I mange iværksætterrejser opstår de vigtigste erkendelser længe før den første virksomhed er stiftet. Det gælder også for Johan Bülow, der tidligt oplevede, hvordan nysgerrighed, håndværk og vedholdenhed kan skabe retning, selv når målet endnu ikke er tydeligt. Lakrids by Johan Bülow udspringer af netop den erfaring. Det begyndte som en enkel tanke om at gøre noget gennemtænkt, ærligt og kompromisløst inden for et produkt, alle troede, de kendte. Alligevel blev resultatet starten på en ny kategori. Hvordan formes et globalt brand af en idé født i et lille glasbur i Svaneke, og hvad driver arbejdet videre i dag?
Fra Svaneke til de første forsøg i køkkenet
Johan Bülow voksede op i Svaneke på Bornholm, hvor både byen og familien omkring ham skabte en ramme, der stimulerede lysten til at skabe. Den lokale skole gav ham aldrig rigtig retning, men hjemme blev han opmuntret til at prøve ting af. Det førte til små sommerprojekter som salg af frugt, saftevand og hjemmelavede produkter foran huset. Interessen for at bygge noget selvstændigt viste sig tidligt, og ideen om at skabe en forretning var allerede stærk, mens han endnu var i folkeskolen.
I ungdomsårene blev erfaringerne mere konkrete. I 7. og 8. klasse overtog han en lille strandkiosk i Svaneke, som han drev gennem sommeren. Der fulgte indbrud, tabte indtægter og hårde arbejdsdage, men også erfaringer, der senere blev nødvendige i udviklingen af Lakrids by Johan Bülow. I stedet for at afskrække ham skabte det en klar bevidsthed om ansvar, drift og om at stå alene med både beslutninger og konsekvenser.
Efter skoletiden flyttede han til København for at færdiggøre sin handelsuddannelse. Eventyret trak, og behovet for at prøve kræfter med noget større end hjemegnen blev afgørende. Overgangen fra det lille samfund til storbyen udviklede hans udsyn, og samtidig blev tiden i restaurationsbranchen et uventet vendepunkt. I både Café Sommersko og senere på Hotel Skt. Petri oplevede han kvalitet, servicekoncepter og råvarer på et niveau, han ikke tidligere havde mødt. Det satte sig dybt, uden at han endnu vidste hvordan det senere skulle bruges.
Det første spirende koncept for Lakrids by Johan Bülow
Tilbage på Bornholm en sommer opstod den idé, der senere skulle blive grundlaget for virksomheden. Hans onkel havde i forvejen et bolsjekogeriet, hvor turister fulgte håndværket tæt. Kombinationen af tradition, duft og oplevelse gjorde indtryk. Sammen med tidligere erfaringer fra hotelbranchen voksede tanken om, at et andet produkt kunne få den samme behandling. Lakrids virkede oplagt, og observationen af, hvor få ingredienser der egentlig indgår i lakrids, gjorde det samtidig håndgribeligt.
De første måneder foregik i et køkken, hvor Johan Bülow sammen med sin kæreste Sarah og sin mor eksperimenterede med ingredienser og konsistens. Der var ingen opskrift at tage udgangspunkt i. Alt skulle bygges fra bunden. I over et år testede de dagligt nye blandinger, justerede kogetider og arbejdede sig frem mod den første sammenhængende opskrift. Arbejdet foregik i et kælderrum hos hans mor, hvor de samtidig boede for at holde udgifterne nede. Det blev en tid præget af nød, kompromiser og ekstrem dedikation, men også en tid hvor fundamentet til det senere brand blev skabt.
Da opskriften endelig holdt, åbnede de en lille butik i Svaneke den 7.7.2007. Alt blev produceret i hånden, skåret med et pizzahjul og rullet i enten sødt eller salt lakridspulver. Butikken åbnede klokken 10.00. Klokken 12.30 var alt udsolgt. Kundereaktionerne, køen ud af døren og tempoet i salget bekræftede, at der var skabt noget, som både smagte og føltes anderledes.
”Det var som at score det afgørende mål i en pokalfinale, når folk smagte lakridsen og bare sagde wow.”
