Tonsser – Fornyet motivation til fodboldens talenter del 2

Peter Holm - Tonsser
Du kan nu lytte til anden del af historien om Tonsser fortalt af Peter Holm, som startede virksomheden med Simon Hjære Hansen. Peter fortæller, om deres indtog på forskellige markeder med alle udfordringerne, fiaskoerne og succeserne som fulgte med. Han fortæller også om de unikke oplevelser, som de har haft i Tonsser og hvordan indtjeningen aldrig har været den primære motivationsfaktor for dem. Du kan også høre om de forskellige investeringer, at disrupte måden at finde talenter på og om at nå 1 million brugere. 


Tonsser Allstars

Tonsser har altid været meget fokuseret på at opfylde deres brand promise, som er: “Empower players to unlock their potential”. De har skabt flere fodboldhold, hvor deres brugere kan spille på og promovere sig selv. Holdene består af spillere sammensat fra applikationen. De sammensatte hold klarer sig godt, selvom de ikke har meget forberedelse. Et godt eksempel er da Tonsser samlede 15 spillere fra årgang 2005 til Kronborg Cup 2019. Spillerne mødte først hinanden to timer før den første kamp og endte alligevel med at vinde hele turneringen. Dette viser hvordan Tonsser opfylder sin vision og sit brand promise og hjælper spillere med at frigive deres potentiale.

Problematisk dataindsamling

Tonsser vil vil gerne ligge så lidt pres på spillerne, som muligt. I forhold til udlevering af data, så bliver resultatet for upræcis, hvis presset er for stort. Samtidig er fodbold en rigtig svær sportsgren at indsamle data fra i forhold til sportsgrene som Baseball. De bruger en samling af forskellige former for data, for at opnå det mest korrekte resultat. Noget er valideret, noget er crowdsourced, noget er brugergeneret og så til sidst samles det med noget “machine learning”. De har et samarbejde med DBU, hvor de får data fra dem og så kan de selv ligge “det sjove data” oveni, som mål, assist og ugens spillere. De har planer om fremover at bruge computer vision cameras, for at indsamle flere informationer om de forskellige spillere.

Tonsser investor: “Only the paranoid survive”

Tonsser havde et par forfejlede test i Italien og Spanien, hvor landene ikke havde de tilgængelige data, som Tonsser skulle bruge for at fungere. De træk sig derfor hurtigt ud igen og så prøvede de i 2016 og indtage Frankrig. De fik god tracktion ret hurtigt og fik også deres første VC investering. De ville ud til Europa og de ville vækste hurtigt. Peter bliver stadig i dag mindet om hans sætning: “Spanien i dag, Belgien i morgen”. De lærte meget, men tabte også en del, da de hurtigt måtte trække sig ud fra flere lande. De manglede forberedelse og de lærte hurtigt ikke ikke at være for kæphøje og ivrige. En af deres nye investorer var en tysk mand ved navn Frank. Hans sætning “Only the paranoid survive” forsøgte Peter og resten af holdet at leve efter. Man skal ikke tro at pengene varer evigt, eller at man bare kan lykkes overalt, bare fordi det lykkes i Danmark.

De havde på dette tidspunkt 100.000 brugere og ville have 1 million brugere. De får Arthur Kosten, CMO i booking.com, med i projektet. Han skulle blive den næste som lærte dem en lektion. De sad i møde med ham og de fortalte om deres plan for at få 1 million brugere. Til det svarede Arthur: “Hvad så? hvad vil I med den million brugere?” Man skal ikke bare vækste for ingenting uden at forstå hvorfor.”

Mere fokus på brugerens muligheder

“Vækst handler ikke om hvor mange brugere du har, hvor meget revenue du har, men det handler om hvor hurtigt du accelerer din vision” – Peter Holm

Sådan begyndte Peter at tænke og Tonsser blev meget stærkere på at fokusere på den værdi, som de skabte for brugerne. De begyndte at bruge mange kræfter på at udvikle mulighederne for spillerne. De kunne komme på Tonssers forskellige hold, til prøvetræninger eller komme på en fodboldlejr. Brugernes muligheder var det vigtigste formål. Det handlede ikke kun om at vækste brugere. Det skulle nok komme af sig selv. I takt med at de fik mere fokus på brugerne, så fik de også rejse en serie a runde på 5,5 millioner euro, fra en fransk fond som hedder Alven, i december sidste år. De har altid været et ungt og uprøvet team, så nu skulle de have nogle erfarne medarbejdere ind i teamet, inden de gik ind i England. De oplevede derefter en voldsom vækst og rundede 1 million brugere.

Oplevelser for livet har skabt en Tonsser kultur

Tonsser er, som Peter siger, heldige at være i en sexet industri, som har givet dem en masse oplevelser for livet.

“At bygge et start-up handler ikke kun om at bygge en succesfuld forretning. Det er at bygge et fedt projekt, som man tror rigtigt meget på og få nogle oplevelser for livet. Og at man kan se sig selv bruge 10 år på det minimum ellers gør man det, af de forkerte grunde.” Peter Holm

Disse oplevelser har blandt andet været besøg hos store fodboldklubber som Manchester United, Chelsea, Arsenal, Dortmund, PSG med flere. Det har også været med til at skabe den interne identitet og kultur i virksomheden.

Fransk mistro

Tonsser er mange gange blevet set som en konkurrent til akadamierne og til klubbernes talentspejdere. De udfordrer en industri, som er blevet opbygget omkring en gammeldags måde at gøre tingene på. Selvom Franking er deres største marked, så har de også mødt mistro, som du kan høre i teaseren herunder.

Indtjening og fremtiden for Tonsser

Tonsser lavede for nogle år siden deres første samarbejde med Faxe Kondi, hvor de sponsorerede ugens spillere. Det er den slags sponsorater, som man er vant til i fodboldens verden og de lavede det som en test. Det er vigtigt for dem at have “sjæl” i deres måde at lave samarbejder på. De laver ikke nogle samarbejder, som ikke giver mening for deres brugere. Derfor er det primært Adidas og Nike, som de samarbejder med. Udover dette kommer deres indtjening fra klubber, som kan købe sig adgang til databasen og kigge på spillere. De kan også få spillere på prøvetræninger. De er dog stadig i en tidlig fase af deres forretningsmodel. De ved hvor de skal hen, men det er ikke der, hvor deres fokus er.

Hvis du gik glip af første del af historien om Tonsser, så hør den her.

Hvis du synes godt om dette afsnit, så kan vi anbefale disse episoder:
Satcom1 – Solgt for 700 millioner efter 12 år
Good Monday – Mik Strøyberg presser citronen
Intelligent Marking – Forvent meget af dig selv

[jetpack-related-posts]
25% rabat med "IVHPODCAST"