Historien om Bodylab begynder i 2003, hvor Rasmus Thorup Andersen leder efter et proteinpulver, der både er fair i pris og uden unødvendige tilsætningsstoffer. Det blev starten på en virksomhed, der voksede gennem praktisk læring, familie bidrag og en gradvis professionalisering af både produktion og organisation. Undervejs står Rasmus over for leverandørkriser, konkurrenter med samme navn og et langt salgsforløb. Denne artikel følger hele udviklingen frem til salget i 2018 og viser, hvordan Bodylab blev formet af en række konkrete valg og erfaringer.
De første skridt mod Bodylab
Rasmus Thorup Andersen læste i starten af 00’erne cand.merc. i finansiering og arbejdede som dørmand i Aarhus. Træningen fyldte meget i hans hverdag, og da han ville købe proteinpulver online, oplevede han et marked, der var svært at gennemskue. Produkterne var enten dyre eller fyldt med ingredienser, han ikke ønskede. Det fik ham til at undersøge, hvor råvarerne kom fra, og han fandt hurtigt ud af, at valle er et biprodukt fra osteproduktion. Han begyndte derfor at kontakte mejerileverandører over hele verden. De fleste svarede ikke, da henvendelserne kom fra hans Hotmail-adresse og et kollegieværelse, men nogle få reagerede.
Han forsøgte først selv at udvikle et proteinpulver i kollegiekøkkenet, men uden sødemidler kunne han ikke få smagen til at hænge sammen. Et mindre mejeri med et såkaldt application department blev derfor hans første samarbejdspartner. De sendte opskrifter, smagsprøver og henvisninger til leverandører af aromaer og sødemidler. Det blev starten på Bodylabs første produkter.
I denne periode opstod en række tilfældigheder, som fik betydning for udviklingen. Rasmus fandt blandt andet et sjællandsk lønpakkeri, som kunne blande og emballere produkterne. Han fik designhjælp af en arkitektstuderende fra kollegiet, mens hans bror lavede de første produktbilleder og hjalp med webshoppen. I slutningen af 2003 trykkede han ’åbn’ på den første version af bodylab.dk.
Familien som bærende del af den tidlige drift
I begyndelsen havde Rasmus ingen ansatte. I stedet stod hans forældre for store dele af driften. Produkterne fyldte kælderen i forældrenes hjem, hvor faren hjalp på lageret og kunne have arbejdsuger på 60 timer. Moderen tog kundeservice og tog telefonen, uanset om det var hverdag, lørdag eller ferie.
“Hvis folk sad med kortet i hånden, så skulle vi tage telefonen. Ellers købte de ikke.”
Kundeservice blev et centralt element i kundernes tillid til webshoppen. I starten byggede markedsføringen på mund-til-mund, baner på træningsforummer og simple Google-annoncer. Det første år omsatte virksomheden for omkring 100.000 kroner, men allerede i 2004 nåede omsætningen 2–3 millioner. For Rasmus var det et tegn på, at Bodylab kunne blive andet end et fritidsprojekt ved siden af studierne.
Da Bodylap gik fra lønpakkeri til egen produktion
De stigende salgstal gjorde det nødvendigt at sikre en mere stabil produktion. Samarbejdet med lønpakkeriet gav både fleksibilitetsproblemer og kvalitetsvariationer. Når Rasmus manglede varer, kunne produktionen ikke rykke hurtigt nok, og fejl i emballering og etiketter opstod jævnligt.
En rundvisning på fabrikken viste, at proteinpulveret blev produceret på relativt simpel maskinpark. Derfor besluttede Rasmus og hans far at købe en egen stor rørmaskine og etablere et lille produktionssetup, der blev fødevaregodkendt. Det gav både bedre fleksibilitet og en markant forbedret profitmargin, fordi blandingsomkostningerne hos eksterne leverandører var høje.
I samme periode begyndte sortimentet at udvide sig med vitaminer, mineraler og kreatin, som blev outsourcet til specialiserede producenter. Men proteinpulveret var fortsat det primære produkt og stod for omkring 90 procent af omsætningen.
