Regulering af kunstig intelligens rejser nye spørgsmål om balancen mellem sikkerhed, ansvarlighed og udviklingsmuligheder. Når teknologien endnu er i sin begyndelse, men potentialet allerede er enormt, opstår der behov for at forstå dens konsekvenser både politisk og praktisk. I Bruxelles blev de første konturer af denne balance tydelige, da europæiske iværksættere og politiske beslutningstagere mødtes om den kommende AI regulering. Hvordan skaber man rammer, der både beskytter og giver plads til at bygge nyt? Og hvad sker der, når virkelighed og lovgivningslogik støder sammen i samme rum?
Baggrunden for mødet i Bruxelles
EU-Kommissionens whitepaper om datalovgivning for kunstig intelligens blev udgangspunktet for det roundtable, som Dansk Iværksætter Forening tog initiativ til. På mødet deltog Christian Walther Øyrabø fra ooono, Lars Maaløe fra Corti, Karen Melchior fra Europa-Parlamentet, Martin Axelsen fra Radiobotics og Peter Kofler fra Dansk Iværksætter Forening.
For Christian blev mødet en mulighed for at sætte ord på den usikkerhed, som nye regler kan skabe for virksomheder, der først nu begynder at arbejde med større datamængder. Automotive-sektoren er i forslaget kategoriseret som high risk, selv i tilfælde hvor teknologien ikke påvirker sikkerhedskritiske dele af køretøjer. Han pegede på forskellen mellem europæiske og globale markeder som en central udfordring.
“Virksomheder skal tilpasse deres produkter til enten Europa eller til resten af verden. Man kan ikke bare flytte sin teknologi mellem kontinenter uden at ændre den grundlæggende. Det virker omstændigt, og svært at forstå hvorfor det er nødvendigt.”
Han fremhævede, at store datamængder endelig har gjort det realistisk at arbejde med machine learning i deres løsninger. Netop derfor er tidspunktet afgørende: hvis reguleringen introducerer tvivl om, hvad der er muligt, risikerer man at bremse udviklingen allerede inden den for alvor kommer i gang.
Karen Melchior deltog som repræsentant for Europa-Parlamentet og ønskede at få indblik i, hvordan behovet for regulering opleves blandt dem, der arbejder konkret med teknologien. Hendes fokus var at sikre lovkrav, der er præcise og funktionalitetsbaserede frem for sektorbaserede. Hun understregede, at reguleringen bør besluttes på EU-niveau, så virksomheder ikke skal igennem op til 27 nationale godkendelser.
Højrisiko, lavrisiko og den ubekendte fremtid
En af de mest centrale drøftelser handlede om modellens opdeling af AI-systemer i high og low risk. For mange startups var uklarheden omkring definitionerne i sig selv en barriere. Christian formulerede det ved at pege på forskellen mellem politisk planlægning og virkeligheden i en tidlig virksomhed.
“Hvis du havde spurgt os for to år siden, hvor vi ville være i dag, ville vi have svaret forkert. Hvis du spørger, hvor vi er om to år, vil vi igen svare forkert. Hvordan skal politikere så kunne risikovurdere en virksomhed, der ikke engang selv ved, hvor den ender?”
Argumentet blev bakket op af flere i panelet. Iværksættere arbejder i et miljø, hvor idéer justeres, forkastes eller ændres løbende. En fast risikokategori ved opstart giver derfor ikke mening, og kan også reducere lysten til at eksperimentere med nye anvendelser af teknologien.
Karen Melchior fremhævede i den forbindelse, at reguleringen ikke nødvendigvis skal lægges ned over hele virksomheden. Instead bør kravene knyttes til de funktioner, der tages i brug på markedet. Hendes tilgang var, at klarhed i selve lovteksten skal gøre det muligt for virksomheder at vurdere deres egen position uden at vente på myndighedssvar.
Men flere deltagere mente, at dette kræver et niveau af teknologisk forståelse hos politikerne, som endnu ikke er på plads. Det blev tydeligt i paneldetaljen, hvor tekniske antagelser og praktiske erfaringer ikke altid mødtes gnidningsfrit.
Konkret erfaring fra virksomheder dybt forankret i AI-udvikling
Lars Maaløe fra Corti forklarede, hvordan virksomheden arbejder med realtidsanalyse af medicinske nødsamtaler. Den slags teknologi er baseret på machine learning-modeller, der lærer af store datamængder for at forbedre diagnostiske vurderinger. For Lars er udfordringen ikke regulering som princip, men hvordan den formuleres.
Han pegede på, at flere passager i whitepaperet står i kontrast til virkeligheden. Krav om fuldstændig unbiased data er et af eksemplerne.
“Hvis alt skal være 100 procent unbiased, kan man ikke lave kunstig intelligens. Ingen datakilder i verden er fuldstændig rene. En lovtekst, der kræver det umulige, stopper udvikling i stedet for at hjælpe den.”
Forskellen mellem intention og teknisk mulighed var en af hans primære bekymringer. Han fremhævede samtidig, at kunstig intelligens brugt rigtigt kan give mennesker bedre beslutningsgrundlag og i Cortis tilfælde direkte redde liv.
For Radiobotics var samtalen anderledes. Medicinske devices er allerede underlagt omfattende regulering, og virksomheden har brugt flere år på at navigere igennem MDR-systemet. Martin Axelsen betegnede reguleringen som både tung og kompleks, men samtidig som en konkurrencefordel nu, hvor virksomheden har kompetencerne på plads.
Han stillede dog spørgsmålet, om han ville være gået i gang i dag, hvis han på forhånd havde kendt omfanget.
