Penneo – Fra drengerøvsmagasin til digitale underskrifter

Jakob - Penneo

Penneo var en af pioneererne indenfor digitale underskrifter da de gik på markedet i 2012. Idemanden bag scaleupet der nu går efter en børsnotering er serieiværksætter Jakob Neua Nørgaard. Hans iværksætterhistorie starter dog mange år før. På en MacDonalds. Det er her han møder, hvad der siden også skulle blive et velkendt ansigt i det danske iværksætterøkosystem Nicolaj Højer Nielsen. 


Denne episode er annonceret af Ageras – Få 3 gratis tilbud på en revisor eller advokat samt Statum – Find din næste ansatte eller dit næste job.

McDonald’s – Mødet mellem to kendte iværksættere

I 1998-99 stod Jakob og flippede burgere på McDonald’s sammen med Nicolaj Højer Nielsen. Hvorefter Nikolaj besluttede sig for at tage til USA for at læse. Da han kom retur fortalte han Jakob om sin idé om et online magasin.

”På det tidspunkt, der er det at lave noget online, ikke noget man bare gjorde. Der var ikke WordPress eller noget. Så, det var nærmest ren videnskab at kunne få noget online.”

Jakob var kun 18-19 år på det tidspunkt og læste magasinerne M og Euroman. Ideen gik i al sin enkelthed ud på at lave en mellemting af de to ting på nettet. Han var studerende på handelsskolen i 1 år eller 2, selvom han ikke var så stor fan af gymnasiet, så følte han på handelsskolen, fik man lov til selv at styre og kaste sig ovre.

4-kløveren

Jakob valgte at hoppe med på Nikolaj’s idé ved siden af studiet. For begge personer var det et sideprojekt i starten, da de begge stadig var studerende. De lokkede Kristian og Dennis med og sådan  De startede ud som en 4-kløver. Nikolaj, Kristian,  Dennis og Jakob. De startede med at bygge et website op, skrev artikler om det de selv syntes var interessant og udgav dem.

Opgraderet til PR-manager

Med hans vilde passion for titler, så bliver Jakob opgraderet til Pr-manager, og skal stå for at få udbredt hele idéen omkring connery.dk. De starter med at skammisbruge printeren på skolen, da man i den tid ikke havde kræv på at medbringe et kort. Det tager Jakob gerne en del af skylden for at have medført til at det er et krav i dag! De printer en masse papirer med connery.dk skrevet på, som de kører ud med og hænger rundt omkring på andre handelsskoler/gymnasier i Aalborg. Det medfører så noget track.

Kristian, som er programmøren, bliver så ansat af hæren eller forsvaret. Nikolaj mister lidt interesse, og Jakob overtager så. Dennis var ikke interesseret i at overstage, men han ville stadig gerne være med.

Overtog Connery for en krone og en flaske i byen

Efter de havde været i gang i ca. halvandet år overtog Jakob i 2001 connery.dk for en krone og en flaske i byen. De havde allerede fået skabt en del besøgende. Problemet Jakob stod overfor, selvom hans nogenlunde forståelse for kodning, så kunne han ikke programmere.

”… Men jeg har jo stadig en platform og køre ud fra. Så jeg sætter mig egentlig for at nu vil jeg bygge det her op til at være en rigtig forretning.”

Som 19-årige fik Jakob og resten af 4 kløveren i to år af deres liv tilbudt gratis sprut i byen, når man kom ud og lavede diskotek anmeldelser. Et diskotek i jomfru ane gade, som var deres stamsted, fik malet deres logo på deres væg. Det fik Jakob til at tænke:

”Så har man sådan en idé om, det her, det kan sguda blive til noget. Det er alle de her interesser, jeg har på nuværende tidspunkt, og vi kan ovenikøbet tjene nogle penge på det. Jeg kunne i hvert fald tjene lige så meget på min SU.”

Rejsen til København

Jakob tog en dristig beslutning, da han valgte at flytte til København. Han har ikke noget sted at bo, så i 9 måneder sover han på hans kammerats sofa før han fandt noget andet. Her valgte Jakob så at begynde at bygge produktet op, som et rigtigt produkt. Han fik hjælp af forskellige programmører på skift til at rette, når ting gik i stykker. Kristian fik blandet andet også givet en hånd undervejs. De er dog stadig ikke en forretning endnu.

