Nogle mennesker får mest ud af livet, når de arbejder konkret med retning, disciplin og hverdagsvalg frem for store ord om talent. Sådan er Jacob Risgaard. Han har i mange år sat mål, testet ting af og bygget vaner, der peger mod det næste skridt, også når der har været gæld, modgang eller tvivl om vejen frem. Undervejs har Jacob lært, at det vigtigste sjældent er at være den dygtigste i rummet, men at skabe et hold, der kan mere end én person alene. Spørgsmålet er hvad sker der så, når man holder fast i ambitionen, men samtidig bliver ærlig om sine egne begrænsninger? Historien her bygger videre på en tidligere samtale med Jacob Risgaard
Jacob Risgaard voksede op med et hul i historien om sin far
Jacob Risgaard voksede op i Nordjylland på en gård hos sin mor og morfar. Rammen var stabil på overfladen, men der lå en stor ting under: hvem han egentlig var i familie med. Først langt senere kom baggrunden frem, og det ændrede ikke hverdagen fra den ene dag til den anden, men det satte ord på en forskel, han altid havde registreret.
Som voksen stod Jacob Risgaard pludselig med en forklaring på, hvorfor han skilte sig ud. Han var halvt italiener, uden at have kendt sandheden som barn. Historien om den biologiske far var flettet ind i en tidsperiode, hvor man skrev breve, rejste langsomt og ikke bare fik fakta bekræftet med en hurtig test. Resultatet blev, at Jacob Risgaard først som ung mand forsøgte at opsøge den far, han troede var hans.
Det blev en konkret oplevelse af, hvor meget identitet kan stå på et spinkelt fundament, når voksne omkring én forsøger at få ting til at hænge sammen. Jacob Risgaard tog selv initiativet til at opspore den mand, han havde fået udpeget, og mødet med virkeligheden blev en brat afklaring: han var ikke faren. Senere kom den biologiske far ind i billedet, men det ændrede ikke på, at Jacob Risgaard i praksis havde lært at klare sig uden en traditionel farrolle i barndommen.
En tidlig ungdom med grænser, udsmidninger og en lejlighed ved siden af skolen
Jacob Risgaard havde en periode som teenager, hvor skole og rammer ikke fungerede. Der var uro, grænser blev testet, og konsekvenserne kom hurtigt. Han endte på børnehjem i syvende og ottende klasse og oplevede både at blive smidt ud af skole og senere ud af børnehjemmet.
Da Jacob Risgaard fik sin egen lille lejlighed tæt på skolen, blev friheden ikke automatisk en løsning. Den blev også en genvej til vaner, der trak i den forkerte retning. Pauserne i skoledagen blev brugt på øl med venner, og det satte sig i både energi, disciplin og retning. Det var ikke en dramatisk filmisk fortælling. Det var hverdagskaos med meget konkrete valg, der gav meget konkrete resultater.
Der ligger et vigtigt spor her, som følger Jacob Risgaard senere: når strukturen ikke kommer udefra, må den skabes indefra. I den periode var det ikke det, der skete. Men erfaringen gav ham et klart billede af, hvad der ikke virkede for ham, og hvad han senere måtte bygge i stedet.
Medier, foto og de første tegn på en digital købmandslogik
Jacob Risgaard havde en tidlig interesse for medier og ville gerne i en retning, hvor han kunne arbejde med fortælling og format. Han var omkring en medieskole og arbejdede i en fotobutik, hvor han fik både håndværk og kundekontakt tæt på kroppen. Samtidig dukkede internettet op som noget nyt, og det nye medie kunne samle flere af de ting, han allerede var optaget af.
I fotobutikken stod der blandt andet internetopkoblinger i papkasser, og Jacob Risgaard fik fornemmelsen af, at det her ikke bare var et produkt. Det var en ny måde at bygge forretning på. Han begyndte at eksperimentere i fritiden og gjorde sit soveværelse til et lille lager for dvd film, der på det tidspunkt var nye. Han købte film i USA og solgte dem via en enkel internetbutik, han selv fik sat op med de muligheder, der fandtes dengang.
