sætter copenhagen iværksætter

Sætter Copenhagen – Gammelt loppefund, panik før jul og en hacket Instagram-konto

Morningscore Widget

Få flere kunder fra Google

Spar 15% med koden: IVHPODCAST

Esben Brandborg Østerby

Skribent

    Sætter Copenhagen er historien om, hvordan Caroline Birk Bahrenscheer finder en vej ind i dansk design gennem et enkelt loppefund. Det er en rejse, der begynder med et gammelt møbel og udvikler sig til en virksomhed, der producerer moderne udgaver af sættekassen i Danmark. Artiklen følger hendes måde at bygge Sætter Copenhagen op på, trin […]
    Gå til podcast

    Sætter Copenhagen er historien om, hvordan Caroline Birk Bahrenscheer finder en vej ind i dansk design gennem et enkelt loppefund. Det er en rejse, der begynder med et gammelt møbel og udvikler sig til en virksomhed, der producerer moderne udgaver af sættekassen i Danmark. Artiklen følger hendes måde at bygge Sætter Copenhagen op på, trin for trin, gennem valg, omveje og praktiske beslutninger. Undervejs viser hun, hvordan et klart blik for kvalitet, en stærk mavefornemmelse og en fleksibel arbejdsform kan skabe en bæredygtig forretning, selv med fire små børn og begrænset startkapital.


    De tidlige år og drømmen om at skabe noget selv

    Caroline Birk Bahrenscheer fortæller, at hendes interesse for at være selvstændig går helt tilbage til folkeskolen. Allerede i 5. klasse forstod hun idéen om at kunne styre sin egen tid og forme sit arbejde selv. Hun beskriver, hvordan en simpel skoleopgave om forældres job blev første gang, hun stødte på ordet selvstændig og fattede interesse for det.

    “Selvstændig betyder, at man kan styre sin egen tid og have medbestemmelse i, hvad man gerne vil arbejde med.”

    Selvom ingen i hendes familie arbejdede inden for design, begyndte en nysgerrighed tidligt at forme sig. Hun havde mange kreative idéer og skiftende ambitioner, alt fra designer til forfatter. Som barn blev hun ofte mødt med skepsis, når hun nævnte kreative karriereveje. Det var udgangspunktet for en erfaring, hun senere tager med ind i sin egen måde at støtte sine børn på: At opmuntre fremfor at bremse deres idéer.

    I ungdomsårene voksede interessen for formgivning, æstetik og design. Caroline voksede op med danske designklassikere omkring sig, og de blev en stille, men vedvarende inspiration. Hun nævner Elipsebordet, Syverstolen og et gammelt B&O-tv som eksempler på møbler og genstande, der viste hende, at godt design kan følge én gennem et langt liv, uden at miste sin funktion eller sit udtryk.

    Denne sans for materialer, kvalitet og form ligger længe som en bagvedliggende drivkraft, før den ender med at blive udgangspunktet for Sætter Copenhagen.

    Vejen gennem mode og livsstil til den første idé

    I årene før Sætter Copenhagen arbejder Caroline i modebranchen og senere i livsstilsbranchen. Hun beskriver det som miljøer, hvor tempoet er højt det ene sted og mere roligt det andet, og hvor hun får indsigt i udvikling af produkter, materialer og visuel formidling. Selvom hun ikke arbejder direkte med design, følger interessen med i baggrunden.

    Da hun bliver mor for første gang, skifter hun over til at arbejde som selvstændig Instagram-profil med fokus på livsstil og genbrug. Hun driver desuden en mindre loppeprofil, hvor hun videresælger fund fra hele landet. Det er gennem denne aktivitet, at hun falder over det møbel, der senere lægger fundamentet til Sætter Copenhagen: en gammel reol med sættekassens formsprog, men i dybere mål.

    “Jeg har brugt flere timer på at gøre den ren, for den havde stået i et skur i virkelig mange år.”

    Da hun lægger et billede op af den restaurerede reol på Instagram, sker der noget uventet: Henvendelserne vælter ind. Op mod 30 beskeder om dagen fra folk, der gerne vil købe reolen eller høre, om hun finder flere.

    Reolen er større end en klassisk sættekasse, og rummene passer præcist til de mange keramik- og koptrends, der på dette tidspunkt fylder på sociale medier. Interessen er så markant, at det hurtigt står klart, at der er potentiale for et egentligt produkt.