Card4fun – skalkeskjul for hash

I år 2002 blev Jakob ansat som Pr-chef for et IT-firma ude på Amager – Card4fun. Card4fun var en løsning, hvor man kunne købe et kort i 7-eleven eller tankstation, hvis der var noget man godt kunne tænke sig at købe på nettet. På det tidspunkt var folk nemlig frygtligt bange for at bruge deres kreditkort på nettet. Med det her ’prepaid card’, kunne man gå ind og sige hvad det man ville købe og lægge det ind i sin Card4fun løsning. Så kunne man så handle, og det var Card4fun’s konto, der så blev brugt på de amerikanske webshops.

Her mødte Jakob, Anders, som er programmør. De fandt sammen og var enige om at Anders skulle hjælpe ham med at programmere videre på Connary. Det de ikke vidste på det tidspunkt var, at Card4fun kun var et skalkeskjul. På Ekstrabladets forside, blev der fortalt om anholdelsen af direktøren for Card4fun, for at svindle 900 kilo hash. Som var DERES direktør derude.

”Ander ringer til mig en dag og siger: ’Jeg tror ikke, du behøver at komme på arbejde i dag, fordi politiet er over det hele.’”

Firmaet lukkede, heldigvis havde de Connery.dk at fortsætte med. Det kom som en overraskelse for dem, men de to der ejede firmaet virkede alligevel lidt shady. De lavede også noget porno ved siden af, hvor man ved mobilringetoner kunne downloade pornobilleder på mobilen (som var deres sideforretning).

M-magasinet på den anden linje

Jakob og Anders valgte så at fortsætte med Connary sammen med en Serveradministrerer, ved navn Thor. I cirka 2003 lå de i omkring top-100, i de mest besøgte sites i Danmark på det tidspunkt. De begyndte at føle, at det førte et sted hen – med annoncører som Bacardi, Bjørn Borg og Coca Cola. De lavede samtidig noget konsulentarbejde ved siden af for virksomheder, på f.eks. en radiostation.

”Pludselig en dag, så ringer telefonen. Så er det investeringsselskab, som står bag ved M, eller i hvert fald har noget med M at gøre. De siger: ’Kunne I ikke tænke jer at komme ud på forlaget ’Benjamin’, og tage et møde med os omkring jeres platform, fordi vi kunne godt tænke os at få M online.’”

I 2004 så gik de med idéen om at det var dem, der skulle dræbe M-magasinet. Det var jo kun et fysisk blad, uden en online platform på det tidspunkt. Opkaldet fejrede de dog stadig. Frem til der, havde Connery blot levet af fri sprut og limousineture. Jakob og Anders tog så til mødet. M magasinet kunne godt se at Connery var kommet langt med hvor de var, men M var stadig et stort mediehus med en interesse for en nyt online platform. De kom så med et beløb under mødet.

Eftersom Jakob og Anders var droppet ud af skolen, mente han de ikke var særlige kloge. De fik så sagt til M-magasinet at buddet, de tilbød, var alt for lidt (omkring 7-8 millioner, i 2003). De mente nemlig deres virksomhed var meget mere værd, ganget med 5 endda.

”’Drenge, prøv at høre her, det her er et once in a lifetime offer. Hvis vi skal videre med det her, så det nu vi skal videre.’ Så sagde vi: ’nej, nej, nej.’ Og så gik vi fra mødet og tænkte: ’De kommer helt sikkert tilbage.’ Det gjorde de bare aldrig. Vi hørte aldrig fra dem igen. Og de svarede aldrig telefonen heller.”

De hyrerede Anders ind hos dem, senere hen, som programmør, til at hjælpe med at bygge noget platform for forlaget ’Benjamin’ – Connery’s konkurrent. Jakob ved ikke om deres beslutninger dengang var gode eller dårlige, men i dag, der står de så som ejere af både Connery og M’s online magasin.

Facebook rammer Danmark

I 2006-2007 ramte Facebook pludselig Danmark. Connery’s styrke var deres content, da de ikke kun havde et community. De havde brugerprofiler, et pigemagasin, et telemagasin og computermagasin – hvor der samlet blev dannet en form for community. Det ødelagde Facebook. Connery eksisterer stadig, med Mikkel som driver det i dag. På det tidspunkt var Jakob og Anders dog i tvivl om at lukke Connery i frygt om, at det ville gå konkurs.

De tænkte om, de så skulle lave et webbureau (2007). Med kunder de havde i forvejen, kastede de over den idé ved siden af, som et sideprojekt til Connery. Fra 2007-2010 fik de skaffet en masse kunder til Justworks. De gik så på fuldtid hos Justworks. De mødte så Martin Turborg, som de løbende havde haft en dialog med. Ham og hans partner Nikolaj endte så med at købe 30% af Connery. Efter et halvanden år skildres de dog ad igen, hvor Jakob og Anders så købte deres anden partner tilbage igen.

