Det kan tage tid at finde et projekt, der bliver ved med at trække. Nogle ideer presser sig stille på, selv når man forsøger at lægge dem væk. Baobab udspringer af netop sådan en vedvarende impuls, hvor erfaring og modenhed efterhånden har givet plads til at genoptage en drøm, der engang måtte sættes på pause. Iværksætteri i en højskolesammenhæng rummer praktiske udfordringer, markedsrealisme og et tydeligt behov hos unge, der søger både fællesskab og faglig retning. Det rejser et roligt spørgsmål. Hvad sker der, når et menneske samler op på noget, som aldrig helt har sluppet sit greb?
Baobab som højskole og forretning
Baobab er bygget op som en højskole i udlandet for unge mellem 18 og 30 år med fokus på kommunikation, journalistik og medier. Forløbene varer næsten tre måneder og er placeret i tropiske omgivelser, hvor Sri Lanka var første destination, senere ændret til Vietnam, og hvor Bali og Indonesia bliver en naturlig udvidelse. Troperne er et grundelement, fordi et fremmed miljø skaber sammenhold, nærvær og en tydelig kontrast til hverdagen i Danmark.
Modellen adskiller sig fra de klassiske folkehøjskoler. En højskole i udlandet fungerer ikke som en halvoffentlig institution, men som et selvstændigt APS uden tilskud. Forretningen skal hænge sammen på kommercielle vilkår. Eleverne rejser som en gruppe, bor sammen, deler oplevelser og deltager i undervisning, der er fri for eksamenspres og fokuserer på nysgerrighed. Det giver en ramme, der minder om rejseselskabernes struktur, men med højskolefællesskabet som det bærende.
En tydelig målgruppeudfordring ligger i de danske medieuddannelser, hvor adgangskrav, optagelsesprøver og et højt forventningsniveau skaber pres på mange unge. Baobab forsøger at tilbyde et pusterum, hvor unge kan arbejde med fag, de interesserer sig for, uden at frygte karakterer eller praktikpladser. De får mulighed for at trække vejret, se verden og dyrke en professionel interesse gennem en praktisk og fællesskabsorienteret tilgang.
Drømmen er at give unge plads til at fordybe sig i kommunikation, journalistik og medier i et miljø, hvor nysgerrighed er vigtigere end karakterer.
Denne kombination af faglighed, oplevelser og et stærkt fællesskab er grundstrukturen i Baobab. Og som iværksætteri er projektet defineret af, hvordan man får en idé til at fungere i virkeligheden og ikke kun i idealet.
Det første forsøg: fra idealisme til realisme
Robin Juel Johansen udviklede sin første højskole, magasinet Afrika, som en udløber af sit journalistiske engagement og et ønske om at vise Afrika som mere end hungersnød og konflikt. Han var i 20’erne, havde ingen opsparing og forsøgte at leve af et online medie med reklameindtægter, hvilket viste sig urealistisk. Højskolemodellen blev en måde at samle idé og forretning omkring rejser og undervisning i Uganda.
Den første tur blev gennemført med syv deltagere, som udgjorde break-even. Feedbacken var stærk, og oplevelsen bekræftede, at konceptet havde potentiale. Men manglende kapital gjorde det svært at gentage succesen. Bankerne ville ikke finansiere underskud, og næste hold nåede ikke det nødvendige deltagerantal.
Økonomien blev gradvist værre, og projektet måtte lægges på hylden. Situationen var konkret og ikke romantiseret.
Jeg rendte rundt i et halvt år med det samme par bukser og syede dem hver aften, fordi pengene skulle bruges på omtale og markedsføring.
Den slags detaljer viser, hvordan iværksætteri kan udspille sig i praksis, når man forsøger at få en idé til at leve uden kapital eller sikkerhedsnet. Efter to aflyste hold var konklusionen klar: drømmen måtte lægges i graven, men ikke for dybt. Et fremtidigt forsøg ville kræve erfaring, økonomisk stabilitet og en bedre forståelse af forretning.
