I rekruttering opstår mange misforståelser længe før kandidater og virksomheder mødes. De fleste forventninger formes af generiske jobopslag, standardiserede ansøgninger og en proces, hvor ingen egentlig får indblik i mennesket eller kulturen bag. I dette spændingsfelt udviklede Statum sin tilgang, hvor data og personlighed skulle skabe en mere præcis forståelse af, hvad der får mennesker til at trives i et job. Statum blev etableret af Nicolas Kirk Jørgensen og Alexander Kragh, som selv havde arbejdet i miljøer, hvor manglende forventningsafstemning fyldte. Deres erfaringer blev til en idé, og idéen blev til et produkt, der senere fik opmærksomhed i Løvens Hule. Hvordan opstår en virksomhed i praksis, når drivkraften ikke kun er ambitioner, men også konkrete erfaringer med, hvad der ikke fungerer?
Vejen frem mod Statum
Nicolas Kirk Jørgensen voksede op i Birkerød i en familie, hvor begge forældre arbejdede som psykologer. Han holdt af at arbejde og brugte mange timer på fritidsjob, men havde aldrig let ved de traditionelle skoleforløb. Efter folkeskolen begyndte han i gymnasiet, men måtte stoppe, fordi arbejdstimerne fyldte mere end lektierne. Senere tog han en ny runde på HHX i Lyngby, hvor han med højt fravær alligevel kom igennem studiet og samtidig mødte Alexander Kragh.
Alexander Kragh voksede op i Bagsværd og fandt tidligt glæde ved gymnastik. Han trænede selv på eliteniveau og blev senere træner for yngre gymnaster. Sideløbende med sin HHX-tid forsøgte han sig med flere iværksætterprojekter. Et af de første var silikonepoppers til cigaretpakker, som lukkede efter et år. Senere fulgte en virksomhed inden for studenterkørsel, som han også endte med at lukke igen.
Efter nogle år i hver deres jobs mødtes de i et salgsfirma, hvor Alexander blev ansat først. Her rekrutterede han Nicolas ind i teamet, og deres samarbejde tog form. Erfaringerne fra både denne arbejdsplads og senere fra Ageras, hvor Nicolas endte som landechef i Norge, tydeliggjorde et gennemgående problem. De modtog mange ansøgninger, men en stor del passede hverken til stillingen, kulturen eller opgaverne.
Det var her, spiren til Statum opstod.
“Jobansøgningen siger for lidt om mennesket bag, og jobopslaget siger for lidt om virksomheden bag.”
Den erkendelse gjorde det klart, at rekruttering kunne forbedres, hvis man forstod personlighed, kultur og forventninger langt bedre og mere struktureret.
Fra idé til team
Statum begyndte som en tanke om at gøre rekrutteringsprocesser skarpere med data som omdrejningspunkt. De manglede dog en teknisk medstifter, som kunne gøre tankerne konkrete. Det blev løst, da Stefan, som arbejdede i et digitalt bureau i Vejle, flyttede til København for at åbne en lokal afdeling for sin daværende arbejdsplads. Han søgte et værelse via BoligPortal og flyttede ind hos Nicolas og Alexander.
De havde allerede drøftet, at de ville starte virksomhed, men ingen af dem havde tekniske kompetencer. Med Stefan i lejligheden opstod en mulighed for løbende at introducere ham til idéen. Efter noget tid blev han en del af projektet og begyndte at bygge de første prototyper.
Teamet omfattede også Kristoffer, der havde arbejdet med dem tidligere i salgsbranchen. Han var med i starten, men forlod virksomheden igen efter en periode, fordi samarbejdet ikke passede længere.
Statum blev officielt stiftet i oktober 2016. De første versioner var rå, men gav dem et udgangspunkt for at teste idéen i virkeligheden. De tidligste erfaringer bekræftede, at virksomheder havde svært ved at vurdere kandidater ud fra traditionelle ansøgninger, og kandidater havde svært ved at forstå arbejdspladsens kultur.
Oplevelsen i Løvens Hule
Da Statum ansøgte om deltagelse i Løvens Hule, sendte de en omfattende forretningsplan. Processen bestod af screening, ventetid og forberedelse, inden de fik at vide, at de skulle optage i juli 2017.
Optagedagen var varm, og de måtte vente længe i studiet, inden porten åbnede, og de gik ned ad trappen foran løverne. Det skabte nervøsitet at høre, at casen før dem ikke havde fået en god modtagelse, men deres egen præsentation blev en af de mest roste i sæsonen. De endte med en investering fra både Birgitte Aaby og Tommy Ahlers.
