Det er ofte først, når rutinerne mister mening, at nye muligheder opstår. For nogle bliver det ved tanken, for andre bliver det starten på en lang og vedholdende undersøgelse af, hvad der kan gøres anderledes. I mødet mellem en faglig baggrund i analyse og en stigende frustration over klimakrisens omfang opstod et grundlæggende spørgsmål: Hvordan kan fødevarer produceres uden at slide på naturen? Hos Nordic Harvest blev det spørgsmål omdannet til et konkret teknologisk projekt, der udfordrer de eksisterende rammer for landbrug. Denne artikel følger Anders Riemann og udviklingen af Nordic Harvest, fra de første beregninger til opbygningen af et fuldskala vertical farming anlæg.
Fra analytiker til nye overvejelser om fødevareproduktion
Udgangspunktet var et arbejdsliv i store organisationer og en stærk matematisk og analytisk tilgang. Da Anders Riemann nåede de 40 år, dukkede et spørgsmål om livets retning op. Det handlede ikke om karriereskift i traditionel forstand, men om at vurdere, om hans indsats over et helt arbejdsliv ville føles meningsfuld. Samtidig fyldte klimakrisen mere og mere, og særligt fødevareproduktionens rolle stod tydeligt frem. Han vurderede, at landbrugets strukturer gjorde det vanskeligt at ændre retningen indefra.
Koblingen mellem et ønske om reelle løsninger og en faglig nysgerrighed førte til flere års refleksion. Der opstod et behov for at finde en metode, der kunne genskabe den balance, han mente var gået tabt i den måde, vi producerer fødevarer på. Det blev afsættet for en søgen efter helt nye måder at dyrke afgrøder på, hvor effektivitet, ressourcer og klima kunne tænkes sammen i en ny helhed.
Jeg har aldrig set mig selv som en iværksætter, og jeg har aldrig tænkt på at blive iværksætter.
En nat på vej hjem opstod tanken om LED-lys og fotosyntese som et muligt vendepunkt. Ideen var ikke løsrevet fantasi, men kulminationen på måneder med beregninger og teoretiske overvejelser. Dagen efter brugte han tyve timer på at teste, om LED-teknologien reelt kunne levere den mængde plantemasse, der krævedes for at konkurrere med traditionelle afgrøder. Regnestykkerne pegede i én retning: potentialet var til stede.
Derfra blev projektet gradvist mere struktureret. Der blev udviklet en disciplineret læseplan, og viden blev opbygget systematisk. Efter et år stod det klart, at teknologien ikke kun var teoretisk mulig – den kunne realiseres.
International sparring og det første faglige gennembrud
På et tidligt tidspunkt kontaktede Anders Riemann Dr. Dickson Despommier fra Columbia University, en af verdens mest erfarne forskere inden for vertical farming. Målet var at få en faglig vurdering af, om visionen var realistisk. Mailen blev udformet med maksimal præcision, og inden for få timer kom svaret. Dr. Despommier anerkendte beregningerne og inviterede ham til New York.
Weekendmødet på universitetet blev et vigtigt vendepunkt. Her blev case, beregninger og teknologiske overvejelser fremlagt. Efter mødet stod det klart, at der var faglig opbakning til projektet. Den opbakning gav adgang til et internationalt netværk af eksperter og fungerede som døråbner i de kommende år.
Under arbejdet med teknologien blev det tydeligt, at dyb plantefaglighed var nødvendig. Visionen krævede ikke hjemmelavede forsøg i lille skala, men et professionelt set-up med specialister inden for gødning, vandkemi, frøudvikling og plantefysiologi. Det blev tidligt besluttet, at Nordic Harvest kun ville lykkes, hvis hvert fagområde blev behandlet med samme videnskabelige grundighed som i større forskningsmiljøer.
Det førte til udviklingen af fire parallelle arbejdsområder: teknologien, bygningen, kommercielle dialoger og finansiering. Disse områder blev drevet sideløbende i flere år, uden ekstern finansiering, mens hverdagen blev reduceret til et absolut minimum for at holde projektet kørende.
Teknologiens opbygning og kravene til præcision
Vertical farming stiller usædvanligt høje krav til styring. I Nordic Harvest betyder det, at alt fra gødningsblanding til lysstyrke og luftfugtighed skal være præcist afstemt. Målet var ikke blot at producere planter, men at skabe en kvalitet, der overgår traditionelle varer.
