Det kræver en særlig form for ro at bevare retningen, når et projekt udvikler sig midt i en periode præget af nedlukninger og usikkerhed. AiaSound udspringer af netop en sådan tid, hvor kulturens fundament var udfordret, og hvor mulighederne syntes få. Alligevel fik Frederik Kjærgaard og Silas Storgaard øje på et behov i København, som ingen havde taget på sig: en mainstream metropolfestival med international rækkevidde. Hvordan skaber man noget nyt i et marked, der tilsyneladende ikke havde brug for flere aktører? Det spørgsmål følger dem gennem hele deres fortælling. AiaSound bliver samtidig et forsøg på at vise, hvad der sker, når iværksætteri og kultur flettes sammen – ikke som to adskilte verdener, men som gensidigt afhængige drivkræfter.
Fra pandemiens vakuum til et klart kulturelt behov i København
AiaSound opstår ikke ud fra et traditionelt markedsbehov. Det udspringer af et tomrum. Under pandemien blev København reduceret til et sted uden liveoplevelser, og det var netop i dette vakuum, at tanken om en ny form for festival tog form. Et centralt udgangspunkt var idéen om metropolfestivalen, hvor infrastrukturen omkring koncertoplevelsen integreres i byen. Metro, cykler og byen som campingplads skulle erstatte telte og mudder.
Frederik og Silas deler en fælles oplevelse af, at hovedstaden i forvejen havde stærke nichefestivaler og arenaer til internationale artister, men ikke et samlet mainstreamformat, der kunne matche internationale standarder. De så et hul, som ikke kun handlede om musik, men om bekvemmelighed og kvalitet. Det unikke skulle være muligheden for at blive suget ind i et univers uden at give afkald på hverdagslogistikken. Ovenpå år med Roskilde Festival og teltliv fandt Frederik især en mangel på netop denne kombination. Det blev til en konkret målsætning: en oplevelse, hvor publikum kunne have en fuld festivalaften og stadig sove i egen seng.
Idéen udviklede sig hurtigt, men den skulle først forankres gennem erfaring. Og erfaringen kom ikke fra en traditionel festivalproduktion, men fra et ekstremt eksperiment.
“Det virkede lidt som om, at vi var den der gale mand, der står nede på hjørnet og fortæller, at the blessing is coming.”
Covid-hækken: en 24-timers koncert på toppen af Operaen
Begyndelsen på AiaSound ligger i et øjeblik, hvor Danmark lukkede ned, netop som et arrangement skulle finde sted. Under annonceringen af nedlukningen stod Frederik og Silas og så en landsdækkende tour blive aflyst på få minutter. I stedet for at opgive situationen besluttede de sig for at handle og skabe lys i en tid uden kultur.
Resultatet blev Covid-hækken, en 24-timers livekoncert på Operahusets tag. Fra idé til afvikling gik der blot 17 til 18 dage. De måtte opbygge en produktion fra ingenting: sponsorater, tilladelser, politisk opbakning, teknik, kunstnere og logistik. Ting, der normalt tager måneder, blev løst på dage. Sponsorer fandt de ved at bruge deres erhvervsnetværk, og dermed blev arrangementet finansieret gennem virksomheder frem for kulturstøtte.
Produktionen blev gennemført af et stærkt teknisk hold, som sikrede lyd og logistik trods udfordringerne ved vind og højde. Programmet blev sat sammen som en ubrudt kæde af artister over et helt døgn. Shubi & Not Shubi, Citybois, Klump & Raske Penge, 8ball, Wafande og Donkey Sound var blandt dem, der spillede uden honorar for at støtte branchen. Arrangementet fik 795.000 seere og blev et symbol på kulturel modstandskraft.
Selvom projektet endte i underskud, var pointen en anden. De mange teknikere og branchefolk, der havde mistet hele deres eksistensgrundlag, fik arbejde. Det blev en vigtig læring for Frederik og Silas: kultur kræver mere end kunstnere; det kræver hele det usynlige apparat, der holder oplevelser i live.
Covid-hækken gav dem modet til at tænke større. De savnede publikum fysisk og besluttede, at næste skridt måtte være en fuld festivaloplevelse. Det blev starten på AiaSound.
Fra idé til forretningsmodel: de første måneder med AiaSound
Efter koncerten på Operaen satte de sig for at udvikle et festivalformat, der kunne realiseres, når Danmark en dag genåbnede. De skrev på en master for konceptet, byggede organisation og begyndte at forme en struktur, der både kunne bære kunstneriske ambitioner og forretningslogik.
En afgørende erkendelse var, at AiaSound skulle være en forretning for at kunne have reel indflydelse. Ifølge Frederik og Silas kunne en større omsætning give mulighed for at arbejde målrettet med bæredygtighed, social impact og kulturudvikling. Deres tilgang byggede derfor på iværksætterlogikker: skalering, agilitet og organisationsopbygning.
Det blev hurtigt klart, at projektet krævede ekstern kapital. Fra august til januar gik de gennem en omfattende investorproces. Langt de fleste afslag lød på samme måde: festivaler var det sidste marked nogen ville røre under en global sundhedskrise. Festivaler og natteliv var de sidste brancher, der måtte åbne, og risikoen virkede for høj.
Men de blev ved. Et vaccineprogram gav markedet en antydning af retning, og det skabte en mulighed for at argumentere for, at AiaSound kunne blive en af de første festivaler, der kunne afvikles i en ny virkelighed. Det blev vendepunktet for kapitalrejsningen.
“Når vi får et nej, er det bare mere brænde på bålet.”
