I mange teknologiske brancher bliver fremskridt målt i små inkrementer, men der opstår øjeblikke, hvor et skifte i tilgang åbner nye muligheder. Sådan et skifte opstår, når velkendte principper gentænkes fra bunden, og det er kernen i udviklingen hos Nerve Smart Systems. Jesper Boie Rasmussen har gennem et langt arbejdsliv oplevet både gennembrud, nedbrud og omveje, men den vedholdende nysgerrighed efter at forstå og forbedre teknologiske systemer har været konstant. Fokusordet Nerve Smart Systems fungerer i det lys som en naturlig indgang til en historie om kontrol, sikkerhed og innovation på celle-niveau. Hvordan udvikles en løsning, der både skal være ny, sikker og globalt skalerbar?
Fra tidlig teknologinysgerrighed til den første store tekniske specialisering
Jesper Boie Rasmussen voksede op i et miljø, hvor nysgerrigheden havde plads at udfolde sig. Han skilte cykler ad, byggede modeller og fandt tidligt en fascination af fly og senere biler. Den tekniske interesse fulgte ham ind i studietiden, hvor et skift fra matematik og økonomi til fysik åbnede døren til arbejdet med optisk telekommunikation. Han begyndte at udvikle lasere, der kunne sende forskellige farver lys ind i optiske fibre uden gensidig påvirkning.
Det blev grundlaget for Ibsen Microstructures, hvor han som udviklingschef arbejdede med mikrostrukturer og præcise optiske filtre. Teknologien gjorde det muligt både at sende og adskille mange lysfarver i samme fiber. Firmaet blev solgt i maj 2000, kort før IT-boblen bristede, og Jesper oplevede, hvordan dyb teknisk specialisering kombineret med timing og en klar niche kan løfte et projekt i mål.
“Jeg havde det sådan, at enten ville jeg være opfinder eller pilot.”
Efter salget fortsatte han i endnu et hardwaretungt projekt, Carlotto Technology, hvor nye optiske løsninger og specialmaskiner blev udviklet og senere solgt videre. Erfaringerne fra disse år lagde et stabilt fundament for hans senere projekter.
Når perioder med projektstop opstod, brugte han tiden på at kede sig bevidst for at frigøre kreativitet. Det var netop i en sådan fase, han engagerede sig i elektriske køretøjer, hvilket kom til at præge mange år frem.
Elbiler, batterier og et projekt der endte i flammer
Arbejdet med elektriske biler tog fart i forbindelse med COP15, hvor Jesper ville bidrage til et racerløb for elbiler. Det viste sig svært, da markedet nærmest var tomt for modeller, og derfor besluttede han at bygge sin egen. En spritny Jaguar XF blev ombygget til elbil med specialdesignet drivlinje og batteriløsning.
Projektet var en teknisk udfordring og et økonomisk sats, men bilen kom ud at køre. Kort efter skete det uventede. Under opladning gik der ild i batterisystemet, og både projektbilen og hans klassiske Jaguar fra 1961 gik tabt. Årsagen var en styringsfejl i batteriet, der gjorde, at cellerne fortsatte med at lade, til de overophedede.
De juridiske implikationer var omfattende. Manglende erhvervsansvarsforsikring, fjernet af assurandøren uden accept, udløste et flerårigt forløb, hvor risikoen for personligt ansvar hele tiden var til stede. Erfaringen blev afgørende for hans senere fokus på sikkerhed og cellekontrol i batterier.
Oplevelsen gjorde ham også til en hyppig sparringspartner for andre, der ville ombygge biler til eldrift. I alle tilfælde pegede han på risikoen ved opladning og de juridiske konsekvenser, hvis noget gik galt. Det blev en læring, som han bar med sig ind i de næste projekter.
Nye projekter, lyd til elbiler og endnu en hardwaretung udvikling
Efter branden arbejdede Jesper videre med et system til kunstig lyd for elektriske køretøjer, så fodgængere bedre kunne registrere en bil, der nærmede sig i lav fart. Teknologien blev bygget op omkring robuste, vandtætte højttalere og intelligente kontrolbokse, også målrettet elektriske gaffeltrucks.
Han kom tæt på aftaler med både store producenter og Jaguar, men et skift hos investorens bestyrelse stoppede finansieringen brat. Erfaringen bekræftede, hvor udsat hardwareudvikling er, når kapitalgrundlaget ændrer sig udefra.
Efterfølgende arbejdede han kortvarigt med jordvarmepumper og gennemførte sideløbende et EU-finansieret forstudie. Det studie blev begyndelsen på den teknologi, der senere skulle blive fundamentet i Nerve Smart Systems.
De første skridt mod Nerve Smart Systems
Teknologien, som voksede frem gennem EU’s Horizon 2020-program, handlede om individuel styring af battericeller. I modsætning til traditionelle batteripakker, hvor cellerne opfører sig som en fast sammenkoblet kæde, kunne hans metode aktivere og deaktivere celler enkeltvis.
Et lille printkort på hver celle gjorde det muligt at bruge hele cellens kapacitet og tilsidesætte de svagere celler. Det gav højere energiudnyttelse og længere levetid.
Da han blev inviteret til at indtræde i det, der dengang hed Next Road Vehicles, tog han sin teknologi med som indskud i virksomheden. Selskabet skiftede hurtigt fokus fra selvkørende køretøjer til batteriteknologi, og dermed tog Nerve Smart Systems form.
