Et tab kan ændre retningen for et helt arbejdsliv, og netop erkendelsen af at stå et forkert sted kan åbne døren til nye løsninger. I udviklingen af Copenhagen trackers opstår et skift, hvor praktiske problemer, tekniske muligheder og erfaringerne fra tidligere projekter mødes på en konkret måde. Christian Olesen udvikler sin tilgang lag for lag, fra de første idéer som ung til en dybere forståelse af, hvad der faktisk kan lade sig gøre. Hvad sker der, når en idé både rammer et reelt behov og samtidig kan produceres uden abonnementsmodeller? Dette bliver omdrejningspunktet for den rejse, der begynder med en stjålen cykel og ender med et produkt, der bruges i store dele af Europa.
Fra behov til produkt: begyndelsen på Copenhagen trackers
Copenhagen trackers udspringer af et meget konkret problem. Christian Olesen mister flere cykler og leder forgæves efter en løsning, der både er billig, holdbar og uden abonnement. De muligheder, der findes, er enten teknisk besværlige eller økonomisk uattraktive. Her opstår idéen om en GPS tracker, der kan købes én gang og derefter fungere uden driftbetaling og uden løbende opladning.
På samme tid starter et fag på universitetet, hvor ingeniørstuderende skal skabe et fysisk produkt med potentiale til at bære en virksomhed. Kombinationen af det private behov og de faglige rammer danner udgangspunktet for det projekt, der i første omgang får navnet VeloCater. I en øvelse, hvor deltagerne selv finder hinanden, samler Christian et hold af robotsingeniører, elektroingeniører, produktudviklere og designere. Teamet udvikler hurtigt de første prototyper, blandt andet på et mesh netværk, der kan sende positioner videre mellem enheder.
Projektet bliver taget godt imod på universitetet og vinder flere konkurrencer, herunder Venture Cup og Guldæg. Succesen fører til en plads på den tidligere iværksætterpilotordning, i dag kendt som Innofounder, hvor tre personer får mulighed for at arbejde fuld tid på virksomhedsidéen med en begrænset, men stabil økonomi.
Prototyperne udvikles videre, og fortællingen skifter fra koncept til håndgribeligt produkt. Det viser sig samtidig, at teknologien er mere kompleks end forventet, især i den oprindelige idé om en cykellygte med indbygget tracking. Et sideløbende projekt, der skulle være en enklere løsning til erhvervskunder, ender med at blive det produkt, som i sidste ende danner fundamentet for Copenhagen trackers.
“Konceptet var simpelt. Vi ønskede at lave GPS tracking til cykler, som ikke krævede vedligehold eller abonnement.”
Udvikling fra cykler til bred anvendelse
Selvom Copenhagen trackers starter som en cykelløsning, viser behovet sig hurtigt langt større. Flere virksomheder kontakter teamet og efterspørger muligheden for at spore køleskabe, barmoduler og andet udstyr, der indgår i en daglig drift. Efterspørgslen handler ikke om tyveri, men om logistik, bogholderi og kontrol over aktiver. Store bryggerier og fødevarevirksomheder har eksempelvis tusindvis af køleskabe stående ude i kiosker og butikker, men mangler systemer, der viser, hvor de rent faktisk befinder sig.
Når sælgere skifter job eller ruter, forsvinder viden om udstyrets placering. Derfor opstår et bredt marked for en enkel tracker, der ikke ligner en cykellygte, men i stedet er en generisk enhed med lang batterilevetid og høj præcision.
Det bliver tydeligt, at navnet VeloCator ikke længere dækker produktet. Kunderne forventer cykelløsninger, selv når behovet en helt anden. Navnet ændres derfor til Copenhagen trackers, et navn der både er praktisk internationalt og trækker på et velkendt brand i udlandet.
“Vi begyndte at blive kontaktet af virksomheder, der ville have de samme trackere til deres køleskabe.”
De første år med produktion, kapital og lange leveringstider
Opbygningen af Copenhagen trackers i de første år er præget af lange kapitalbindinger og gentagne investeringer i produktion. Som nystartet virksomhed uden historik kan Copenhagen trackers ikke få kredit hos leverandører. Derfor skal hver batch af trackere betales fuldt ud ved bestilling.
Når teamet bestiller 1000 enheder, tømmes kontoen. Først 12 uger senere ankommer varerne, og salget kan begynde. Når alle enheder er solgt, opstår det næste problem. Der er igen brug for at bestille nyt, og kontoen tømmes på ny. Resultatet er perioder, hvor virksomheden reelt står uden varer i flere måneder.
Bootstraprejsen betyder, at Copenhagen trackers vækst hele tiden skubbes foran som en bølge. Hver gang en større ordre kommer ind, øges volumen på næste produktion, men også den økonomiske risiko. Efterspørgslen vokser gradvist, og batchstørrelserne går fra 1000 til over 4000 enheder ad gangen.
Teknologisk udvikles trackeren løbende. Batterilevetid, signalstyrke, præcision og robusthed forbedres. Erfaringen fra de første komplekse cykellygter gør det muligt at skabe en enklere, mere skalerbar produktlinje, som både private og virksomheder kan anvende.