Organisationen bag AiaSound
Frederik og Silas vidste, at visionen alene ikke ville skabe en festival. De byggede en organisation med stærke profiler, blandt andet tidligere CEO for Roskilde Festival, Henrik Asmussen. Det gav en nødvendig faglig modvægt til deres egne idéer og sikrede, at driften kunne fungere på et professionelt niveau.
AiaSound skulle ikke være en traditionel frivillig struktur. De ønskede en organisation, hvor kompetencer inden for økonomi, presse, jura, drift og kommerciel strategi kunne fungere på linje med enhver anden vækstvirksomhed. Det var afgørende for deres ambition om at skabe en festival, der kunne hæve niveauet i København og tiltrække internationale navne.
Samtidig havde de en klar erkendelse af, at festivalbranchen påvirkes af ydre forhold. Inflation, folkelig købelyst og globale kriser havde direkte betydning for deres produkt. Følelsesladede oplevelser er mere sårbare end mange andre brancher. Organisationens opgave var derfor også at bevare fleksibilitet og kunne tilpasse sig hurtigt.
Det første år: fra 30.000 til 5.000 gæster
AiaSounds debutår blev præget af skiftende restriktioner. Oprindeligt planlagt til 30.000 gæster om dagen blev kapaciteten gentagne gange reduceret. Fra 20.000 til 15.000, videre til 10.000 og til sidst 5.000. På et tidspunkt lød restriktionen på 2.000, før den kort efter blev ændret igen.
Hver ændring tvang organisationen til at omskrive budgetter, skitsere nye scenarier og tilpasse bookingstrategi. Til sidst erkendte de, at 2021 måtte være et brandingår. Økonomien kunne ikke hænge sammen, men de ville gennemføre for at bevise eksistensgrundlaget og bygge tillid.
Resultatet blev næsten 15.000 gæster fordelt i sektioner og et stærkt visuelt setup, der demonstrerede festivalens kvalitet trods restriktionerne. AiaSound trådte ind på landkortet, og forventningerne til 2022 voksede.
“Det vigtigste var, at vi fik vist, at vi var kommet for at blive.”
Festival 2022: tilbage til den oprindelige vision
2022 blev året, hvor AiaSound kunne realisere den vision, de oprindeligt havde formuleret. De lagde sig op ad internationale forbilleder som Coachella og Tomorrowland. Inspirationen lå i oplevelsesdesign, atmosfære og visuel identitet, ikke i at kopiere, men i at skabe en københavnsk version.
En central idé var at gøre femøren og metroen til del af universet. Allerede ved metrostationen skulle gæster opleve, at de trådte ind i noget andet. Det udviklede sig hurtigt til betegnelsen Kupenjela, opfundet af gæster, som oplevede stemningen som en nordisk udgave af Coachella. Blomsterkranse, sommerfarver og visuelle installationer blev elementer i et rum, hvor København og festivaloplevelsen smeltede sammen.
Det nye år gav også AiaSound mulighed for at hente større internationale bookinger. Relationer opbygget gennem Covid-hækken og året før gjorde en forskel. Burner Boys besøg og gode samarbejde åbnede døren til Chance the Rapper, der vendte tilbage til Danmark via AiaSound efter aflysninger på Roskilde. Det var et tydeligt bevis på, at festivalen var ved at opnå international legitimitet.
Bæredygtighed som fundament
AiaSound blev fra begyndelsen bygget på en grøn ambition. Målet er at blive Nordeuropas første CO2-net-zero festival. Det handler ikke om markedsføring, men om målelige resultater udført gennem eksterne partnere, herunder DTU, der fungerer som teknologisk samarbejdspartner.
I praksis betyder det, at alle leverandører skal betragtes som samarbejdspartnere. AiaSound vil kun arbejde med aktører, der aktivt bidrager til at udvikle og reducere klimaaftrykket. Festivalen fungerer som et laboratorium for nye løsninger, hvor der kan testes, måles og forbedres år for år.
Social bæredygtighed er lige så central. Festivalen skal være en åben kulturplatform, hvor forskellige grupper kan mødes. Det er en ambition, der rækker ud over musikprogrammet og ind i hele organisationens struktur.
“Jo større vi bliver, jo mere kan vi gøre for kultur, klima og fællesskab.”
Iværksætteri, kultur og viljen til at fortsætte
Frederik og Silas oplever igen og igen spørgsmål om, hvordan de kan blive ved. Efter afslag, restriktioner, økonomiske tab og komplekse driftsudfordringer. Svaret ligger i kombinationen af passion og iværksættermentalitet. Oplevelsen af at stå midt i en afvikling gør det meningsfuldt at fortsætte, og mødet med publikum er en drivkraft i sig selv.
Samtidig er organisationen og baglandet afgørende. De mange samarbejdspartnere, rådgivere og investorer har været med til at løfte projektet. AiaSound er derfor ikke blot et produkt af to stiftere, men af et netværk, der har valgt at tro på konceptet.
Kernen er fortsat den samme som på toppen af Operaen: at skabe oplevelser, der samler mennesker. Det har vist sig at være stærkt nok til at holde projektet i gang gennem perioder, hvor meget andet har været usikkert.
AiaSounds fortælling viser, hvordan kultur og iværksætteri kan forstærke hinanden, når modstanden er størst. For læseren giver historien et indblik i, hvordan nye initiativer kan formes selv i uforudsigelige perioder, og hvordan en klar vision kan skabe momentum på trods af barrierer.
Du kan GRATIS høre Frederik Kjærgaard og Silas Storgaard fortælle hele iværksætterhistorien om bl.a. AiaSound ved at klikke herunder.