Det stoppede ikke ved dvd. Jacob Risgaard begyndte at tænke i en paraply af onlinebutikker, hvor lokale butikker kunne udvide deres rækkevidde. Lageret stod allerede i butikkerne, og ordrene kunne komme ind digitalt. Han tog en andel for at skabe forbindelsen. I praksis var det en tidlig udgave af en markedsplads og en distributionslogik, der senere blev mere almindelig.
Der i 95 og 96 lå der en idé om at tage fat i lokale butikker, bruge deres lager og lade ordrene komme ind digitalt. Sportsbutikken blev til sports online, fotobutikken til foto online, og dvd blev til dvd online. Når man kigger tilbage, ligner det en simpel udgave af det, mange senere har kaldt en platform.
Efter citatet bliver pointen tydelig: Jacob Risgaard byggede noget, der kunne fungere, uden at have det store apparat bag sig. Det var i høj grad flid, nysgerrighed og vilje til at teste, om kunder faktisk ville købe.
IT boblen, personlig gæld og en ny start med bedre kombination af kompetencer
I slutningen af halvfemserne blev dot com miljøet præget af høje forventninger og let adgang til kredit. Jacob Risgaard stod med virksomheder og domæner i en tid, hvor banker og investorer ofte vurderede luft og muligheder højere end drift og robust økonomi. Da IT boblen brast omkring år 2000, ramte det hårdt.
Jacob Risgaard havde personlig hæftelse, og gælden blev et konkret problem. Det var ikke bare et projekt, der lukkede. Det var økonomi, der fulgte med hjem. Senere kom en ny start, hvor andre kunne se potentiale, og hvor erfaringerne fra de tidlige internetår ikke blev spildt.
En vigtig del af næste fase handlede om sammensætning af mennesker og kompetencer. Jacob Risgaard havde lært noget om internethandel, men han pegede også på, at mange af de tidlige internetprojekter manglede købmandskab. Når det kun var dygtige tekniske folk, der byggede butikkerne, manglede der ofte sans for indtjening, sortiment, marginer og drift. Derfor fik kombinationen af e handel og klassisk købmandslogik stor betydning i den opbygning, der førte til Coolshop.
Coolshop voksede med en rytme af fordobling og en hverdag der ændrede karakter
Jacob Risgaard gik ind i et samarbejde med to brødre fra Vendsyssel, der allerede arbejdede med handel i en lille skala. Med erfaringer fra internettet og en stærk købmandsprofil på holdet blev der bygget et fælles selskab, som senere blev Coolshop. Strukturen med at dele ejerskab og ansvar tydeliggjorde, at projektet ikke skulle bæres af én person alene.
Jacob Risgaard peger på en udvikling, hvor omsætningen i lange perioder voksede meget hurtigt, og hvor vækst ikke bare var et tal i et regneark, men noget der ændrede hele arbejdsdagen. Når en organisation bevæger sig fra hundreder til mange hundreder af medarbejdere, ændrer ledelse, kommunikation og beslutninger karakter. Ting, der før kunne løses ved at gå hen til et bord, kræver pludselig systemer, rytmer og klare ansvarsområder.
Det er her, Jacob Risgaard bliver meget konkret omkring sin rolle. Han har ikke været den, der laver alt, men den, der repræsenterer, prioriterer og tager beslutninger, mens et stort hold skaber resultaterne. Og det bringer ham til en grundtanke, der går igen: det stærkeste tegn på udvikling er, når man bevidst sætter sig i rum, hvor andre kan mere.
Jacob Risgaard byggede ledelse på erkendelsen af egne begrænsninger
Jacob Risgaard arbejder ud fra en enkel erkendelse: man bliver bedre, når man ved, hvad man ikke er god til. Den erkendelse gør det muligt at ansætte folk, der er dygtigere på specifikke områder, og at give dem plads til at træffe beslutninger. I praksis handler det om at bygge et miljø, hvor kompetence vægtes højere end titel.
