REC Watches – Forvandler ikonisk skrot til ure

REC Watches
Talent Garden Rainmaking

4 løver. Så mange fik REC Watches med ombord, da de deltog i sæson 1 af Løvens Hule. Bag det danske urmærke, som laver ure med elementer fra ikoniske biler og fly, er barndomsvennerne Jonathan Kamstrup Tonnesen og Christian Felix Mygh. De to tidligere “roommates” har været på en spændende rejse. De startede REC Watches, for at kombinere deres interesse for biler og ure. De ramte et hul i markedet, lykkedes med at få investeringer, formåede at indsamle 7,5 millioner kroner på Kickstarter, hævede succesfuldt prisen på deres produkter og fik lov at bruge dele fra et vaskeægte ‘Spitfire’ fly. Nå ja, så startede (og solgte) de også en anden virksomhed undervejs.


Denne episodes annoncør er Talent Garden Rainmaking.

Venner og forretningspartnere

Tilbage i 2012 begynder Jonathan og Christian at diskutere muligheder, for at starte deres eget op sammen. De ville lave noget sammen, før vila, vovse og volvo stod på dagsordenen. Efter længere tids ping pong, så blev de enige om, at arbejde med noget, som de var passionerede omkring. Biler og ure. Det var intet på det bilinspirerede urmarked, som for alvor talte til dem. Derfor startede de to venner REC Watches.

“Vi ville forene det smukke, det ikoniske og historiske fra bilverdenen med det udtryksfulde, det mærkbare og det mekaniske fra urverdenen.” – Jonathan Kamstrup Tonnesen

Det var den perfekte kombination og målgruppen for biler og urer ligger normalt tæt op ad hinanden. For at understrege sin pointe, så citerede Jonathan en kendt journalist med speciale i ure: “Den eneste grund, til at en mand køber et Rolex, er fordi han ikke kan tage sin Porsche med ind i baren.”

Sammenstød i Schweiz 

Christian og Jonathan forhørte sig hos personer med erfaring i urbranchen. De gjorde det hurtigt klart for dem, at de skulle tage en tur til Schweiz og verdens største ur messe “Baselworld”. De to nyudklækkede urmagere stødte her tilfældigt sammen med et dansktalende produktionselskab, som havde produceret Skagen urene og været med på deres rejse fra helt spæd. 

REC Watches fik lavet en aftale med produktionsvirksomheden, men de manglede stadig et stykke bil/ikon til at tilføje til deres ure.

På udflugt til Hjarnø

Året er 2013 og Jonathan er 23 år gammel. Han og Christian havde lidt penge lagt til side, men deres budget var meget begrænset. De havde besluttet sig for, at de ville finde gamle modeller af mærket ‘Mini Cooper’. 

De to iværksættere fik snuset sig frem til, at der fandtes to lader fyldte med gamle “Mini’er” på Hjarnø – lige ud for det jyske kyst. De var langt fra køreklare, men de var som børn for ejeren. Det tog derfor flere kopper kaffer med ejeren og konen, at få en aftale i hus. Da du fortalte, at det var en hyldest til bilen, så gik Øboeren med til, at sælge dem én enkelt. Den skulle dog skæres op og fragtes fra stedet uden ladvogn, så hele dagen og et godt stykke af natten gik med dette.

REC Watches koncept

REC Watches er en tre-benet skammel, som står består af recover, recycle, reclaim. Recover dækker over, at opstøve de ikoniske biler eller fly. Recycle er deres måde at bearbejde materialet på, så det kan indgå i et ur. Det 3. ben er reclaim og dette handler om, at tage et lille stykke historie og forvandle det til en stor værdi.

Kun plads til kaffe og ure 

I virksomhedens opstart er Christian og Jonathan også “roommates”. Da deres første produktion af 1000 ure ankom, så blev deres lille lejlighed hurtigt til et lager. Hør mere om dette i teaseren nedenfor.    

Facebook venner og kold kanvas

REC Watches salgsmetoder bestod, til at starte med, af talrige beskeder til deres venner på Facebook samt at vandre Københavns gader tynde i jagten på forhandlere. De havde deres 6 typer ure med sig, som alle kom fra de første 1000 ure, som de havde produceret af materiale fra Mini Cooper’en. Konceptet har dog ændret sig, så REC Watches i dag sælger dyrere ure i færre antal. Dog laver de blot en type per bil. 