Konceptudvikling af Penneo

I midt 2011 begyndte Jakob at blive restløs af nogle af sine kunders detaljeret ønsker. Han havde brug for at have noget af sit eget at nørde i og bestemme. Med 400 kunders forskellige ønsker, begyndte det at føle som et normalt job. De prøvede så på det tidspunkt at gå lidt ned i markedet og kun have de rigtig store kunder. De tænkte nok, det var noget de kunne, og de så ville lave det på abonnement. Lave nogle billige hjemmesider, men gøre det ordentligt.

”Problemet er bare, at når man sender sådan en kontrakt ud til en tømrermester, så skal han så sende den tilbage. På det tidspunkt, der havde vi en postkasse lige uden foran vores kontor. (…)  På et eller andet tidspunkt så kom den jo afsted, på et eller andet tidspunkt kom det på hans bord. Det var bare ikke altid så tit den kom tilbage, før man havde rykket folk et par gange.”

De brugte for meget tid på at sidde og vente. Så kom NemID frem. Og Jakob tænkte, at det kunne måske bruges til noget smartere. Muligvis til at underskrive med – eftersom at nede i betingelser stod der bekrevet, at det var en digital underskrift. Det spurgte han så NETS omkring. Som afviste hans forslag. De sagde, der først skulle laves et system til det, før det var muligt, og dengang eksisterede det ikke endnu. Idéen pitchede Jakob så til Anders, som var ret skeptisk omkring det til at starte med, da det ikke var Jakobs første skøre. Anders tænkte dog stadig det var muligt at lave. De samlede så informationer om NemID og dele fra php-filer som Anders kodede i, der allerede var lavet, som han kunne bygge videre på.

Jakob ringede så til Nikolaj Højer Nielsen, for at fortælle om deres nye idé. Så valgte Nikolaj at smide nogle penge deri, og frikøbe Jakob og Anders tid, så de kunne fokusere på at bygge det nye. Medarbejderne kan så arbejde videre med Justworks, mens Anders så kan fokusere på det nye projekt, som dengang hed ’DuckCloud’.

Jan og Mikkel, som sad på den anden side af gangen, fra hvor Jakob og Anders sad dengang, havde hænderne selv fyldte med et mislykkede startup. Da pichet omkring det nye koncept til Martin Turborg ikke virkede, som sad på samme kontor med Jakob, valgte at tage et forsøg med to drenge. Med en prototype, der virkede, manglede de lige lidt mere for at få det helt oppe og køre. Med Jan som programmør og Mikkel som grafiker og businessperson, blev Penneo skabt.

Penneo som produkt

Et års tid gik før de landede noget funding, hvor Jakob så gik fuldtid i projektet. I 2014 stod han med 14 års erfaring ved at få dannet løsninger, som han selv mener var en sjov oplevelse, som også er det der har drevet ham. Med mange andre mennesker fik de så bygget Penneo op. Og fra 2014 fik de deres første kunder.

”Hvad er det vi prøver at løse i Penneo, jeg tror mit pitch det hed noget i stil med: ’Når du skal have underskrevet dokumenter, så kan du enten sende det med Postman Per eller så kan vi mødes rundt om et bord eller så vi kan køre ud til et møde og underskrive det’. Altså nede i banken. (…) Det var det vi brugte, når vi var ude og sælge det. Når nu du skal have underskrevet dokumenter, så er alle de nuværende løsninger dårlige. ”

De begyndte så at ringe til revisorer, og alle mulige der havde dokumenter. Deres netværksgruppe hjalp dem ekstremt meget. De havde på det tidspunkt et produkt, der henvendte sig mod revisorer og en masse andre.

”Og… Shit en rejse det var. Jeg tror lige vi var begyndt at skulle til at sælge til revisorer og så får vi at vide at erhvervsstyrelsen ikke vil godkende den digitale underskrift. ’Jamen, det står i lovgivningen, at man kan underskrive dokumenterne digitalt.’ Men det synes erhvervsstyrelsen ikke, fordi det har de ikke vejledningen til.”