Han bruger også en pointe om ære og magt i teams. Når man stiller sig foran en organisation og præsenterer et resultat, er fristelsen at tage æren. Men det skaber ikke et stærkt hold. Jacob Risgaard lægger vægt på at give æren videre til dem, der har lavet arbejdet, især når der er tale om systemer, processer og resultater, som reelt er udviklet af medarbejdere.
Der ligger samtidig en bevidsthed om, at anerkendelse ikke behøver at blive pakket ind. Hvis nogen leverer på et højt niveau, kan de godt blive fremhævet, så andre kan lære af det, uden at det bliver en udskamning af resten. Jacob Risgaard kobler det direkte til en sportslogik, hvor man ofte ved, hvem der er bedst på holdet, og hvor det kan være en styrke at gøre læring synlig.
Sportens logik blev en model for delmål, fejring og mental træning
Jacob Risgaard trækker flere læringer fra sportens verden ind i arbejdslivet. I sport kommer feedback hurtigt, og man kan mærke sejre og nederlag i kroppen. I virksomheder kan belønningen ligge langt ude i fremtiden, ofte ved årsregnskabet, og derfor kræver det bevidst arbejde at sætte delmål, der kan fejres undervejs.
Han fremhæver også, at sport i højere grad accepterer fejring som noget legitimt. Man markerer en sejr, og det bliver ikke opfattet som mærkeligt. Overført til erhvervslivet bliver pointen, at man skal skabe rum for at fejre fremskridt uden at forveksle det med arrogance.
Jacob Risgaard kobler det til mental træning og visualisering, hvor mange atleter arbejder bevidst med billeder, sanser og scenarier for at være klar, når de skal præstere. Den tilgang blev for ham et praktisk værktøj og ikke et abstrakt selvhjælpssprog.
Visualisering blev et konkret værktøj for Jacob Risgaard
Jacob Risgaard arbejdede på et tidspunkt med visualisering inspireret af bogen The Secret. Han havde ikke en religiøs tilgang til det, men han brugte metoden som et sprog for retning: man kan styre sit fokus ved at formulere mål positivt og gøre dem synlige i hverdagen. Det blev ikke præsenteret som magi, men som en måde at holde sine antenner rettet mod det, man faktisk vil bygge.
Han satte konkrete mål op, og de blev gentaget i hjemmet gennem billeder og påmindelser. Over tid oplevede han, at det gav en anden beslutningskvalitet i hverdagen, især i situationer hvor man står over for et valg mellem lette genveje og det arbejde, der rykker.
Jeg satte tre mål op derhjemme. Et af dem handlede om at kunne få børn, et andet om at blive økonomisk uafhængig, og et tredje gemte jeg. Det stod overalt, så jeg blev mindet om det hver dag. Inden for ti år var tvillingerne der, og økonomien var på plads. Det vigtigste var ikke ordene, men at retningen var synlig hele tiden.
Hvis man vil gøre det håndgribeligt, ligger der en enkel praksis i den måde Jacob Risgaard arbejder på:
- Formulér målet som noget, man vil opnå, ikke noget man vil undgå.
- Gør målet synligt i hverdagen med billeder eller korte sætninger, der bliver set ofte.
- Brug synligheden som en påmindelse i de små valg, især når det er fristende at vælge det lette.
Pointen er ikke, at alt lykkes, men at fokus bliver mere stabilt. Jacob Risgaard kobler det til flid og daglige valg frem for geniale idéer.
Nyheder, opmærksomhed og små handlinger der ændrer humøret
Jacob Risgaard har valgt en hverdag, hvor opmærksomhed ikke bliver fyldt med negative strømme. Han har i lang tid fravalgt klassiske nyhedsformater, fordi de sjældent gav ham energi eller handlekraft. I stedet prioriterer han medier, der enten er lærerige eller underholdende, og han søger bevidst gode historier.
