Reelieve medstifer Camilla Bøgh Erlang voksede op i en lille by på Djursland sammen med sin mor og stedfar. Familien boede tæt, og relationerne fyldte meget i hverdagen.
I folkeskolen havde hun svært ved at sidde stille og kæmpede med læsning og skrivning. I mange år troede hun derfor, at hun ikke var bogligt stærk, så forestillingen om at hun senere ville modbevise sig selv ved at tage en universitetsuddannelse, lå langt væk.
Det var i stedet idrætten der blev frirummet, hvor drømmen om at blive professionel håndbåndspiller fulgte hende ind i teenageårene.
I en tidligere alder udviklede hun en stærk retfærdighedssans. Hendes mor gentog ofte:
Camilla, du kan ikke redde hele verdenen
For Camilla holdt ikke sig tilbage, når hun oplevede uretfærdighed også over for ældre elever.
Fra Afghanistan til en PTSD-diagnose
Forskellen for andre drog Camilla Bøgh Erlang med sig ind i forsvaret. Efter værnepligten blev hun udsendt til Afghanistan.
Efter hjemkomsten kastede hun sig ind i uddannelse og træning. Hun blev gift, fik barn og stillede op i bodyfitness i 2017.
Fokusset på præstation blev en måde at holde indre uro på afstand, men undertrykkelsen havde en pris, da hun efter konkurrencen blev indlagt på psykiatrisk afdeling.
Da hun blev udskrevet havde hun en følelse af, at behandling og medicin ikke var nok. For Camilla kunne stadig ikke styre symptomerne, når hun trådte ud ad døren. Og alkohol forstærkede kun reaktionerne. En episode i nattelivet udløste således en aggressiv respons, som hun tidligere ikke ville have haft. Hun beskriver:
Systemet kan ikke kende forskel på, om du står over for en fuld person i byen, der bare er træls, eller om du står over for en fjende med et våben. Det er alarmsystemet, der slår til. Der er ikke noget fornuft, når det sker. Kroppen reagerer, før tankerne gør.
Når hun trådte ind i et rum registrerede hun udgange og potentielle farer. Om aftenen kunne hun ikke beslutte, om gardinerne skulle være trukket for eller fra. Hun ville både – kunne se ud – og undgå at blive set. Ligeså kunne fjernsynet skabe ro, men samtidig forhindre hende i at høre, hvad der skete omkring hende. Hun oplevede altså en konstant årvågenhed.
Først efter halvandet års samtaler med en militærpsykolog blev det tydeligt, at der var tale om PTSD og ikke blot en midlertidig stressreaktion.
Camilla Bøgh Erlang på ingeniørstudiet
Midt i kaosset stod Camilla Bøgh Erlang ved en skillevej. Hun skulle vælge mellem førtidspension og fleksjob, men hendes mand påpegede på ingeniøruddannelsen og sagde:
Du kan godt mere end hvad du tror
Den støtte gjorde en forskel. For hun ønskede at bruge sin civile uddannelse og skabe noget selv. Blive til noget.
Så i 2019 begyndte hun på adgangskurset og opdagede, at hun for første gang kunne opnå høje karakterer. De rette rammer og modenhed gjorde forskellen.
Det var her omkring at de tidligste tanker til Reelieve opstod. Tanken var at kombinere sundhedsteknologi og psykisk regulering. For smartwatches og sensorer var allerede på markedet, så måske kunne man udvikle en løsning, der automatisk reagerede på kroppens signaler?
Så Camilla valgte sundhedsteknologi og gik allerede på den første dag til den uddannelsesansvarlige for at undersøge, om hun kunne udvikle projektet som bacheloropgave.
Reelieve som konkret løsning på et konkret problem
Der er 15 millioner europærer der lider af PTSD og i Danmark er det 2 %. En stor del af dem er veteraner og flygtninge.
Sammen med medstuderende, som syntes det var et godt projekt at arbejde med, begyndte Camilla med spørgeskemaer blandt veteraner og flygtninge. De ønskede at afdække, om oplevelsen af PTSD var ens på tværs af baggrunde.
Resultatet viste at der var slående ligheder. Mistillid, overstimulering, konstant scanning af omgivelser og koncentrationsbesvær gik igen.