“Hvis vi havde vidst, hvor massiv reguleringen var, da vi startede, er det ikke sikkert, vi havde kastet os ud i det. Det kan afholde andre fra overhovedet at prøve, og så mister man innovation, før den får lov at begynde.”
Radiobotics vurderer derfor, at reguleringens effekt er forskellig alt efter, hvor i udviklingsforløbet man er. For virksomheder, der allerede har en moden struktur, kan det være håndterbart. For nye virksomheder kan det være det, der afholder dem fra at etablere sig.
Den politiske dimension og behovet for større teknologisk indsigt
Peter Kofler fra Dansk Iværksætter Forening satte dagens debat ind i en større europæisk kontekst. Han fremhævede, at EU’s lovgivning allerede i dag påvirker startups gennem regler om data, copyright og hvidvask. Kofler ønskede med arrangementet at give politikerne adgang til konkrete cases, så lovgivningen i højere grad kan tage udgangspunkt i den praktiske virkelighed.
Han oplevede, at mange af deltagerne – både politikere og repræsentanter fra startups – var enige om, at AI regulering er nødvendig, men at udformningen bliver afgørende. Hans største bekymring handler om, at intentionerne i whitepaperet rammer andre end dem, reguleringen egentlig sigter mod.
“Man risikerer at ramme de virksomheder, der aldrig var tiltænkt målgruppen. Hvis reguleringen bliver så omfattende, at kun de allerstørste kan følge med, taber vi innovation, arbejdspladser og konkurrencedygtighed.”
Han opfordrede samtidig iværksættere til selv at gå ind i debatten, skrive til politikere og være tydelige omkring, hvordan reglerne påvirker deres virkelighed.
Karen Melchior gentog, at hendes dør står åben for dialog, og at startups er velkomne til at kontakte hende direkte. Flere deltagere udtrykte dog en oplevelse af, at politikere generelt mangler dyb forståelse for teknologien.
Det blev særligt tydeligt, da Christian reflekterede over mødet.
“Det føles som om beslutningerne allerede er truffet. Vi bliver hørt, men jeg er ikke sikker på, at det ændrer noget. Politikerne går i forsvarsposition, i stedet for at spørge ind og være nysgerrige.”
Han fremhævede, at politikerne selv nævnte et krav om virksomhedsbesøg, som mange alligevel ikke får gennemført. For ham var det et billede på en politisk proces, der endnu ikke er tilstrækkeligt forankret i praksis.
Frygten for tab af konkurrenceevne
En gennemgående pointe fra både Christian og Lars var risikoen for, at Europa mister innovationskraft, hvis reguleringen bliver for stram. Brexit blev fremhævet som en mulig katalysator for at flytte udviklingsmiljøer til London, hvor reguleringen bliver løsere, men stadig tæt på hjemmemarkedet.
Christian formulerede det direkte:
“Nu behøver man ikke længere flytte til Silicon Valley eller Shanghai. London ligger lige der, uden for EU’s rækkevidde. Hvis rammerne bliver for tunge, flytter man så bare derhen.”
Flere understregede, at AI er en teknologi med potentiale til at forme globale markeder. Hvis startups i Europa ikke får mulighed for at agere hurtigt og fleksibelt, risikerer man at miste førerpositioner i et felt, hvor udviklingen går hastigt.
Samtidig blev det fremhævet, at overregulering ikke kun rammer virksomheder. Den rammer også samfundets mulighed for at få glæde af teknologier, der kan forbedre sundhed, transport og kommunikation.
Mulige veje frem i en tid med usikkerhed
Selvom der var tydelig frustration blandt deltagerne, var der også konstruktive forslag til, hvordan processen kan forbedres. Flere fremhævede behovet for, at politikerne får en bedre teknologisk forståelse og opsøger konkrete cases, før reglerne fastlægges.
Samtidig blev startups opfordret til at være mere aktive i den offentlige debat. Christian udtrykte det med klarhed:
“Hvis man vil påvirke noget, skal man selv være synlig. Man skal turde være kantet. Ellers tror politikerne, at alt er fint, og så fortsætter de bare.”
Deltagerne var enige om, at regulering i sig selv ikke er problemet. Problemet opstår, når reglerne ikke tager højde for virkeligheden i små og mellemstore virksomheder. Kombinationen af teknologisk udvikling og politiske ambitioner kræver derfor mere dialog, større nysgerrighed og en forståelse af, at startups ikke udvikler sig lineært, men i uforudsigelige retninger.
En konference som spejl på Europas udfordring
Dagen i Bruxelles blev et billede på et større dilemma: ønsket om at regulere en teknologi, som mange endnu ikke fuldt ud forstår, men som allerede spiller en central rolle i europæiske virksomheders udvikling. Mødet viste, at viljen til dialog er til stede, men også at der er et markant gab mellem politiske modeller og teknisk praksis.
For deltagerne blev mødet en påmindelse om, at Europas evne til at balancere mellem beskyttelse og innovation kan få afgørende betydning for både vækst og konkurrenceevne. AI er ikke en nicheteknologi, men en grundlæggende katalysator for fremtidens produkter og ydelser. Derfor er rammerne omkring den ikke kun et politisk spørgsmål – men et økonomisk, teknologisk og samfundsmæssigt anliggende.
For læseren kan erfaringerne fra mødet i Bruxelles være en invitation til selv at følge udviklingen tæt. Regulering af kunstig intelligens bliver en central del af Europas teknologiske fremtid, og de virksomheder, der deltager i dialogen nu, kan være med til at forme de rammer, de selv skal arbejde i i årene fremover.
Du kan GRATIS høre Christian Walther Øyrabø, Lars Maaløe, Karen Melchior, Martin Axelsen og Peter Kofler fortælle om deres perspektiver på AI og fremtidens rammevilkår, ved at klikke herunder.