Ti år med erfaring: kommunikation, politik og strategi
Da højskoleprojektet blev lagt væk, vendte Robin sig mod et område, han havde fået styrke i gennem sit iværksætterforsøg: digital kommunikation og sociale medier. Han begyndte at rådgive virksomheder og politiske kandidater og blev senere digital rådgiver for et politisk parti i forbindelse med folketingsvalget. Det gav adgang til en arbejdsverden, hvor strategisk kommunikation, kampagneledelse og digitale greb fyldte meget.
Erfaringerne førte til en stilling som digital direktør i et kommunikationsbureau. Her lærte han forretningsforståelse, budget disciplin og håndtering af modgang. De tre roller fra de ti år – politisk rådgivning, lobbyarbejde og bureau ledelse – gav helt andre værktøjer end dem, han havde som idealistisk iværksætter i 20’erne.
Alligevel lå idéen fra Uganda-tiden stadig bagest i bevidstheden. Kollegers bemærkninger om, at han ofte vendte tilbage til den gamle højskolehistorie, bekræftede, at ambitionen ikke var forsvundet. Og op gennem årene sparede han op med en bevidst tanke om, at opsparingen en dag kunne bruges på noget andet end materialer og bekvemmelighed.
Under coronaen voksede tanken igen. Et gensyn med gamle evalueringer og noter fra det første projekt tydeliggjorde, at der stadig var energi i idéen.
Genstarten: Baobab tager form
Da han besluttede at genoptage drømmen, begyndte en proces, der denne gang byggede på ti års læring. Han havde skrevet et dokument om alt det, der gik galt første gang, og denne gennemgang gav et klart udgangspunkt. Budgetterne blev realistiske, udgifterne blev fordoblet for sikkerhed, og indtægterne blev halveret i planlægningen for at undgå tidligere fejl.
Derudover havde han nu et fagligt fundament. Der var erfaring inden for digital markedsføring, netværk inden for kommunikationsbranchen og en langt mere struktureret tilgang til både koncept og udførelse. Hjemmesiden og de første kampagner blev udviklet på få måneder. Han sagde sit job op 1. januar og lanceringen af Baobab skete i marts.
Destinationerne blev valgt efter målgruppens rejsetendenser, ikke ud fra personlig idealisme. Sri Lanka og Bali blev prioriteret, fordi unge søger tropiske oplevelser og ofte foretrækker destinationer, der er populære, men stadig kræver tryghed, struktur og fællesskab.
Det var vigtigt at starte med en destination, hvor målgruppen allerede drømte om at rejse hen, i stedet for at skulle overbevise dem om, at Uganda ikke er farligt.
Projektet er skaleret til en størrelse, der kan drives som en sund virksomhed. Han arbejder uden investorer, da formålet ikke er at bygge en hockeystick-vækstcase, men en stabil og bæredygtig forretning med mulighed for at ansætte medarbejdere og skabe nye forløb over tid.
En læring i fokus, realisme og robusthed
En af de største forskelle fra første til andet forsøg er relationen til markedsføring og salg. Dengang var historier og organisk rækkevidde på sociale medier et nødvendigt valg. Denne gang kombineres fortællingerne med struktureret digital annoncering på Instagram, Facebook, TikTok, Snapchat og Google.
Salget er centrum. Ikke som aggressivt pres, men som et grundvilkår for at teste produktet og forstå målgruppen. Der udvikles ikke funktioner, produkter eller sideprojekter, før kerneforretningen er valideret.
En anden forskel er synet på robusthed. Første projekt blev presset af manglende kapital, hvilket skabte beslutninger ud fra nødvendighed snarere end strategi. Nu arbejdes der hen imod et sikkerhedsnet, hvor uforudsete situationer som rejseændringer, pandemier eller flystrejker kan håndteres uden at vælte hele projektet.