Enmandsvirksomheden når sine grænser
Frem til 2008 løftede Rasmus stort set alle opgaver i Bodylab selv – produktion, pakning, kundeservice, marketing og produktudvikling. De stigende salgstal begyndte dog at presse forretningen. I 2008 omsatte Bodylab for cirka 25–30 millioner kroner, men uden ansatte ud over hans far.
På dette tidspunkt overvejede Rasmus, om virksomheden skulle sælges, fordi hverdagen ikke længere var bæredygtig. Det var først, da faren pegede på behovet for en lagermedarbejder, at han tog det første skridt mod at uddelegere opgaver.
Dorthe blev den første officielle ansatte. Det gav straks mere tid til udvikling og vækstskabende arbejde. Erfaringen viste også, at selv en ekstra lønudgift kunne betale sig, fordi omsætningen i Bodylab steg, når Rasmus fik frigjort tid fra de manuelle opgaver.
“Hvis jeg skulle gøre det om, havde jeg ansat min første medarbejder i 2004 – ikke i 2008.”
Lyt her til andre iværksætterhistorier der deler ambitionerne om Globale visioner.
IP-rettigheder og konsekvenserne af en overset risiko
I de tidlige år tænkte Rasmus Thorup Andersen ikke på at sikre varemærker og domæner i andre lande. Han fokuserede på Danmark og holdt omkostningerne nede. Det ændrede sig, da et hollandsk firma begyndte at bruge samme navn – Bodylab – og registrerede varemærket i EU.
Det førte til en langvarig proces, der endte med en defensiv løsning: Bodylab Danmark fik rettighederne i Danmark, Sverige og Norge, mens den hollandske virksomhed beholdt resten af EU. Det begrænsede mulighederne for at ekspandere i nærområder som Tyskland, selv om virksomheden senere sikrede registreringer i blandt andet Kina og sydamerikanske markeder.
Erfaringen blev et centralt punkt i Rasmus’ refleksioner over ting, han ville have gjort anderledes i opstartsfasen.
Leverandørkrisen der truede Bodylab
En af de mest kritiske perioder i Bodylabs historie opstod, da den eksisterende mejerileverandør begyndte at levere råvarer, der ikke levede op til de kvalitetsparametre, Rasmus Thorup Andersen havde fastsat. Da han påpegede det gentagne gange, valgte leverandøren at stoppe leverancerne uden varsel.
Da markedet samtidig var presset af global mangel på valleprotein, var der ingen alternative producenter med ledig kapacitet. Advokater blev involveret, men leverandøren var klar over, at Bodylab risikerede at løbe tør for råvarer, før en sag kunne påvirke dem juridisk.
Rasmus opsøgte derfor personligt producenter og tog til en fødevaremesse i London i et sidste forsøg på at finde en løsning. Stand efter stand gav det samme svar: ingen havde kapacitet. Først på den sidste del af messen fandt han en leverandør, der var villig til at hjælpe, selv om Bodylabs behov var små i mejeri-regi.
“Jeg skal bruge 20 tons over seks måneder,” forklarede han – velvidende at mængden var minimal i branchen.
Den nye leverandør indvilligede i at levere, og krisen blev afværget. Uden de 20 tons havde Bodylab mistet sit hovedprodukt i op mod et år, hvilket ville have truet virksomhedens fortsatte eksistens.
Opbygningen af et professionelt team
Fra 2013 begyndte Rasmus Thorup Andersen at kigge frem mod en fremtid, hvor internationale konkurrenter ville blive stærkere. Bodylab havde nået et niveau, hvor yderligere vækst krævede professionalisering. Derfor ansatte han nøglemedarbejdere inden for marketing, grafisk design og back office, og fik implementeret et ERP-system, der gav indsigt i produkt- og sortimentøkonomi.
En af de mest afgørende ansættelser blev produktudvikleren Michael. Han kom fra en branchekollega og viste hurtigt, at han kunne drive udvikling og innovation på et niveau, der løftede hele virksomheden. På en messe i Amsterdam testede Rasmus ham ved at give ham en stor bunke brochurer fra leverandører. Kort efter havde Michael allerede fået nye produkter hjem, oprettet kontakt til samarbejdspartnere og igangsat egne initiativer.