Arbejdet involverede specialister med ph.d.-baggrund inden for biologi, miljøøkologi og bæredygtigt landbrug. Gødningen fremstilles blandt andet ved at fermentere planterester, hvorefter der tilsættes mineraler, og sammensætningen af vand og næringsstoffer styres efter detaljerede mål for pH og elektrisk ledningsevne. Klimaet justeres, så planterne vokser med en hastighed, der understøtter smag og struktur fremfor ren volumen.
På den måde blev kvalitetsambitionen en integreret del af teknologien. Det handlede om at bryde med en tendens, hvor masseproduktion ofte sker på bekostning af smag. Visionen i Nordic Harvest var at skabe grøntsager, der altid smager som den bedste sæsonoplevelse, uanset tidspunkt på året.
Vi går aldrig på kompromis med kvaliteten.
Denne tilgang førte også til beslutningen om at dyrke i et lukket, bakteriefrit miljø, hvor vand recirkuleres fuldt ud, og hvor energiforbruget udelukkende kommer fra vindmøller. Det betyder, at det eneste vand, der forlader anlægget, er det vand, der sidder i planterne, når de forlader produktionen.
Bygningen i Tåstrup og de første kommercielle skridt i Nordic Harvest
I Tåstrup opstod rammerne for Sveriges største vertical farming-anlæg. Hallen måler 60 meter i bredden, 110 meter i længden og 10 meter i højden. Inden i den står 14 planteetager, der hver udnytter pladsen med 70 centimeters præcision. Kombinationen af optimale vækstvilkår og flere etager betyder, at Nordic Harvest kan høste omkring 15 gange om året per arealenhed, hvor en traditionel landmand typisk opnår to høste.
Konsekvensen er tydelig: den samme mængde afgrøder kan produceres på et areal, der er 250 gange mindre end ved traditionel dyrkning.
Fra begyndelsen blev infrastrukturen dimensioneret til 1000 ton årlig produktion, men Nordic Harvest valgte at starte med 52 ton for at bevare et økonomisk forsvarligt spænd mellem investering og tidlige resultater. Sortimentet bestod i første omgang af syv produkter: tre krydderurter og fire salater.
Samtidig blev vandet recirkuleret, holdbarheden markant forbedret, og behovet for vask elimineret. Forbrugerne kan dermed købe grønt, der har en minimumsholdbarhed på 14 dage, netop fordi planterne ikke udsættes for bakterier, fysisk nedbrydning eller lang transport.
Emballagen, der er udformet i genanvendt plast, bærer ikke økologimærke, da lovgivningen kræver dyrkning i jord. I stedet formidler den produktionens miljøprofil gennem tydelige budskaber om renhed, recirkulation og brug af vedvarende energi.
Finansiering, ansvar og investorernes sammensætning
At udvikle teknologien, sikre bygningen og tiltrække de rette eksperter krævede betydelig kapital. Over flere år blev adskillige investorer kontaktet. Mange viste tidlig interesse i Nordic Harvest, men få var klar til at binde sig, og flere måneder gik ofte med forventningsafstemning uden resultat.
Først efter en lang række justerede præsentationer og henvisninger til de investorer, der allerede havde givet tilsagn, begyndte puljen at vokse. Til sidst endte 50 investorer med at bidrage med i alt 62 millioner kroner til Nordic Harvest. Blandt dem var fire godsejere, som repræsenterede kontinuitet og langsigtet forvaltning, der matchede visionen om at tage ansvar for fremtidens ressourcer. Vækstfonden og personer med betydelig erhvervserfaring deltog også.
Ansvarsfølelsen var markant, ikke mindst fordi flere investorer var private med egne midler. Beslutningen om kun sent at inkludere familie og venner afspejlede netop ønsket om ikke at stå med et uoverskueligt personligt ansvar i tilfælde af tab.
Fra idé til fuldskala: byggeriet og overgangen til drift
Da investeringsrunden blev lukket i februar 2020, lå planer, budgetter og leverandøraftaler allerede klar. Arbejdet gik i gang dagen efter. På ti måneder blev Nordic Harvest anlægget opført, testet og forberedt til de første kommercielle leverancer.
