Det er ofte de tidlige erfaringer, der sætter en retning, også når man ikke lægger mærke til det i øjeblikket. Hos nogen viser konsekvenserne sig tydeligt, og hos Henrik Fabrin blev barndommens møde med økonomisk usikkerhed et pejlemærke, han bar med sig ind i iværksætterlivet. Wavegency og hurtige exits var ikke målet. Han søgte stabilitet, uden at det måtte stå i vejen for nysgerrighed eller ambitioner. I den spænding opstod rammerne for en teknologidrevet rejse med kunstig intelligens i centrum: BotXO. Spørgsmålet er, hvordan man bygger noget holdbart, når man samtidig bevæger sig i et marked, der flytter sig hurtigere, end de fleste kan følge.
Fra et tidligt pejlemærke til de første skridt mod iværksætteri
Henrik Fabrin voksede op med en tæt forståelse for, hvad økonomisk risiko kan betyde. Hans far drev virksomhed, men oplevede på et tidspunkt, at banken pludselig trak tæppet væk under ham. Gæld og konsekvenser satte sig som en erfaring, der senere blev grundlæggende for Henrik. Han ønskede at bygge uden at sætte hele livet på spil. Det blev et grundprincip, der fulgte ham gennem alle senere beslutninger.
Den første egentlige iværksættererfaring opstod dog ikke i erhvervslivet, men i musikken. Et band fungerer som en lille virksomhed, og i en tid præget af MySpace, turneer og opsøgende arbejde lærte han, hvad det kræver at skabe opmærksomhed fra bunden. Det handlede om at få folk til at lytte, møde publikum ansigt til ansigt og navigere blandt pladeselskaber og bookingbureauer. Det blev en skoling i at stå med intet andet end eget produkt og egen energi.
“Jeg tror ikke på, at man skal ruinere hele sin finansielle fremtid for at vise andre, at man har hånden på kogepladen.”
Selvom bandet opnåede radioplaceringer og turneer i Europa, føltes det som et vedvarende løb lige under gennembrudsniveauet. Til sidst valgte han at gå videre. At gøre noget andet blev vigtigere end at holde fast.
Fra kreativ retning til den første virksomhed
Efter musikken begyndte Henrik Fabrin på universitetet, hvor han kastede sig over medievidenskab og 3D animation. Sammen med en partner stiftede han et lille bureau, men finanskrisen fjernede kundernes budgetter næsten fra den ene dag til den anden. Det blev den første lektion i, hvor hurtigt eksterne forhold kan lukke et projekt, uanset hvor meget man forsøger at tilpasse sig.
I stedet opstod en ny mulighed. Han blev introduceret til performance marketing og affiliate-modeller, hvor der dengang fandtes enorme uforløste potentialer. Sammen med Jonas, som blev hans partner gennem flere år, startede han to virksomheder samtidig: Leadmill og et nordisk affiliatenetværk for TradeTracker. Det blev en periode med intens læring, operationel vækst og en teknologisk løsning, som viste sig at have global efterspørgsel.
Leadmill byggede bro mellem brugere af apps og tjenester, som ønskede adgang til digitale produkter uden at betale kontant. Brugerne kunne i stedet løse surveys fra eksempelvis Gallup, hvilket aktiverede betalinger i baggrunden. Modellen skabte tidlige, stabile indtægter og voksede hurtigt til millionomsætning.
Men der var en væsentlig bagside. Nogle markeder begyndte at blive udfordret af svindel, hvor falske brugere og automatiserede bots gennemførte surveys. Det skabte konflikter mellem Leadmill, kundernes kvalitetssikring og mellemled i andre lande. Et konkret tilfælde med en telco-kunde i Latinamerika og en partner i Pakistan udviklede sig til en større juridisk kamp, hvor ansvaret blev placeret i midten. Selv om modellen var velfungerende, viste den også sin sårbarhed.
