Zoles er historien om en teknologivirksomhed, der blev bygget uden forhåndsviden om biomekanik, men med en klar tro på, at fødder og indlægssåler kunne udvikles langt mere intelligent. Cecilie Lea Lisberg deler erfaringerne med at skabe Zoles på et tidspunkt, hvor teknologien endnu ikke fandtes, og hvor de måtte udvikle alt fra bunden. Artiklen går tæt på den rejse, der har formet virksomheden, og hvordan beslutninger, timing og mod har været afgørende. Undervejs får man indblik i de teknologiske valg, de lange udviklingsforløb og de strategiske skift, der har ført Zoles til sin nuværende position.
De første tanker bag Zoles og idéens oprindelse
Idéen til Zoles opstod, da Cecilie Lea Lisberg og hendes far talte om fremstillingsmetoder i mode- og skobranchen. Hendes far arbejdede på en rapport om bæredygtighed og produktion, og her stod én ting klart: sko var en af de mest miljøbelastende kategorier. Samtidig var teknologien stadig ikke moden nok til, at man kunne 3D-printe en hel sko lokalt.
Derfor begyndte de at undersøge, om der var en delkomponent i skoen, de faktisk kunne forbedre allerede nu. Fokus faldt naturligt på indlægssålen. Det var den del af skoen, der havde direkte kontakt med foden, og hvor komfort, præcision og støtte var vigtigst.hj
Cecilie selv havde gået med indlægssåler siden hun var 13 år på grund af sportsskader, og hun kendte til udfordringerne med traditionelle såler. De passede dårligt i sko, var ofte ubehagelige og blev fremstillet manuelt. Det var tydeligt, at der fandtes et hul i markedet.
“Det eneste vi vidste noget om, var såler – hvor irriterende de er at bruge, fordi de ikke passer til noget af det, vi gerne vil gå i.”
Ingen af dem havde erfaring med fødder, anatomi eller biomekanik, men de begyndte alligevel at undersøge mulighederne. Første skridt blev at:
- kontakte eksperter inden for fysioterapi, fodterapi og bandagister
- få adgang til DTU’s 3D-printere
- samle viden om, hvordan fødder reagerer under belastning
- forstå hvordan en digital fremstilling kunne automatisere processen
De brugte flere år på research, før den første prototype kom til syne. Men de kunne se, at efterspørgslen ville opstå, i takt med at teknologien udviklede sig, og at det gav mening at investere tidligt i udviklingen.
De tidlige år med teknologiudvikling og manglende software
Da arbejdet begyndte, fandtes den nødvendige software ikke. Cecilie og hendes far måtte derfor bygge Zoles’ teknologiske fundament selv – helt fra bunden.
De udviklede tre centrale stykker software:
- et system til at forstå fodens belastning og struktur
- en algoritmeplatform til at beregne præcise såler
- en digital assistent, Sola, der skulle automatisere hele processen
I starten var stort set alt manuelt. De lavede opmålinger i hånden, arbejdede med tidlige prototyper og brugte 3D-printere til at afprøve former og materialer. Først senere kom 3D-scanneren ind, hvilket blev et afgørende skridt.
Den tekniske udvikling tog langt længere tid end forventet. Cecilie fortæller, at de troede, de kunne færdiggøre hele teknologien på halvandet år. I praksis tog det fem år.
“Vi vidste ikke noget om fødder og biomekanik, men vi så et hul i markedet.”
Alligevel holdt de fast, fordi de hele tiden kunne se, at der var store forbedringsmuligheder i forhold til traditionelle såler. Hvor markedet globalt bestod af manuelle processer og subjektive vurderinger, kunne Zoles skabe et præcist, databaseret produkt.
De første eksterne interesser og det afgørende nej til ASICS
Allerede tidligt i forløbet blev Zoles kontaktet af den internationale løbeskofabrikant ASICS. De havde lagt mærke til, at Cecilie og hendes team arbejdede med teknologi ud fra nogle af de samme principper, som ASICS selv var i gang med at udforske.
Zoles blev inviteret til at indgå i et acceleratorprogram i Spanien. Programmet indebar viden, netværk og teknologisk sparring, men også krav om, at store dele af virksomheden skulle sælges til ASICS efter programmets afslutning.