“Vi har en plan for, at vi skal sælge færre ure. Vi er på vej op i en prisklasse, som vi har stræbet meget efter. Der er længere mellem kunderne og de kunder, som er derude, efterstræber noget helt specifikt. Og det vil vi gerne tilbyde.” – Jonathan Kamstrup Tonnesen

Bæredygtighed som bi-produkt

REC Watches er i den grad i virksomhed, som arbejder med bæredygtige materialer. Det har dog ikke været deres fokus. Deres fokus har været, at finde det helt rigtige “ikon” og historie. Bæredygtighed har blot været et bi-produkt af dette. De forsøger ikke, at promovere sig selv på bæredygtighed eller gøre sig selv til noget, som de ikke er. 

Designmæssige mangler 

Christian og Jonathan havde fået fantatisk respons på deres koncept, men de fleste havde udtrykt sig mere tvivlende om deres design. Derfor tog de igen til Schweiz og “Baselworld” og fik landet en aftale med et af de største designhuse. Designeren, som skulle arbejde sammen med REC Watches, kom fra bilbranchen. Han var helt solgt på idéen og kunne ikke vente med, at komme i gang.

Deres nye partner skulle hjælpe med at omdanne stykker fra gamle ‘Ford Mustangs’ til mekaniske ure. Der var blot et problem. Det havde REC Watches ikke råd til, at betale for. 

Løvens Hule og Kickstarter

I jagten på investering til at producere deres mekaniske ure, så meldte REC Watches sig i 2015 til første sæson af ‘Løvens Hule’, hvor de fik 4 løver og 900.000 kroner med hjem. Til gengæld afgav de 30% af virksomheden. Løvernes investering var med til at betale for en produktion af indhold til Kickstarter, hvor de lavede en kampagne med et mål på 1 million kroner. Jonathan og Christian var nervøse, da de var et ukendt dansk urmærke, som havde satset meget på denne kampagne. Det var dog ingen grund til bekymring, da de slog danmarks rekord og fik hele 3,3 millioner kroner i hus samt bunkevis af henvendelser fra udlandet. 

De gentog derfor succesen med deres nye kollektion med “ikon” stykker fra gamle Porsche 911’er. Denne kampagne indsamlede hele 4,5 millioner kroner. 

Kickstarter var en nødvendighed, for at kunne finansiere deres to kampagner. Planen er dog, at holde sig fra platformen fremover og de har ingen kampagner haft på siden efter 2017. 

Iværksætter som buzzword

Under deres rejse med REC Watches, nåede Jonathan og Christian også at starte og sælge et marketingselskab. Det gav dog ikke Jonathan lysten til at udvikle sig til, at blive serie-iværksætter. Han ville have en lønsom virksomhed fremfor et start-up. Jonathan vil ikke starte nye virksomheder uden grund. Han mener, at det er blevet “poppet”, at kalde sig iværksætter. Fokus skal være på selve forretningen og ikke, at opnå en titel. 

Fra kørebanen til luftrummet 

Det vigtigste for REC Watches er at fortælle en unik historie og forene mennesker og maskiner. Derfor ville de ikke kun begrænse sig til biler. Dette førte til starten på et projekt i slutningen af 2018. De ville lave et ur med “ikon” dele fra et fly. Ikke et hvilken som helst fly. Et originalt ‘Spitfire’ fly fra 2. verdenskrig. De fandt efter lang tids søgning det eneste ‘Spitfire’ fly nogensinde, som blev lånt ud til Russerne og kom tilbage til England. Med i deres aftale med sælgeren var, at procentdele af ur salget går til restureringen af flyet. Dette har medført, at flyet senere i år bliver klar til at flyve igen. 

Hvis du vil høre mere fra Løvens Hule, så kan vi anbefale disse episoder:

Citatplakat – Derfor fusionerer vi med konkurrenten

SalesStyling – Louise fandt den perfekte løvinde

DitUr.dk – Serieiværksætterne fra Løvens Hule

25% rabat med "IVHPODCAST"

FÅ 25 % RABAT MED KODEN: IVHPODCAST