testet af en potentiel investor, som bad dem præsentere løsningen for NCC. Det blev en adgangsbillet til en af Danmarks største entreprenørvirksomheder. Pitchmødet førte til en aftale, der både styrkede troværdigheden og åbnede for nye døre.
Samtidig vandt Zeeker den lokale iværksætterpris – et tegn på, at både idé og udførelse havde bevægelse i den rigtige retning.
Andre lokale samarbejder opstod. En bilforhandler donerede en kassevogn et år uden betaling, for at sikre at Ronni kunne nå frem til virksomheder og skoler. Det gjorde det muligt at udvide antallet af besøg i takt med efterspørgslen.
Samme år begyndte Zeeker at modtage henvendelser fra flere investorer. Nogle kom fra byggebranchen, andre fra bilbranchen eller virksomheder med store montageopgaver. Fælles for dem var, at de kunne se en direkte nytte i platformens tilgang. Mange ønskede også mulighed for at lægge montage- og installationsopgaver ud direkte i appen, så virksomheder kunne byde ind uden lange telefonkæder og paniklister.
Den strukturelle udfordring – og den digitale løsning
Zeeker tager udgangspunkt i et grundlæggende problem: at systemerne omkring lærepladser ikke er integrerede. Unge skal navigere mellem skoler, portaler, sociale medier og personlige kontakter. Virksomheder skal tilsvarende finde kandidater gennem netværk, opslag eller interne systemer. Det gør processen tung og tilfældig.
Her tilbyder Zeeker en samling af led, der ellers står hver for sig. Det gælder både lærlinge, svende, ufaglærte og nu også unge fra FGU. Ronni lægger vægt på, at platformen skal give hurtig adgang til de mennesker, virksomhederne reelt mangler – og gøre det i et format, der passer til håndværksfagenes praksis.
For unge betyder det muligheden for at præsentere sig på en mere visuel og praktisk måde. For virksomheder betyder det hurtigere adgang til kandidater, uden at skulle gennem lange administrative processer.
En stærk pointe i transskriptionen viser, hvor tydelig problematikken er:
De unge står stadig med papir foran brugsens kasseapparat, hvor der står: Jeg søger læreplads.
Zeeker forsøger at afløse denne praksis med digital struktur, uden at komplicere den.
Vejen frem for Zeeker
Zeeker er fortsat en lille organisation. Ronni og Morten udgør stadig kerneholdet, men deres arbejde har trukket forbindelser og partnerskaber, der styrker næste fase.
Udvidelser mod flere uddannelser er allerede i gang. Første skridt er mekaniker- og pladesmedfagene, som naturligt deler gangarealer og målgrupper med de fag, Zeeker allerede arbejder med. Derefter kommer yderligere brancher med praktiske fagfællesskaber.
Derudover er der nye perspektiver, der langsomt udfolder sig. Det gælder integration af onboarding og preboarding, så unge kan blive bedre klædt på til deres første arbejdsdag. Det gælder muligheden for at styrke kommunikationen mellem fagforbund og elever. Og det gælder potentialet i, at virksomheder kan udbyde montageopgaver direkte i systemet.
De kommende år handler om at blive landsdækkende, styrke markedsføringen og udbygge holdet. Men udgangspunktet ændrer sig ikke: Zeeker skal først og fremmest være en løsning, der skaber lærepladser, sammenhæng og transparens for de unge.
Når jeg lægger mig i seng og kan se, at vi har lavet en læreplads, så ved jeg, hvorfor jeg gør det her.
Det er den drivkraft, der fortsat former Zeekers udvikling.
Historien om Zeeker viser, hvordan dyb brancheindsigt og konkrete problemer kan blive fundamentet for en digital løsning, der både er praktisk og meningsfuld. For læsere med interesse i uddannelse, teknologi eller iværksætteri er der en tydelig pointe: Nogle af de mest effektive innovationer opstår, når man forstår detaljerne indefra og samtidig tør bygge bro mellem eksisterende systemer, der aldrig før har været forbundet.
Du kan GRATIS høre Ronni Steinfeldt fortælle hele iværksætterhistorien om bl.a. Zeeker, ved at klikke herunder.