Efterspørgslen på Lakrids by Johan Bülow vokser og kræver større kapacitet
Lakrids by Johan Bülow succesens bagside viste sig hurtigt. De næste mange uger arbejdede Johan Bülow stort set i døgndrift for at producere nok lakrids til butikken. Da efteråret kom, lå der en stak visitkort fra butikker, distributører og nysgerrige aktører fra både Danmark og udlandet. For at imødekomme interessen var det klart, at håndrullet lakrids fra et privat køkken ikke længere var muligt.
Finansieringen til næste skridt fandt han selv gennem de første måneders indtjening. Derfra begyndte hans research på industrielle lakridsmaskiner. Det førte til en rejse til England, hvor han præsenterede sin idé for en producent, der ellers var vant til at bygge maskiner i en helt anden skala. De eksisterende modeller var massive, dyre og designet til helt andre produktionsvolumener. Alligevel lykkedes det efter dialog, overtalelse og kreativitet at indgå en aftale om verdens mindste fuldt kontinuerlige lakridsmaskine, specialbygget til hans formål.
Maskinen blev produceret og senere hentet i en fragtbil efter en messe i Düsseldorf. Men da han stod med den, manglede stadig noget afgørende: et sted at placere den. Løsningen blev et lejemål på første sal i et industrikvarter i Høje Taastrup uden vareelevator. Det førte til arbejdsdage, hvor flere tons råvarer blev båret manuelt op ad trapperne. Gulve blev malet, rør blev installeret, og maskinen blev samlet igen, selvom hundredevis af dele lå spredt ud over gulvet.
Det var en periode uden detaljerede planer eller lange strategier. Der var kun eksekvering, nødvendighed og den voksende bevidsthed om, at markedet ville have produktet.
Udvidelsen med chokolade og den ikoniske dragerede lakrids
I takt med at produktionen steg, begyndte udviklingen af nye varianter til Lakrids by Johan Bülow. De første chokoladeovertrukne lakridser opstod under primitive forhold. Uden aircondition og uden specialudstyr blev chokoladen påført i den køligste del af natten, fordi temperaturforskellen var nødvendig for at få overfladen til at sætte sig. De rullede trumler blev flyttet ud i nattebrisen, så vinden kunne hjælpe processen.
Resultatet blev fundamentet for den kategori, der senere skulle definere Lakrids by Johan Bülow. På Bornholm solgte chokoladelakridserne hurtigt. Det skyldtes ikke kun smagen, men også at forbrugerne blev overraskede. Mange havde tidligere ment, at lakrids og chokolade ikke kunne kombineres, men reaktionen efter at have smagt dem blev et vendepunkt.
”Når 10 ud af 10 siger, at de ikke kan lide det, før de har smagt det – så ved du, at du har fat i noget.”
Johan og hans lille team forsøgte samtidig at skabe opmærksomhed uden budget til markedsføring. Det førte dem til julemarkedet i Tivoli og senere Rådhuspladsen, hvor mødet med aftenshowets kameraer gav uventet synlighed. Herfra voksede kendskabet organisk. Ambassadørbutikker, delikatesseforretninger og specialhandlere begyndte at føre produkterne, og ekspansionen skete uden investorer og uden store kampagner.
Fra kaos på første sal til professionel fødevareproduktion
Produktionen af Lakrids by Johan Bülow fortsatte i Taastrup i flere år, og på et tidspunkt var omsætningen nået et niveau, hvor forholdene ikke længere var bæredygtige. Der blev sendt varer ned ad trapperne, råvarer op samme vej og arbejdet foregik i et miljø uden de tekniske faciliteter, som produktionen krævede.
Det næste skridt blev etableringen af en fuldskala fabrik i Hvidovre. Her blev alt omlagt til professionel drift. Store døråbninger, damprør, rengøringszoner, integreret varmtvandsforsyning og industrifaciliteter muliggjorde en helt anden grad af effektivitet. Maskinen fra England fulgte med og er fortsat i drift – et teknologisk ikon internt i virksomheden og et symbol på, hvor meget man kan bygge med begrænsede midler og stærk vilje.
Omlægningen styrkede også organisationens kapacitet. Johan Bülow begyndte at tiltrække medarbejdere, der var stærkere end ham selv på en række områder, blandt andet struktur, ledelse, kommerciel udvikling og skalering. Det blev en central del af kulturen.
”Jeg ansætter folk, der er dygtigere end mig – ellers kan vi ikke vokse.”
