Maistic – Plastfri og komposterbare alternativer

Brian og Heidi - Mastic

Maistic Bio Group er stiftet i 2015 i Helsingør af ægteparret Heidi von Bülow og Brian Bouet Smith og fra dag 1 har fokus været på plastfri og komposterbare alternativer. Maistic sikrede sig i Løvens Hule den største investering i hele sæson 5 – 1,9 millioner i investering blev det til, som Jan Lehrmann og Jacob Risgaard delte mellem sig. Der var dog et problem – Corona krisen satte en stopper for at få leveret nok varer fra nogle af deres kinesiske leverandører. Hør om Corona krisen, Løvens Hule og hele Heidi von Bülows iværksætterhistorie. 


Heidi så i mange år til fra sidelinjen, imens hendes mand, Brian, startede det ene iværksætterprojekt op efter det andet. Ofte hjalp hun dog til med PR, kommunikation og det grafiske. Det gav mening, fordi den uddannede journalist samtidig kørte en karriere i mediebranchen. Men det var stadig ikke hendes projekt. Det tætteste hun kom på, var da hun i en årrække selv var selvstændig konsulent. Desværre kunne hun ikke fordragede det. Hun er en teamplayer og nød ikke at skulle ringe ud eller have sælger hatten på. Hun skulle virkelig forberede sig når hun skulle være opsøgende, som man jo ofte skal som selvstændig.

Heidis mand, Brian, er den stik modsatte type. Han er born sælger og forretningsudvikleren. Og netop den dynamik er forskellige kompetencer, har vist sig at være et klogt match for Maistic.

Truende russere, manglende millioner og guld Mickey

Heidi har set mange af op- og nedturene ved at være iværksætter gennem hendes mands øjne. Hun har oplevet hvordan en ‘Due diligence’ af Telsome førte til en uventet opdagelse. Hvordan manglende lakse eksport til Rusland førte til truende russere, en finanskrise som ændrede alt og hvordan Brian skulle forsøge at fokusere på forretningen sideløbende med et langt og opslidende sygdomsforløb.

Hun har dog også været der i de gode tider, hvor Brian lukkede en meget fordelagtig global licensaftale med Disney, som er grunden til, at der i dag står en guld Mickey Mouse på ægteparrets kontor og minder dem om gode tider og at små brands godt kan klare sig i den store verden.

Hun støttede også Brian, da han efter et tilfældigt møde med en australsk tandlæge i Kina, returnerede til Danmark med udtrykket ‘komposterbar’ og den første spæde idé til Mastic. Det var dog én ting, som var forandret. Da Brian ville oprette CVR nummeret, så spurgte Heidi, om hun ikke måtte være med. Dermed blev Maistic stiftet og lige fordelt mellem de to ægtefæller. Maistic er en sammentrækning af ordene majs og plastic, idet den mest udbredte komposterbare bioplast er majsbaseret.

Kopper som ikke kunne holde væske

Brian kæmpede en brav kamp med at få solgt deres koncept, mens Heidi via hendes andet arbejde sørgede for mad på bordet. Der gik et halvt år inden der, den 23/12, tikkede en mail ind fra COOP. De havde lagt en kæmpe ordrer og ville have Maistic ud i alle deres Fakta butikker. Der blev uddelt high-fives og så startede arbejdet med at få dækket produktionsomkostningerne.

Ordren blev sendt afsted mod landets mange Fakta butikker og alt var i den bedste orden, indtil der begyndte at komme tilkendegivelser fra køberne – Nogle af kopperne kunne ikke holde væske. Måden som kopperne var blevet pakket på af leverandøren, havde gjort bunden utæt. Det blev til en tilbagekaldelse af produktet og et skridt tilbage.

Samtidig havde Maistic dog arbejdet på Danmarks første klud uden mikroplast og hurtigt blev det ene skridt tilbage til to skridt frem.

Maistic fik den største investering i ‘Løvens Hule’

Maistic oplevede stor interesse for deres produkter og blev af to omgange inviteret til at deltage i Løvens Hule. Anden gang sagde de ja og var med i den netop afsluttede sæson 5. Her fik de sæsonens største investering på hele 1,9 millioner kroner fra Jacob Risgaard og Jan Lehrmann. Det var både en intens og spændende oplevelse for ægteparret, som også blev tilbudt et lån på 10 millioner kroner fra Jacob Risgaard. Dette blev dog klippet ud af programmet.

Heidi fortæller, at det var tiden med due diligence, som har trukket tænder ud. De halvanden time i studiet er intet i forhold til de måneders hårde forhandlinger, som kommer bagefter.

Corona forsinkelser

Maistic oplevede i forbindelse med ‘Løvens Hule’ et boom i interessen for deres produkter. Mange af deres samarbejdspartnere meldte udsolgt efter kort tid og kunne sagtens have solgt mere, men det fik Corona sat en stopper for. Maistic havde nemlig 200-300.000 produkter strandet, som var på vej fra Kina.

Dog har Maistic været heldige, da mange af deres salgskanaler er via supermarkeder og online shops. Derfor kan de ikke mærke at deres daglige salg har været påvirket af krisen.

Hvis du synes godt om denne episode, så anbefaler vi disse:

Jonas Højmark – Millionæren med ADHD
Startup Central – Falske kinesiske investorer og fokus på ledelse
Penneo – Fra drengerøvsmagasin til digitale underskrifter

25% rabat med "IVHPODCAST"

FÅ 25 % MED RABATKODEN: IVHPODCAST