Too Good To Go – Om at skalere et startup i betastadiet

brian christensen - too good to go
25% rabat med "IVHPODCAST"

FÅ 25 % RABAT MED KODEN: IVHPODCAST

Too Good To Go gjorde hvad mange iværksættere kun tør drømme om. De skabte en succes på rekordtid. På under 1 år var deres app koncept mod bekæmpelse af madspild i hele 5 lande. Den danske startup virksomhed har siden høstet flere anerkendte priser samt tiltrukket kendte iværksættere og investorer med ombord. Hør og læs om hvordan det skete.


Episoden er sponsoreret af Fonden for Entreprenørskab

Too Good To Go er historien om en god ide, startet af 5 unge iværksættere, der blev en kæmpe succes – nærmest natten over. Det er en historie, som startede – og er fortsat – med en stor kærlighed til mad og ressourcer og et ønske om, at det ikke skal gå til spilde.  Brian Christensen, den tekniske medstifter fortæller hvordan ideen opstod:

“Thomas var en sen aften ude på en buffetrestaurant, men kunne ikke få mere at spise, fordi de ansatte ligesom var ved at rydde maden af vejen. Det var ret meget mad. Han kom i snak med tjeneren, som fortæller at sådan er det hver dag. Det skal være lidt kosmetisk, så det ikke ser ud som om du er en af de sidste der ankommer”.

Det var sådan, at ideen til Too Good To Go startede. Efterfølgende opdagede Thomas, hvor mange ressourcer der går spildt. Han kontaktede 2 af hans venner, som siden kontaktede Brian og rejsen var igang.

Too Good To Go’s deltagelse i Løvens Hule

I sæson 2 af Løvens Hule deltog Too Good To Go. De tilbød 500.000 kroner for 2,5 % af virksomheden. Altså en værdiansættelse på 20 millioner kroner. Løverne var interesseret, men ikke til samme værdiansættelse. Jesper Buch tilbød 15 %, Tommy Ahlers 10 % og Birgitte Aaby 7,5 %. Men iværksætterne holdt tungen lige i munden og takkede nej.

Du kan se deres pitch i løvens hule her

Too Good To Go afprøver Y Combinator og får investorer

I stedet tog Too Good To Go til Silicon Valley, hvor de prøvede at komme ind på Y Combinator. Investerpanlet kunne godt lide ideen, men mente ikke at det kunne blive en billionaire business. Forslået over igen ikke at lande en investering, mødte de ved et tilfælde Birgitte Aaby til et iværksætterarrangement på den amerikanske ambassade i København. Det blev anledningen til, at Birgitte fik 5 % for aktivt at gå ind og finde de rigtige investorer. Dem fandt hun i Preben Damgaard og Mette Lykke, som også før har været iværksættere i henholdsvis Navision Software (senere fusioneret og opkøbt af Microsoft for 11 milliarder i 2002) og Endomondo (som blev opkøbt for 575 millioner kroner til Under Armour i 2015). De investerede sammen et to-cifferet millionbeløb. Preben blev bestyrelsesformand og Mette administrerende direktør.

Hør hvordan Henrik Zillmer og Airhelp lykkedes med at komme ind på Y Combinator her

Mange ved måske ikke, at de også deltog i den tyske udgave af Løvens Hule. Her slog de alle rekorder, da de fik programmets største investering på 7,5 millioner kroner. Desværre blev den ikke til noget efterfølgende. Hør hvorfor i episoden.

Hør om andre iværksætters oplevelse af Løvens Hule

Fra sidste sæson talte vi med:
Holdsport – som afviste programmets største tilbud på 4,5 millioner kroner
Labfresh – som har udviklet verdens mest avancerede skjorte (og desuden er succesfuld serieiværksætter)
Statum – som blev rost til skyerne af deres præsentation med et 12 i iværksætteri
Dyekjær Design – som gik fra sygemeldt til at blive iværksætter
Indieframe – som fik 4 millioner på en ide (dog ikke af løverne)

 

[jetpack-related-posts]