“Den dårligste celle bestemmer normalt, hvor meget du kan bruge af de andre. Hos os kan den bare tages ud af spil.”
EU bevilgede senere 8 millioner kroner til udviklingen af en batteribaseret hurtiglader, fordi teknologien kunne styre spændingen direkte fra batteriet uden ekstern effektelektronik. Det gjorde en hurtiglader baseret på Nerve Smart Systems’ batteri både enklere og mere effektiv.
Teknologiens betydning og dens praktiske anvendelse
Nerve Smart Systems arbejder i dag med batterier, der spænder fra modulære løsninger til private solcelleanlæg til containerstore batteriparker til energilagring og hurtigladning.
Teknologien giver mulighed for:
- længere levetid på batterierne
- bedre energiudnyttelse
- mulighed for at ændre spænding direkte i batteriet
- hurtigladning uden komplekse eksterne omformere
- stabilisering af elnettet ved spidsbelastninger
Selvom systemet ikke er relevant for små enheder som telefoner, hvor der kun er én celle, har det potentiale i alle større lagringsenheder, hvor hundredvis eller tusindvis af celler arbejder sammen.
På markedet betyder det, at Nerve Smart Systems kan levere batterier til boligforeninger med solceller, ladeinfrastruktur ved indkøbscentre og konvertering af eksisterende tankstationer til fremtidens hurtigladere.
Samtidig aflaster batterierne elnettet ved at absorbere korte belastningstop i stedet for at tvinge dyre udvidelser af netkapaciteten.
Skalering, investering og de næste store skridt
Nerve Smart Systems har indgået de første aftaler på batterileverancer og er tæt på de sidste certificeringer af sine produktserier. Den næste fase handler om opskalering, globalt salg og nye partnerskaber.
Produktionen planlægges outsourced i den første periode for at sikre kvalitet og skalering uden at binde ressourcerne i at bygge egen fabrik.
Virksomheden søger samtidig en ny investor, helst et industriselskab med global rækkevidde. Målet er at få teknologien ud på verdensmarkedet hurtigere, end en selvstændig vækststrategi vil tillade.
“Markedet er der allerede. Vores opgave er at overbevise verden om, at de skal vælge vores batteri.”
Udfordringerne ligger primært i at finde balance mellem hastighed, fokus og det rigtige team til de forskellige faser. Hardwareudvikling er tidskrævende, og afhængigheden af underleverandører kan forsinke selv de mest gennemarbejdede planer.
Risiko, økonomi og de erfaringer der får betydning senere
Jesper har flere gange oplevet, hvordan fejl i forsikringer, investorbortfald eller tekniske problemer kan skabe store konsekvenser. Derfor fylder risikostyring langt mere i hans arbejde i dag.
Det gælder også i relationen til investorer. Han oplever, at forventningen om, at iværksættere skal “lægge hånden på kogepladen”, ofte er misvisende, da mange allerede lever med økonomiske og personlige risici. Hans anbefaling er, at iværksættere ikke skal være bange for at afgive ejerandele, hvis det giver adgang til finansiering og kompetencer.
Et mere realistisk budget, helst med buffer til forsinkelser, kan spare måneder eller år i jagten på kapital. For hardwarevirksomheder er det særligt vigtigt, fordi lønninger og tekniske iterationer hurtigt gør projekter dyrere end forventet.
Jesper peger også på nødvendigheden af støtte fra netværk. Professionel hjælp fra advokater og støtte fra tætte personlige relationer har hjulpet ham gennem perioder, hvor risikoen var høj og udfaldet usikkert.
Retningen for Nerve Smart Systems og de kommende år
Med cirka 25 medarbejdere står Nerve Smart Systems nu på tærsklen til kommercialisering og opskalering. Udviklingsdelen er ved at være på plads, og salgsstrategien er under opbygning. Inden for fem til ti år kan virksomheden være en del af et større industrielt selskab, hvis teknologien skal have det globale marked, den er udviklet til.
Jesper ser sig selv som den rigtige direktør i den nuværende fase, men ikke nødvendigvis på lang sigt. Om rollen ændrer sig til noget mere specialiseret, afhænger af, hvordan organisationen udvikler sig.
“Jeg kan se på mine døtre, at det her er noget, der giver mening. Jeg gør noget, jeg tror er rigtigt for deres fremtid.”
Teknologiens perspektiv rækker længere end kommerciel succes. For Jesper handler det om at bidrage til den grønne omstilling på en måde, der faktisk gør en forskel. Batterier er ifølge ham en uundgåelig del af løsningen, når energisystemerne skal gøres mere fleksible, mere kapacitetsstærke og mere uafhængige af fossile energikilder.
Nerve Smart Systems repræsenterer et teknologisk greb, der gentænker selve grundstrukturen i batterier og deres anvendelse. For enhver, der arbejder med energi, er det en påmindelse om, at fremtidens løsninger ikke nødvendigvis er større, men smartere. Og for iværksættere ligger der en vigtig læring i den vedholdenhed og teknologiske nysgerrighed, der driver Jesper Boie Rasmussen gennem både successer og tilbageslag.
Du kan GRATIS høre Jesper Boie Rasmussen fortælle hele iværksætterhistorien om bl.a. Nerve Smart Systems, ved at klikke herunder.