    Fra loppefund til første produktion

    Efter nogle uger med vedvarende efterspørgsel beslutter Caroline, at hun må undersøge muligheden for at få reolen produceret. På dette tidspunkt er hendes tvillinger seks måneder gamle, familien er i gang med at sætte et nyt hus i stand, og hun er midt i en barselsperiode, der kun efterlader små tidslommer. Alligevel begynder hun at researche, indsamle mål og etablere de første skitser.

    Hun kontakter en snedker, hun følger på Instagram, og han siger ja til at producere de første 50 styk. Inden produktionen går i gang, får hun reolen tegnet op fra bunden, så den kan fremstilles i høj kvalitet og med stabile samlinger. Hun søger også designrettighederne tidligt i processen, selvom hun endnu ikke ved, om investeringen er den rette.

    “Det er en dyr post i starten, når man starter ud med 0 kroner, men det er en nødvendighed, hvis du skal stå stærkt.”

    De første kunder køber reolen på forhånd og betaler via Instagram. Nogle af dem køber udelukkende ud fra en stregtegning, fordi den færdige prototype endnu ikke findes. De venter op til ti uger på levering.

    Trods de upraktiske rammer – en mobiltelefon, et Excel-ark og en kælder som pakkerum – er der fuld tiltro fra kunderne. De 50 reoler bliver hurtigt udsolgt, og pludselig står Caroline med en reel virksomhed, der rykker hurtigere end forventet.

    Udfordringen: Snedkeren trækker sig midt i julesalget

    sætter copenhagen iværksætterKort tid efter den første produktion fortæller snedkeren, at han ikke kan lave flere. Produktet er tidskrævende, og han må prioritere andre opgaver. Det efterlader Caroline uden producent i november måned, samtidig med at efterspørgslen på Sætter Copenhagen stiger frem mod julesalget.

    Her rammer hun en af de mest afgørende perioder i opstarten. Hun kontakter snedkere i hele Danmark, men får gentagne afslag. Enten er deres kapacitet fyldt, eller også vurderer de, at prisen på dansk produktion bliver for høj til at kunne sælge reolen.

    Hun begynder at undersøge produktion i udlandet, men rammer hurtigt praktiske begrænsninger. Med fire små børn og en nystartet virksomhed kan hun ikke rejse ud for at besøge producenter, og det er svært at vurdere kvaliteten på afstand.

    Midt i denne periode ringer hun flere virksomheder op for at få råd og anbefalinger. Her får hun et konkret navn på et snedkeri, der tidligere har produceret i Danmark. Hun kontakter dem og sender reolen ned til dem. De analyserer konstruktionen og foreslår flere forbedringer for at styrke holdbarheden.

    Hun bestiller 50 styk uden mulighed for at se en prototype og uden garanti for resultatet. Produktionen tager 8-10 uger, og tiden er knap, hvis kunderne skal have deres varer inden jul. Alligevel vælger hun at tro på processen.

    Det viser sig at være et afgørende skridt. Snedkeriet bliver en stabil samarbejdspartner, og relationen bygger på en tillidsbaseret arbejdsform, hvor betaling først sker, når reolerne leveres. Det bliver en central faktor i Sætter Copenhagens tidlige vækst, fordi kapitalen ikke er bundet op på forskud.

    Opbygningen af webshoppen og de første digitale systemer

    Da produktionen genoptages, beslutter Caroline, at Sætter Copenhagen må have en webshop for at kunne håndtere ordrer mere professionelt. Hun opretter webshoppen den 23. november og bygger den stort set selv om aftenen, når børnene sover. Det er en hurtig løsning, hvor funktionalitet prioriteres over æstetik.

    “Jeg har siddet der i elfte time om natten og prøvet at få et eller andet støt sammen.”

    Her opstår en ny læringskurve. Webshoppen fungerer, men er langt fra teknisk optimal. Senere får hun en freelancer til at hjælpe, og det viser sig, at siden blandt andet bliver opfattet som spam af Google, at strukturen ikke er korrekt, og at flere grundlæggende indstillinger mangler.

    Disse fejl retter hun gradvist, men på kort sigt gør webshoppen det muligt at håndtere bestillinger effektivt og undgå det manuelle arbejde i Excel-ark.

    Salget går hurtigt fra enkeltordrer til et stabilt flow, og kunderne begynder at betale via webshoppen i stedet for direkte beskeder. Det giver mulighed for en mere organiseret proces, selvom infrastrukturen i Sætter Copenhagen stadig er primitiv.

    Pakning, logistik og kampen for den rette emballage

    En af de mest praktiske udfordringer i Sætter Copenhagens tidlige fase er emballage. Reolen er tung, har særlige mål og kræver solid beskyttelse. De fleste emballageleverandører kræver store minimumsordrer, ofte flere tusind styk, samt betaling for værktøjsfremstilling. Det er urealistisk for en nystartet virksomhed.