Efter optagelserne startede due diligence perioden. Da investorerne senere besøgte dem på kontoret, blev samtalen mere grundlæggende. Fokus lå ikke på præsentationen, men på deres vision og på, hvad de ville bygge. Det førte til en afklaring af, at de kunne have gavn af mere kapital end de oprindelige 500.000 kroner. Resultatet blev en model, hvor investorerne købte 20 procent af virksomheden og samtidig tilbød et konvertibelt lån på yderligere 500.000 kroner.
“Et konvertibelt lån giver kapital nu, men bliver først til ejerandele senere, når virksomheden forhåbentlig er mere værd.”
For Statum betød det, at de undgik yderligere udvanding, mens investorerne fik mulighed for at øge deres ejerandel på sigt. Modellen gav virksomheden økonomisk råderum til at arbejde videre med deres produkt.
Ændringen i forretningsmodellen
Efter investeringen udfordrede Tommy Ahlers dem på deres oprindelige tilgang. Han tvivlede på, om de tidligere modeller for matchning kunne skabe præcision uden et dybere datagrundlag. Det førte til en gentænkning af deres produkt og en udviklingsproces, hvor de arbejdede efter en sprintmetode inspireret af Google Ventures.
Arbejdet resulterede i konceptet Company DNA, hvor fokus blev flyttet fra automatiske matchforsøg til et format, der skabte bedre information for både kandidat og virksomhed. I stedet for at udregne match baseret på begrænset data skabte de en løsning, hvor virksomheder kunne beskrive kultur, miljø, arbejdsstil og forventninger på en langt mere forståelig måde. Kandidater kunne samtidig lære virksomheden at kende gennem video, billeder og strukturerede beskrivelser.
På samme tid udviklede Statum et backend-modul, der gjorde det lettere for ansættelsesansvarlige at skabe overblik over store ansøgerfelter. Det gav bedre samtaler, fordi kandidaterne fremstod tydeligere, og virksomhederne fik et mere præcist udgangspunkt.
En ny prissætning og et mere skalerbart produkt
I takt med udviklingen af Company DNA ændrede Statum også deres forretningsmodel. Hvor de tidligere arbejdede med klippekort til rekrutteringsopgaver, bevægede de sig nu mod en abonnementsbaseret løsning. Abonnementet gav virksomheder adgang til en profil, mulighed for at slå så mange stillinger op som ønsket og adgang til administrationsmodulet.
Skiftet gjorde det muligt at betjene både små og store virksomheder på samme vilkår, uden at produktet blev mere komplekst for brugeren. Modellen gav Statum bedre mulighed for at skalere, fordi væksten afhang af antallet af virksomheder, der anvendte platformen, frem for individuelle rekrutteringsforløb.
“Produktet skal være så godt, at det kan bruges meget bredt uden at blive en byrde for virksomheden.”
Den nye tilgang skabte en mere stabil struktur for udviklingen. Det gjorde det også tydeligere, hvad kunderne fik, og hvordan Statum kunne udvide funktionaliteten i takt med, at flere virksomheder kom på platformen.
Livet som iværksættere
For både Nicolas Kirk Jørgensen og Alexander Kragh var rejsen med Statum et møde med en hverdag, hvor arbejde og privatliv gled tæt sammen. Begge havde været vant til at arbejde meget, men at bygge en virksomhed fra bunden krævede nye former for disciplin, prioritering og økonomisk afsavn.
Alexander havde tidligere startet virksomheder, hvor han ikke havde haft egentlige omkostninger, og derfor heller ikke reelle ofre. Med Statum ændrede det sig. Han arbejdede et år uden løn, før et legat gav midlertidig økonomisk støtte, og han kom senere på en mindre løn end i tidligere job. Nicolas brugte også et år uden løn, før virksomheden havde midler til at tilbyde en fast, men beskeden indkomst.
Alligevel var oplevelsen af at skabe arbejdspladser og se produktet gøre en forskel motiverende.
“Det er et privilegium at kunne udbetale løn til andre, længe før man selv får noget.”
Deres arbejde blev båret af en fælles forståelse af, at iværksætteri ikke længere er isoleret til få ildsjæle. Politiske initiativer, rådgivningstilbud og et stærkere økosystem gør det lettere at starte virksomhed. Til gengæld må de fleste acceptere en længere periode uden økonomisk stabilitet, hvis ambitionen er at bygge noget stort.
De fulgte tankegangen om, at iværksætteri ikke skal måles på destinationen alene. Forløbet mellem idé og realisering er præget af læring, fejl og justeringer. Det var en udvikling, de begge oplevede, når de så tilbage på deres første tanker om Statum og sammenlignede dem med det produkt, de senere udviklede.
