Esben, vært, ejer, medstifter og producer fra Iværksætterhistorier

Cand – “Det kræver et SIM-kort og en telefon”

Fra de tidlige morgener i SuperSpar til sene salgskald fra en bagtrappe i København. Cand bliver i Casper Skjold Nielsens fortælling ikke bare en virksomhed, men et udtryk for handlingstrang, nysgerrighed og troen på, at man kan forme sin egen vej – også når den starter i en lille by i Nordjylland

Rødderne i Vestbjerg og de første arbejdsskridt

Casper Skjold Nielsen voksede op i Vestbjerg sammen med sin familie. Hans mor var receptionist, og hans far drev små IT-virksomheder hjemmefra. Den konstante summen af drift og beslutninger prægede barndommen – både som inspiration og som kontrast. For mens faderen repræsenterede den gamle skole med 24/7-arbejdsdage, var det medvirkende til at Casper senere ønskede at skabe en anden balance mellem arbejde og privatliv.

Skolen interesserede ham kun begrænset i de tidlige år. Det var sporten, frikvartererne og bevægelsen, der trak. Først på HHX fandt han fagene, der talte til ham: afsætning, innovation og tanken om at skabe forretning.

Det første job som flaskedreng i SuperSpar blev til gengæld en øjenåbner. Han stod pludselig midt i et levende system af drift, vare flow, kundekontakt og ansvar. Det var ikke glamourøst – men det var lærerigt. Her fik han den måske vigtigste fornemmelse af, hvordan man skaber værdi: gennem struktur, tillid og kvalitet i de små ting.

Studietid, bureaukrati og lysten til at handle

Da Casper begyndte på Aarhus Universitet og tog studiejob i Karrierecentret, lærte han hurtigt, at store organisationer kan være lige så frustrerende, som de er fascinerende. Bureaukratiske lag, politiske beslutninger og den lange vej fra idé til handling skabte en voksende trang til at skabe noget selv. Noget mere direkte. Noget hvor man kunne mærke konsekvensen af sine beslutninger.

Kontrasten blev endnu skarpere under praktikken i en lille startup på Christianshavn. Her var der ingen lag. Ingen skjulte beslutninger. Bare handling, ansvar og muligheden for at forme noget fra bunden.

Det var netop i den periode, at et citat fra Steve Jobs ramte ham som en rettesnor:

“Du kan sidde og drømme og drømme, men det er vigtigere at prikke til noget og se, hvad der sker.”

Denne tanke blev fundamentet for hans første skridt mod Cand.

Den første gnist og fodboldbænken der startede det hele

Som praktikant i København begyndte Casper at spille indendørs fodbold i Svanemøllehallen sammen med en gruppe bekendte. En af dem var Martin – en perifer relation hjemmefra, men med de samme studier og den samme lyst til at skabe noget.

På udskiftningsbænken delte de erfaringer.

Casper fortalte om små og mellemstore virksomheder, der ringede til Karrierecentret efter studerende, men aldrig kom igennem systemet. Ikke fordi de ikke havde brug for hjælp – men fordi processerne var uoverskuelige. Martin fortalte om de samme mønstre fra Studenterlauget i Aarhus. Der var masser af talentfulde unge og masser af virksomheder, der kunne få glæde af dem. Men ingen bro imellem.

Der, på en hård træbænk mellem to korte skift på banen, blev tanken til virkelighed: en platform, der forbinder studerende med virksomheder, der ellers ikke ved, hvor de skal starte.

Det var begyndelsen på Cand.

Fra opkald på bagtrappe til de første kunder

Da praktikken nærmede sig sin slutning, vidste Casper, at tiden var inde. Han havde kun 6 måneder til han ville stå med sin kandidatafhandling i hånden. Enten skulle han følge den sikre corporate-vej, som sine medstuderende – eller så tage sit eget citat alvorligt og “prikke til verden”.

Han satte sig derfor på bagtrappen til startup-husets baggård og ringede til tre kontakter, han havde arbejdet med gennem studiet. Ikke en poleret pitch. Bare ærlig nysgerrighed og et ønske om at teste en idé. Den første sagde ja til kaffe. Den anden sagde nej. Den tredje sagde også ja.

Sådan begyndte Cand. Ikke med et logo, ikke med et CVR-nummer, men med 2 kopper kaffe og den første spæde bekræftelse på, at idéen faktisk kunne blive til virkelighed.

Martin gjorde desuden det samme. Og snart løste de selv de første opgaver. De havde fundet deres såkaldte “bread and butter”, mens forretningen langsomt kunne tage form.

Men vejen dertil var lang og krum. I starten var det kun netværk, der bar salget. Da det netværk var brugt op, var der kun én vej: kold canvas UDEN for netværket. Det krævede rutine, mod og viljen til at ringe igen dagen efter – også efter et afslag.

Det var hårdt, men nødvendigt. Og ifølge Casper en af de største konkurrencefordele i starten: at være villig til at gøre det, andre ikke gad.