Det blev en afgørende erkendelse for Henrik Fabrin. En virksomhed kan være økonomisk stærk og samtidig mangle et fundament, man kan stå på i længden. Når også hans partner rejste til udlandet, og Henrik selv stod foran at blive far, var det tydeligt, at retningen skulle justeres.
Beslutningen om at lukke Leadmill og starte forfra
Lukningen af Leadmill var usædvanlig set udefra. En profitabel virksomhed med tocifrede millionbeløb i omsætning ville for mange være oplagt at sælge, vokse eller bevare som passiv investering. Henrik Fabrin så anderledes på det. Han kunne ikke mærke passionen længere og ønskede ikke at drive en forretning, der kunne ende med at give problemer i den anden ende af værdikæden.
Flere interesserede købere dukkede op, men ingen af mulighederne føltes rigtige. Blandt dem var en potentiel amerikansk opkøber, hvis tilgang overbeviste Henrik om, at et salg ville være et dårligt match – både kulturelt og personligt. I stedet valgte han at lukke virksomheden systematisk og rydde op, frem for at sælge noget, han ikke selv ville blive en del af.
Denne beslutning blev samtidig starten på en ny retning. CTO’en, Dario Rodríguez López, havde eksperimenteret med automatisering af samtaler og de tidlige muligheder for chatbots i kanaler som Facebook Messenger. Henrik Fabrin havde behov for at begynde på noget, der kunne bygges på viden, passion og fremtidsperspektiv. Derfor udviklede de sammen de første tanker, som senere blev til BotXO.
“Det handler ikke om risikoen for at miste alt. Det handler om muligheden for at lykkes mest muligt.”
De første halvandet år blev en periode med læring, småskala-udvikling og undersøgelser af markedet. Ingen forretningsplan, ingen presset tidsramme, men et ønske om at forstå, hvordan kunstig intelligens kunne skabe løsninger der, hvor kunder allerede kommunikerede.
De første versioner af BotXO og tekniske udfordringer
BotXO blev stiftet som en teknologivirksomhed med et klart fokus på automatiserede samtaler. De begyndte med et par skriveborde hos Goodiebox og hyrede et polsk udviklerteam til at bygge den første version af BotXO platformen. Det gav mulighed for at komme i gang, men også for tidlige tekniske kompromiser, der senere blev dyre at rette op på.
BotXO grundidé var enkel: At give virksomheder mulighed for at automatisere supportdialoger og produktvejledning i kanaler, hvor brugerne allerede befandt sig. I en periode, hvor WhatsApp, Messenger og beskedtjenester voksede massivt, var timingen stærk.
De første kunder gav brugbar feedback, men produktet krævede løbende forbedringer. Samtidig var det tydeligt, at kundegrundlaget skulle afgrænses. Kommuner, banker og webshops havde vidt forskellige behov og krav, og det var svært at bygge én platform, der kunne alt på samme tid.
Derfor blev det tidligt nødvendigt at fokusere og vælge en retning, hvor BotXO kunne blive førende. Dét blev e-commerce og kundesupport.
At rejse kapital som førstegangs-founders i et nyt marked
Hvor Henrik Fabrin tidligere havde drevet en virksomhed, der genererede overskud fra start, var BotXO en helt anden øvelse. Virksomheden var kapitaltung, teknologien krævede løbende udvikling, og markedet bevægede sig hurtigt. Hver måned brændte virksomheden penge, og for første gang skulle han rejse kapital fra investorer.
Første runde kom på plads gennem angel investorer, hvilket gav selvtillid og ro til næste skridt. Men den næste kapitaludvidelse blev en lærerig og stressende proces. Henrik regnede med, at det ville tage en måned, ligesom første gang. Reelt tog processen seks måneder, hvilket er almindeligt i venturekapitalverdenen, men ukendt for ham på det tidspunkt.
Han og Dario stod kun med halvanden måneds runway tilbage i BotXO . Situationen krævede hurtige beslutninger, intensive forhandlinger og tæt samarbejde med tidlige investorer. Det lykkedes at lande runden, men det var en oplevelse, der gjorde det tydeligt, hvor vigtigt det er at forstå rytmen i venturefinansiering.