    Caroline finder midlertidige løsninger ved at købe standardkasser, selvom de ikke passer optimalt. Hun eksperimenterer også med trækasser fra snedkeriet, men de går let i stykker i PostNords sorteringsanlæg.

    Derfor arbejder hun sig frem til en papløsning med stabilitet, fyldmateriale og håndteringsevne. For at holde miljøbelastningen nede i Sætter Copenhagen genbruger hun emballage fra familiens egne leverancer, blandt andet kasser fra et nyinstalleret køkken.

    “Hvis der er plastik i emballagen, så er det, fordi det er genbrugt af noget, jeg har fået leveret.”

    Denne tilgang gør udpakningsoplevelsen mindre luksuriøs, men hun prioriterer funktionalitet og ansvarlighed. Hun ønsker ikke at tilføje ekstra poser, kort eller materialer, der ikke bliver genbrugt. Det er en konsekvent beslutning, der passer til Sætter Copenhagens identitet.

    Emballageprocessen foregår i begyndelsen som et hjemmeprojekt. Reolerne bliver leveret på paller i indkørslen, og familien pakker dem i kælderen eller i garagen. På et tidspunkt modtager Sætter Copenhagen store leverancer på PostNords parkeringsplads, hvor de står og sætter labels på én reol ad gangen.

    Arbejdet på barsel og kombinationen af familie og virksomhed

    Opstarten af Sætter Copenhagen foregår midt i Carlines barsel med tvillinger. Hun beskriver, hvordan hun arbejder i meget små intervaller af 20 minutter ad gangen, når børnene sover forskudt. Da tvillingerne kun er seks måneder gamle, og familien renoverer hus, er tiden begrænset.

    Alligevel oplever hun, at det giver energi at have et projekt ved siden af barslen. Hun arbejder hverken 50 eller 70 timer om ugen. I mange perioder arbejder hun ikke engang en fuld uge på 37 timer. I stedet prioriterer hun fleksibilitet og sætter realistiske rammer for vækst.

    For at gøre hverdagen håndterbar vælger hun blandt andet:

    • et lager tæt på børnenes institution
    • leveringstider på 2-5 dage for at undgå pressede arbejdssituationer
    • kun at fokusere på det absolut nødvendige i opstarten
    • ingen forhandlere, så al logistik kan styres selv

    Hun arbejder ud fra princippet, at en virksomhed godt kan vokse uden at være bygget på maksimal gennemslagskraft. Udviklingen skal passe sammen med familien, ikke omvendt.

    “Jeg tror, man skal lære at sætte forventningerne ned. Det behøver ikke være perfekt.”

    Dette er også et budskab, hun ønsker at sende videre til andre kvinder, der overvejer at starte virksomhed. At opstarten ikke behøver at starte på fuld kraft, og at det er muligt at skabe resultater, selv hvis man arbejder i begrænsede tidsintervaller.

    Vækst, nye produkter og nødvendige investeringer

    Efter en periode med stigende omsætning når Sætter Copenhagen et punkt, hvor der ikke længere er plads til paller i familiens indkørsel eller kælder. Hun står med seks paller foran huset, da hun spontant ringer til et erhvervslokale og skriver under samme dag. Det føles som en stor økonomisk beslutning, men også som en nødvendighed for at kunne fortsætte produktionen.

    Caroline begynder også at udvikle nye produkter til Sætter Copenhagen. Det første efter kopreolen er en bogkasse. Modtagelsen er mere afdæmpet end den oprindelige reol, hvilket viser hende, at ikke alle produkter skaber samme efterspørgsel med det samme. Hun vurderer, at nye designs ofte kræver måneder, før kunderne tager beslutningen.

    Hun forholder sig pragmatisk til udviklingshastigheden. Nogle idéer må vente, indtil der er råd til emballage, produktion og lagerplads. Andre bliver sat i gang, når økonomi og tid tillader det.

    Instagram, synlighed og den hacked konto

    Instagram er Sætter Copenhagens primære salgs- og kommunikationskanal. Det er her, hun viser produktet, får kontakt med kunder og modtager størstedelen af trafikken til webshoppen.

    Derfor bliver det et problem, da virksomhedens Instagram-konto en dag bliver hacket og derefter slettet i halvanden uge. Hun har ingen direkte kontakt til Instagram eller Meta, og der findes ingen officiel supportlinje til erhvervskunder som Sætter Copenhagen i sådanne situationer.

