Canute – Skaleringsprogram for danske iværksættere med globale ambitioner

Mia Grosen - Canute

Hun har prøvet det hele, Mia Grosen, grundlægger af Canute. Det fristes man næsten til at sige, når man har hørt hendes historie. Bag internationaliseringsprogrammet står en kvinde, der ved hvad hun vil. Sådan gik det også til, da hun i 2013 drog ud på et skæbnesvangrende udlandsophold i Istanbul, Tyrkiet. Et ophold som dannede rammerne for hendes første oplevelser med iværksætteri. Det her er hendes historie.


Denne episode er produceret af Podtribe media i samarbejde med Canute og deres partnere Danske Bank og Deloitte.

Episodens annoncør er Labfresh – Verdens smarteste bomuld er dansk. Få 10% rabat med Iværksætterhistorier.

Rejselyst blev første skridt mod iværksætteri

Mia Grosen og hendes rejse mod iværksætteri startede i 2013, da hun efter en kort ferie til Istanbul blev forelsket i byen. Hun ville tilbage og besluttede sig for at søge om et udlandssemester. Det afviste universitetet, men det var ikke nok til at stoppe Mia. Hun valgte at tage et selvstudie semester i Istanbul. Hun havde sin SU med, men ellers var tegnebogen ikke proppet med sedler. Hun måtte derfor ud og finde et sted, hvor hun kunne arbejde for husly. Hun fremlagde hendes idé for flere hostels i byen, men de syntes ikke at den var god. I Istanbuls mere turistede områder fandt Mia et hostel, som havde en ekstraordinær flot udsigt over byen og en ejer som var til at tale med. På tagterrassen var der en bar og der fik Mia arbejde.

Så leder han mig ned i den mest dunkle kælder, hvor der er et kæmpe ‘dorm’ med hele 14 senge og der får jeg så en lille ussel køjeseng henne i hjørnet, som betaling for mit arbejde. Så var jeg ligesom der. – Mia Grosen, Canute

Her skulle Mia være de næste 5 uger. Hun begyndte at lave events med en kollega og finde på måder at lave mersalg på for deres hostel.

Comundo og søskende samarbejde

Mia og hendes kollega havde stor succes med deres events og ejeren af hostellet fortalte dem, at de selv fik liv at beholde overskuddet. Mias motivation steg kraftigt og hun begyndte at kige på flere optimeringsmuligheder. Hun oplevede at deres gæster brugte meget tid med deres telefoner og mindre tid på at kigge på deres analoge markedsføring, som bestod af en tavle og en bøtte kridt. Mia fik derfor idéen til hendes første virksomhed “Comundo”, som skulle være et midlertidigt socialt netværk for hostel gæster. Hun fik fat i sin bror Lasse, som tog ned til Tyrkiet, for at gennemgå idéen med hende. Han syntes idéen var god og de startede sammen Comundo sideløbende med at Mia (efter overtalelse fra hendes forældre) valgte at tage hjem og færdigøre sin bachelorgrad. Søskendeparret fik et startlegat fra Fonden for Entreprenørskab på 25.000 kroner og de kunne derfor udelegere den tekniske udvikling af deres platform. De fik derefter lavet et samarbejde med Kilroy, som er en af Danmarks største rejsearrangører indenfor backpacker kategorien. Den første del af aftalen førte til, at Mia skulle ned og teste deres MVP på et Kilroy hostel i Bangkok i 4 måneder.

Et vigtigt møde på en skummel lokation

Mia kom ned og begyndte at teste deres MVP og snakke med mulige partnere. Den thailandske kultur er meget anderledes end den danske, så Mia fik noget af et chok, da hun var til et partnerskabsmøde i storbyen. Se mere i teaseren herunder.

Mia oplevede en fin succes med Comundo og hun fik flere brugere på platformen og partnerskaber i hus. Det var dog ikke blot en veltestet MVP, som hun fik med sig hjem til DK. Hun fandt også kærligheden på Kilroys hostel i Bangkok.

Jeg finder på, at jeg kan lave en promoveringsvideo. Så kan jeg filme nogle gæster og medarbejdere som bruger Comundo og lave en stemningsvideo fra Bangkok. Det var egenligt min måde at gå hen til ham og spørge, om han ikke ville være med i min video. Det er 6 år siden og vi skal faktisk giftes til sommer. – Mia Grosen, Canute

Søskendebånd fremfor forretning

Tilbage i Danmark fik Mia og Lasse en business angel samt 5-6 ansatte tilknyttet. De kunne dog mærke at succesen var anderledes stor, når Mia var ude hos brugerne og partnerne. Mia tog derfor, sammen med sin kæreste, rundt på en Europa tur, hvor hun besøgte de mest hostel venlige byer og skabte bl.a. partnerskaber i Prag og Budapest. På trods af succesen samt Lasse og Mias evne til at arbejde sammen, så kunne de mærke at det påvirkede deres sociale forhold.