Udviklingen fra stiftelse til skalering
En central læring for dem var betydningen af at fejle hurtigt og lære hurtigt. De første måneder med Statum var præget af afprøvninger, hvor kun få løsninger fungerede efter hensigten. Med tiden blev det tydeligere, at deres oprindelige idé ikke kunne bære uden et større datagrundlag og en mere struktureret tilgang til matchning.
Ved at fokusere på at forstå virksomheders kultur og kandidaters præferencer frem for at forsøge at lave automatiske matchalgoritmer fra dag ét, blev produktet stærkere og mere brugbart. Det var også en proces, der lærte dem at være fleksible i deres antagelser.
“Man må være villig til at teste, kassere og gentænke – også når man troede, at løsningen lå lige for.”
Deres egen udvikling som iværksættere var knyttet til denne proces. De lærte at håndtere ansvar for medarbejdere, kunder og investorer. De lærte at håndtere perioder, hvor pengene var få, og mulighederne var mange. Og de lærte, at virksomhedsbygning indebærer både administrative opgaver og strategiske beslutninger, som ingen kan løbe uden om.
At bygge Statum blev dermed både en professionel og personlig rejse, hvor læringen kom gennem de konkrete udfordringer, der opstod.
Råd til andre iværksættere
I samtalen udtrykte både Nicolas og Alexander, at det største fejltrin for mange iværksættere er at forelske sig i idéen og glemme at teste den. Hvis de skulle starte forfra, ville de have bygget Company DNA langt tidligere og ikke bruge et halvt år på løsninger, der ikke var baseret på brugernes reelle behov.
De fremhævede, at næsten ingen rammer rigtigt i første forsøg. Ofte er det tredje eller fjerde iteration, der viser sig at være holdbar. Derfor må man acceptere risikoen for at fejle og samtidig udvikle en struktur, hvor man fejler hurtigt og lærer hurtigt, så ressourcerne ikke forsvinder, før produktet er klar.
Nicolas formulerede det som en opfordring til at give slip på stædighed. En idé skal ikke beskyttes mod omverdenen. Den skal testes gennem dialog, feedback og prototyper. Først når brugerne bekræfter, at løsningen hjælper dem, giver det mening at investere tid og penge. Denne tilgang gør processen mere effektiv, fordi unødvendige spor bliver skåret fra tidligere.
Begge understregede samtidig, at iværksætteri kræver en grundlæggende vilje til at blive ved, selv når fremdriften ikke er synlig fra uge til uge. Udholdenhed kombineret med en åben tilgang til feedback er efter deres erfaring afgørende for at komme videre fra idé til produkt.
Udfordringen med kundefeedback
En af de mest aktuelle problemstillinger for Statum var forholdet mellem kundernes ønsker og produktets retning. Når et produkt udvikles gennem iterative processer, opstår en risiko for at sprede sig ud i for mange funktioner, fordi kunderne kan have vidt forskellige behov. Det kunne føre til en situation, hvor produktet ikke længere havde en klar kerne.
“Hvor går grænsen mellem at lytte til kunden og at styre produktet i den retning, man ved er rigtig?”
Dette spørgsmål fyldte meget i den næste fase af Statums udvikling. De søgte balancen mellem brugernes indsigt og virksomhedens egen overbevisning om, hvad der ville skabe et stærkt og skalerbart produkt. Udfordringen var at sikre, at Company DNA fortsatte med at være et enkelt og tydeligt redskab, selvom virksomheder løbende efterspurgte nye muligheder.
Det var en problemstilling, de ønskede perspektiver på, fordi den rammer bredt i iværksættermiljøet. Den handler om at forstå forskellen mellem individuel feedback og strategisk udvikling, og om at kunne prioritere uden at miste forbindelsen til dem, der bruger produktet.
Iværksætteri handler ofte om at skabe løsninger, der ikke eksisterede før. Historien om Statum viser, hvordan en idé udvikles gennem erfaring, afprøvning og et klart blik for, hvad der faktisk skaber værdi. For mange læsere vil rejsen være genkendelig, fordi udfordringerne – økonomi, retning, skiftende modeller og balancen mellem feedback og strategi – er grundvilkår i de fleste nye virksomheder. Erfaringerne fra Nicolas Kirk Jørgensen og Alexander Kragh illustrerer, at udviklingen både er praktisk og personlig, og at den bedste fremdrift opstår, når man er villig til at ændre kurs for at ramme et bedre produkt.
Du kan GRATIS høre Nicolas Kirk Jørgensen og Alexander Kragh fortælle hele iværksætterhistorien om bl.a. Statum ved at klikke herunder.