Senere i virksomhedens rejse blev kapitalindsprøjtninger igen presset af omstændigheder. En større investering var planlagt, men blev forsinket et halvt år under coronapandemien. For at dække lønninger og drift måtte BotXO forhandle yderligere bankfaciliteter hjem. Det blev en overgangsperiode, der viste, hvor skrøbelig selv en velfungerende virksomhed kan være, hvis timingen forskydes.
“Jeg vidste ikke, at reglen var, at en fundingrunde tager seks måneder.”
Denne del af rejsen formede hans forståelse for, hvordan vækst, risiko og fremdrift hænger sammen i en venturefinansieret virksomhed. Det var et andet mindset end den bootstrapperfil, han kom fra.
At miste en stor ordre og lære at vælge de rette kunder
En central udfordring i BotXO’s udvikling kom, da en stor partner ønskede at bruge platformen som grundlag for en samlet chatbot-løsning til alle landets kommuner. Opgaven krævede store mængder tid, detaljeret dokumentation og en omfattende tilbudsproces. BotXO valgte at gå ind i udbuddet med forventning om, at den solide forberedelse ville styrke chancerne.
Men i sidste øjeblik underbød IBM projektet. Prisen kunne ikke matches, og kommunerne valgte den større, internationale aktør. Oplevelsen var en påmindelse om, hvor sårbar en mindre virksomhed er i offentlige udbud, især når konkurrencen inkluderer globale spillere.
Tabet viste sig dog at være en indirekte gevinst. Det afklarede retningen. BotXO skulle fokusere på private virksomheder og webshops, hvor relationer, hurtighed og produktets kvalitet betyder mere end bureaukratisk proces.
Denne erkendelse blev en del af virksomhedens strategiske fundament.
Interne udfordringer i en tidlig fase
Udfordringerne fandtes ikke kun eksternt. Internt blev virksomheden ramt, da en af de tidligste ansatte kom alvorligt til skade på en ferie og blev langtidssygemeldt. Som et lille team betød det, at en femtedel af organisationen forsvandt fra den ene dag til den anden. Selvom BotXO ønskede at støtte hende bedst muligt, skabte fraværet et uundgåeligt pres på de øvrige medarbejdere.
Efter en periode blev presset så stort, at endnu en medarbejder gik ned med stress. Det blev en hård lektion i, hvor sårbar en lille virksomhed er, og hvor vigtigt det er at balancere hensyn til individet med hensyn til teamet som helhed.
“Hvis én i et lille team falder ud, falder 20 procent af virksomheden ud.”
Den oplevelse førte til en mere struktureret tilgang til ressourcer, ansættelser og forventningsstyring.
BotXO’s senere udvikling og næste skridt
Med tiden blev produktet skarpere, teknologien mere avanceret og virksomheden bedre rustet til skalering. Den seneste investering på 30 millioner kroner markerede en ny fase i rejsen. Kapitalen skulle bruges til at udvide teams, etablere stærkere siloer og forberede BotXO på en periode med aggressiv vækst.
Flere specialister blev ansat for at frigøre de oprindelige nøglepersoner fra administrative opgaver og give plads til strategisk arbejde. Målet var at kunne løfte platformen mod et større internationalt marked og styrke positionen i skæringspunktet mellem AI, kundeservice og e-commerce.
Der var ikke længere tale om et projekt. BotXO var blevet en virksomhed med potentiale til at sætte standarder for AI-drevne samtaler.
Når man læser Henrik Fabrins rejse, står én ting tydeligt frem: En stærk virksomhed bygger både på erfaringer, fravalg og evnen til at ændre kurs, når fundamentet ikke føles rigtigt. For iværksættere, der selv står i tvivlen mellem sikkerhed og ambition, rummer hans historie en påmindelse om, at retningen kan skabes gradvist og stadig føre til noget stort.
Du kan GRATIS høre Henrik Fabrin fortælle hele iværksætterhistorien om bl.a. BotXO, ved at klikke herunder.
