fbpx

Intelligent Marking – Forvent meget af dig selv del 1

Intelligent Marking - Anders og Andreas

Intelligent Marking opstod på en handelsskole i Nordjylland, da Anders Ulrik Sørensen og Andreas Ydesen kom i samme klasse. Det startede i 2013, som et innovationsprojekt, men udviklede sig hurtigt til meget mere end det. Anders og Andreas gik “all-in” og skabte en international million virksomhed. De har en fantastisk tro på sig selv og sin virksomhed og arbejder hårdt for at nå deres mål. Robotvirksomheden har dog ikke opnået succes uden bump på vejen. Hør dem blandt andet fortælle, om vandtætte batterier … som ikke kunne tåle vand. 


Episoden er sponsoreret af Copenhagen Venture Exchange.

Startede som et skoleprojekt

Intelligent Marking og deres rejse startede i 2013, hvor Andreas og Anders kom i samme HHX klasse og havde innovation på C niveau. De kom egenligt i forskellige grupper, men de fandt ud af at de arbejdede på den samme idé. Denne idé var automatisering af opstregning af boldbaner.

Projektet var en del af Fonden fra Entreprenørskabs “Company Program”. Ideen blev hele tiden valideret, selv om de ikke gjorde meget ud af det og ikke rigtigt gad. I takt med at det gang på gang blev valideret, så blev de mere bidt af det. De vandt den regionale finale i Aalborg og kom til DM, hvor de endte på en 12-13. plads. De havde en 3. mand med, da de minimum skulle være 3, for at kunne deltage. Den 3. mand var dog ikke så interesseret og hoppede hurtigt fra. Efter færdiggørelsen af deres HHX gik de hver til sit med forskellige jobs.

Intelligent Marking og dyre patenter

Andreas og Anders kom efter noget tid til igen at snakke om deres skoleprojekt. De blev enige om at nu skulle de gå All-in eller droppe det helt. Heldigvis vælger de i Januar 2015 den første mulighed og blev enige om, at komme igang igen. De startede med at tage et “Start patent”for 12.500 kr., så de var midlertidig dækket indtil de kunne få de korrekte patenter. De må hjem og låne penge hos deres forældre. Dette var dog kun en brøkdel af deres samlede udgifter på patent. De vurdere at frem til dags dato, så har diverse patenter og sager kostet dem op mod 1 million kroner.

Det patent bureau, som Intelligent Marking benyttede sig af kendte til et eksternt udviklerhus, som havde speciale i udvikling af robotter. De foreslog et samarbejde og Intelligent Marking endte med at købe dem ind på en timemæssig basis. Det var en dyr løsning, men det sparede dem meget tid, da de ikke skulle starte fra 0.

Den eksterne samarbejdspartner havde erfaring med udvikling af robot landbrugsmaskiner, som kørte efter præcision. Dette gav dem et godt udgangspunkt og allerede 6-7 måneder efter havde de en prototype, hvilket må sige at være en kort udviklingsperiode for hardware virksomhed.

Den rigtige indstilling

Andreas og Anders er helt sikre på at de ikke er blevet båret frem af tilfældigheder og held. Det er deres arbejdsmentalitet, som er skyld i deres succes.

“Vi har mødt de rigtige samarbejdspartenere undervejs, men havde vi ikke mødt dem, så havde vi stadig stået her i dag.” – Andreas Ydesen

De er træt af, at der ofte bliver talt om held. De har arbejdet hårdt og de mener at mange udenfor iværksættermiljøet ikke har forståelse for, hvad det kræver. Der bliver ikke mindre arbejde, af at vokse som virksomheden. Fordi sammen med virksomhedens vækst, så er Intelligent Marking og ders ambitionsniveau også vokset.

Alt for lille investering

Intelligent Marking fik deres første invester med på rejsen. Investoreren lagde 250.000 kr. til udvikling af produktet og Andreas og Anders var ekstatiske. De fandt dog hurtigt ud af, at de havde lagt et helt forkert budget til at bygge den første prototype. De troede det ville koste 250.000 kr., men de penge var væk på ingen tid. På samlet produktudvikling, frem til dags dato, så har Intelligent Marking brugt hele 30 millioner kroner. På dette tidspunkt, så troede de også at deres færdige produkt skulle koste omkring 20.000 kroner. Dette var cirka prisen for en robot græsslåmaskine. Her ramte de igen ved siden af, da deres produkter koster et pænt stykke over 200.000 kroner i dag. Heldigvis har deres kunder igen problemer med at forrente investeringen rigtigt hurtigt igen.

De endte til sidst med i alt at få 2 millioner ind i investering og få de 3 første robotter klar og leveret til Odense, Gladsaxe og Esbjerg.

Produktets mange børnesygdomme

Intelligent Marking havde fået tilslutning af en udviklingsdirektør samt en produktionschef. Problemet var bare at deres udviklingsdirektør Stefan var i gang med at læse en kandidat og produktionschef Flemming havde et fuldtidsjob ved siden af. Så de kunne ikke være fuldt disponible. Samtidig brugte de stadig udviklingshuset, når der var penge til det.