Cecilie og hendes far valgte derfor at sige nej – selv om de på det tidspunkt ikke havde et færdigt produkt.
“Vi endte med at sige nej tak, fordi det ville blive på deres præmisser.”
Det blev et af de vigtigste strategiske valg i opstartsfasen. Zoles beholdt kontrollen over teknologi, metode og vision – og bekræftede samtidig, at markedet så potentiale, længe før produktet var klar.
Kort efter begyndte skobutikker og internationale aktører at kontakte dem. Det var et tegn på, at teknologien havde værdi langt ud over Danmark.
Opbygning af et internt team og de første ansatte
I starten var Zoles kun Cecilie og hendes far. Cecilie håndterede markedsføring, teknologiudvikling, kundekontakt og drift. Hendes far stod for det tekniske overblik og den strategiske retning. Senere kom Cecilies søster med som programmør.
I takt med at udviklingsopgaverne voksede, byggede de et team op af:
- programmører
- biomekaniske ingeniører
- produktionsmedarbejdere
- fysioterapeuter som sælgere
Det blev hurtigt tydeligt, at rollen som iværksætter ændrede sig, når virksomheden fik ansatte. Cecilie beskriver, at det var svært at slippe kontrollen, fordi hun havde været involveret i alle dele fra starten.
Hun arbejdede samtidig uden løn gennem lange perioder, hvilket var en nødvendighed for at finansiere udviklingen. De første penge kom fra et legat og et PreSeed-lån, som gjorde det muligt at udvikle software og ansætte et mindre team. Alle midler gik direkte til udvikling.
Coronapandemien og det strategiske skift fra B2B til detail
Da pandemien ramte, stod Zoles midt i en plan om at udrulle teknologien til forhandlere som bandagister og fysioterapeuter. De havde allerede aftaler på plads, men i løbet af få uger faldt langt de fleste fra.
Forhandlerne turde ikke investere i nye løsninger, fordi deres kunder udeblev, og økonomien var usikker. Pludselig stod Zoles med et færdigt produkt, men uden en distributionskanal.
“Vi forsøgte at holde fast i forhandlerstrategien, men pengene fossede ud.”
De valgte derfor at skifte retning. I stedet for at vente på, at forhandlerne kom tilbage, besluttede de at åbne egne butikker. De havde allerede en butik i Asnæs, og den klarede sig bedre end forventet – også under pandemien. Derfor åbnede de i Odense og senere København.
Det viste sig, at én butik kunne sælge det samme som syv forhandlere. Omkostningerne var de samme som ved én forhandler, men indtjeningen var langt højere. Det var et markant vendepunkt.
Corona ændrede også kundesegmentet. Hvor Zoles tidligere primært havde henvendt sig til Herre Danmark 45+, begyndte de nu at tiltrække:
- løbere
- fodboldspillere
- tennisspillere
- golfspillere
- forældre til børn med fodskavanker
Folk kunne ikke komme til lægen, og de begyndte selv at søge løsninger på fod-, knæ- eller underbensproblemer. Her blev Zoles et naturligt valg.
Finansiering, investorer og en virksomhed bygget gennem kriser
De første investorer kom ind under corona, da virksomheden havde brug for kapital til at overleve og fortsætte udviklingen. Andreas blev første business angel og investerede i virksomheden, selv om Zoles stadig kæmpede med effekterne af pandemien.
Senere kom Thomas og René ind som investorer. De så vækstgrundlaget, men var også klar over, at virksomheden havde brug for kapital til at skalere, ikke kun til at overleve.
Under pandemien valgte Zoles endda at producere værnemidler for at holde gang i produktionen og medarbejderne. De fik ikke betaling for det, men det skabte aktivitet og sammenhængskraft i teamet.
Da pandemien sluttede, opstod en ny udfordring: krigen i Ukraine. Den udløste inflation, usikkerhed og faldende forbrug. For Zoles betød det, at de måtte skære ned i medarbejderstaben.
“Det gjorde ondt at opsige medarbejdere, men vi omsatte ikke nok til at bære omkostningerne.”