På markedet fandt man mindfulnessapps og stressmålinger, men de krævede ro og aktiv handling. Problemet opstod, når kroppen allerede var i alarmberedskab. For selvom man rationelt lærer hvilke metoder man skal benytte, så glemmer man dem i kaosset, når man står midt i et supermarked eller på passagersædet i en bil
Hun oplevede selv at få så kraftige reaktioner som passager ved hendes mand – som er en almindelig god bilist – at hun havde mere lyst til at springe ud af bilen end at blive siddende. I de øjeblikke kunne hun ikke finde f.eks. vejrtrækningsøvelser frem på telefonen.
Reelieve blev derfor tænkt som et system, der registrerer fysiologiske ændringer og guider automatisk. Ikke kun en måling af stress, men en konkret handling i situationen. Først som et akut værktøj, senere udvidet til at arbejde med før, under og efter reaktioner.
Efter flere års udviklingsfasen stiftede Camilla Bøgh Erlang og flygtningen Abdul Rahman Hasan i Marts 2024 officielt Mental Assistant, som Reelieve navnet går under.
Fra studieprojekt til virksomhed
Med støtte fra The Kitchen i Aarhus og midler fra det statslige Innofounder-program, brugte Camilla Bøgh Erlang og Abdul Rahman Hasan – det første år på at lære at drive Reelieve.
En central beslutning handlede om, hvem der skulle betale for løsningen. Slutbrugeren havde behovet, men ofte ikke midlerne. Strategien pegede derfor mod samarbejde med forsikringsselskaber, psykiatri og forsvar.
Valideringen i Reelieves forretningsmodel mangler endnu, men Camilla, som drev det videre uden Abdul, har altid været tydelig omkring motivationen for Reelieve:
Jeg laver det her, fordi jeg gerne vil hjælpe nogle andre mennesker. Selvfølgelig skal virksomheden kunne fungere, men det er ikke slutbrugerne, der skal betale. Forretningen skal nok komme, men det er ikke derfor, jeg gør det.
Reelieve fik derfor iværksætter Bo Petersen med som forretningspartner til at dække det kommercielle fokus, hvor Camilla fortsætter med at være frontfigur og historiebærer.
United Productions tog hensyn under løvens hule optagelser
Camilla Bøgh Erlang kom i Løvens Hule efter at redaktionen havde set hende på Dansk Erhvervs liste over “25 kvindelige iværksættere du bør kende i 2025”.
Når op mod 1 million danskere ser med og man sidder overfor velansete iværksætterkoryfæer, kan det være en anstrengt affære at stå på krydset i programmet.
For ikke at trigge PTSD reaktioner tog United Production, som er hyret af Danmarks Radio, særlige hensyn under optagelserne. Hun besøgte således studiet på forhånd, fik klarhed over rammerne og kunne medbringe en stressbold.
Du kan her se et kort recap fra danmarks radio af Camillas tur med Reelieve i løvens hule:
Reelieve modtog “foræring” af Jesper Buch i Løvens Hule
Værdiansættelsen for Reelieve blev sat bevidst lavt. Målet var synlighed og netværk frem for maksimal investering. Camilla Bøgh Erlang gik fra løvens hule med 60.000 kroner fra Jesper Buch for 0 % af Reelieve – med en opfordring til at hun så gav de 5 % til hans bror Ronnie Gram.
Allerede et par dage efter optagelserne satte Jesper Buch dem i forbindelse og matchet kunne ikke have været bedre.
For Ronnie Gram er tidligere udsendt soldat i 1995 på Balkan for FN – den danske internationale brigade og har arbejdet 14 år i kriminalforsorgen (Statsfængslet Midtjylland).
I dag er han veterankoordinator i Kolding Kommune, hvor han er kontaktpunkt for 763 veteraner og deres pårørende mens han selv er iværksætter i Danish Nature Brew, hvor han fremstiller gourmetmjød.
Siden optagelserne er appen blevet færdigudviklet og udgivet. Organisationen omkring Reelieve er vokset, og nye partnere er kommet til. En væsentlig læring har været at give slip på alt selv at skulle bære idéen og lade andre tage ansvar for dele af driften.
Dette er fortællingen for dig, der arbejder med mental sundhed, teknologi eller offentlige indsatser og ønsker at forstå, hvordan personlig erfaring kan omsættes til en struktureret løsning. Hvis du interesserer dig for iværksætteri med samfundsmæssigt sigte, giver Camilla Bøgh Erlangs rejse et konkret indblik i både udviklingsarbejde og de menneskelige omkostninger undervejs.
Du kan GRATIS høre Camilla Bøgh Erlang fortælle iværksætterhistorien om Reelieve, ved at klikke herunder.