Rejsen gennem bureaujobs og politisk rådgivning har også gjort det lettere at skelne mellem idealisme og forretning. Ønsket om at præge unge med nye perspektiver og mediemæssig nysgerrighed er stadig intakt, men nu balanceret af en langt stærkere forståelse for økonomi, drift og langsigtet planlægning.
En sund virksomhed giver plads til nye projekter, nye destinationer og nye muligheder. Det kræver fokus på kerneforretningen.
Baobab i praksis og fremadrettet
De kommende år bliver bygget op omkring faste destinationer, faste forløb og en systematisk tilgang til elevrekruttering. Hver tur kræver kontant kvalitet i både undervisere, indhold og oplevelser. Interessen blandt undervisere er stor, men udvælgelsen foregår omhyggeligt for at sikre det rette mix af faglighed og energi.
Den primære opgave er nu at fylde holdene. Det er her, virksomheden får sin første virkelige validering. Samtidig opbygges en struktur, hvor eleverne både får faglig indsigt, rejseoplevelser og en stærk social ramme i et miljø, der ligger langt fra hverdagen i Danmark.
På længere sigt kan Baobab udvikle flere destinationer og flere linjer, men kun hvis økonomien er stabil nok til det. Tidligere erfaringer har vist, at vækstdrømme kan fjerne fokus. Derfor arbejdes der nu efter princippet om organisk udvikling: én ting ad gangen, i den rækkefølge markedet efterspørger.
Målet er en højskole, der kan eksistere stabilt i mange år og give unge en oplevelse, der både er faglig, personlig og socialt styrkende.
Destination, fællesskab og formål
Baobab bygger videre på den grundlæggende idé fra det første projekt: at unge lærer bedst i et miljø, hvor nysgerrighed og fællesskab går hånd i hånd med rejsens intensitet. Den tropiske ramme gør noget særligt ved dynamikken. Den skaber nærhed, mod, undren og en følelse af at træde ind i noget nyt.
Det gælder også for Robin selv, som denne gang går ind i projektet med en langt stærkere bevidsthed om, hvordan højskolen skal fungere organisatorisk og økonomisk. Formålet er stadig forankret i ønsket om at skabe nye perspektiver i unge menneskers forhold til verden, medier og deres egen fremtid. Men den faglige og økonomiske struktur er strammet betydeligt op.
Derfor udvikles højskolen nu som en professionel virksomhed med klare budgetter, tydelig målstyring og realistiske ambitioner. Og samtidig som et fællesskab, der skal give unge mod til at træde ind i uddannelser og arbejdsliv med en mere afbalanceret, robust tilgang.
Hvis ikke man tester sit produkt på målgruppen fra første dag, ved man ikke, om man bygger noget, verden faktisk efterspørger.
Rejsen videre
Baobab er i sin opbyggende fase, men fundamentet er stærkere end i det første forsøg. Der er et tydeligt formål, et klart produkt og en solid forståelse for, hvordan virksomheden skal drives. Forløbene i Vietnam og Indonesien bliver de første egentlige test af den nye model, og derfra bygger udviklingen videre.
Selve idéen hviler på noget enkelt. At unge får et rum, hvor læring, oplevelser og fællesskab er koblet tæt, og hvor nysgerrigheden igen kan være drivkraften. For Robin er det samtidig en mulighed for at samle et projekt op, der blev sat på pause i sin første form, men aldrig blev opgivet.
Et højskoleophold i udlandet er for mange unge en måde at stoppe op, se ud over hverdagen og få nye perspektiver på både fag og liv. Baobab tilbyder netop denne mulighed i en ramme, der kombinerer faglighed, rejseoplevelser og et stærkt fællesskab. For læsere med interesse for uddannelse, iværksætteri eller unges udviklingsrejser ligger der her en relevant indsigt i, hvordan et projekt kan modnes og vokse, når det får den rette timing og erfaring.
Du kan GRATIS høre Robin Juel Johansen fortælle hele iværksætterhistorien om bl.a. Baobab, ved at klikke herunder.