Problemerne væltede ind fra de første kunder og de skulle hele tiden ud og rette på fejl ved de nye produkter. Heldigvis havde de et godt forhold til de første kunder. De klarede altid problemerne lige med det samme. Det gav meget goodwill og de kunne derfor bruge de første kunder til at teste nye ting. Odense fungerer stadig som en god samarbejdspartner, som i dag altid står klar til at hjælpe dem.

“Vi har aldrig været længere væk fra kunderne end tiden det tager at køre fra Hjørring og derned. Det har altid været vores mantra.” – Andreas Ydesen

Lige meget hvor meget vækst virksomheden har haft, så var målet altid at skalere kundeservice niveauet i takt med det. Serviceniveauet måtte aldrig falde.

Vandtætte batterier som ikke tåler vand

Det næste stykke tid brugte de på at sælge omtrent 25 produkter. De skubbede produkter ud for at holde sig i live og blive ved med at udvikle på produktet og rette op på deres første problemer.

En dag ringer en masse kunder ind og fortæller alle det samme. Robotterne vil ikke starte og der er flere kampe, som ikke vil kunne spilles, hvis de ikke får dem op og køre. Flemming kører derfor til Ikast og at der er vand i batteriet.

De 100 “vandtætte” batterier, som de havde fået leveret var altså ikke vandtætte alligevel. De fik lavet en silikone tætningsløsning på deres 25 robotter, men blev nød til at holde en pause fra at sælge produktet. Ved et held er Andreas til messe med Niels Jul fra Mobile Industrial Robots. Niels kendte en producent, som de blev sat i kontakt med.

De fik kunderne tilbage og et halv års tid efter fik de bygget alt om med den nye løsning. Samtidig fik de løst et problem, som gav dem en ekstra indtjening. De nye batterier var nemlig ikke fastmonteret, hvilket gav dem mulighed, for at sælge løse batterier. På denne måde vendte de situationen til noget positivt.

Globalisering af virksomheden

Efter de havde løst deres batteri problem, så begyndte Intelligent Marking at tage udenlandske messer og  undersøge mulighederne i England og landene rundt om Danmark. De fandt en forhandler i England. En gammel traditionel forhandler, som havde solgt makeringsudstyr i mange år. De lavede et samarbejde, men fandt hurtigt et problem. De gamle traditionelle selskaber anede ikke noget om teknologi. De smed dem bare i et katalog og håbede på det bedste. Derfor skete der ingenting på det engelske markedet. Sådan et produkt skal ud og demonstreres for at give wow effekten, når kunden ser at robotten ret faktisk kan gøre det, som Intelligent Marking lover.

Mere held på tværs af atlanten

Intelligent Marking og deres USA eventyr starter, da de i slutningen af 2016 blev kontaktet af en amerikaner, som hed Jason. Han havde været en del af en stor amerikansk virksomhed. Den var blevet for stor og kompliceret for Jason. Han ville være sig selv og prøve at starte noget op. Han ville derfor lave en makeringsrobot. Han faldt dog hurtigt over Intelligent Marking og deres patenter. Han kontaktede dem derfor og fortalte og sin salgsekspertise og det netværk i USA. De holdte et møde og gik i gang med den amerikanske forretning, hvor datterselskabet bliver kaldt Turf Tank. Anders og Andreas skyder et par millioner ind og ejer 51% af datterselskabet. Det er nu deres kernemarked og hvor hoveddelen af deres indkomst genereres.

Lyttede ikke på andres råd

Intelligent Marking deltog i Tv2 Nord programmet “Alt på et bræt” med blandt andet Martin Thorborg. Her fik de at vide, at de ikke skulle tage til USA.

“Vi har gjort alt det de sagde, at vi ikke måtte og det er det eneste vi har haft succes med”. Andreas Ydesen

Andreas og Anders mener, at det er en af deres største forcer. At tro på sin egen mavefornemmelse frem for blindt at følge andres råd. Dem der kender virksomheden bedst er dem selv. En af deres andre fordele har været, at de kommer fra en handelsbaggrund med en HHX uddannelse. Derfor har de altid haft mere fokus på salg og business samtidig med at de altid været ærlige om, hvad de ikke kunne og har fået hjælp.

Her kan du høre andre episoder fra vores A til Z format:
About Vintage – Åbenhed kan skabe et hav af muligheder
Asger Techau – Fra trommeslager i Kashmir til solokarriere
Thor Angelo – Om LanguageWire og OrderYOYO

25% rabat med "IVHPODCAST"

Kontaktinformationer

Iværksætterhistorier ApS
Lochersvej 4
3100 Hornbæk
CVR: 40092358

Navn: Esben Brandborg Østerby
E-mail: esben@ivaerksaetterhistorier.dk
Tlf: 53 83 36 33

 Find os på Facebook Find os på Instagram Find os på Youtube Find os på LinkedIn Kontakt os på mail

Tilmeld dig vores podcast