Opstartsfasen viste sig at være kompleks. Frø skulle behandles for at undgå bakterier og svampesporer, klimaet skulle reguleres uden at skabe stillestående luft, og store temperatur- og fugtighedszoner skulle fungere som et samlet system. Flere af udfordringerne var kun kendt i teorien, men blev løst gennem praktiske justeringer og tværfaglig viden.
Samtidig voksede organisationen. Fra én ansat blev Nordic Harvest i løbet af måneder udvidet til et team på over tyve, blandt andet gennem uopfordrede ansøgninger fra kandidater, der havde fulgt projektet på afstand.
Et forskningsrum blev etableret, hvor hver plante får udviklet sin egen vækstprofil. Her testes lys, temperatur, vandkemi og gødningssammensætninger, før noget overføres til storskala. Det er også her, nye produkter udvikles, og hvor fremtidige afgrøder som stevia og andre planteingredienser kan udformes.
Vi kan kun få en permanent bedre balance med naturen, hvis vi også sætter handling bag ordene.
Vertical farming som supplement til landbruget
Selv om Nordic Harvest repræsenterer en ny type produktion, er målet ikke at erstatte landbruget. Mange landmænd har ifølge Anders Riemann taget positivt imod teknologien, blandt andet fordi den reducerer behovet for import og dermed styrker Danmarks samlede kapacitet til at levere fødevarer.
Teknologien kan desuden fungere som et forled i landbruget. Eksempelvis kan planter startes i kontrollerede miljøer og senere udplantes på marker, hvilket i nogle tilfælde kan give mulighed for flere årlige høstcyklusser. Det giver landmændene fleksibilitet uden, at deres grundlæggende produktionsform ændres.
Fælles for dialogerne er et ønske om at skabe et samlet fødevaresystem, hvor ressourcer udnyttes bedre, og hvor miljø- og klimabelastning reduceres markant. Vertical farming bliver herved en teknologi, der komplementerer frem for at konkurrere.
Udvidelse, nye markeder og næste skridt
Efterspørgslen af Nordic Harvest produkter oversteg hurtigt den første kapacitet. Udvidelser i Danmark er næste skridt, parallelt med planerne om nye anlæg i Norge, Sverige og Finland. Udviklingen handler både om at levere et bredere sortiment af friske afgrøder og om at bevæge sig ind på markeder for planteingredienser, hvor holdbarhed og videreforarbejdning giver større fleksibilitet og mindre afhængighed af enkeltkunder.
Et fremtidigt mål i Nordic Harvest er, at teknologien også kan opføres i lande, hvor skovrydning sker som følge af global efterspørgsel. På den måde kan produktionen flytte tættere på forbrugeren, og skove kan genoprettes. Det blev afsættet for initiativet Nordic Reforestation, som skal være den platform, der kobler fødevareproduktion med reetablering af natur.
Visionen er omfattende. Den strækker sig fra at producere lokale fødevarer til at skabe nye skovarealer og sikre rent grundvand. Retningen er, at produktion og natur kan eksistere side om side uden konflikt.
Personlige overvejelser og vejen videre
Selv om Nordic Harvest i dag står som et fuldt realiseret projekt, opfatter Anders Riemann ikke processen som afsluttet. Realiseringen af de første leverancer er milepæle, men den overordnede vision vejer tungere. Arbejdet handler om at ændre et system og skabe nye strukturer, der kan levere på klimaudfordringerne.
De kommende år handler derfor om opskalering. Det omfatter flere anlæg, introduktion af nye afgrøder og involvering af forbrugere i klimaindsatsen gennem både valg af fødevarer og støtte til genopretning af skov.
Den samlede historie om Nordic Harvest viser, hvor langt en idé kan udvikles, når den kobles med vedholdende analyse, praktisk eksperimentering og en klar vision for, hvordan fødevareproduktion kan gentænkes. For læsere, der interesserer sig for klima, teknologi, landbrug og innovation, rummer fortællingen et konkret bud på, hvordan nye løsninger kan indgå i vores daglige fødevarevalg og samtidig give naturen mere plads.
Du kan GRATIS høre Anders Riemann fortælle hele iværksætterhistorien om bl.a. Nordic Harvest, ved at klikke herunder.