Sådan skiftede Cand forretningsmodel i de spæde år

Første tese var således bekræftet; der var efterspørgsel fra SME segmentet til at få løst arbejdsopgaver. Visionen for Cand var dog aldrig, at det skulle være en konsulentforretning baseret på Martin og Caspers arbejdskompetencer. Så da arbejdsopgaver der lå uden for deres kompetence felt blev efterspurgt fra kunderne, måtte iværksætterne ud i netværket og hente hjælp.

Til at begynde med solgte Cand projekter på fra 40 til 80 timer – små opgaver til små priser. Det viste sig hurtigt at være umuligt at bygge en bæredygtig forretning på. Cand skiftede derfor til en abonnementsbaseret forretningsmodel. Faste timepakker – altså studerende som løbende ressourcer frem for projekter og den model klikkede.

SMV’er kunne nu købe adgang til et talent få timer om ugen uden det administrative besvær ved funktionæransættelser. Mens den studerende udvikler sig gennem relevant studieerfaring opnår virksomheden fleksibilitet. En vigtig ressource for mange små og mellemstore virksomheder, da omstillingsparathed ofte er et konkurrenceparameter, der skiller dem ud fra større corporate virksomheder, hvor beslutningsprocesserne ofte er langsommere.

Cand stod altså for at finde og ansatte de bedste kandidatstuderende som konsulenter og stod så for alt det administrative. Den model fik luft under vingerne.

Salg, skala og partnerne der ændrede retningen

På et tidspunkt hørte Martin et rygte om en potentiel konkurrent i Aalborg. Han ringede til dem – ikke for at slås, men for at forstå. Det viste sig, at de overhovedet ikke lavede noget lignende. Forespørgslen vækkede dog alligevel interesse. Seks måneder senere investerede virksomheden, i Cand og købte 40 procent af selskabet.

Med dem fulgte salgskompetencer, struktur og fart. Og pludselig blev Cand en virksomhed med rigtige vækstplaner.

I dag er salget i Cand stadig en tung del af forretningen. Men nu er det koblet med word of mouth, loyalitet og langsigtede relationer. Der er noget selvforstærkende over den slags: giver man værdi, kommer kunderne igen

En E-boks besked Casper fra Cand aldrig glemmer

Cand startede ikke som Cand. Faktisk hed virksomheden Invito. Et navn der opstod under en festlig post-it-session med venner, vin og kreative tanker. Halvandet år senere tikkede en besked ind i e-Boks: virksomheden var blevet stævnet. Et stort firma mente, at Invito lå for tæt på deres navn.

Det var en mavepuster. For Cand var stadig ung og i en begrænset størrelse. Likviditeten var med andre ord ikke til at betale for en årelang retssag. Resultatet blev et kompromis: 90 dage til at skifte navn, identitet, farver, domæne – alt.

Frustrerende, men Casper og Martin vendte det til en mulighed. Sammen med deres nye investorer brugte de mange timer, mange øl og mange gin på at finde et navn, der kunne mere end det første.

Det blev til Cand. Set i bakspejlet et langt stærkere og tidløst navn til at skabe et kendt brand i studieverdenen.

Metoder, erfaringer og principper

Casper vender igen og igen tilbage til handling. Ikke blindt, men bevidst. Ikke som modreaktion, men som drivkraft.

At ringe hellere end at tænke. At teste hellere end at drømme. At turde tage ansvar før man føler sig klar.

Han ser også en pointe i at investere i sig selv. Ikke kun økonomisk, men med tid, nysgerrighed og modet til at sætte komforten på pause. At flytte til København uden løn. At pendle mellem to byer for at lære. At acceptere fejl som en del af vejen.

Råd til andre der vil samme iværksætter vej

Casper mener, at studietiden er den mest risikofrie fase i livet. Et sted hvor man kan leve billigt, prøve ting af og engagere sig. Derfor opfordrer han unge til at turde række ud til virksomheder, de beundrer. Turde foreslå forbedringer. Turde spørge efter muligheder, der ikke findes på en jobportal.

Sådan som han selv gjorde det. For med mod kommer muligheder. Det er at bruge sin nysgerrighed strategisk. At skabe sin egen gulerod.

Og frem for alt: at handle, også når man ikke er sikker. For noget af det smukkeste opstår rigtig ofte på den baggrund.

Billede fra da Casper Skjold Nielsen og Cand teamet vandt en EY pris som årets iværksætter i 2019

Personlige indsigter og udvikling

Iværksætteriet har givet Casper et andet syn på sin far, der drev virksomhed hjemmefra. Han forstår nu omkostningerne, engagementet og den kompromisløse arbejdsmoral – og ved samtidig, at hans egen vej skal se anderledes ud.

Balance, relationer og mennesker fylder mere i dag end dengang. Ikke som modsætning til ambitioner, men som forudsætning for dem.

Cand er vokset. Men det er ambitionen, erfaringerne og forståelsen også.

Casper står et helt andet sted end dengang på udskiftningsbænken i Svanemøllehallen. Men noget er det samme: han handler stadig først. Tænker bagefter. Og bruger hver erfaring som næste skridt.

En rejse der er startet med flasker, fortsat på bagtrapper og nu lever gennem hundredevis af studerende, der får chancen for at tage deres første skridt ind i arbejdslivet.