Der findes perioder i et iværksætterliv, hvor behovet for at være omgivet af mennesker, der forstår hverdagen, overstiger alt andet. Nest Copenhagen udsprang af netop sådan et behov. Maria Flyvbjerg Bo oplevede selv, hvordan afstanden mellem iværksætterens hverdag og omgivelsernes forståelse kunne blive næsten umulig at bygge bro over. Hvad gør man så, når man mangler et sted, hvor hverdagens ekstreme udsving er normale, og hvor ambitioner og tempo deles af alle i rummet. Det spørgsmål blev startskuddet til et af de mest markante fællesskaber i nyere dansk iværksætteri. Artiklen bygger videre på hendes tidligere episode.
Baggrunden for Nest Copenhagen
Nest Copenhagen kom til verden i en periode, hvor Maria Flyvbjerg Bo oplevede et stigende behov for ligesindede omkring sig. Hun boede på kollegium, mens hun byggede Shooples op. Her blev forskellen mellem hendes hverdag og de andre beboeres tydelig. Når hun nævnte dialoger med investorer, troede folk, at hun stod foran et millionexit. Hvis der opstod problemer, blev det tolket som næsten konkurs. De nuancer, der findes mellem de to yderpunkter, er svære at forklare for mennesker, der ikke selv har prøvet det.
Den oplevelse blev en central drivkraft. Hun ønskede et miljø, hvor man kunne dele både udfordringer og fremdrift uden at skulle forklare de grundlæggende mekanismer først. En plads, hvor dialogen ikke skulle forsvares, og hvor hverdagen kunne foregå uden de misforståelser, iværksættere så ofte møder hos venner og familie.
Et bofællesskab for iværksættere virkede ved første øjekast som en mærkværdig idé. Hun havde selv lyst til at flytte sammen med sin kæreste eller bo mere for sig selv, men invitationen fra en gruppe stærke profiler ændrede perspektivet. Skepsis blev afløst af nysgerrighed efter et enkelt møde. Tankerne tog fart, og i løbet af kort tid stod hun som en del af det stiftende team.
Det gik fra at være den dårligste idé, jeg nogensinde havde hørt, til at være et projekt, jeg ikke kunne slippe igen.
I den tidlige fase blev der arbejdet intensivt med både form og funktion. Det handlede om at skabe et sted, hvor dynamikken kunne fungere naturligt. Der blev tænkt i typer, balance mellem introverte og ekstroverte, fysiske rammer og hverdagsrutiner. Det var ikke nok blot at samle folk; fællesskabet skulle kunne ånde og udvikle sig.
Jagten på et fysisk hjem til Nest Copenhagen
Den oprindelige vision var et stort hus smack i centrum af København. Drømmen var én hoveddør, ét fællesskab og én dynamik under samme tag. Det krævede dog en investering på 25 til 30 millioner kroner, og derfor blev næste skridt at udarbejde et prospekt, der kunne overbevise potentielle investorer om projektets bæredygtighed.
De stiftende kræfter arbejdede ud fra en forventning om, at huslejeindtægter og stabil ejendomsværdi ville gøre projektet attraktivt. Et prospekt blev udviklet, og en investor meldte sig klar. Men midt i processen opstod den første alvorlige forhindring. Ejendomsmægleren brugte deres bud til at presse prisen op for en anden køber, og bygningen røg dem af hænde. Samtidig trak investoren sig, da forudsætningerne blev mere usikre.
Tilbage stod holdet uden hus og uden kapital. Projektet var for langt til at blive opgivet, og derfor skiftede strategien til en mere fleksibel løsning. I netværket fandt de en aktør med adgang til en ejendom tæt på Københavns Hovedbanegård. Her kunne fire lejligheder lejes, fordelt på 21 værelser. Det blev den første version af Nest Copenhagen.
Beslutningen betød, at der ikke skulle afgives ejerandele. Modellen blev en slags MVP, hvor det centrale ikke var bygningen, men fællesskabet. De fire lejligheder stod åbne for udvikling og eksperimenter og blev hurtigt et miljø fyldt med faste middage, brunch, inspirationsaftener og samarbejder på kryds og tværs.
Det var ikke uden udfordringer at bo opdelt i flere enheder, men strukturen skabte også tætte, mindre fællesskaber, som igen trak tråde på tværs. Nogle lejligheder blev samlingspunkter med sofa og tv, hvor man altid kunne møde nogen, mens andre fungerede som rolige zoner. Det blev en kombination, der styrkede både det sociale og det praktiske.
Fællesskabet og kulturen i Nest Copenhagen
Nest Copenhagen blev hurtigt mere end et sted at bo. Det blev et kollektivt eksperiment i, hvordan iværksættere kan trives, når rammerne understøtter både arbejdslyst og privatliv. Der var en klar forventning om engagement. Man søgte ind, blev udvalgt gennem en krævende proces og flyttede ind med en treårig grænse, der sikrede løbende fornyelse.
Miljøet skabte energi. Iværksættere med vidt forskellige baggrunde fandt fællesskab i ambitioner, tempo og nysgerrighed. Flere virksomheder blev senere skabt af tidligere beboere, heriblandt Propper og Nøie. Netværket, som fortsatte efter fraflytning, blev en af de stærkeste værdier.
En anden vigtig dimension handlede om støtte i hverdagen. For mange var Nest Copenhagen et sted, hvor man kunne møde forståelse uden forklaring. Det gjorde det muligt at dele frustrationer, fejring og bekymringer på en måde, der sjældent findes udenfor iværksætterkredse.
