Good Monday – Mik Strøyberg presser citronen

Mik Strøyberg - Good Monday
Mik Strøyberg gjorde først karriere som intraprenør i Berlingske Media. Siden stiftede han Lemonsqueeze, hvor han hjalp europæiske virksomheder med at penetrere det amerikanske marked. Da han ville trække stikket og flytte til Bali med familien, så fik han en idé om at samle alle kontoraktiviteter på en digital platform. Han skulle bare lige hjem til Danmark og teste idéen, for at se om den havde potentiale. Den idé blev til virksomheden Good Monday og Mik træk derfor aldrig stikket. Det her er historien om Good Monday.


Episoden er sponsoreret af Copenhagen Venture Exchange

Allerede 6-7 måneder efter han startede hos Berlingske Media fik Mik Strøyberg lov at starte en ny indtægtskilde for sin arbejdsgiver – Sweetdeal. Det blev en stor succes og gav Mik meget frihed til at starte en masse nye projekter. Det var som at starte små nye virksomheder hele tiden, men med sikkerhed og en organisation i ryggen.

Intraprenørisk hustlefaktor adfærd

Da Mik skulle starte Sweetdeal for Berlingske medier, ville han skabe et internationalt brand, men ledelsen gav ham et stort rungende nej. Der var protokoller der skulle følges og hos Berlingske medier foretrak man at holde sig til det danske sprog.

“Så tog alle på sommerferie i første uge af Juli og jeg stod og skulle i gang med det her. Så tænkte jeg, at nu kan jeg lige så godt få lavet det sådan, som jeg synes det skulle laves. Hvis det hele slår fejl, så må vi lave et hårdt sving til venstre. Der var ingen designhuse eller brandhuse der var klar til at hjælpe mig med at få lavet først min logopakke og noget andet. Der sad faktisk bare en freelancer dengang, som jeg kendte gennem en ven og hun lavede så vores første logo til Sweetdeal og lavede det med de rigtige farver og det rigtige set-up. Da vi så kom ind i August og der var en uge til vi skulle lancere, så præsenterede jeg det og sagde, at det er altså det vi står med. Vi har brugt vores penge og vi har brugt vores tid. Der kommer til at gå halvanden måned ekstra, hvis vi skal ændre det. Så nu skal I vælge, om vi skal gå med det her eller om vi skal skifte over. Så fik vi lov.” – Mik Strøyberg

Mik understreger, at man ikke skal trodse bare for at trodse, men man må gerne presse lidt på engang i mellem, hvis man ser en mulighed. Det gjorde, at det var betydeligt nemmere at få Sweetdeal ud i 3 andre lande.

Lemonsqueeze – Fra konsulenthus til Inkubator

Efter sin tid med Berlingske, så rejste Mik med virksomheden Issue til USA. Her fandt han ud af, at der var et marked, for at hjælpe europæiske virksomheder med at komme til USA. Det førte til, at Mik startede Lemonsqueeze i 2013. Alle sad i Europa og han I USA, så det nye konsulent hus var svært få gjort skalerbart. De første 15-20 kunder var enormt svære at få ombord og det var svært at få kunderne til at føle sig trygge og stole nok til at overdrage deres virksomheder. Virksomheden voksede dog langsomt og flere kendte brands, såsom Joe & The Juice kom med på rejsen.

I Europa, så er det negativt at presse citronen. Det betyder, at man går længere end man må. I USA er det positivt og betyder at man vil presse mest muligt ud af et potentiale. Dette er den ultimative forskel på janteloven og den amerikanske kapitalisme. Derfor fungerede Lemonsqueeze også som en form for mentale coaches, for at gøre Europæiske virksomheder klar til denne tankegang.

Mødet med Mr. Kim og kulturforskelle

Mik og resten af Lemonsqueeze teamet voksede på et tidspunkt ud af deres kontor og skulle finde et nyt. Han fandt via sin kones veninde en gammel fabrikshal i et lukrativt område. Denne fabrik var ejet af en ældre koreansk mand, som hed “Mr. Kim”. Hør Mik fortælle, om oplevelsen i teaseren nedenfor.

De var med til at svejse, sætte vinduer i og opbygge deres eget kontor. Mik ville ikke have været foruden oplevelse, at han fysisk kunne bygge nogle ting i en tech verden.