Vi arbejdede mange timer sammen hver uge, så lige pludselig var det ikke ham, som jeg havde lyst til at drikke rødvin med, når jeg havde fri. – Mia Grosen, Canute

De to søskende besluttede sig for at prioritere deres personlige forhold over deres forretning og de lukkede derfor Comundo efter 3 år. De havde tilbud om at sælge, men så ville de selv skulle have fortsat som direktører sammen.

Endnu en rejse og starten på en tilværelse i London

Hvad gør man, når man lige har lukket sin første virksomhed? Svaret var indlysende for Mia: Man tager da ud og rejser! Derfor tog Mia og hendes kæreste en backpack på ryggen og rejste rundt, igen med et lille budget, og lavede en form for ‘workaway’, hvor de arbejdede mens de rejste. Dette førte bl.a. til en måned i en tipi hos en grøntsagsavler i Toscana, en periode hos en strandbar i Ghana samt et smut til Mexico, Belize og andre eksotiske lokationer. Da de efter 6 måneder var klar til at vende hjem, så besluttede de sig for at tage til kærestens hjemland og bosætte sig i London.

I den engelske hovedstad skulle Mia finde arbejde. Hun blev kontaktet på Linkedin af Jannik Lawaetz fra Luggagehero og de indgik et samarbejde. Mia blev partner og skulle starte Luggagehero i London. Hun arbejdede derfor remote og savnede hurtigt at have kollegaer omkring sig, som hun kunne fejre succeserne med. Samtidig oplevede hun hvor svært det var, at skulle starte for sig selv i udlandet. Hun manglede hjælp til de praktiske udfordringer og det var her hendes første idé til Canute opstod. Den blev blot forstærket, da hun var til ‘Scale it’ i San Francisco.

Konsulent for landbrug og stifter af Canute

Mia ringede til udenrigsministeriet med hendes idé om at opstarte ‘Scale it’ i London. Hun blev afvist, men hun var besluttet på at køre idéen videre. Hun forlod derfor Luggagehero og stiftede Canute. Mia pitchede idéen til den danske ambassade i London, som havde en åben stilling. De tilbød hende at søge et job som konsulent for landbrug og fødevare. Ved siden af kunne hun arbejde på Canute og innovation. Trods en (for at sige det mildt) begrænset viden om landbrug, så fik Mia jobbet. Hun fik nået sine mål og fik hjulpet virksomheder, men hun ville hjælpe startups ved at tage en dyr hyre for hendes hjælp. Derfor ville hun lave samarbejder med større organisationer. Hun søgte derfor 250.000 kroner hos ‘Rising North’, som støtter Nordisk iværksætteri. Mia fik pengene og det gjorde at hun i 2018 kørte hendes første 3-dags program for 10 startups i London, som blev afsluttet med et pitch event på sidstedagen. Eventet har ført til funding aftaler senere hen. Mia fik god feedback, ‘proof of concept’ og et selvstændigt brand med en velfungerende hjemmeside. Det første år førte til 4 programmer i samarbejde med ambassaden i London, inden kæresten og Mia i starten af 2019 tog til Danmark. Her fik Mia et job som innovation konsulent hos udenrigsministeriet.

Værdifulde partnerskaber for Canute

Mia arbejdede videre med Canute via udenrigsministeriet og fik lavet et partnerskab med Danske Bank. Konceptet skulle testes yderligere af og Mia valgte destinationerne Berlin og New York, da der var flere danske tech startups, som overvejede at skalere til disse byer. Efter at have testet konceptet af med, på daværende tidspunkt, over 55 virksomheder, så besluttede Mia sig i starten af 2020 for at køre Canute videre som privat virksomhed, da hendes aftale med udenrigsministeriet udløb. Hun har siden fået ansat hendes første medarbejder og fået Rasmus Bjørn Dahl med som partner.

Netop partnerskaber har været vigtige for Canute. De har haft Danske Bank med fra starten og Deloitte med som partnere fra sidste år. I denne episode afslørede Mia også Accelerace som en ny strategisk partner samt at Vækstfonden går ind og støtter Canute fremadrettet. Fremover vil Canute også tænke mere digitalt og udvide deres services med bl.a. forskellige relevante webinar.

Tænk internationalt fra starten

Vi tænker ikke globalt nok i Danmark. Vi halter efter lande som Sverige og ‘born global’ tankegangen ligger langt fra i vores DNA. En startup rapport fra Startup Genome gik ind og vurderede danskernes mangel på ‘Global connectness’, som det mest kritiske punkt for det danske startup økosystem. Dette skyldes at danske founders har meget få internationale sparringspartnere og mentorer. Samtidig har meget få VC og accelerators kontor i Danmark. Dette får danskerne til at tænke nationalt fremfor globalt. Mia og Canute håber, at de kan hjælpe med at vende tendensen og få danske startups til at tænke globalt helt fra starten.

Hvis du synes godt om denne episode, så anbefaler vi disse:

Aryze – Bitcoin Jack og hans rejse mod Forbes 30 under 30
GamerzClass – Afbrudt af Corona midt i amerikansk accelerator 
Les Deux – Sure fodboldfans, lange ørkenløb og god energi