STAÏ – Jytte blev iværksætter i stedet for pensionist

Jytte Bille - STAÏ

I en alder af 62 ville de fleste nok begynde at overveje, hvad tiden som pensionist skulle gå med. Tankegangen hos Jytte Bille var helt anderledes. Det var nemlig som 62-årig, at hun startede sit iværksættereventyr med STAÏ. Jytte er nu 67 år og har netop deltaget i Løvens Hule. Det blev ikke til en investering, men en lille smule modgang har aldrig holdt Jytte tilbage. Hør hendes Iværksætterhistorier, som blandt andet indeholder rynken på næsen fra jævnaldrende over hendes beslutning, oplevelsen i Løvens Hule og den lange proces fra tanke til færdigt produkt, hvor Jytte undervejs måtte hæve lidt af pensionen. 


Denne episode er sponsoreret af Ageras – få 3 gratis tilbud på en revisor eller advokat her.

Skilsmisse kickstartede iværksættereventyr

Jytte blev ganske uventet skilt i en alder af 62 år. Hun skulle derfor finde sig selv og hendes tanker faldt hurtigt på sundhed, som hun havde arbejdet med i 30 år, ved siden af sit job som ejendomsmægler. Jytte var nemlig både gymnastikinstruktør og kostvejleder i sin fritid. Hun så denne kapitalistiske industri, som vildledte mere end den vejledte og hun mente, at der var et hul i markedet. Én ting var dog at have viden og erfaring indenfor området, men at skulle starte en produktionsvirksomhed var noget helt andet.

Den rigtige opskrift på STAÏ 

Selvom det var et stort projekt som Jytte satte sig for, så havde hun en stor vilje og tro på, at hun kunne gøre en forskel. Hun gav sig til at undersøge, hvad hun havde brug for. Dette undersøgelsesarbejde tog et år og derefter teamede hun op med “mineralernes og vitaminernes ingeniøer”, som omdannede Jyttes idéer til færdige opskrifter. Hun fandt dem bl.a. via universiteterne og havde også kontakt med “open-minded læger”.

“Det skulle være et all-in-one produkt, det skulle være nemt og enkelt. Det skulle være én gang om dagen, man skulle tage det og det skulle være klaret indenfor et par minutter. Og så skulle være en shake, som var plantebaseret, så vi fjernede emballager og kapsler. – Jytte Bille

Det tog 3 år for Jytte og teamet at lave den rigtigt opskrift. Jytte blev mødt af meget skepsis undervejs, men lod sig ikke slå ud af det. Hun manglede dog stadig at finde en producent.

“Det kan du da ikke mene”

Dette var måden de fleste i Jyttes vennekreds svarede, da Jytte fortalte om hendes idé om at blive iværksætter fremfor pensionist. De mente at hun var for gammel og havde for lidt viden indenfor området, men Jytte gav ikke så let op. 

En lille producent for lille STAÏ

Næste skridt for Jytte og STAÏ var at finde en producent. Hun ønskede ikke at være en lille fisk for en stor producent, så hun fandt en lille producent i EU, som hun følte ville prioritere hende. Det var dog ikke uden problemer, da Jytte søgte en producent som kunne lave alle elementer af produktet og derefter sende det færdigt til et fjernlager i Danmark. Ved kun at vælge én producent, så mindskede Jytte hendes risiko og sikrede sig at kvaliteten altid var i top.

Jytte agerede selv forsøgskanin

For at sikre sig at effekten og kvaliteten af produktet var i top, så testede Jytte selv hendes kosttilskud i 8 måneder, inden en testgruppe på 50 personer i et halvt år skulle komme med feedback og forbedringsforslag. Det var ikke kun i forhold til produktet at Jytte fik hjælp udefra. Hun har haft stor glæde af sit netværk til diverse områder, som hun ikke selv har været ekspert indenfor. Hun forsøgte at lave et partnerskab med nogle af de etablerede virksomheder indenfor kosttilskud. Svaret var dog, at de havde mere profit ved at sælge 6-7 forskellige kosttilskud end ét samlet.

“Så må det blive Davids kamp mod Goliat.” – Jytte Bille 

 “Digital indfødte” har en fordel

 Jytte kom først på Facebook, da hun startede hendes virksomhed. Hun tror, at hun har en ulempe i forhold til de digital indfødte, som har erfaringer indenfor de sociale medier og masser af muligheder, for at finde rådgivning. Hun mener dog, at ligesom at hun kan lære af de unge, så kan de også lære af hende. Brainstorming er enormt vigtigt og i hendes søgning efter sparring, så valgte Jytte at leje sig ind i et kontorfællesskab for unge iværksættere i et halvt år. 

“De grinede lidt i starten og sagde “Hvad vil du?”. Jeg svarede, at jeg var iværksætter ligesom dem. “What? Da ikke i din alder?”, men det endte med, at vi blev rigtigt gode venner.” – Jytte Bille

Det endte også med, at de søgte hjælp hos Jytte, når de skulle formulere sig overfor “ældre” kunder, som ikke forstod deres måde at kommunikere på.

Plantebaseret med en naturlig smag

 Jytte har mødt nogle problemer med smagen af produktet, da det ikke er forsødet. Hun har, efter feedback, valgt at lave videoer om hvordan hendes produktet kan forsødes med honning eller kakao. Hun ønsker dog ikke selv, at gå på kompromis med produktet. Hun havde, inden Løvens Hule blev sendt, 160 abonnementer og 3 forskelliger varianter. 

Klar til ny partner og Løvens Hule

Jytte nåede til et punkt, hvor hun følte at risikoen i STAÏ var så formindsket, at hun nu kunne tage en partner ind. Derfor valgte hun at deltage i Løvens Hule efter at have takket nej i 2018. Hun manglede en partner, som var ekspert indenfor digital markedsføring, som kunne hjælpe med at udbrede budskabet for hendes abonnementsforretning. Hun ønskede også “tålmodige penge”, hvor hun ikke skulle bruge for lang tid på at pleje sit forhold til en eventuel investor.

 Gik tomhændet hjem fra Løvens Hule

STAÏ fik ingen investering med hjem fra Løvens Hule, men Jytte forventer stadig at tv tiden giver en stigning i interessen om hendes brand. Løverne var positive og Jytte har kontaktet mediefolk samt hjælp til kundehåndtering og markedsføring i forbindelse med udsendelsen. Løverne ønskede kliniske test for hendes produkt, men dette kunne Jytte ikke give. Det er der en ganske logisk grund bag. Grunden er at læger ikke må anbefale et bestemt produkt eller vitaminer. Jytte ønskede dog ikke at indgå i en debat i Løvens Hule, da hun ikke kunne være sikker på, hvordan det hele ville blive sammenklippet. Jytte var glad for behandlingen i programmet, men var stadig forsigtigt, da Løvens Hule trods alt stadig er et underholdningsprogram.

Hvis du vil høre mere fra Løvens Hule, så kan vi anbefale disse episoder:
Mutebox – Den perfekte telefonboks
Party In A Box – SoMe ekspert fik succes i Løvens Hule
DitUr.dk – Serieiværksætterne fra Løvens Hule

[jetpack-related-posts]
25% rabat med "IVHPODCAST"

FÅ 25 % MED RABATKODEN: IVHPODCAST