Der blev også talt om næste generation af Nest. Da flere nåede et punkt i livet med partner og børn, opstod idéen om et Nest 2.0 længere ude af byen. Et miljø, hvor familieliv og iværksætteri kunne leve side om side. Tanken blev ikke realiseret, men den viste, hvor stærkt ønsket om fællesskab var.
En usædvanlig oplevelse: Richard Branson og Nest-netværket
Et af de mest bemærkelsesværdige øjeblikke i perioden kom gennem en roomie i Nest, der skulle hjælpe ved et velgørende arrangement med Morten Lund og Richard Branson. Maria Flyvbjerg Bo fik mulighed for at deltage, hvis hun hjalp på dagen.
Der opstod kaos, og hun blev bedt om at cykle en kuvert gennem København. Den indeholdt en check på omkring 100.000 kroner, som skulle afleveres til Richard Branson på Hotel Skt. Petri. Opgaven var uventet, men hun tog imod den, cyklede afsted og fandt sig selv i hotellets lobby med bankende hjerte og en kuvert uden lommer at gemme den i.
Jeg stod pludselig med betalingen til Richard Branson i hånden og skulle cykle den gennem byen. Det var ikke helt det, jeg havde forestillet mig som hjælper.
Mødet blev kort. Han tog imod kuverten og forsvandt videre. Senere på dagen fik hun dog mulighed for både at stille spørgsmål under en paneldebat og få taget det billede, hun fortrød ikke at have fået tidligere.
Oplevelsen blev et eksempel på, hvad miljøet omkring Nest skabte. Chanceforbindelser, oplevelser man ikke kunne planlægge, og møder med mennesker, der normalt befinder sig langt fra hverdagen for en dansk iværksætter.
Overgangen til fintech med Hufsy
Gennem Nest blev Maria Flyvbjerg Bo introduceret til et nyt projekt. Investorer ønskede at etablere en fintech-startup med blockchain som teknologisk fundament. Produktet var endnu ikke defineret, men der var kapital, en teknisk medstifter og en bestyrelsesformand. De manglede den forretningsmæssige medstifter.
Arbejdet begyndte med en blank tavle. Igennem dialoger og analyser blev retningen defineret: en ny bankløsning til små virksomheder. Det krævede et stærkt team, og virksomheden voksede hurtigt til 20 ansatte på under et år. For Maria Flyvbjerg Bo betød det et markant skifte. Fra at skabe selv til at skulle lede.
At lede et voksende team krævede en ny type kompetence. Medarbejdere var forskellige, havde forskellige behov og krævede individualiseret støtte. Det var en læreproces, der både var udviklende og krævende.
Der opstod også strategiske udfordringer. Investorerne var kommet ind meget tidligt, og en stor del af ejerskabet var afgivet. Det gjorde det vanskeligt at tiltrække nye investorer. Samtidig begyndte der at opstå uenigheder om retningen. Kombinationen betød, at hun valgte at forlade Hufsy.
Erfaringerne blev værdifulde. Ikke mindst erkendelsen af, hvor almindeligt det er, at teams og investorer ikke nødvendigvis deler vision på længere sigt.
Spenderlog og kampen for et produkt
Efter Hufsy begyndte hun at hjælpe Camilla Kærulff, som ønskede sparring på en ny fintech-idé. Det udviklede sig til et samarbejde, og hun blev medstifter af Spenderlog.
Produktet byggede på indsigt i forbrugeradfærd gennem kvitteringsdata. Hvor traditionelle budgetapps viser overordnede udgifter, gik Spenderlog et niveau dybere og viste fordelingen på varegrupper. Det var et værktøj til brugere, men også en potentiel kilde til værdifuld viden for brands.
Arbejdet med appens brugerrejse blev centralt. Et komplekst produkt skulle formidles enkelt. En tidligere designer fra Shooples blev inddraget for at skabe et mere overskueligt flow.
En pitch førte til dialog med en af de store betalingsvirksomheder. I begyndelsen virkede alt lovende. Men kort efter blev stemningen vendt, og virksomheden meddelte, at de ville gøre, hvad de kunne for at forhindre Spenderlogs udvikling. De tidligere ejere af en startup, som betalingsvirksomheden havde overtaget, ønskede ikke konkurrence.
Konsekvensen blev en juridisk proces, som trak ressourcer og tid væk fra udviklingen. Parallelt fortsatte de dog med at sælge indsigter til store brands, som kunne drage fordel af den detaljerede data. Projektet havde fortsat potentiale, men kombineret med et nyt familieliv blev beslutningen til sidst at træde ud og søge mere stabile rammer.
Canute og næste skridt
Efter en periode som mor og konsulent fik Maria Flyvbjerg Bo muligheden for at træde ind som direktør i Canute under Mias barsel. Relationerne mellem dem havde været opbygget over flere år, og hun havde selv mærket behovet for strukturerede programmer, da Hufsy skulle skaleres til udlandet.
Valget udsprang både af tillid til teamet og respekt for Canutes arbejde. Det interne samarbejde blev en afgørende faktor. Hun ønskede et miljø, hvor kultur og retning kunne bære hendes erfaringer videre.
Nest Copenhagen står som et eksempel på, hvordan iværksætteri ikke kun afhænger af ideer og kapital, men også af relationer og hverdagens struktur. Historien viser, at stærke fællesskaber kan skabe både retning, muligheder og mod til at tage næste skridt. Det relevante spørgsmål for enhver iværksætter er derfor, hvilke omgivelser der bedst understøtter ens ambitioner.
Du kan GRATIS høre Maria Flyvbjerg Bo fortælle hele iværksætterhistorien om bl.a. Nest Copenhagen, ved at klikke herunder.
