Emplate – En kasse bajer og over 100 ideer senere

Emplate – Simon Staack
25% rabat med "IVHPODCAST"
Simon Staack og 4 studiekammerater satte sig en aften i 2014 sig ned med en kasse øl og besluttede sig for at finde på 100 små og store skøre ideer. Man kan hurtigt forestille sig, hvilken sjov affære det må have været. Halvfulde og mange vilde ideer senere, endte valget på det, der senere skulle grundlægges som Emplate. Virksomheden laver skræddersyede apps til butikscentre, hvor de låner kundernes data for at gøre butikkerne klogere på deres målgruppes købsadfærd. Idag er de 12 mand, har overtaget størstedelen af det danske marked og på vej ind på 2 nye i udlandet. I sommers vandt de desuden den prestigefyldte iværksætterpris Guldægget, og så har de modtaget et mikrolegat fra Fonden for Entreprenørskab.

Emplate modtager mikrolegat fra Fonden for Entreprenørskab

Det var dog ikke pengene fra mikrolegatet, der gjorde den store forskel for, hvor Emplate er endt i dag. Foruden den læring der ligger i at skulle allokere midler til et bestemt formål, gav det til gengæld et blåstempel til andre investorer om at Emplate er værd at holde øje med. På den måde kan legatet være med til at sætte gang i sejlene. I Emplates tilfælde har man dog hidtil bootstrapped sig vej igennem årene.

Der er ingen risiko ved at være iværksætter

Simon berør i denne podcast episode bl.a, at han ikke køber præmissen om, at der er risici forbundet med at blive iværksætter. Vi har, efter hans mening, så mange muligheder, at fordelene opvejer ulemperne. Især hvis man sammenligner os med andre lande. Det er en illusion, at man skal opgive alt og leve på en sten, for at opnå sine drømme. Som studerende kan du f.eks. gå i praktik i egen virksomhed. Man har adgang til et spirrende økosystem, hvor man kan hente risikovillig kapital. Man kan deltage i et hav af gode events og så kan man lytte til inspirerende iværksætterpodcasts ?

Episoden er sponsoreret af Fonden for Entreprenørskab.

[jetpack-related-posts]