Nofipa er et alternativ til kviklån
Sander Lerche Rasmussen troede efter gymnasiet, at han skulle være konsulent eller arbejde for en stor bank. Efter studier på CBS kom han i stedet til Novozymes, som sendte ham på et eventyr til Kina. Efter 4 år i Kina, ville Sander gerne prøve noget andet. Han vendte tilbage til Danmark i midten af 2018, for sammen med Thomas Persson og en tredje ven at grundlægge Nofipa. Nofipa er selskabet bag flere hjemmesider, men det vigtigste er Pantsat.dk, som også driver to fysiske kontorer. Her kan man indlevere værdifulde genstande og pantsætte dem.
”Jeg tror stadig, at det er svært at kommunikere præcis hvad det gør, for folk har stadig det her billede af den her klassiske, amerikanske pantelåner. At du kommer ind og så står der en lidt snusket fyr bag disken og du kan kigge på samuraisværd. Man ved ikke helt hvad man går ind til, og det tror jeg stadig folk tænker når de står ude foran. Når de kommer ned i butikken er fortællingen en lidt anden”. – Thomas Persson