Denne periode lærte Cecilie vigtigheden af at træffe hurtige beslutninger og ikke ansætte for mange for tidligt. Det ændrede deres tilgang til vækststrategi og planlægning.
Beslutningen om at gøre Zoles mobilt og fremtiden som tech-platform
Efter flere års erfaringer med fysiske butikker og kompleksiteten i at skalere dem, begyndte Zoles at arbejde på næste teknologispring: en fuldkommen mobil løsning.
Planen blev at gøre det muligt for kunder at scanne deres fødder hjemmefra. På den måde kunne Zoles blive en global tech-løsning uden fysisk begrænsning. Sola – chatbotten og det digitale omdrejningspunkt – skulle gøre det muligt.
Zoles fik Innobooster-støtte fra Innovationsfonden, som finansierer udviklingen af den mobile løsning. Den forventes lanceret i begyndelsen af næste år.
På sigt skal teknologien kunne integreres direkte på andre platforme. Zoles arbejder derfor på, at fx sportsklubber, webshops eller e-commerce-aktører kan implementere Sola og scanningsteknologien direkte.
Ultralokale butikker bliver ikke nedlagt, men mobilstrategien bliver hovedfokus. Målet er international skalering uden store fysiske omkostninger.
Hverdagen som iværksætter og balancen mellem familie og virksomhed
Cecilie stiftede Zoles samtidig med, at hun var nybagt mor og studerende. Hendes første barn var et par måneder gammel, og hun havde en mere på vej, da idéen opstod.
Derfor har hendes børn været en naturlig del af virksomheden fra starten. Hun har taget dem med på rejser, til messer, til møder og til opgaver i udlandet. For hende har det været en måde at skabe balance – ikke ved at adskille familieliv og arbejdsliv, men ved at kombinere dem.
Hun fortæller, at de korte afstande mellem hjem, institution og kontor har gjort en stor forskel. Samtidig har hendes familie været ekstremt støttende, blandt andet hendes mor, som ofte har været med som barnepige på rejser.
“Mine piger har altid været en del af min arbejdsdag. De har siddet på kontoret, været med på messer og rejst med.”
Det har gjort det muligt for hende at holde fokus på Zoles uden at gå på kompromis med tiden med børnene. Men hun understreger, at dårlig samvittighed er en uundgåelig del af iværksætterlivet – og at den balance opstår ved hele tiden at mærke efter.
Rådene til andre iværksættere og betydningen af baglandet
Som en af de 25 kvindelige iværksættere, man bør kende i 2023, bliver Cecilie i dag anerkendt for både sin indsats og sin rejse. Hun holder fast i, at ingen iværksætter lykkes alene, og at ét forhold især har overrasket hende: betydningen af baglandet.
“Når man er selvstændig, går man igennem alle følelser på én arbejdsdag. Det kræver et stærkt bagland.”
Hendes vigtigste råd er:
- at være realistisk omkring tidsperspektiver – alt tager længere tid end forventet
- at have en solid buffer, både økonomisk og tidsmæssigt
- at tale åbent med sin familie om, hvad iværksætterlivet kræver
- at stole på mavefornemmelsen og træffe klare valg – også når de er svære
- at holde fokus, men samtidig være parat til at ændre strategi hurtigt
For hende har motivationen gennem alle årene været klar: hun elsker arbejdet, processen og udviklingen. Men mest af alt er det meningsfuldt, at andre tror så meget på projektet, at de vælger at blive en del af det.
Dette er artiklen for dig, der vil forstå, hvordan en teknologivirksomhed kan bygges fra bunden uden forudgående fagviden – og hvordan man holder fast, selv når både pandemi, økonomiske kriser og markedsforandringer rammer samtidig. Hvis du arbejder med teknologi, sundhed, sport eller iværksætteri, giver Cecilie Lea Lisbergs erfaringer et konkret indblik i, hvordan man udvikler, skalerer og tilpasser en virksomhed over tid.
Du kan GRATIS høre Cecilie Lea Lisberg fortælle hele iværksætterhistorien om bl.a. Zoles ved at klikke herunder.