Internationalisering og en ny fase for Lakrids by Johan Bülow
Da Lakrids by Johan Bülow havde rundet sit første årti, stod det klart, at væksten i Danmark var stærk, men at den største mulighed lå udenfor landets grænser. Derfor tog Johan Bülow en partner med ombord for at accelerere ekspansionen. Målet blev, som han formulerede det, at lære verden at elske lakrids – ikke nødvendigvis i traditionel form, men gennem den bløde, dragerede chokoladelakrids, som havde vist sig at kunne konvertere selv skeptikere.
Ambitionen blev ikke sat af økonomiske mål alene, men af lysten til at teste, hvor langt brandet og kategorien kunne løftes. Fokus på produktoplevelse og innovation forblev centralt, og virksomheden udviklede samtidig en tydelig intern fortælling: We Make The World Love Liquorice. Den blev skrevet på fabrikkens vægge og fungerer som ramme for alle processer, produkter og beslutninger.
På flere markeder, blandt andet i Tyskland og Skandinavien, er kategorien allerede etableret. Men den største vækstmulighed ligger fortsat foran virksomheden. Drømmen om en fremtidig børsnotering eller global tilstedeværelse er ikke et krav, men en mulighed, der kan realiseres, hvis den fortsatte rejse giver mening for både produktet, organisationen og kulturen bag.
Hverdagsstruktur, familieliv og langsigtet drivkraft
Det stærke fokus på arbejde blev gradvist suppleret af en prioritering af familie og nærvær. Efter årene med ekstreme arbejdstider har Johan Bülow bevidst placeret privatlivet øverst i sit eget hierarki. Det handler ikke om mindre ambition, men om at styrke grundlæggende forankring.
Morgenrutinerne hjemme, fælles måltider og nærvær med børnene er blevet et af de vigtigste elementer i hverdagen. Det fungerer som både ro og motivation, også når virksomheden står i pres eller kræver hurtige beslutninger. I lange perioder har han brugt træning som et redskab til at balancere tankerne og fastholde energi. Nogle dage består løsningen ganske enkelt i at presse kroppen, indtil hovedet bliver klart igen.
Coronaårene blev på deres egen måde et eksempel på kombinationen af struktur og entreprenørånd. Da store dele af markedet lukkede ned, skiftede virksomheden hurtigt fokus og lykkedes med at fastholde tempo og udvikling. Året endte som det hidtil stærkeste i virksomhedens historie, hvilket bekræftede værdien af en organisation, der både kan reagere og tilpasse sig.
”Det må gerne gøre ondt i maven – det er der, man rykker sig.”
Produkter, passion og fremtiden for lakridsen
Uanset skalering, nye markeder og organisatorisk udvikling er grundtanken bag produkterne uændret. Det handler om smag, kvalitet og oplevelse. Den først udviklede slow-craft lakrids, som koges i timevis og har en dyb rå smag, er stadig et af hans personlige yndlingsprodukter. Arbejdet med råvarer, håndværk og minutiøse detaljer giver mening for ham, fordi det er i produktudviklingen, at virksomhedens sjæl ligger.
Historierne bag produkterne er med til at forme kulturen. Det gælder både chokoladelakridser, samarbejder med lokale gartnerier og insisteren på at udvikle teknikker, der udfordrer branchens standarder. Ambitionen er fortsat at skabe oplevelser, som overrasker, uanset om man er vant til at spise lakrids eller aldrig har smagt det før.
Drømmen handler derfor mindre om at nå et bestemt tal og mere om at skabe noget, der føles værdifuldt for både virksomheden og dens kunder. Hvis processen fortsætter med at være meningsfuld, lærerig og sjov, er målene blot et naturligt næste skridt.
Mange iværksættere leder efter den store idé, men Johan Bülows historie viser værdien af at begynde dér, hvor nysgerrigheden allerede findes. Når et produkt formes med tålmodighed og kompromisløshed, opstår noget, der kan vokse langt ud over det rum, det blev skabt i. For læseren ligger relevansen i at se, hvordan en stærk kerne kan bære en virksomhed gennem op- og nedture, hvis retningen bliver fastholdt og udviklet med omtanke.
Denne artikel bygger på en episode fra Mette Blochs podcast Lykkefix.
Du kan GRATIS høre Johan Bülow fortælle hele iværksætterhistorien om bl.a. Lakrids by Johan Bülow, ved at klikke herunder.