Greta fra kommunen

De kontaktede så Greta i erhvervsstyrelsen, som var rigtig sød, men ikke rigtigt kunne fortælle, hvad der skulle til at ske. Hun blev derfor døbt Greta fra kommunen. Jakob ringede nemlig ind til hende hver fredag, stadig uden fremskridt fra erhvervsstyrelsens side. Jakob, som følte kommunikation med Greta var håbløs, kontaktede så Victor Kjær, som var vicedirektør. Hans sekretær fortalte Jakob, at han skulle sende en mail i stedet, som han måske ville få svar på. Jakob valgte i stedet at forsøge at ringe igen, efter frokost, hvor det så var sekretæren igen, der svarede. Denne gang sagde Jakob, at det var et opkald til Victor og at det var privatliggende. Det fik ham så igennem til Victor.

Jakob fortalte så om sin idé, og erhvervsstyrelsens rolle i processen. Han lyttede faktisk til Jakobs ord, men bad ham så om at sende ham en mail alligevel. Her troede Jakob, løbet var kørt igen. 2 timer efter ringede Greta så, og indkaldte dem til et møde. 

”Vores møde med erhvervsstyrelsen er interessant. De havde sådan en fyr med, som kunne recitere alle paragrafer i lovgivningen. Og hvorfor det her og det her ikke ville fungere, fordi ifølge paragraf det og der, står der det og det. Men vi får dem alligevel overbevist, og de overbeviser os. Og vi får fundet en løsning i det.” 

De blev så godkendt til december. De fik også nogle kunder ind alligevel, selvom de så stod i januar, og havde udfordringen at skulle kunne sælge til revisorer, da det ikke var efteråret længere. En ny partner ved navn André, rigtig dygtig sælger, og salg chef i dag i virksomheden. Han valgte at sætte sig ned og begynde at ringe til alt fra begravelsesforretninger til landinspektører. Her begyndte de så at udvide deres kundeomkreds til blandt andet advokater, landinspektører og andelsboligforeninger. Her voksede virksomheden også.

De havde stadig fokus på at efter sommeren, skulle de tilbage til de her revisorer, da revisorer fik flest underskrifter igennem. Penneo havde nemlig et abonnement, og der lå en pris pr underskrift.

Rejsen tilbage til Aalborg

Penneo eksisterer stadig i dag og ligger i København. Men Jakob flyttede faktisk lidt før de fik deres funding, til Aalborg. Stadig med titlen – produktchef, som betød at han stadig havde alle hattene på, der resulterede i mange rejser til København. I 2017 var de også gået ind i Sverige og Norge. De havde ansat en direktør, Janek Borgmann, som kom fra Google og var nordisk partnerchef.

”Mig og Janek tog til Sverige og Norge, og jeg var i København. Og jeg var i Århus, og i Odense. Og jeg havde to små børn, og en kone. Og på et eller andet tidspunkt, så ramte jeg bare sådan en mur. Hvor jeg bare tænkte: ’Shit, man. Hvis jeg skal drive virksomhed på den her måde, så kan jeg ikke have en familie. Og hvis jeg skal drive en familie på den her måde som jeg gerne vil drive en familie på, så kan jeg ikke have en virksomhed’. Og så tænkte jeg egentlig: ’Gad vide om den her tømmerflød, den ikke er blevet stor nok til den kan flyde selv?’”

Det begyndte Jakob så at undersøge. Han håbede på ’gummibåden’ kun ville ’dunke’, hvis én mand forlod, men den så ville ’sejle’ videre. Idéen begyndte han også at nævne på hjemmefronten, at muligvis finde noget andet at lave. I erhvervshuset i Aalborg, på samme tid, søgte de en iværksætterrådgiver/konsulent til at hjælpe iværksættere, specielt én med digital baggrund. Her hoppede Jakob så fra Penneo. Han ramte nemlig et punkt, hvor rejsetrafikken blev for meget. Han følte tiden fløj for hurtigt fra ham, at han ikke nåede at følge med i sin søns liv, fra fødslen til han blev tre år gammel.

”Jeg ender faktisk med at være der i to år. Og jeg synes det er super fedt til at starte med. (…) Men stille og roligt så begynder det bare sådan at trække i mig igen. Fordi så har jeg bare det her job. Men jeg kan jo godt lide at bygge ting, det er det jeg synes der er det sjove.”

Med Nikolaj Højer Nielsen som investor, den faste trofaste investor, fik han så skabt Estaldo.com, som er Jakobs seneste projekt.

Hvis du synes godt om denne episode, så anbefaler vi disse:

REC Watches – Forvandler ikonisk skrot til ure
Copenhagen Optimization – Lufthavnsnørder får 26 millioner i investeringer
Ageras – Rico Andersen har ingen plan b

25% rabat med "IVHPODCAST"

FÅ 25 % MED RABATKODEN: IVHPODCAST