“Det der med hele tiden at skulle geninvestere, geninvestere, geninvestere. Det har været en hård rejse.”
Baggrunden: et liv præget af idéer, drift og søgen efter værktøjer
Lang tid før Copenhagen trackers arbejder Christian med iværksætteri i forskellige former. Allerede som 16-årig arrangerer han fester i et forsamlingshus i Odense. Han køber øl i Tyskland, bygger barer af træ og sælger billetter til sine gymnasiekammerater. Projektet udvikler sig til firmaet Party Pimps, senere P-people, der arrangerer ungdomsfester og danmarksfester uden omkostninger for værterne.
Den praktiske erfaring med planlægning, drift, økonomi og logistik følger ham videre. Han arbejder som afrydder på natklubben Luxe og får senere mulighed for at arrangere eventfester på stedet. Da han står bag en studenterfest, der tiltrækker flere tusinde mennesker og skaber trafikkaos uden for klubben, oplever han virkningen af at ramme et eksisterende behov på det rette tidspunkt.
Parallelt med festerne findes inspirationen i familien. Christians onkel står bag Netdoktor og bliver et konkret eksempel på, hvordan digitale idéer kan udvikle sig til internationale virksomheder. Det gør begrebet iværksætteri nærværende og håndgribeligt.
Senere oplever Christian behovet for faglig ballast. Han vælger at studere entreprenørskab og innovation for at lære det, han selv beskriver som det, der mangler mellem idé og eksekvering. Studiet tilfører struktur, metoder og et netværk, som senere viser sig afgørende for udviklingen af Copenhagen trackers.
Nederlaget med butikssiden og tiden efter closure
Før Copenhagen trackers arbejder Christian på konceptet butikssiden.dk, som skal give supermarkeder mulighed for at sælge datovarer ved at informere kunderne om tilbuddene i realtid. Idéen vinder Venture Cup og modtager ros fra både dommere og eksperter. Alligevel lykkes det ikke at få konceptet ind i store kæder.
Efter flere års arbejde uden proof of business bliver beslutningen at lukke virksomheden. Nederlaget rammer hårdt. Christian oplever en periode, hvor energien forsvinder, søvnen udebliver, og motivationen forsvinder.
“Jeg havde et halvt år, hvor jeg sov til kl. 11 hver dag og lavede ingenting hele dagen.”
Denne periode markerer et vendepunkt. Efter seks måneder når han til en erkendelse af, at iværksætteri fortsat er hans identitet. Herefter begynder en gradvis genopbygning både mentalt og fagligt. Det indebærer nye rutiner, fysisk træning og en mere systematisk tilgang til at håndtere presset i en startup-rejse.
Erfaringerne fra butikssiden får stor betydning for den måde, Christian senere arbejder på, især i forhold til at forstå markedstiming, produktudvikling og behovet for en klar eksekveringsmodel.
Teamet, investorerne og skiftet mod en mere moden organisation
Copenhagen trackers udvikler sig gradvist fra et studiehold til en kommerciel virksomhed. Teamet ændrer sig over tid, efterhånden som teknologien skal færdiggøres, og organisationen skal professionaliseres. De mest tekniske profiler fortsætter i andre projekter, mens Christian og hans partner bliver centrum for den kommercielle udvikling.
De tidlige investorer bidrager primært med tillid til teamet frem for store kapitalindskud. Der kommer senere en ny investor ind, som køber mange af de små investorandele og skaber en mere overskuelig ejerstruktur, der matcher virksomhedens næste vækstfase.
Den nye kapital bruges blandt andet på at rydde op i ejerkredsen og skabe en platform, der kan understøtte international skalering. Det giver også mulighed for bedre planlægning af produktion, så lead times kan håndteres mere professionelt i fremtiden.
“De troede på os mere end på et selskab med drift og overskud.”
Fra lokal løsning til international anvendelse
Selvom virksomheden hedder Copenhagen trackers, sælges produkterne i store dele af Europa. De bruges i alt fra cykler, biler og trailere til campingvogne, køleskabe og højtalere. Det abonnementsfri koncept giver adgang til et bredt marked, hvor både privatpersoner og virksomheder vil undgå løbende udgifter og komplekse systemer.
Den tekniske løsning udvikles fortsat, men kernen er den samme: en lille enhed, der fungerer uden brugerinteraktion og har en batterilevetid, der passer til praktiske behov i hverdagen. Det har gjort trackeren relevant i mange nye sammenhænge, som virksomheden ikke havde forestillet sig ved opstarten.
Når en idé tager afsæt i et konkret problem og samtidig kan udvikles teknisk og kommercielt, opstår den form for bæredygtige produkter, der kan vokse organisk over tid. Christians rejse viser, at iværksætteri i praksis kræver kombinationen af erfaring, modstand, teknisk udvikling og en vedholdende evne til at justere kursen. For læsere med egne projekter i tankerne illustrerer historien, hvordan et produkt kan udvikle sig langt ud over sin oprindelige målgruppe, hvis det bygger på et reelt behov og en enkel brugeroplevelse.
Du kan GRATIS høre Christian Olesen fortælle hele iværksætterhistorien om bl.a. Copenhagen trackers, ved at klikke herunder.