    Til sidst får hun hjælpen gennem kontakter i netværket. En spansk specialist guider hende igennem en proces trin for trin. Efter flere forsøg lykkes det at få adgang igen.

    “Det var så livsvigtigt, at vi fik den tilbage, fordi alt salget kom igennem der.”

    Oplevelsen viser hende, hvor sårbar en mindre virksomhed kan være over for digitale angreb, og hvor vigtigt det er med sikkerhed og backupmetoder.

    International efterspørgsel og betydningen af dansk produktion

    Selvom Sætter Copenhagen primært sælger i Danmark, kommer der hurtigt kunder fra udlandet. USA, Australien, Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien, Norge, Sverige, Belgien og Grønland er blandt de lande, hvor reolerne hænger i dag.

    Flere udenlandske kunder lægger vægt på, at møblerne er produceret i Danmark i god kvalitet. En australsk kunde vælger eksempelvis at betale omkring 1000 kroner i fragt alene for at få produktet.

    Interessen bekræfter, at dansk design og danske materialer har en stærk position internationalt. Samtidig viser det, at et nicheprodukt kan rejse langt, når det er let at forstå og formidle visuelt.

    Caroline arbejder videre med ambitionen om øget internationalisering, men holder fast i, at produktionen skal blive i Danmark. For hende er kvalitet, holdbarhed og håndværk afgørende for produktets fremtid.

    Hverdagen, beslutningerne og rollen som enekvinde i Sætter Copenhagen

    Caroline beskriver, hvordan det mentalt kan være krævende at drive en virksomhed alene. Der er ingen kollegaer at diskutere beslutninger med, og alle vurderinger, udskydelser og prioriteringer ligger hos hende selv.

    Rammes hun af usikkerhed eller tvivl, forsøger hun at vende tilbage til intuitionen. Hun arbejder altså ikke efter detaljerede strategiplaner i Sætter Copenhagen, men efter praktiske løsninger og tydelige dagsprioriteter.

    Hun fortæller, at hendes opvækst som tvillingemor har givet hende en særlig ro i pressede situationer. Når der opstår pludselige logistiske problemer, syge børn eller forsinkede leverancer, går hun praktisk til værks og tager ét skridt ad gangen.

    “Hvis der er et problem, så må vi se, om vi kan løse det, og komme videre derfra.”

    Nogle dage bruger hun næsten ingen tid på virksomheden. Andre dage arbejder hun om aftenen eller weekenden. For hende er fleksibiliteten vigtigere end at følge en fast tidsplan. Hun ser arbejdet i Sætter Copenhagen som noget, der skal kunne kombineres med små børn uden at føre til stress eller urealistiske krav.

    En bredere erfaring: at vise en anden vej ind i iværksætteri

    Mens historien om Sætter Copenhagen rummer konkrete udfordringer med produktion, emballage og vækst, rummer den også et bredere perspektiv på iværksætteri. Caroline ser et behov for flere fortællinger om iværksættere, der bygger virksomheder, som både kan vokse og samtidig rumme en familiehverdag.

    Hun mener, at succes ikke nødvendigvis måles i millionomsætning, internationale investeringer eller ekstreme arbejdsuger. Hun peger i stedet på værdier som fleksibilitet, kvalitet og bæredygtige ambitioner.

    Hun ønsker især, at flere kvinder tør starte virksomheder uden at føle, at de skal leve op til en bestemt fortælling om vækst eller tempo. Vil du læse flere historier med netop kvinder så se her.

    “Succes er også at kunne gå tidligt og hente dine børn, og at virksomheden løber rundt med grønne tal på bundlinjen.”

    Denne tilgang har formet Sætter Copenhagen fra første dag. Det er en virksomhed bygget på et enkelt møbel, et klart æstetisk blik og en rollefordeling i hverdagen, hvor arbejdslivet hjælper privatlivet og omvendt – og hvor vækst aldrig bliver vigtigere end balance.

    Dette er episoden for dig, hvis du interesserer dig for en realistisk og praktisk vej ind i designbranchen, og hvis du vil se, hvordan en virksomhed som Sætter Copenhagen kan bygges op uden ekstreme arbejdsuger eller ekstern kapital. Hvis du arbejder med produktudvikling, håndværk, digital handel eller selv overvejer at lancere et fysisk produkt, giver samtalen en detaljeret og brugbar indsigt i, hvad der skal til i praksis.

    Du kan GRATIS høre Caroline Birk Bahrenscheer fortælle hele iværksætterhistorien om bl.a. Sætter Copenhagen, ved at klikke herunder.