I Danmark er man meget lige til og der snakkes forretning med dette samme og effektive. Ligesom med Mr. Kim, så skulle man i USA også opbygge en personlig relation og et tillidsbånd før man snakkede forretning. En email fra en Franskmand oplærte Mik i, hvordan han skulle agere i den amerikanske virksomhedskultur. Det handlede om at finde ligheder og forstå at mange købte på grund af den personlig relation og ikke selve produktet.

Salg af Lemonsqueeze

Mik ville ændre set-up hos Lemonsqueeze til at være en form for inkubator med no cure no pay. Gratis hjælp og kapital mod at de fik en procentdel af virksomhed. Deres plan var at nøje udvælge dem, som de ville have ind. I forbindelse med omstillingen, så kom Mik i snak med en russer, som havde en amerikansk equity fond. Ud af den blå luft og efter flere sparringsmøder, så ville de gerne opkøbe Lemonsqueeze.

Det var en svær beslutning, at skulle opgive et projekt. Alle vil gå over i den nye virksomhed og få lønforhøjelse. Det var altså en super deal for alle, men svært at ændre sit mindset. Der skulle drikkes en masse bajere og kigges hinanden i øjnene. Det var en del af Miks personlige brand og personlighed. Mik fortæller dog, at det er vigtigt ikke at være for tilknyttet til et brand. Udover dette, så havde han også en drøm, om at skabe et SaaS produkt, som han I dag har med Good Monday.

Trække stikket i et år og flytte til Bali

Efter salget af Lemonsqueeze, så beslutter Mik og hans familie at de vil trække stikke. De vil finde hinanden og så finde ud af hvad de har lyst til. De vil et år til Bali og kigger på huse og hvornår de skal rejse. Mik har dog en idé. Det opstod, da han har haft mange problemer med at miste overblikket i sine tidligere virksomheder. Han ville lige flyve hjem og teste idéen. Bare lige for at se om det var noget. Han talte med potentielle kunder og leverandører om Good Monday. Der var grønt flag over hele linjen og det gav ham et boost af energi.

“Det brændte i mig, at hvis jeg tog et år til Bali og så jeg kom hjem og så var 10 konkurrenter eller bare 1 konkurrent, som havde overtaget det her segment først. Jeg ville ikke bare ærgre mig. Jeg ville blive skide sur på Marie Louise. Jeg ville garantere være en dårlig far. Jeg vil blive irriteret på mig selv, hvilket er endnu værre end at blive sur på Marie Louise. Jeg ville bare være så mavebitter over: Jeg havde set det, jeg havde undersøgt det og jeg havde ikke gjort noget ved det. Fordi jeg lige havde lyst til at tage et år på Bali. Det kunne bare ikke gå.” – Mik Strøyerberg

Heldigvis har Mik en meget forstående familie, så de endte med at aflyse turen til Bali og flytte hjem til Danmark.

Good Monday

Good Monday samler alle kontoraktiviteter i en digital platform. Efter at have været hjemme og teste markedet og aflyst Bali turen, så rejste Mik og familien hjem 1. december 2017. Han blev hurtigt  præsenteret for PreSeed Ventures. De fik opsat et møde i Januar. Til mødet kom Mik med en idé og tilkendegivelser fra virksomheder, som vil støtte op om denne idé. Han havde intet produkt, men dagen efter så har de et term sheet på plads. I slutningen af Januar 2018 får Good Monday 3,3 millioner i investering og de to foundere lagde også lidt selv. Efter at investering kom i hus, så fik Good Monday Lise Buchhave ind som COO og Michael Arnoldus som CTO.

Store investeringer og en platform under udvikling

Den 1. Maj 2018 gik Good Monday live med de første kunder. I oktober 2018 fik de en investering fra Creandum, som bl.a. er bag Spotify. Det bragte det samlede antal penge skudt ind i Good Monday op på 15 millioner kr. Det var umuligt at starte med at bygge det hele på en gang. Mik sammenligner Good Monday og deres start med Amazon, som blot solgte bøger til at starte med. Derfor startede Good Monday med 5 services med kalender funktion og økonomisk overblik og derfra udviklede de platformen. Som Mik siger, så gik de live hurtigt og byggede flyet, mens det var i luften.

Hvis du har lyst til at høre andre iværksættere fortælle deres historie, så kan vi anbefale:
Watery – hvordan man som 19 årig skaber Danmarks største svømmebutik
Coolshop – Jacob Risgaard fortæller sin Iværksætterhistorie 
Soundboks – Om Y combinator, kickstarter og produktionsudfordringer

 

 

[jetpack-related-posts]
25% rabat med "IVHPODCAST"