Det hænger sammen med en mere generel observation: man får mere af det, man fokuserer på. Når man leder efter fejl, konflikter og dårlige nyheder, bliver det også den verden, man lever i mentalt. Når man i stedet træner opmærksomhed på det, der fungerer, kan man skabe en selvforstærkende spiral den anden vej.
Jacob Risgaard bruger også små sociale handlinger som eksempel. Et smil, et vink, en kort tak. Meget små ting, der kan give en uforholdsmæssigt stor effekt på humør og samarbejde. Han bruger erfaringer fra kundefeedback som baggrund for at tænke konstruktivt, også når noget ikke er tilfredsstillende. Anerkendelse bliver ikke et stort program. Det bliver en vane.
Hverdagen hos Jacob Risgaard: padel, træning og et blik for miljøet på arbejdspladsen
Jacob Risgaard har et arbejdsliv, der fylder meget, og han kalder i praksis arbejdet for en af sine største interesser. Samtidig har han fundet aktiviteter, der giver både energi og socialt rum. Padel tennis fylder, og han peger på, at sporten er let at gå til, men stadig fysisk krævende, så man hurtigt får pulsen op uden at bruge tid på lange indkøringsperioder.
Derudover har han været med til at etablere træningsmuligheder på arbejdspladsen. Det giver både sundhed og en anden måde at møde kolleger på, især dem man normalt ikke arbejder tæt sammen med. Den type miljøvalg handler ikke om wellness som pynt. Det handler om at gøre det lettere at have energi til det lange seje træk, som Jacob Risgaard ser som en grundbetingelse for at bygge noget over mange år.
Et sommerjob i en grusgrav og et privat rum fyldt med simulatorer
Jacob Risgaard har haft meget forskellige jobs, og et af de mest markante var som teenager i en grusgrav. Der var store maskiner, sortering af affald og en oplevelse, der satte sig fast: han stod pludselig med noget, der lignede en mine i hånden. Det viste sig at være en øvelsesmine, men situationen var konkret og alvorlig nok til, at myndigheder blev tilkaldt.
Senere i livet har han også brugt penge på ting, der mest af alt handler om nysgerrighed og leg. Han har indrettet et rum med VR og investeret i både flysimulator og bilsimulator. Det er ikke forklaret som statussymboler, men som interesser og som en del af en idé om esport inden for motorsport, hvor udstyr og fysisk feedback gør oplevelsen mere intens.
Jacob Risgaard håndterer dårlige dage med humor og en skarp reminder
Jacob Risgaard har en enkel strategi, når humøret er lavt: han bryder mønsteret hurtigt. Humor bliver et værktøj, blandt andet ved at gøre sig selv lidt til grin i spejlet, indtil kroppen næsten tvinges ind i en anden tilstand. Det lyder banalt, men det er netop pointen. Det er let at gøre, og effekten kan komme med det samme.
Samtidig har han en mere alvorlig reminder, der holder perspektivet på plads. Et billede af en dreng, der fik en tur i en superbil gennem en børnefond og døde kort tid efter, fungerer som en daglig påmindelse om tidens værdi. Det gør ikke livet problemfrit, men det flytter tyngdepunktet, når små irritationer fylder for meget.
Dette er for dig, hvis du arbejder med vækst, ledelse eller e handel og har brug for et mere jordnært blik på flid, delmål og det arbejde, der ikke ser pænt ud udefra. Hvis du bygger virksomhed og samtidig vil bevare retning i hverdagen, giver Jacob Risgaard især værdi i måden han tænker hold, fokus og små valg, der bliver gentaget i mange år.
Episoden kommer fra podcasten Lykkefix med vært Mette Bloch
Du kan GRATIS høre Jacob Risgaard fortælle hele iværksætterhistorien om bl.a. Coolshop, ved at klikke herunder.