En intern blindsmagning af konkurrenternes chokoladeproteinpulver blev et vendepunkt. Bodylabs egen variant klarede sig dårligst i testen.
“Det var vores egen chokoladeproteinpulver, vi synes smagte dårligst.”
Michael brugte derefter årene fra 2013 til 2016 på at forbedre opskrifter, emballage, smagsprofiler og produktkvalitet. De nye standarder blev en af de vigtigste drivkræfter i virksomhedens videre vækst.
Forberedelserne til et salg
Efter 15 år med Bodylab begyndte Rasmus Thorup Andersen i 2017 at arbejde aktivt mod et muligt salg. Motivationerne var både strategiske og personlige. Branchen var blevet mere kompleks, konkurrencen intensiveret, og Rasmus havde behov for at overdrage virksomheden til en aktør med ressourcer nok til at tage næste udviklingsspring.
Han indgik et samarbejde med Clearwater International, der stod for at kontakte mulige købere. Processen startede med hundredevis af henvendelser til kapitalfonde, konkurrenter og industrielle aktører. Derfra blev interessenterne filtreret gennem præsentationer, pre-marketing-møder og indikative bud. En håndfuld virksomheder blev inviteret til management meetings i København, hvor Rasmus og hans ledelsesteam gennemgik hele forretningen.
Efter yderligere budrunder valgte han én køber, som gik videre i due diligence. Det blev starten på et langt forløb med juridiske gennemgange, regnskabsmæssige analyser og forhandlinger om alt fra pris til arbejdskapital.
Konflikten med det hollandske Bodylab under salgsprocessen
Midt i processen opdagede købers jurister, at samarbejdsaftalen med det hollandske Bodylab var registreret i et af Rasmus Thorup Andersen’ andre selskaber og ikke i Bodylab A/S. For at gennemføre salget skulle aftalen derfor overføres.
Rasmus kontaktede den hollandske virksomhed med forventning om en formel bekræftelse. I stedet fik han tilsendt en omskrevet aftale med ændringer, der ville svække Bodylabs rettigheder i blandt andet Sverige og Norge. Det var uacceptabelt, og forhandlingerne trak ud i måneder, mens advokatomkostningerne steg.
For at finde en løsning rejste Rasmus og Michael til Amsterdam for at mødes med deres hollandske modpart. Mødet blev afgørende for at få genetableret en fælles forståelse, og efter yderligere juridisk arbejde nåede parterne frem til en aftale, som køber kunne acceptere.
Det gjorde det muligt at afslutte salget i 2018, efter næsten halvandet års proces.
Salget af Bodylab
Da aftalerne endelig faldt på plads, solgte Rasmus Thorup Andersen sine ejerandele og forlod virksomheden. Resultatet var både afslutningen på en 15-årig vækstrejse og starten på en periode, hvor han for første gang i mange år ikke skulle stå op hver dag og løse opgaver i en virksomhed, han havde bygget fra bunden.
Salget blev også en mulighed for at honorere de medarbejdere, der havde været bærende for udviklingen i de senere år. Den håndfuld nøglefolk, han knyttede til sig i den professionelle fase, fik en del af gevinsten, som lovet da de blev ansat.
Efter 15 år endte rejsen, hvor den havde sin naturlige afslutning. Bodylab var vokset fra et kollegieværelse og en Hotmail-adresse til en etableret virksomhed med professionel drift og et stærkt nordisk brand.
Denne historie er særlig relevant, hvis du arbejder med fysiske produkter, produktion, kvalitetssikring eller overvejer at professionalisere en virksomhed, der er vokset fra sin opstartsfase. Du får et indblik i, hvordan praktiske beslutninger, leverandørvalg, ansættelser og IP-strategi kan forme en hel forretning over mange år.
Du kan GRATIS høre Rasmus Thorup Andersen fortælle hele iværksætterhistorien om bl.a. Bodylab, ved at klikke herunder.
