Citatplakat – Derfor fusionerer vi med konkurrenten

Citatplakat - Kasper Laursen. Foto: DR.

Det var et lille stykke løvens hule historie der blev skrevet, da Jan Lehrman og Jesper Buch investerede 1,2 millioner kroner i plakatvirksomheden fra Næstved, Citatplakat. Investeringen var under forudsætning af at de fusionerede med deres største konkurrent, Dialægt. Dem havde løverne året forinden investeret i. Medstifter af Citatplakat, Kasper Laursen, taler her ud om hele fusioneringsforløbet og genfortæller hele deres iværksætterhistorie med de vigtigste overskrifter.


Denne episode er annonceret af Ageras – Få 3 gratis tilbud på en revisor eller advokat og Statum – Find dit næste job eller din næste ansatte.

Citatplakat blev skabt på autodidakt facon

De 2 venner og bofæller Kasper Laursen og Oliver Christopher Hansen skulle dekorere indretningen i deres delelejlighed, var de uinspireret over udbudet af plakater. De savnede noget mere personligt og genkendeligt. Så da de besluttede sig for at lave deres egne og det førte til Citatplakat. Da de skulle bygge en webshop, der solgte plakater med sjove citater, anede hverken Kasper eller Oliver noget om hvordan man gjorde. Derfor designede Oliver de første plakater i microsoft word og Kasper måtte en tur på youtube og lære hvordan man lavede en hjemmeside.

“Vi sendte det til en veninde, som er mediegrafiker. Hun skrev tilbage: I har ikke lavet det i word?” – Kasper Laursen, medstifter Citatplakat

På trods af deres manglende grafiske kundskaber, købte folk ikke desto mindre faktisk deres produkter. 

Kendt influencer laver opslag med Citatplakat

De fik selvfølgelig finpudset deres færdigheder med design og hjemmeside over tid, men det tog for alvor fart da Anders Hemmingsen, en populær influencer, ud af det blå delte et af deres citater. Efterspørgslen gjorde derfor at Oliver droppede sit studie og gik fuldtid, imens Kasper passede et fuldstidsarbejde som erhvervsejendomsmægler I Nybolig Erhverv Næstved.

Et brev blev krisen over dem alle for Citatplakat

Godt som Kasper og Oliver havde fået godt igang i forretningen på Citatplakat, dunkede der et brev ind af brevsprækken af den slags man får svedige pander af.

“Vi startede ud med at tænke at vi nok godt måtte låne nogle citater hist og her. Det fandt vi så hurtigt ud af, at det måtte vi ikke. For efter et års tid kom Nordisk Film og MI Production. Det dem der har lavet Blinkende Lygter og Adams Æbler og rækte henvendelse gennem deres advokater. For vi måtte ikke stjæle deres citater” – Kasper Laursen, medstifter Citatplakat

Stortset alle deres plakater var lavet med kendte citater fra bl.a. Olsen Banden og Matador, så det var et hårdt slag for de unge iværksættere fra Næstved.

“Jeg har altid taget tingene stille og roligt. Det er som det er og det går nok det hele, hvis man bare sig naviger bedst muligt igennem det. Oliver var dog ved at gå i panik. Så da jeg kom ned på kontoret, satte vi os ned og undersøgte hvordan lovgivningen så ud. Vi konkluderede at vi sq nok fik ret svært ved at forsvare os i en evt. retssag”. 

Citatplakat vendte udfordring som kunne lukke forretningen til en mulighed

Kasper og Oliver var udmærket klar over, at de ikke kunne nøjes med blot at betale godtgørelse. Det var alfa og omega at de fik en fast aftale i hus med de her brands. 

“I samme ombæring vi meddelte dem at vi imødekom deres godtgørelseskrav, tog vi chancen og bad om et møde med en beslutningstager, så vi kunne lave en aftale om at fortsætte med at bruge citaterne” – Kasper Laursen, medstifter Citatplakat

Heldigvis for Citatplakat lykkedes det at få sat et møde op og det skulle vise sig at blive en skæbnesvangert møde for Citatplakat.

“Mødet var med Nordisk Film. De har en rigtig flink driftschef Malene Ehlers. Hun er meget hjælpsom og kan godt lide vores produkter. Vi havde jo opgivet vores salgstal til dem, så hun kunne jo også godt se at det er noget der rykker… der kunne godt være noget forretning i at indgå en aftale med os”.

Og sørme om det ikke lykkedes for dem. De får rettighederne til at bruge citaterne til at lave deres plakater mod at de får nogle royalties af salget. Da mediebranchen er temmelig indspist, går dominoeffekten igang og der får således også aftaler med en række andre vigtige spillere om samme model.

4 timer i en jacuzzi og en ramme bajere senere

Da Jan Lehrmann ringede til Dialægt dagen efter, kom det som et chok for Dialægt stifterne, som ikke anede at Citatplakat havde været i løvens hule. Den forlagte mulighed var mildest talt ikke noget Dialægt stifterne var synderligt fornøjet over. Alligevel mødtes de i Jan Lehrmanns sommerhus. Her blev det klart, at Kasper og Ulrik havde mere til fælles med Nikolaj Viborg og Andreas Helbo end først antaget. De hoppede i jacuzzien. 4 timer og en ramme bajere senere var fusioneringen en realitet.

Hvis du vil høre mere fra Løvens Hule, så kan vi anbefale disse episoder:
Mutebox – Den perfekte telefonboks
STAÏ – Jytte blev iværksætter i stedet for pensionist
DitUr.dk – Serieiværksætterne fra Løvens Hule

[jetpack-related-posts]
25% rabat med "IVHPODCAST"

FÅ 25 % RABAT MED KODEN: IVHPODCAST